This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32002D0739
2002/739/EC: Commission Decision of 3 September 2002 establishing revised ecological criteria for the award of the Community eco-label to indoor paints and varnishes and amending Decision 1999/10/EC (Text with EEA relevance) (notified under document number C(2002) 3202)
2002/739/EF: Kommissionens beslutning af 3. september 2002 om opstilling af reviderede miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til indendørs malinger og lakker og om ændring af beslutning 1999/10/EF (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2002) 3202)
2002/739/EF: Kommissionens beslutning af 3. september 2002 om opstilling af reviderede miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til indendørs malinger og lakker og om ændring af beslutning 1999/10/EF (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2002) 3202)
EFT L 236 af 4.9.2002, p. 4–9
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)
No longer in force, Date of end of validity: 17/08/2008; ophævet ved 32009D0544
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Implicit repeal | 32001D0608 | 01/09/2002 |
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Modified by | 32007D0457 | erstatning | artikel 5 | 20070622 | |
Validity extended by | 32007D0457 | 28/02/2009 | |||
Repealed by | 32009D0544 |
2002/739/EF: Kommissionens beslutning af 3. september 2002 om opstilling af reviderede miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til indendørs malinger og lakker og om ændring af beslutning 1999/10/EF (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2002) 3202)
EF-Tidende nr. L 236 af 04/09/2002 s. 0004 - 0009
Kommissionens beslutning af 3. september 2002 om opstilling af reviderede miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til indendørs malinger og lakker og om ændring af beslutning 1999/10/EF (meddelt under nummer K(2002) 3202) (EØS-relevant tekst) (2002/739/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1980/2000 af 17. juli 2000 om en revideret ordning for tildeling af et EF-miljømærke(1), særlig artikel 6, stk. 1, andet afsnit, og ud fra følgende betragtninger: (1) I forordning (EF) nr. 1980/2000 fastsættes det, at Fællesskabets miljømærke kan tildeles et produkt, som besidder egenskaber, der giver det mulighed for i væsentlig grad at bidrage til forbedringer i forbindelse med vigtige miljøforhold. (2) Forordning (EF) nr. 1980/2000 foreskriver, at der fastsættes specifikke miljømærkekriterier for hver produktgruppe. (3) Den foreskriver endvidere, at miljømærkekriterierne og de krav til vurdering og verifikation, der er knyttet til kriterierne, skal gennemgås i god tid inden udløbet af gyldighedsperioden for de kriterier, der er specificeret for hver produktgruppe. Gennemgangen skal resultere i et forslag til forlængelse, tilbagetrækning eller revision. (4) Det er hensigtsmæssigt at revidere de miljøkriterier, der blev fastsat i Kommissionens beslutning 1999/10/EF af 18. december 1998 om miljøkriterierne for tildeling af Fællesskabets miljømærke til indendørs malinger og lakker(2) i overensstemmelse med udviklingen på markedet. Samtidig bør gyldighedsperioden for nævnte beslutning som ændret ved beslutning 2001/608/EF(3) og definitionen af produktgruppen ændres. (5) Kommissionen bør vedtage en ny beslutning, hvori der opstilles specifikke miljøkriterier for denne produktgruppe med en gyldighedsperiode på fem år. (6) Både de nye kriterier, som opstilles ved nærværende beslutning, og de kriterier, der er fastlagt ved Kommissionens beslutning 1999/10/EF, bør være gældende samtidigt i en begrænset periode på højst 12 måneder, således at virksomheder, der har fået tildelt miljømærket eller ansøgt om tildeling af miljømærket, inden nærværende beslutnings gyldighedsperiode begynder, har tid nok til at bringe deres produkter i overensstemmelse med de nye kriterier. (7) Foranstaltningerne i denne beslutning bygger på et udkast til kriterier, som er udarbejdet af Den Europæiske Unions Miljømærkenævn, der er nedsat ved artikel 13 i forordning (EF) nr. 1980/2000. (8) Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 17 i forordning (EF) nr. 1980/2000 - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 For at få tildelt et miljømærke i medfør af forordning (EF) nr. 1980/2000 skal malinger og lakker tilhøre produktgruppen "indendørs malinger og lakker" som defineret i artikel 2 og opfylde kriterierne i bilaget. Artikel 2 1. Produktgruppen "indendørs malinger og lakker" omfatter indendørs dekorative malinger og lakker, træbejdse og tilsvarende produkter, jf. stk. 2, som er beregnet til gør-det-selv eller professionelle brugere, og som primært er udviklet til indendørs brug og markedsføres som sådan. Denne omfatter bl.a. gulvlakker og -malinger samt produkter, som tones af detailhandleren efter anmodning fra private kunder eller professionelle dekoratører, dekorative malinger i flydende form eller pastaform, som af fabrikanten er blevet tilpasset, tonet eller forberedt for at opfylde forbrugerens behov, herunder grundmalinger (og mellemstrygningsmalinger) til disse produktsystemer. 2. "Maling" defineres som et pigmenteret overfladedækkende materiale i flydende form, pastaform eller pulverform, der, når det påføres et underlag, danner en uigennemsigtig film med beskyttende, dekorative eller specifikke tekniske egenskaber. "Lak" defineres som et ufarvet overfladedækkende materiale, der, når det påføres et underlag, danner en fast, gennemsigtig film med beskyttende, dekorative eller specifikke tekniske egenskaber. Efter påføring tørrer malingen eller lakken til en fast, vedhængende og beskyttende belægning. Dekorative malinger og lakker anvendes i og på bygninger, samt til udsmykningen af og inventaret i disse med henblik på dekorative og beskyttende formål. De benyttes in situ. De benyttes hovedsagelig til dekorative formål, men de har også en beskyttende rolle. Træbejdse (lasurer) er malinger, som giver en transparent eller semitransparent film, der forskønner og beskytter træet mod vejrlig, og som letter vedligeholdelsen. 3. Følgende produkter er ikke omfattet af produktgruppen: a) rustbeskyttelsesmidler b) antifouling-malinger c) træbeskyttelsesprodukter d) overfladebelægninger til særlige industrielle og professionelle anvendelsesformål, heriblandt tykfilm-maling (heavy-duty coatings) og to-komponente produkter e) specialiserede produkter, herunder specifikke pletforseglere og grundmalinger med høj gennemtrængningsevne f) facademalinger og -lakker g) alle produkter som hovedsagelig er udviklet til udendørs brug og markedsføres som sådan. Artikel 3 Med henblik på administrative formål tildeles produktgruppen "indendørs malinger og lakker" kodenummeret "007". Artikel 4 Artikel 3 i beslutning 1999/10/EF affattes således: "Artikel 3 Produktgruppedefinitionen og de specifikke miljøkriterier for produktgruppen gælder indtil den 31. august 2003." Artikel 5 Denne beslutning gælder fra den 1. september 2002 til den 31. august 2007. Producenter af produkter under produktgruppen "malinger og lakker", som allerede har fået tildelt miljømærket inden den 1. september 2002, kan fortsat benytte mærket indtil den 31. august 2003. Producenter af produkter under produktgruppen "malinger og lakker", som har ansøgt om tildeling af miljømærket inden den 1. september 2002, kan få tildelt mærket efter reglerne i beslutning 1999/10/EF. I disse tilfælde må mærket benyttes frem til den 31. august 2003. Artikel 6 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 3. september 2002. På Kommissionens vegne Margot Wallström Medlem af Kommissionen (1) EFT L 237 af 21.9.2000, s. 1. (2) EFT L 5 af 9.1.1999, s. 77. (3) EFT L 214 af 8.8.2001, s. 43. BILAG RAMMEBESTEMMELSER Sigtet med kriterierne Disse kriterier tager især sigte på: - at fremme effektiv produktanvendelse og reducere affaldsmængden til et minimum - at mindske miljørisikoen og andre risici (som f.eks. troposfærisk ozon) ved at mindske emissionerne fra opløsningsmidler - at mindske udledninger af giftige og på anden måde forurenende stoffer til vandområder. Kriterierne er fastsat på niveauer, der fremmer mærkning af indendørs malinger og lakker med en lavere miljøbelastning. Vurderings- og verifikationskrav Der er ved hvert kriterium anført specifikke vurderings- og verifikationskrav. Når ansøgeren skal fremlægge erklæringer, dokumentation, analyse- og testresultater eller andet belæg for, at kriterierne opfyldes, er det underforstået, at dette kan stamme fra ansøgeren og/eller dennes leverandør(er) og/eller deres leverandør(er) osv. alt efter omstændighederne. Der kan eventuelt anvendes andre testmetoder end dem, der er anført ved de enkelte kriterier, hvis disse accepteres som ligeværdige af det ansvarlige organ, der skal vurdere ansøgningen. De ansvarlige organer kan om nødvendigt kræve supplerende dokumentation og foretage uafhængig verifikation. Det anbefales de ansvarlige organer at tage hensyn til, om der anvendes anerkendte miljøledelsesordninger, f.eks. EMAS eller EN ISO 14001, når de bedømmer ansøgningerne og kontrollerer, om kriterierne overholdes (NB: der er ikke krav om anvendelse af sådanne ledelsesordninger). KRITERIER 1. Hvide pigmenter a) Indhold af hvide pigmenter (hvide uorganiske pigmenter med et brydningsindeks på over 1,8): Malinger skal have et indhold af hvide pigmenter på 38 g eller derunder pr. m2 tør film med 98 % opacitet. Dette krav gælder ikke lakker og træbejdse. Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal enten fremlægge en erklæring om ingen brug eller angive indholdet af hvide pigmenter og en rækkeevne (som krævet i kriterium 6.a) samt en udførlig beregning der viser, at dette kriterium er opfyldt. b) Titandioxid: Emissioner og udledning af affald fra fremstillingen af det anvendte titandioxidpigment må ikke overskride følgende værdier: - SOx-emissioner (udtrykt som SO2): 300 mg pr. m2 tør film (98 % opacitet) - sulfataffald: 20 g pr. m2 tør film (98 % opacitet) - chloridaffald: 5, 9 og 18 g pr. m2 tør film (98 % opacitet) for henholdsvis naturlig rutil, syntetisk rutil og slagge. Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal enten fremlægge en erklæring om ingen brug eller forelægge dokumentation for henholdsvis emissionsniveauerne og udledningen af affald for så vidt angår disse parametre, produktets titandioxidindhold, rækkeevnen (som krævet i kriterium 6.a) samt en udførlig beregning, der viser, at dette kriterium er opfyldt. 2. Flygtige organiske forbindelser (VOC) VOC-indholdet må ikke overstige: - vægmalinger (i henhold til EN 13300): 30 g/l (minus vand) - andre malinger med en rækkeevne på mindst 15 m2/l med en dækkeevne på 98 % opacitet: 250 g/l (minus vand) - alle andre produkter (inklusive malinger, som ikke er vægmalinger, og som har en rækkeevne på mindre end 15 m2/l, lakker, træbejdse, gulvlakker og -malinger samt tilsvarende produkter): 180 g/l (minus vand). I denne sammenhæng er en flygtig organisk forbindelse enhver forbindelse, som ved normalt tryk har et kogepunkt (eller begyndelseskogepunkt) på 250 °C eller lavere. Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at produktet opfylder dette kriterium. Ansøgeren skal angive VOC-indholdet for alle produkter. Rækkeevnen (målt som krævet i kriterium 6.a) skal angives, når dette er relevant. 3. Flygtige aromatiske carbonhydrider (VAH) VAH-indholdet må ikke overstige: - vægmalinger (i henhold til EN 13300): 0,15 % af produktet (m/m) - alle andre produkter (inklusive alle andre malinger, lakker, træbejdse, gulvlakker og -malinger samt tilsvarende produkter): 0,4 % af produktet (m/m). I den sammenhæng er et flygtigt aromatisk carbonhydrid ethvert carbonhydrid, som ved standardtryk har et kogepunkt på 250 °C eller lavere, og hvis strukturformel indeholder mindst én aromatisk ring. Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at produktet opfylder dette kriterium. Ansøgeren skal angive VAH-indholdet for alle produkter. 4. Tungmetaller Følgende tungmetaller eller forbindelser heraf må ikke anvendes som ingredienser i produktet (hverken som stof eller som del af et anvendt præparat): cadmium, bly, chrom VI, kviksølv og arsen. Det kan accepteres, at ingredienserne kan indeholde spor af disse metaller, som stammer fra urenheder i råmaterialerne. Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at produktet opfylder dette kriterium. 5. Farlige stoffer a) Produktet: Produktet må ikke været klassificeret som meget giftigt, giftigt, miljøfarligt, kræftfremkaldende, reproduktionstoksisk eller mutagent i overensstemmelse med direktiv 1999/45/EF. Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, samt en liste over ingredienser og tilhørende dokumentation (som f.eks. materiale- og sikkerhedsdatablade). b) Ingredienser (meget giftige, giftige kræftfremkaldende, mutagene, reproduktionstoksiske): Der må ikke anvendes ingredienser (stoffer eller præparater), som har fået eller kan få tildelt en eller flere af følgende risikosætninger (eller kombinationer heraf): R23 (giftig ved indånding) R24 (giftig ved hudkontakt) R25 (giftig ved indtagelse) R26 (meget giftig ved indånding) R27 (meget giftig ved hudkontakt) R28 (meget giftig ved indtagelse) R39 (fare for varig alvorlig skade på helbred) R45 (kan fremkalde kræft) R46 (kan forårsage arvelige genetiske skader) R48 (alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning) R60 (kan skade forplantningsevnen) R61 (kan skade barnet under graviditeten) som fastsat i Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer med senere ændringer eller i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF af 31. maj 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om klassificering, emballering og etikettering af farlige præparater(1) med senere ændringer. Aktive ingredienser, der anvendes som konserveringsmiddel i formuleringen, og som er forsynet med risikosætning R23, R24, R25, R26, R27, R28, R39 eller R48 (eller kombinationer heraf), må dog anvendes op til en grænse på 0,1 % (m/m) af det færdige produkt. Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt samt en liste over ingredienser og tilhørende dokumentation (som f.eks. materiale- og sikkerhedsdatablade). c) Ingredienser (miljøfarlige): Indholdet af ingredienser (stoffer eller præparater), som har fået eller kan få tildelt en eller flere af følgende risikosætninger (eller kombinationer heraf): R50 (meget giftig for organismer, der lever i vand) R51 (giftig for organismer, der lever i vand) R52 (skadelig for organismer, der lever i vand) R53 (kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet) som fastsat i direktiv 67/548/EØF eller direktiv 1999/45/EF, må ikke hver for sig overstige 2,5 % af produktets masse. Det samlede indhold af alle ingredienser, som har fået eller kan få tildelt en eller flere af ovenstående risikosætninger (eller kombinationer heraf), må ikke overstige 5 % af produktets masse. Dette krav gælder ikke ammoniak, alkylammoniak eller alkylamin. Dette krav berører ikke forpligtelsen til at opfylde kravet i kriterium 5.a ovenfor. Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, samt en liste over ingredienser og tilhørende dokumentation (som f.eks. materiale- og sikkerhedsdatablade). d) Alkylphenolethoxylater (APEO): APEO må ikke anvendes. Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at produktet opfylder dette kriterium. e) Glycolethere: Diethylenglycolmethylether (DEGME, CAS 111-77-3) må ikke anvendes. Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at produktet opfylder dette kriterium. f) Isothiazolinonforbindelser: Indholdet af isothiazolinonforbindelser i produktet må ikke overstige 500 ppm. Indholdet af blandingen af 5-chlor-2-methyl-2H-isothiazol-3-on (EC nr. 247-500-7) og 2-methyl-2H-isothiazol-3-on (EC nr. 220-239-6) (3:1) må ikke overstige 15 ppm. Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at produktet opfylder dette kriterium og angive mængderne (hvis disse anvendes). g) Formaldehyd: Indholdet af fri formaldehyd i produktet må ikke overstige 10 mg/kg. Formaldehydholdige forbindelser må kun anvendes i en sådan mængde, at det samlede indhold af fri formaldehyd ikke overstiger 10 mg/kg. Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, og angive mængderne (i givet fald) i produktet målt efter Merckoquant-metoden (se f.eks. bilag 2 til RAL-UZ 102). Alternativt kan formaldehydindholdet måles i henhold til VdL-RL 03-metoden (VdL Retningslinje 03) "Koncentrationen af fri formaldehyd i emballagen fastsat med acetyl-acetone-metoden", ifølge hvilken den målte koncentration ikke må overstige 100 ppm. Der kan anvendes andre, ækvivalente tests. 6. Brugsegnethed a) Rækkeevnen: Malinger skal have en rækkeevne (med en dækkeevne på 98 %) på mindst 8 m2 pr. liter af produktet. Alternativt skal tykke, dekorative dæklag (malinger som er specielt udviklet til at give en tredimensional, dekorativ effekt, og som derfor er karakteriseret ved et meget tykt lag) have en rækkeevne på 2 m2 pr. kg af produktet. Dette krav gælder ikke for lakker, træbejdse, gulvlakker og -malinger, mellemstrygningsmalinger og hæftegrundmalinger. Vurdering og verifikation: Ansøgeren og/eller dennes leverandør(er) skal forelægge en testrapport, hvori følgende metode er anvendt: ISO 6504/1 (Malinger og lakker - Bestemmelse af dækkeevne - Del 1: Kubelka-Munk-metode for hvide og lyse malinger) eller 6504/3 (Del 3: fastlæggelse af kontrastforhold (opacitet) af lyse malinger ved en bestemt rækkeevne) eller (til malinger, der er udviklet med henblik på en tredimensional, dekorativ effekt, og som er karakteriseret ved et meget tykt dæklag) NF T 30 073-metoden (eller tilsvarende). b) Skuremodstandsdygtighed i våd tilstand: Vægmalinger (jf. EN 13300), hvorom det hævdes (uanset om det er på produktet eller i forbindelse med markedsføringen af produktet), at de kan vaskes eller renses, skal have en skuremodstandsdygtighed målt efter EN 13300 og EN ISO 11998 svarende til klasse 3 eller bedre (må ikke overstige 70 μm efter 200 cykler). Når det hævdes, at sådanne malinger kan børstes af, skal disse have en skuremodstandsdygtighed svarende til klasse 2 eller bedre (må ikke overstige 20 μm efter 200 cykler). Gulvlakkers og -malingers skuremodstandsdygtighed i våd tilstand skal svare til klasse 1 (må ikke overstige 5 μm efter 200 cykler). Vurdering og verifikation: Ansøgeren og/eller dennes leverandør(er) skal fremlægge en testrapport i henhold til EN 13300, hvor følgende metode er anvendt: EN ISO 11998 (Test af rensningsevne og skuremodstandsdygtighed). c) Modstandsdygtighed over for vand: Lakker og gulvlakkers og -malingers modstandsdygtighed over for vand skal fastlægges efter metode 2 i EN ISO 2812-1, således at der efter 24 timers eksponering og 16 timers restitution ikke kan konstateres nogen ændring i glans eller farve. Vurdering og verifikation: Ansøgeren og/eller dennes leverandør(er) skal fremlægge en testrapport, hvori følgende testmetode er anvendt: metode 2 i EN ISO 2812-1 (Malinger og lakker - Bestemmelse af væskebestandighed - Del 1: Generelle metoder). d) Vedhæftning: Gulvlakker og -malinger og mellemstrygninger skal opnå en pointsum på mindst 2 i vedhæftningstesten i EN 2409. Vurdering og verifikation: Ansøgeren og/eller dennes leverandør(er) skal fremlægge en testrapport, hvori metoden i EN ISO 2409 er anvendt. e) Slidstyrke: Gulvlakkers og -malingers skuremodstandsdygtighed i våd tilstand skal svare til klasse 1 i henhold til EN 13300 (må ikke overstige 5 μm efter 200 cykler). Vurdering og verifikation: Ansøgeren og/eller dennes leverandør(er) skal fremlægge en testrapport, hvori overensstemmelsen med dette kriterium eftervises i henhold til den metode, der henvises til i EN ISO 13300 (EN ISO 7784). 7. Forbrugeroplysninger Følgende oplysninger skal påføres emballagen eller vedlægges denne: - Hvilket formål, underlag og øvrige anvendelsesbetingelser produktet er beregnet til. Dette skal omfatte rådgivning om forberedende arbejde osv. som f.eks. korrekt forberedelse af underlaget, udendørs anvendelse (hvis dette er relevant) eller temperatur. - Henstillinger til, hvordan malerværktøj renses, og hvordan affaldet bortskaffes mest hensigtsmæssigt (for at begrænse vandforurening). Disse henstillinger skal tilpasses de pågældende produkttyper og anvendelsesområder, og der anvendes piktogrammer, hvor dette er hensigtsmæssigt. - Henstillinger til, hvordan produktet opbevares efter åbningen (for at mindske mængden af fast affald), herunder sikkerhedsanvisninger, hvis dette er relevant. - Henstillinger til forebyggende beskyttelsesforanstaltninger for maleren, navnlig i forbindelse med arbejde i lukkede rum eller med klasse 2 og malinger med et højt faststofindhold. Følgende (eller tilsvarende) tekst skal anføres på produktets emballage eller vedlægges denne: "De kan finde yderligere oplysninger om, hvorfor dette produkt har fået tildelt Blomsten på internetstedet: http://europa.eu.int/ecolabel". Vurdering og verifikation: Sammen med ansøgningen skal der indleveres et eksemplar af produktemballagen og en erklæring om, at produktet opfylder dette kriterium. 8. Oplysninger på miljømærket Miljømærkets kasse 2 skal indeholde følgende tekst: "Egnet til indendørs brug Restriktioner for brug af farlige stoffer Lavt indhold af opløsningsmidler". Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal indlevere en prøve af produktemballagen, hvor mærket er vist, samt en erklæring om, at produktet opfylder dette kriterium. (1) EFT L 200 af 30.7.1999, s. 1.