Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32001R1458

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1458/2001 af 17. juli 2001 om fravigelse af forordning (EØF) nr. 2700/93 og forordning (EF) nr. 2342/1999 for så vidt angår anvendelsen af præmieordningerne for får, geder og kvæg og om ændring af forordning (EF) nr. 2342/1999

    EFT L 194 af 18.7.2001, p. 4–6 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2001

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2001/1458/oj

    32001R1458

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1458/2001 af 17. juli 2001 om fravigelse af forordning (EØF) nr. 2700/93 og forordning (EF) nr. 2342/1999 for så vidt angår anvendelsen af præmieordningerne for får, geder og kvæg og om ændring af forordning (EF) nr. 2342/1999

    EF-Tidende nr. L 194 af 18/07/2001 s. 0004 - 0006


    Kommissionens forordning (EF) nr. 1458/2001

    af 17. juli 2001

    om fravigelse af forordning (EØF) nr. 2700/93 og forordning (EF) nr. 2342/1999 for så vidt angår anvendelsen af præmieordningerne for får, geder og kvæg og om ændring af forordning (EF) nr. 2342/1999

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2467/98 af 3. november 1998 om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød(1), ændret ved forordning (EF) nr. 1669/2000(2), særlig artikel 5, stk. 6,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød(3), særlig artikel 4, stk. 8, artikel 6, stk. 7, artikel 11, stk. 5, artikel 13, stk. 5, og artikel 50, andet led, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Som følge af udbrud af mund- og klovesyge i flere medlemsstater er der blevet truffet foranstaltninger i henhold til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked(4), senest ændret ved direktiv 92/118/EØF(5), og i henhold til Rådets direktiv 85/511/EØF af 18. november 1985 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge(6), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse.

    (2) Ved disse foranstaltninger indføres der restriktioner for flytning af dyr i bestemte områder. Dette kan medføre, at producenterne ikke længere kan opfylde de forpligtelser, der påhviler dem i henhold til Kommissionens forordning (EØF) nr. 2700/93 af 30. september 1993 om gennemførelsesbestemmelser for præmien til fåre- og gedekødsproducenter(7), senest ændret ved forordning (EF) nr. 394/2001(8), og Kommissionens forordning (EF) nr. 2342/1999 af 28. oktober 1999 om gennemførelsesbestemmelser for forordning (EF) nr. 1254/1999 om den fælles markedsordning for oksekød, for så vidt angår præmieordningerne(9), senest ændret ved forordning (EF) nr. 192/2001(10). Det er derfor nødvendigt at tillade medlemsstaterne midlertidigt at fravige visse regler, der gælder under normale forhold, hvis det er nødvendigt for at sikre de pågældende veterinærforanstaltningers effektivitet. Disse fravigelser gælder også for situationer, der opstår ved anvendelsen af ovennævnte foranstaltninger, hvor dyr slagtes som følge af en veterinærbeslutning, der er begrundet ved dyrenes velfærd.

    (3) I forbindelse med moderfårs- og gedepræmien som fastsat i artikel 5 i forordning (EF) nr. 2467/98 bør det, for at der kan tages hensyn til den særlige situation for producenter, der har et eller flere dyr, som slagtes inden udløbet af den periode, dyrene skal holdes på bedriften, som følge af anvendelsen af de nævnte veterinærforanstaltninger, tillades, at der udbetales præmie for de pågældende dyr, hvis det kontrolleres, at dyrene ville have været præmieberettiget i henhold til definitionerne i artikel 1, nr. 4 og 5, i Rådets forordning (EØF) nr. 3493/90 af 27. november 1990 om almindelige regler for ydelse af præmien til fåre- og gedekødsproducenter(11), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2825/2000(12), hvis de ikke var blevet slagtet.

    (4) I forbindelse med den særlige præmie for handyr som fastsat i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1254/1999 og ammekopræmien som fastsat i samme forordnings artikel 6 bør det, for at der kan tages hensyn til den særlige situation for producenter, der har et eller flere dyr, som slagtes i den periode, dyrene skal holdes på bedriften, som følge af anvendelsen af ovennævnte veterinærforanstaltninger, tillades, at den særlige præmie eller ammekopræmien udbetales for de dyr, som berøres af foranstaltningerne.

    (5) I forbindelse med udbetalingen af ekstensiveringsbeløbet som fastsat i artikel 13 i forordning (EF) nr. 1254/1999 anvendes der, når dyrenes holdes på bedriften som følge af et forbud mod flytning, som veterinærmyndighederne har indført på grund af epizootien, en fast korrektionskoefficient i den periode, hvor foranstaltningen gælder, på det antal storkreaturer, der er konstateret på bedriften i den pågældende periode, med henblik på fastlæggelse af belægningsgraden i henhold til artikel 32, stk. 11, i forordning (EF) nr. 2342/1999. For at der kan tages hensyn til den virkning, som en forlængelse af veterinærforanstaltningerne kan have på antallet af storkreaturer, bør ovennævnte faste korrektionskoefficient kunne nedsættes, hvis foranstaltningerne anvendes ud over en vis periode.

    (6) I forbindelse med slagtepræmien som omhandlet i artikel 11 i forordning (EF) nr. 1254/1999 kan producenterne på grund af flytningsrestriktionerne ikke overholde den periode, der er fastsat i artikel 37, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2342/1999, fra udgangen af den minimumsperiode på to måneder, dyrene skal holdes, til slagtedatoen. Medlemsstaterne bør have tilladelse til at forlænge denne periode under hensyntagen til muligheden for at sende dyr til andre medlemsstater.

    (7) I forbindelse med slagtepræmien som omhandlet i artikel 11 i forordning (EF) nr. 1254/1999 bevirker flytningsrestriktionerne endvidere, at kalvene bliver længere på bedrifterne og ved slagtningen, efter at restriktionerne er ophævet, ikke længere opfylder alders- og vægtbetingelserne i nævnte artikels stk. 1, litra b). For ikke at straffe producenterne for disse dyr, hvis vægt er blevet for stor af grunde, der ikke kan tilskrives producenterne, bør det i en begrænset periode tillades at yde slagtepræmie for kalve, der ikke længere opfylder ovennævnte alders- og vægtbetingelser.

    (8) I forbindelse med udbetalingen af ekstensiveringsbeløbet som fastsat i artikel 13 i forordning (EF) nr. 1254/1999 anvendes der, når dyrene holdes længere på bedriften end normalt som følge af den usædvanlige markedssituation, en fast korrektionskoefficient i en begrænset periode på det antal storkreaturer, der er konstateret på bedriften i den pågældende periode, med henblik på fastlæggelse af belægningsgraden i henhold til artikel 32, stk. 12, i forordning (EF) nr. 2342/1999. For at der kan tages hensyn til den virkning, som flytningsrestriktionerne har på producenternes situation med hensyn til den periode, hvor den faste korrektionskoefficient anvendes, bør denne periode forlænges med to måneder.

    (9) Som udviklingen tegner sig, bør denne forordning træde i kraft straks.

    (10) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Fællesmødet for Forvaltningskomitéen for Oksekød og Forvaltningskomitéen for Får og Geder -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Forordning (EØF) nr. 2700/93 og (EF) nr. 2342/1999 fraviges på betingelserne i nærværende forordning for at sikre effektiviteten af de foranstaltninger, der er truffet i henhold til direktiv 90/425/EØF og direktiv 85/511/EØF for at bekæmpe og forebygge spredning af mund- og klovesyge, og for at afbøde virkningerne af den fortsat usædvanlige markedssituation som følge af disse foranstaltninger.

    De fravigelser, der er fastsat i nærværende forordning, gælder også for situationer, der opstår ved anvendelsen af de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger, hvor dyr slagtes som følge af en veterinærbeslutning, der er begrundet ved dyrenes velfærd.

    Artikel 2

    Uanset artikel 3, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2700/93 anses dyr, der som følge af anvendelsen af en foranstaltning som nævnt i artikel 1 slagtes inden den sidste dag i den periode, dyrene skal holdes, for berettiget til moderfårspræmie eller gedepræmie. Med henblik herpå kontrollerer medlemsstatens myndigheder på grundlag af de oplysninger, der foreligger ved slagtningen, at dyret ville have opfyldt betingelserne i henhold til definitionerne i artikel 1, nr. 4 og 5, i forordning (EØF) nr. 3493/90, hvis det ikke var blevet slagtet.

    Artikel 3

    1. Det forhold, at et dyr som følge af anvendelsen af en foranstaltning som nævnt i artikel 1 slagtes i den periode, det normalt skal holdes i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 2342/1999, er ikke til hinder for, at den særlige præmie udbetales til producenten.

    2. Det forhold, at et dyr som følge af anvendelsen af en foranstaltning som nævnt i artikel 1 slagtes i den periode, det normalt skal holdes i henhold til artikel 16 i forordning (EF) nr. 2342/1999, er ikke til hinder for, at ammekopræmien udbetales til producenten.

    Artikel 4

    Uanset artikel 32, stk. 11, i forordning (EF) nr. 2342/1999 gælder følgende, hvis en foranstaltning som nævnt i artikel 1, der forbyder dyrene at forlade produktionsenheden undtagen for at blive slagtet, anvendes i en periode på over tre på hinanden følgende måneder:

    - den i nævnte artikel fastsatte koefficient nedsættes til 0,5 for den periode, som veterinærbeslutningen anvendes for ud over de ovennævnte tre måneder

    - medlemsstaten kan forlænge perioden på 20 dage til højst 30 dage.

    Artikel 5

    1. Uanset artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1254/1999 udbetales slagtepræmien, hvis kalve som følge af anvendelsen af en foranstaltning som nævnt i artikel 1 ikke har kunnet flyttes fra produktionsenheden for at blive slagtet, for kalve på over en måned, men under otte måneder med en slagtet vægt under 175 kg, der er slagtet, fra det tidspunkt foranstaltningen blev ophævet, indtil den 30. juni 2001.

    Med henblik herpå kontrollerer medlemsstatens myndigheder på grundlag af de oplysninger, der foreligger ved slagtningen, at dyret opfylder de øvrige betingelser for at være præmieberettiget.

    2. Uanset artikel 37, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2342/1999 kan enhver medlemsstat, hvis der anvendes en foranstaltning som nævnt i artikel 1, forlænge den maksimumsperiode, der er fastsat i nævnte artikel, fra udløbet af den tomåneders periode, som dyret skal holdes, til slagtedatoen:

    - til højst to måneder minus en dag

    - til højst tre måneder, når der er forbud mod forsendelser til andre medlemsstater, hvis medlemsstaten sørger for, at der kun ydes en slagtepræmie pr. dyr.

    Artikel 6

    I artikel 32, stk. 12, i forordning (EF) nr. 2342/1999 ændres "15. marts 2001" til "15. maj 2001".

    Artikel 7

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Artikel 1, 2, 3, 4 og 5 anvendes på støtteansøgninger, der indgives indtil den 31. december 2001.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 17. juli 2001.

    På Kommissionens vegne

    Franz Fischler

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 312 af 20.11.1998, s. 1.

    (2) EFT L 193 af 29.7.2000, s. 8.

    (3) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21.

    (4) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.

    (5) EFT L 62 af 15.3.1993, s. 49.

    (6) EFT L 315 af 26.11.1985, s. 11.

    (7) EFT L 245 af 1.10.1993, s. 99.

    (8) EFT L 58 af 28.2.2001, s. 9.

    (9) EFT L 281 af 4.11.1999, s. 30.

    (10) EFT L 29 af 31.1.2001, s. 27.

    (11) EFT L 337 af 4.12.1990, s. 7.

    (12) EFT L 328 af 23.12.2000, s. 1.

    Top