EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32001R1264

Kommissionens forordning (EF) nr. 1264/2001 af 27. juni 2001 om ændring af forordning (EF) nr. 1531/2000 om en særlig løbende licitation for produktionsåret 2000/01 med henblik på fastsættelse af en eksportafgift og/eller eksportrestitution for hvidt sukker, forordning (EØF) nr. 1729/78 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende produktionsrestitution for sukker, der anvendes i den kemiske industri, og forordning (EF) nr. 1729/97 om regulering af visse forudfastsatte eksportrestitutioner som følge af en ændring af priserne eller lagerafgiften for sukker

EFT L 178 af 30.6.2001, p. 61–62 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/09/2001

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2001/1264/oj

32001R1264

Kommissionens forordning (EF) nr. 1264/2001 af 27. juni 2001 om ændring af forordning (EF) nr. 1531/2000 om en særlig løbende licitation for produktionsåret 2000/01 med henblik på fastsættelse af en eksportafgift og/eller eksportrestitution for hvidt sukker, forordning (EØF) nr. 1729/78 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende produktionsrestitution for sukker, der anvendes i den kemiske industri, og forordning (EF) nr. 1729/97 om regulering af visse forudfastsatte eksportrestitutioner som følge af en ændring af priserne eller lagerafgiften for sukker

EF-Tidende nr. L 178 af 30/06/2001 s. 0061 - 0062


Kommissionens forordning (EF) nr. 1264/2001

af 27. juni 2001

om ændring af forordning (EF) nr. 1531/2000 om en særlig løbende licitation for produktionsåret 2000/01 med henblik på fastsættelse af en eksportafgift og/eller eksportrestitution for hvidt sukker, forordning (EØF) nr. 1729/78 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende produktionsrestitution for sukker, der anvendes i den kemiske industri, og forordning (EF) nr. 1729/97 om regulering af visse forudfastsatte eksportrestitutioner som følge af en ændring af priserne eller lagerafgiften for sukker

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker(1), særlig artikel 7, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ifølge artikel 7 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2135/95(2) kan der, hvis der i løbet af perioden mellem dagen for indgivelse af ansøgningen om eksportlicens med fastsat restitution eller dagen for udløbet af fristen for indgivelse af bud og eksportdagen indtræffer en ændring af sukkerprisen, foretages en regulering af restitionsbeløbet.

(2) I artikel 14, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1531/2000(3), artikel 5a, stk. 1, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1729/78(4), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1148/98(5), og artikel 1, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1729/97(6), ændret ved forordning (EF) nr. 1148/98, er der uanset artikel 7 i forordning (EF) nr. 2135/95 fastsat en regulering af eksport- og produktionsrestitutionerne, hvis der indtræffer en ændring af lagerafgiften i den deri nævnte periode. Ved reguleringen tages der hensyn til udsvingene i de sukkeromkostninger, der ligger til grund for fastsættelsen af restitutionerne.

(3) Ved forordning (EF) nr. 1260/2001 afskaffes ordningen for udligning af lageromkostninger, der indebærer en fast godtgørelse og finansiering heraf ved hjælp af en afgift, fra den 1. juli 2001. Undtagelsen fra artikel 7 i forordning (EF) nr. 2135/95 er derfor ikke længere berettiget, i betragtning af at lagerafgiften udgår af den fælles markedsordning for sukker(7).

(4) De sukkeromkostninger, som disse restitutioner kan ydes for, forbliver uændrede, for så vidt som det i artikel 48, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1260/2001 er fastsat, at for det sukker, der den 30. juni 2001 er oplagret under ordningen for udligning af lageromkostninger, anses afsætningsdatoen i forbindelse med opkrævningen af lagerafgiften for at være den 30. juni 2001. Reguleringen af de restitutioner, der er fastsat inden den 1. juli 2001, bør derfor ikke anvendes for sådant sukker i de pågældende dokumenters gyldighedsperiode og senest indtil den 30. september 2001. Undtagelserne fra artikel 7 i forordning (EF) nr. 2135/95 bør derfor ændres.

(5) De i denne forordning fastsattte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For det sukker, som er oplagret den 30. juni 2001, og for hvilket der skal betales den lagerafgift, der er omhandlet i artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1434/2000(8), dvs. som er produceret i produktionsåret 2001/02, anvendes den regulering, som er knyttet til ændringen af lagerafgiten, jf.

- artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1531/2000

- artikel 5a, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1729/78 og

- artikel 1, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1729/97

ikke på restitutioner, der blev fastsat inden den 1. juli 2001, i eksportlicensernes og produktionsrestitutionernes gyldighedsperiode og indtil senest den 30. september 2001.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 1. juli 2001.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. juni 2001.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) Se side 1 i denne Tidende.

(2) EFT L 214 af 8.9.1995, s. 16.

(3) EFT L 175 af 14.7.2000, s. 69.

(4) EFT L 201 af 25.7.1978, s. 26.

(5) EFT L 159 af 3.6.1998, s. 39.

(6) EFT L 243 af 5.9.1997, s. 1.

(7) EFT C 29 E af 30.1.2001, s. 315.

(8) EFT L 161 af 1.7.2000, s. 59.

Top