32001H0064

Rådets henstilling

af 19. januar 2001

om gennemførelsen af medlemsstaternes beskæftigelsespolitik

(2001/64/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 128, stk. 4,

som henviser til de 15 gennemførelsesrapporter for 2000, som medlemsstaterne har indsendt, og hvori de beskriver, hvorledes de nationale handlingsplaner for beskæftigelsen for 1999 er blevet gennemført, og hvorledes de nationale handlingsplaner for beskæftigelsen er blevet tilpasset under indtryk af de ændringer, der er blevet indført i retningslinjerne for 2000,

som henviser til Rådets henstilling af 14. februar 2000 om gennemførelsen af medlemsstaternes beskæftigelsespolitik(1),

som henviser til Kommissionens henstilling af 6. september 2000, og

som tager følgende i betragtning:

(1) Rådet vedtog retningslinjer for beskæftigelsen for 1998, 1999 og 2000 ved henholdsvis resolutionerne af 15. december 1997(2) og 22. februar 1999(3) og afgørelsen af 13. marts 2000(4).

(2) Det Europæiske Råd i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 enedes om en sammenhængende strategi for beskæftigelse, økonomisk reform og social samhørighed som led i det vidensbaserede samfund, forpligtede sig til at skabe betingelserne for fuld beskæftigelse og understregede vigtigheden af livslang uddannelse.

(3) Det Europæiske Råd i Santa Maria da Feira den 19. og 20. juni 2000 betonede den fremtrædende rolle, arbejdsmarkedets parter vil komme til at spille i indsatsen for at modernisere arbejdets tilrettelæggelse, fremme livslang uddannelse og øge erhvervsfrekvensen, især blandt kvinder.

(4) Rådet vedtog henstillingen om de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker den 19. juni 2000, og Det Europæiske Råd i Amsterdam den 16. og 17. juni 1997 enedes om en resolution om en stabilitets- og vækstpagt indeholdende forpligtelser for hver enkelt medlemsstat.

(5) Den fælles beskæftigelsesrapport for 2000, der er udarbejdet i samarbejde med Kommissionen, beskriver beskæftigelsessituationen i Fællesskabet og ser nærmere på medlemsstaternes indsats for at gennemføre deres beskæftigelsespolitik i overensstemmelse med retningslinjerne.

(6) Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Økonomisk Politik afgav den 31. oktober 2000 fælles udtalelse om denne henstilling.

(7) Rådet finder det på baggrund af gennemgangen af gennemførelsen af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker hensigtsmæssigt at rette henstillinger til medlemsstaterne. Retningslinjerne bør anvendes med måde, bør fokusere på prioriterede emner og bør være baseret på en solid og grundig analyse.

(8) Ved gennemførelsen af foranstaltninger til supplering af aktioner, som medlemsstaterne har iværksat som led i bestræbelserne på at opnå fuld beskæftigelse, bør medlemsstaternes kompetence respekteres.

(9) Rådet anerkender den store indsats, medlemsstaterne allerede har gjort for at gennemføre beskæftigelsesretningslinjerne og henstillingen af 14. februar 2000. Ved evalueringen af virkningen af disse politikker bør beskæftigelsesretningslinjernes flerårige perspektiv tages i betragtning.

(10) I forbindelse med gennemførelsen af beskæftigelsesretningslinjerne får medlemsstaterne brug for at formulere en overordnet strategisk plan for udvikling og gennemførelse af deres beskæftigelsespolitik.

(11) For at der kan skabes et konkurrencedygtigt og dynamisk videnbaseret samfund, er det afgørende, at der udvikles og etableres et system for livslang uddannelse, hvilket forudsætter en aktiv indsats fra alle berørte parter, herunder offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter og enkeltpersoner, med et relevant bidrag fra civilsamfundet.

(12) For at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden, der er et langvarigt problem i de fleste medlemsstater, bør alle unge have tilbudt arbejde, inden de har været ledige i seks måneder.

(13) For at forebygge langtidsledigheden, der rammer omkring halvdelen af de arbejdsløse i Den Europæiske Union, bør der tilbydes alle arbejdsløse voksne en ny start, inden de har været ledige i tolv måneder.

(14) Det er vigtigt at begrænse motivationsdæmpende forhold i skattesystemerne og de sociale ordninger for at sikre en højere erhvervsfrekvens blandt kvinder og ældre.

(15) Der er behov for at skabe bedre vilkår for virksomhederne og give potentielle iværksættere den nødvendige forberedelse, som sætter dem i stand til at starte egen virksomhed, således at flere og flere dynamiske virksomheder skaber flere og flere arbejdspladser.

(16) Det er nødvendigt at tilvejebringe de nødvendige rammer for, at det beskæftigelsesmæssige vækstpotentiale, som findes i servicesektoren, kan udnyttes.

(17) Vedvarende jobskabelse kræver beskatningssystemer, der er mere beskæftigelsesvenlige, og hvor det nuværende høje skattetryk på arbejde flyttes over på andre beskatningsobjekter som f.eks. energi og miljø.

(18) Lokale beskæftigelsesfremmende initiativer bidrager i væsentligt omfang til virkeliggørelsen af de mål, som forfølges med den europæiske beskæftigelsesstrategi.

(19) Etablering af partnerskaber på alle niveauer, hvor det tjener et formål, er en væsentlig faktor, som bidrager til at modernisere arbejdets tilrettelæggelse og til at fremme virksomhedernes og deres ansattes tilpasningsevne.

(20) De kønsbetingede forskelle på arbejdsmarkedet - især med hensyn til beskæftigelse, arbejdsløshed og lønninger - og den ulige repræsentation af kønnene i de enkelte sektorer og erhverv gør det påkrævet at anvende en overordnet strategi for integrering af kønsaspektet i de forskellige politikker og at træffe foranstaltninger, der gør det muligt at forene arbejde og familieliv bedre,

RETTER de henstillinger, som fremgår af bilaget, til de enkelte medlemsstater.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. januar 2001.

På Rådets vegne

B. Ringholm

Formand

(1) EFT L 52 af 25.2.2000, s. 32.

(2) EFT C 30 af 28.1.1998, s. 1.

(3) EFT C 69 af 12.3.1999, s. 2.

(4) EFT L 72 af 21.3.2000, s. 15.

BILAG

HENSTILLINGER TIL DE ENKELTE MEDLEMSSTATER

I. BELGIEN

Problemer med udviklingen i beskæftigelsessituationen

Situationen på det belgiske arbejdsmarked forbedredes i 1999 med en særdeles stærk stigning i erhvervsfrekvensen og en arbejdsløshed, der faldt til under EU-gennemsnittet. Væksten i beskæftigelsen tog imidlertid af og lå under EU-gennemsnittet. Desuden findes der en række gamle, uafklarede spørgsmål, som man kun langsomt er ved at finde en løsning på.

- Langtidsledigheden er stærkt stigende, og det samlede antal langtidsledige udgjorde i 1999 5 % af arbejdsstyrken.

- Andelen af beskæftigede er lavest blandt de ældre (12 procentpoint lavere end EU-gennemsnittet). Det gælder navnlig gruppen over 55 år, hvor erhvervsfrekvensen (24,7 %) stadig er den laveste i EU.

- Det gennemsnitlige skattetryk på arbejde er stadig et af de højeste i EU.

- Der er begyndende tegn på arbejdskraftmangel og udækkede kvalifikationsbehov, og beskæftigelsessituationen ser stadig meget forskellig ud i de forskellige regioner.

En grundig analyse viser, at der må sættes yderligere ind på at gennemføre beskæftigelsesretningslinjerne og henstillingerne vedrørende iværksættelse af en forebyggende politik, revision af skattesystem og sociale ordninger, bedre samarbejde mellem arbejdsmarkedsmyndighederne, lettelse af skattetrykket på arbejde og udvikling af et system for livslang uddannelse.

Belgien bør derfor:

1. styrke indsatsen for at gennemføre den nye individuelle strategi over for alle arbejdsløse unge med det formål at opfange dem, før de har været uden arbejde i seks måneder; tage afgørende skridt til at udforme og påbegynde iværksættelsen af et passende system, som sikrer hurtig indgriben over for arbejdsløse voksne

2. fortsætte undersøgelserne af de faktorer i skattesystemet og de sociale ordninger, som virker hæmmende på den enkeltes interesse i at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, især for ældre arbejdstagere; i særdeleshed se nærmere på de foranstaltninger, som har til formål at forhindre ældre arbejdstagere i at trække sig ud af arbejdsmarkedet før pensionsalderen, og overveje at styrke foranstaltninger, som gør det mindre tillokkende at forlade arbejdsmarkedet

3. fortsætte indsatsen for at styrke samarbejdet mellem de forskellige arbejdsmarkedsmyndigheder for at integrere og koordinere mange forskellige aktive foranstaltninger

4. videreføre og kontrollere foranstaltninger, som har til formål at nedbringe skattetrykket på arbejde, således at det bliver attraktivt for de ledige at komme i arbejde og for virksomhederne at ansætte nyt personale, og føre nøje tilsyn med konsekvenserne af en nedsættelse af socialsikringsbidragene

5. udvikle og iværksætte en sammenhængende strategi for livslang uddannelse for at forebygge, at der opstår udækkede kvalifikationsbehov, og skabe et mere solidt grundlag for den videnbaserede økonomi og det videnbaserede samfund.

II. DANMARK

Problemer med udviklingen i beskæftigelsessituationen

Arbejdsmarkedssituationen er fortsat meget gunstig med den højeste erhvervsfrekvens i EU for både mænd og kvinder og et af de laveste arbejdsløshedstal. De væsentligste udfordringer for Danmark består i nødvendigheden af:

- at udvide den nuværende arbejdsstyrke, navnlig ved at tilskynde arbejdstagere til at forlænge deres arbejdsliv og ved at reducere antallet af personer i den erhvervsaktive alder, der modtager sociale ydelser

- at tilstræbe en mere jævn fordeling af mænd og kvinder i de enkelte erhverv.

En grundig analyse viser, at der må sættes yderligere ind på at gennemføre beskæftigelsesretningslinjerne og henstillingerne vedrørende nedsættelse af skattetrykket på arbejde, tilskyndelse af arbejdstagerne til at blive længere på arbejdsmarkedet, integration af arbejdsløse kvinder på arbejdsmarkedet og formindskelse af omfanget af kønsopdelingen på arbejdsmarkedet.

Danmark bør derfor:

1. videreføre og føre nøje tilsyn med gennemførelsen af igangværende reformer med henblik på at nedbringe det samlede skattetryk på arbejde, især for de små indkomster

2. øge incitamenterne til at tage arbejde eller blive på arbejdsmarkedet og fortsætte med at føre nøje tilsyn med reformen af efterløns- og orlovsordningerne i betragtning af behovet for at øge arbejdskraftudbuddet

3. fortsætte indsatsen for at udvikle en strategi, som mere effektivt tager højde for ligestillingsaspektet, og en sammenhængende strategi til nedbringelse af det nuværende omfang af kønsopdelingen på arbejdsmarkedet.

III. TYSKLAND

Problemer med udviklingen i beskæftigelsessituationen

Efterhånden som den tyske økonomi genvinder fordums styrke, er udviklingen i beskæftigelsessituationen ved at vende, og arbejdsløsheden er faldet yderligere i takt med, at følgerne af den tyske genforening slår igennem. Blandt de største udfordringer for det tyske arbejdsmarked er:

- den langsomme genvinding af de arbejdspladser, som gik tabt i løbet af det meste af 1990'erne (- 1,2 procentpoint pr. år fra 1991 til 1998), og de store regionale forskelle i arbejdsløshedstallene med de nye delstater som de hårdest ramte

- den vedvarende høje langtidsledighed, som rammer 4,4 % af arbejdsstyrken

- på trods af nylige reformer et af de største samlede skattetryk på arbejde i EU

- den lave andel af erhvervsaktive i gruppen 55 til 64-årige (ca. 37,8 %), hvilket peger på endnu et uudnyttet arbejdskraftpotentiale, og behovet for en mere målrettet og sammenhængende politik for livslang uddannelse, som kan øge arbejdsstyrkens beskæftigelsesegnethed.

En grundig analyse viser, at der må sættes yderligere ind på at gennemføre beskæftigelsesretningslinjerne og henstillingerne vedrørende skattetrykket på arbejde, forebyggende politikker, skattesystem og sociale ordninger, især for ældre arbejdstagere, livslang uddannelse og ligestilling.

Tyskland bør derfor:

1. fuldende gennemførelsen af en forebyggende strategi, som er baseret på hurtig indgriben for at opfylde individuelle behov og forhindre folk i at blive langtidsledige; der bør føres nøje tilsyn med, hvilke fremskridt der gøres med hensyn til at nå fælles og nationale mål

2. fortsætte med at undersøge de hindringer og demotiverende faktorer, som kan indvirke negativt på de forskellige gruppers og især de ældres tilskyndelse til at søge arbejde; der bør føres tilsyn med ændringer i de ældre arbejdstageres erhvervsfrekvens, ligesom der bør vedtages yderligere foranstaltninger for at øge denne gruppes beskæftigelsesegnethed

3. løse problemet med kvalifikationsgabet på arbejdsmarkedet ved at forbedre rammebetingelserne for og herunder incitamenterne til efteruddannelse samt lærlingeuddannelse i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og ved yderligere at opstille en sammenhængende strategi og såvel kvalitative som kvantitative mål for livslang uddannelse. Der er behov for foranstaltninger på skolerne og i uddannelsesinstitutionerne for at sikre en lettere overgang til moderne job på arbejdspladserne

4. videreføre og kontrollere sin indsats for yderligere at lette skattetrykket på arbejde, navnlig på grundlag af den seneste skattereform 2000 og reformen af miljøafgifterne, med nedsættelser af skatter og sociale sikringsbidrag. Der bør foretages en yderligere reduktion af arbejdskraftomkostningerne, også i den nederste del af lønskalaen, samtidig med at behovet for en finanspolitisk konsolidering tilgodeses

5. videreføre og styrke den tostrengede strategi, som kombinerer inddragelse af ligestillingsaspektet i udformningen af politikker med specifikke ligestillingsfremmende foranstaltninger, idet opmærksomheden særlig rettes mod skattesystemernes og de sociale ordningers indflydelse på kvindernes beskæftigelsessituation, og det tilstræbes at reducere de kønsbetingede lønforskelle.

IV. GRÆKENLAND

Problemer med udviklingen i beskæftigelsessituationen

Ved udgangen af 1999 opfyldte Grækenland konvergenskriterierne for deltagelse i Den Økonomiske og Monetære Union. Grækenlands erhvervsfrekvens er imidlertid en af de laveste i EU (55,4 %). Arbejdsløsheden er steget i løbet af de sidste par år, først og fremmest som følge af arbejdsstyrkens forøgelse (kvinder og indvandrere) og den fortsatte nedgang i beskæftigelsen i landbrugssektoren, og den ligger stadig over EU-gennemsnittet. Også langtidsledigheden er steget. Situationen er typisk for et arbejdsmarked med følgende strukturelle problemer:

- arbejdsløshedstallene for unge, kvinder og langtidsledige er fortsat høje, over EU-gennemsnittet

- såvel beskæftigelsestallene som arbejdsløshedstallene udviser store kønsspecifikke forskelle

- uddannelsesreformerne omfatter tiltag til udvikling af et system for livslang uddannelse, men der findes ingen klar overordnet strategi, og der er behov for en yderligere forbedring af de almene og faglige uddannelsessystemer

- omfattende administrative byrder er til hinder for virksomhedernes vækst, navnlig i indkøringsfasen, og beskæftigelsen i servicesektoren er stadig lav på trods af forbedringer på visse områder

- der er behov for at forbedre anvendelsen af ny teknologi og moderniseringen af arbejdets tilrettelæggelse.

En grundig analyse viser, at der må sættes yderligere ind på at gennemføre beskæftigelsesretningslinjerne og henstillingerne vedrørende den overordnede politiske strategi, forebyggelse og aktivering, inddragelse af ligestillingsaspektet i udformningen af politikker og forøgelse af antallet af kvinder på arbejdsmarkedet, uddannelse, lettelse af de administrative byrder og modernisering af arbejdstilrettelæggelsen.

Grækenland bør derfor:

1. udvikle en overordnet strategi og et sæt velstrukturerede politikker for gennemførelsen af beskæftigelsesretningslinjerne på tværs af de fire søjler

2. iværksætte afgørende og sammenhængende foranstaltninger gennem udvikling af eksisterende planer for en hurtig reform af de offentlige arbejdsformidlinger for at forhindre unge og voksne arbejdsløse i at glide over i langtidsledighed, i overensstemmelse med retningslinje 1 og 2; det er nødvendigt at forbedre statistikforvaltningen, således at de politiske indikatorer for forebyggelse og aktivering kan foreligge i god tid og tilsynet blive effektivt

3. undersøge, om der er mulighed for at nedsætte skatterne på arbejde og/eller arbejdsindkomster med henblik på at få beskæftigelsesgraden til at stige. Grækenland bør ligeledes anvende en ligestillingsstrategi for at få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet

4. vedtage en sammenhængende strategi for livslang uddannelse, herunder opstilling af mål, yderligere forbedre de almene og faglige uddannelsessystemer, så arbejdsstyrken bliver bedre kvalificeret, og give efteruddannelse større opmærksomhed, især ved at involvere arbejdsmarkedets parter mere aktivt

5. vedtage og gennemføre en sammenhængende strategi med henblik på at reducere de administrative byrder i forbindelse med etableringen af en ny virksomhed for således at stimulere iværksætterånden og til fulde udnytte servicesektorens jobskabelsespotentiale

6. styrke indgåelsen af partnerskaber og fremme arbejdsmarkedets parters konkrete forpligtelser på alle relevante niveauer i forbindelse med moderniseringen af arbejdets tilrettelæggelse med det formål at øge virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne, samtidig med at der opnås en passende balance mellem fleksibilitet og tryghed.

V. SPANIEN

Problemer med udviklingen i beskæftigelsessituationen

Spanien har i de senere år oplevet vækst i både økonomien og beskæftigelsen, men der er stadig store udfordringer at tage fat på.

- Erhvervsfrekvensen er, selv om den er stigende, en af de laveste i EU. Arbejdsløsheden er stadig så høj som 15,9 %, selv om der er sket et markant fald siden 1996. Langtidsledigheden er også gået ned, men kvinder og ældre er fortsat særlig hårdt ramt af arbejdsløshed.

- Andelen af arbejdstagere i midlertidige beskæftigelsesforhold er høj. De fleste af disse midlertidige job er af kort varighed og udføres i overvejende grad af kvinder og unge.

- De regionale uligheder er store og den geografiske mobilitet meget lav.

- Selv om kvindernes erhvervsfrekvens har været stigende, er den fortsat den laveste i EU (37,6 %). Forskellen mellem mænds og kvinders erhvervsfrekvens er med 30,3 % den største i EU. Arbejdsløsheden for kvinder er på 23,1 %.

- Mindre end 35 % af befolkningen mellem 25 og 64 år har afsluttet en uddannelse på gymnasieniveau eller tilsvarende. Det er almindeligt, at eleverne forlader skolen i en tidlig alder, og kun få efteruddanner sig som voksne. Der findes ingen sammenhængende strategi for livslang uddannelse.

En grundig analyse viser, at der må sættes yderligere ind på at gennemføre beskæftigelsesretningslinjerne og henstillingerne vedrørende forebyggelse og aktivering, forbedring af det statistiske overvågningssystem, inddragelse af ligestillingsaspektet i udformningen af politikker, livslang uddannelse, omstillingsevne samt skattesystem og sociale ordninger.

Spanien bør derfor:

1. fortsætte moderniseringen af de offentlige arbejdsformidlinger for at forbedre deres effektivitet og desuden fremskynde gennemførelsen af den forebyggende strategi med henblik på at inddrage alle potentielle brugere. Som led i en sådan indsats bør det statistiske overvågningssystem gøres færdigt i overensstemmelse med den nationale handlingsplan og den fælles beskæftigelsesrapport

2. lægge større vægt på at fremme ligestilling, så kvindernes erhvervsfrekvens kan nå op i nærheden af gennemsnittet i EU inden for en frist i forhold til problemets omfang, som afspejler dette måls hastende karakter

3. udvikle og gennemføre en sammenhængende strategi for livslang uddannelse, som omfatter opstilling af mål samt grund-, efter- og videreuddannelse, så uddannelsesniveauet bliver hævet, og flere voksne kommer i gang med uddannelsesaktiviteter; man bør være særlig opmærksom på problemet med de elever, der forlader skolen i en tidlig alder

4. samarbejde med arbejdsmarkedets parter om at justere arbejdsforholdene, herunder arbejdsmarkedslovgivningen, og udvikle nye former for tilrettelæggelse af arbejdet, idet der tilstræbes en passende balance mellem fleksibilitet og tryghed for arbejdsstyrken som helhed

5. undersøge, hvilke motiverende/demotiverende faktorer der følger af skattesystemer og sociale ordninger, med henblik på at øge beskæftigelsen og sikre stabilitet på arbejdsmarkedet.

VI. FRANKRIG

Problemer med udviklingen i beskæftigelsessituationen

Beskæftigelsessituationen er i fortsat bedring. Der består imidlertid nogle vigtige strukturelle problemer.

- Erhvervsfrekvensen blandt de 55 til 64-årige ligger stadig en hel del under EU-gennemsnittet (28,3 % mod 35,9 %), og der var i 1999 ingen tegn på, at den negative tendens var ved at vende.

- Faldet i arbejdsløsheden var beskedent, og med 11,3 % er arbejdsløsheden stadig over EU-gennemsnittet på 10,8 %.

- Skatterne på arbejde er høje.

En grundig analyse viser, at der må sættes yderligere ind på at gennemføre beskæftigelsesretningslinjerne og henstillingerne vedrørende erhvervsaktive ældre, nedsættelse af skattetrykket på arbejde, forebyggelse og livslang uddannelse.

Frankrig bør derfor:

1. øge indsatsen for at modvirke, at de ældre arbejdstagere forlader arbejdsmarkedet tidligt, og til dette formål udvikle en mere sammenhængende strategi, som involverer arbejdsmarkedets parter

2. gennemføre og evaluere politiske foranstaltninger, der har til formål at reducere skattetrykket på arbejde, især foranstaltninger, der er rettet mod ufaglærte og lavtlønnede arbejdstagere

3. fortsætte gennemførelsen af individualiserede ordninger for tidlig indgriben over for arbejdsløse og gøre større brug af sådanne ordninger for at forhindre såvel unge som voksne i at blive arbejdsløse

4. modernisere arbejdets tilrettelæggelse og føre nøje tilsyn med nettovirkningerne af indførelsen af 35-timers ugen, effektivisere efteruddannelsesordningerne og fremme udarbejdelsen af en sammenhængende strategi for livslang uddannelse

5. videreføre gennemførelsen af sammenhængende strategier, der omfatter retlig regulering, skattepolitiske tiltag og andre foranstaltninger, der har til formål at reducere de administrative byrder for virksomhederne, og evaluere virkningerne af den igangværende indsats for at skabe nye jobmuligheder for unge.

VII. IRLAND

Problemer med udviklingen i beskæftigelsessituationen

Irlands økonomiske og beskæftigelsesmæssige resultater har været uden sidestykke. I 1999 overhalede erhvervsfrekvensen EU-gennemsnittet. Hertil kommer, at arbejdsløsheden er faldet støt for alle grupper. Denne udvikling tyder på en yderligere stramning af arbejdsmarkedet. Der er dog stadigvæk nogle strukturelle problemer.

- Ligesom for de øvrige medlemsstater er det et centralt problem for Irland at undgå mangel på arbejdskraft og deraf følgende inflatorisk lønpres.

- Selv om der er kommet betydeligt flere kvinder på arbejdsmarkedet, ligger tallet stadig under EU-gennemsnittet, og forskellen mellem mænds og kvinders erhvervsfrekvens er kun blevet mindsket ganske lidt mellem 1998 og 1999.

- Som følge af den stigende arbejdskraftmangel er det af afgørende betydning for Irland, at der investeres i uddannelse af såvel arbejdsløse som erhvervsaktive. Irland er et af de få lande, hvor andelen af arbejdsløse, som har deltaget i uddannelsesaktiviteter, har været stigende. Samtidig er antallet af erhvervsaktive under uddannelse stadig et af de laveste i EU.

En grundig analyse viser, at der må sættes yderligere ind på at gennemføre beskæftigelsesretningslinjerne og henstillingerne vedrørende kvindernes erhvervsfrekvens og udvikling af en strategi for efteruddannelse i virksomhederne og livslang uddannelse.

Irland bør derfor:

1. fremskynde gennemførelsen af den sammenhængende strategi, der skal få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet, fjerne hindringerne i skattesystemet og skabe flere børnepasningsfaciliteter samt træffe foranstaltninger med henblik på at udligne lønforskellene mellem mænd og kvinder

2. fortsætte og styrke indsatsen for at opretholde væksten i produktiviteten og opkvalificere arbejdsstyrken med mere vægt på efteruddannelse ude i virksomhederne og videreudvikling af systemet for livslang uddannelse, herunder opstilling af mål.

VIII. ITALIEN

Problemer med udviklingen i beskæftigelsessituationen

Beskæftigelsen steg i 1999, hovedsagelig som følge af indførelsen af skattemæssige incitamenter og fleksible arbejdsordninger. På trods af forbedringerne er der dog stadig adskillige uløste strukturelle problemer på det italienske arbejdsmarked, navnlig regionale skævheder.

- Erhvervsfrekvensen ligger med 52,5 % ca. 10 procentpoint under EU-gennemsnittet. Erhvervsfrekvensen for ældre er stadig lav, nemlig 27,5 %.

- Kvindernes erhvervsfrekvens steg kraftigere end mændenes, men med 38,1 % hører den stadig til de laveste i EU.

- Arbejdsløsheden faldt til 11,3 %, men det er stadig 2 procentpoint over EU-gennemsnittet. Med 12,4 % forblev ledighedsprocenten blandt de 15-24-årige næsten 4 procentpoint højere end EU-gennemsnittet. Faldet i langtidsledigheden fra 7,1 % af arbejdsstyrken i 1998 til 6,9 % i 1999 var nærmest ubetydeligt.

- Store forskelle i mænds og kvinders erhvervsfrekvens karakteriserer arbejdsmarkedet, navnlig i de sydlige regioner - omkring 30 procentpoint skiller kønnene - og kvindernes arbejdsløshed er med 15,6 % næsten dobbelt så høj som mændenes, der ligger på 8,7 %.

- Regionale uligheder er fremherskende med en arbejdsløshed på ca. 6,5 % i den centrale og nordlige del af landet og 22 % i den sydlige del.

- 51,5 % af arbejdsstyrken har afsluttet en uddannelse på gymnasieniveau eller tilsvarende, hvilket skal ses i sammenligning med et EU-gennemsnit på 66 %. Til gengæld var kun 6,1 % af den voksne arbejdsstyrke i gang med en form for efteruddannelse sammenlignet med EU-gennemsnittet på 8,7 %.

En grundig analyse viser, at der må sættes yderligere ind på at gennemføre beskæftigelsesretningslinjerne og henstillingerne vedrørende kombinationen af politiske virkemidler på tværs af de fire søjler, skattesystem og sociale ordninger, aktivering og forebyggelse, inddragelse af ligestillingsaspektet i udformningen af politikker, de kønsbetingede uligheder og livslang uddannelse.

Italien bør derfor:

1. fortsætte med at forbedre balancen i kombinationen af politiske virkemidler på tværs af de fire søjler ved yderligere at styrke beskæftigelsespolitikken, ved at videreføre moderniseringen af arbejdets tilrettelæggelse, herunder de eksisterende forskrifter, ved at udvikle en overordnet strategi for lige muligheder og ved at fortsætte indsatsen for at inddrage ligestillingsaspektet i de forskellige politikker

2. fortsætte reformen af pensionssystemet ved hjælp af den planlagte revision i 2001 og ændre andre ordninger for overførselsindkomster for at bremse udvandringen fra arbejdsmarkedet og yderligere fortsætte indsatsen for at nedsætte skattebyrden, særlig for lavtlønsgrupperne

3. i forbindelse med beskæftigelsespolitikken gøre en yderligere indsats for at forhindre unges og voksnes tilgang til langtidsledighed. En sådan indsats vil indebære en uindskrænket gennemførelse af den landsdækkende reform af de offentlige arbejdsformidlinger, fremskyndet indførelse af beskæftigelsesinformationssystemet og videreførelse af arbejdet med at forbedre det statistiske overvågningssystem

4. videreføre aktive arbejdsmarkedspolitikker og gennemføre specifikke foranstaltninger for at nedbringe de store forskelle mellem mænds og kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed med henblik på at give kvinder flere og bedre jobmuligheder

5. vedtage og gennemføre en sammenhængende strategi for livslang uddannelse, herunder opstilling af mål på landsplan, og inddrage arbejdsmarkedets parter mere aktivt i opgaven med at skaffe flere uddannelsesmuligheder for arbejdsstyrken.

IX. LUXEMBOURG

Problemer med udviklingen i beskæftigelsessituationen

Vilkårene var gunstige på det luxembourgske arbejdsmarked i 1999, understøttet af en stærk økonomisk vækst og den største stigning i erhvervsfrekvensen i EU (4,8 procentpoint). Arbejdsløsheden fortsatte sit fald og er stadig den laveste i EU (2,3 %). Visse strukturelle problemer kan dog konstateres.

- Den generelle erhvervsfrekvens på landsplan er meget lav, på trods af at beskæftigelsessituationen er god med et stort antal grænsependlere. Erhvervsfrekvensen er særdeles lav for personer over 55 (26,3 %) og for kvinder (48,5 %), skønt begge tal er steget siden 1998.

- Forskellen mellem mænds og kvinders erhvervsfrekvens er med 25,9 procentpoint en af de største i EU.

- Der er ikke tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft på hjemmemarkedet.

- Andelen af erhvervsaktive voksne, som deltager i efteruddannelsesaktiviteter, er stadig lav (5,3 %).

En grundig analyse viser, at der må sættes yderligere ind på at gennemføre beskæftigelsesretningslinjerne og henstillingerne vedrørende arbejdsmarkedsdialogen, ældre arbejdstageres og kvinders erhvervsfrekvens samt livslang uddannelse.

Luxembourg bør derfor:

1. tilskynde arbejdsmarkedets parter til at indgå i en konstruktiv dialog, da dette er en forudsætning for, at beskæftigelsesforanstaltningerne i den nationale handlingsplan kan blive en succes

2. fortsætte bestræbelserne og iværksætte foranstaltninger for at øge de ældre arbejdstageres og kvindernes erhvervsfrekvens, herunder en revision af skattesystemet og de sociale ordninger, og fremme inddragelsen af ligestillingsaspektet i udformningen af politikker

3. gå videre med gennemførelsen af en rammelov om faglig efteruddannelse og udvikle og gennemføre foranstaltninger, herunder opstilling af mål, med henblik på at få flere i gang med uddannelsesaktiviteter.

X. NEDERLANDENE

Problemer med udviklingen i beskæftigelsessituationen

I Nederlandene udviklede beskæftigelsessituationen sig positivt i 1999, og erhvervsfrekvensen er klart over EU-gennemsnittet. Arbejdsløsheden fortsatte sit fald i 1999, til 3,3 %, hvilket er under EU-gennemsnittet. Der er dog endnu nogle strukturelle problemer.

- Selv om langtidsledigheden er faldende, er der fortsat problemer med bestemte grupper; det gælder navnlig lavtuddannede arbejdstagere, ældre arbejdstagere og etniske minoriteter.

- Et stort antal personer i den erhvervsaktive alder modtager invalidepension eller andre overførselsindkomster og er således sat uden for arbejdsmarkedet.

- Mangelen på kvalificeret arbejdskraft og deraf følgende inflatoriske lønpres begynder at gøre sig gældende.

En grundig analyse viser, at der må sættes yderligere ind på at gennemføre beskæftigelsesretningslinjerne og henstillingerne vedrørende skattesystemet og de sociale ordninger samt det statistiske overvågningssystem.

Nederlandene bør derfor:

1. fortsætte samarbejdet med arbejdsmarkedets parter med henblik på at reducere de demotiverende faktorer i de sociale ordninger, som kan være medvirkende til forskellige gruppers manglende vilje til at søge ud på arbejdsmarkedet, navnlig personer på invalidepension, og bidrage til at skabe fattigdomsfælder

2. fortsætte med at forbedre det statistiske system, så politiske indikatorer og resultatindikatorer kan være til rådighed i tilstrækkelig god tid til, at de kan bruges til overvågning og evaluering af den igangværende gennemførelse af den forebyggende strategi.

XI. ØSTRIG

Problemer med udviklingen i beskæftigelsessituationen

Situationen på det østrigske arbejdsmarked forbedredes sidste år, da den samlede beskæftigelse nåede op på 68,2 % (59,7 % for kvinder). Tallet er tæt på den 70 %-målsætning, som Det Europæiske Råd opstillede i Lissabon, og ligger et pænt stykke over EU-gennemsnittet. Den samlede arbejdsløshed blev reduceret til 3,8 % i 1999 og er sammen med ungdoms- og langtidsledigheden blandt de laveste i EU. På trods af disse generelt gode resultater, er arbejdsmarkedet endnu ikke frit for strukturelle problemer.

- Det samlede skattetryk ligger over gennemsnittet, og skattetrykket på arbejde er steget i perioden 1994-1998. Den planlagte nedsættelse af andre arbejdskraftomkostninger end lønninger på omkring 0,4 procentpoint af BNP senest i 2003 er det første skridt i den rigtige retning.

- Kvinderne er stadig markant bagud i forhold til mændene, både hvad angår beskæftigelsesfrekvens og arbejdsløshedstal, på trods af at kvindernes beskæftigelsesfrekvens ligger over EU-gennemsnittet.

- Ældre arbejdstageres erhvervsfrekvens er mindre end gennemsnitstallet for EU, og arbejdsløsheden i gruppen over 50 år er fortsat høj.

En grundig analyse viser, at der må sættes yderligere ind på at gennemføre beskæftigelsesretningslinjerne og henstillingerne vedrørende ældre arbejdstageres beskæftigelsesegnethed, inddragelse af ligestillingsaspektet i udformningen af politikker og beskatning af arbejde.

Østrig bør derfor:

1. sætte kraftigere ind på en mærkbar reducering af det voldsomme skattetryk på arbejde, især med fokus på de grupper, der har problemer på arbejdsmarkedet

2. indføre en overordnet strategi til formindskelse af de stadig betragtelige forskelle mellem mænds og kvinders erhvervsfrekvens, f.eks. ved hjælp af foranstaltninger, der bidrager til at mindske lønforskellene og gør det lettere at forene arbejde og familieliv

3. fortsætte bestræbelserne på at reformere førtidspensionsordningen og iværksætte andre foranstaltninger i den hensigt at få ældre arbejdstagere til at blive længere på arbejdsmarkedet og på den måde mærkbart forøge ældre arbejdstageres beskæftigelsesfrekvens.

XII. PORTUGAL

Problemer med udviklingen i beskæftigelsessituationen

Den positive udvikling fra de foregående år fortsatte, så beskæftigelsessituationen blev yderligere forbedret i 1999. Arbejdsløshedstallet er blandt de laveste i EU, og langtidsledigheden er faldet hurtigt. Arbejdsmarkedet lider imidlertid under nogle strukturelle svagheder, som bør afhjælpes:

- arbejdsstyrkens gennemsnitlige kvalifikationsniveau er lavt. Kun 21,2 % har afsluttet en uddannelse på gymnasieniveau eller tilsvarende, hvilket skal ses i forhold til EU-gennemsnittet på 66 %. Med 3,6 % er også deltagelsen i uddannelsesaktiviteter lavere end EU-gennemsnittet på 8,7 %, og 45 % af de unge mellem 18 og 24 forlod skolen i en tidlig alder

- der er et betragteligt potentiale for jobskabelse i servicesektoren, som har en beskæftigelsesrate på 36,2 %, og det er nødvendigt at indføre en sammenhængende iværksætterfremmende strategi

- der er behov for en aktiv indsats fra arbejdsmarkedsparternes side, for at opgaverne på det portugisiske arbejdsmarked kan løses, navnlig højnelse af det lave kvalifikationsniveau og modernisering af arbejdets tilrettelæggelse og af arbejdsforholdene

- med henblik på en generel forbedring af kvindernes situation på arbejdsmarkedet er der behov for større ligevægt mellem kønnene, navnlig når man ser på sektorerne.

En grundig analyse viser, at der må sættes yderligere ind på at gennemføre beskæftigelsesretningslinjerne og henstillingerne vedrørende uddannelse, lettelse af de administrative byrder for virksomhederne, indgåelse af partnerskaber, det kønsopdelte arbejdsmarked og børnepasningsfaciliteter.

Portugal bør derfor:

1. videreføre indsatsen for at udvikle og gennemføre en sammenhængende strategi for livslang uddannelse, som også omfatter problemet med elever, der forlader skolen i en tidlig alder, og hvori der opstilles klare mål og formuleres passende midler; der bør lægges særlig vægt på at sikre uddannelseskvaliteten, så udækkede kvalifikationsbehov kan undgås

2. lette de administrative byrder for virksomhederne, udnytte servicesektorens jobskabelsespotentiale og fremme jobskabelsen i servicesektoren for personer med kvalifikationer på mellemhøjt og højt niveau

3. tilskynde til indgåelse af partnerskaber og tilskynde arbejdsmarkedets parter til at forpligte sig til at gøre en indsats på konkrete områder, navnlig med hensyn til modernisering af arbejdets tilrettelæggelse og justering af arbejdsforholdene, herunder arbejdsmarkedslovgivning og efteruddannelse

4. skabe betingelser for, at arbejde og familieliv kan forenes, ved en udvidelse af børnepasningsfaciliteterne og undersøge, hvordan ligevægten mellem kønnene kan fremmes på sektorplan.

XIII. FINLAND

Problemer med udviklingen i beskæftigelsessituationen

Selv om Finland i de seneste fem år har oplevet en kraftig økonomisk vækst, er der stadig visse strukturelle problemer.

- Den samlede arbejdsløshed er med 10,2 % stadig høj, hvilket først og fremmest har strukturelle årsager. Såvel ungdomsarbejdsløsheden som langtidsledigheden for arbejdstagere over 50 år er stadig et alvorligt problem.

- Finland har for nylig taget forskellige initiativer til at lette skattetrykket på arbejde. Det er dog stadig højere end EU-gennemsnittet.

- Finland mangler kvalificeret arbejdskraft i adskillige sektorer (både højt specialiseret og ufaglært arbejde), og der er et generelt behov for at mobilisere arbejdsstyrken ved hjælp af aktive arbejdsmarkedspolitikker.

- Der er stadig stor forskel på beskæftigelsessituationen i de forskellige regioner.

En grundig analyse viser, at der må sættes yderligere ind på at gennemføre beskæftigelsesretningslinjerne og henstillingerne vedrørende skattesystemet og de sociale ordninger, skattetrykket på arbejde samt opdelingen af kønnene på forskellige sektorer og erhverv på arbejdsmarkedet.

Finland bør derfor:

1. fortsætte reformen af de bestående skattesystemer og sociale ordninger for dermed at øge incitamentet til at arbejde og til at ansætte mere arbejdskraft og desuden orientere politikken for livslang uddannelse mod de ældre arbejdstagere i et forsøg på at holde dem længere på arbejdsmarkedet

2. gå videre med de relativt nye initiativer, som tager sigte på at lette skattetrykket på arbejde under behørig hensyntagen til den aktuelle økonomiske og beskæftigelsesmæssige situation i Finland

3. som led i inddragelsen af kønsaspektet i de forskellige politikker overvåge og evaluere det aktuelle omfang af den erhvervsmæssige og sektorbestemte kønsopdeling på arbejdsmarkedet.

XIV. SVERIGE

Problemer med udviklingen i beskæftigelsessituationen

Sveriges erhvervsfrekvens er en af de højeste i EU. Sverige har i den senere tid haft held med sin jobskabelsesindsats og kunne således nedbringe arbejdsløsheden til 7,2 % i 1999. Der er dog fortsat en række strukturelle problemer på arbejdsmarkedet.

- Skattetrykket på arbejde er stadig meget højt, især for arbejdstagere med få eller ingen faglige kvalifikationer og for lavtlønnede. Sverige er stadigvæk det land, der beskatter lønmodtagere hårdest i EU - med en skatteprocent på 52,7 % i 1998 mod et EU-gennemsnit på 39,2 %.

- Et stort antal personer i den erhvervsaktive alder er afhængige af overførselsindkomster.

- Mangel på arbejdskraft, navnlig på regionalt plan, er blevet et problem, som hindrer økonomisk vækst og regional udvikling.

- Det aktuelle omfang af den erhvervsmæssige og sektorbestemte kønsopdeling på arbejdsmarkedet er fortsat en kilde til bekymring trods veludviklede ligestillingsforanstaltninger.

En grundig analyse viser, at der må sættes yderligere ind på at gennemføre beskæftigelsesretningslinjerne og henstillingerne vedrørende skattetrykket på arbejde og inddragelse af ligestillingsaspektet i de forskellige politikker.

Sverige bør derfor:

1. øge bestræbelserne, herunder opstilling af mål, som tager hensyn til den nationale situation, for at få den høje skat på arbejde nedsat, især for lavtlønsgrupperne

2. iværksætte flere politiske initiativer for yderligere at tilpasse de sociale ordninger og bistandssystemer, så det bliver mere attraktivt at tage arbejde

3. overvåge og evaluere det aktuelle omfang af den erhvervsmæssige og sektorbestemte kønsopdeling på arbejdsmarkedet som led i de reformer, der blev indledt i 1999 med henblik på at inddrage kønsaspektet i de forskellige politikker.

XV. DET FORENEDE KONGERIGE

Problemer med udviklingen i beskæftigelsessituationen

I Det Forenede Kongerige udviklede beskæftigelsessituationen sig positivt i 1999, og erhvervsfrekvensen for både mænd og kvinder er klart over EU-gennemsnittet. Arbejdsløsheden fortsatte sit fald i 1999 til 6,1 %, hvilket er under EU-gennemsnittet. Ikke desto mindre er der stadig store strukturelle problemer:

- andelen af unge og ældre, som bliver langtidsledige (henholdsvis 17 % og 11 %), er stadig højere end i de medlemsstater, der klarer sig bedst

- selv om langtidsledigheden er faldende, er der stadig problemer i bestemte grupper, navnlig husstande, hvor ingen er i arbejde, blandt underprivilegerede grupper og i en række geografiske områder. Ledigheden blandt enlige forældre er fortsat et problem

- i nogle sektorer, især inden for IT, er der mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det er et generelt problem i Det Forenede Kongerige, at de grundlæggende færdigheder er på et lavt niveau

- forskellen mellem mænds og kvinder løn er blevet mindre, men den er stadig høj sammenlignet med EU-gennemsnittet. Børn i hustanden medfører, at forskellen mellem mænds og kvinders erhvervsfrekvens øges. I Det Forenede Kongerige er denne tendens mere markant end i noget andet EU-land, hvilket indikerer, at der er behov for at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal økonomisk overkommelige børnepasningsfaciliteter

- det aktuelle omfang af den erhvervsmæssige og sektorbestemte kønsopdeling på arbejdsmarkedet er større end EU-gennemsnittet.

En grundig analyse viser, at der må sættes yderligere ind på at gennemføre beskæftigelsesretningslinjerne og henstillingerne vedrørende omstillingsevne, kønsbetingede lønforskelle, børnepasningsfaciliteter, forebyggende arbejdsløshedsstrategi og livslang uddannelse.

Det Forenede Kongerige bør derfor:

1. tilstræbe en bedre afbalancering i gennemførelsen af foranstaltningerne i retningslinjerne, således at indsatsen for at modernisere arbejdets tilrettelæggelse styrkes og synliggøres, især ved at fremme indgåelse af partnerskaber mellem arbejdsmarkedets parter på alle niveauer, hvor det tjener et formål

2. tilstræbe en udligning af de kønsbestemte lønforskelle og forbedre børnepasningsfaciliteterne, så det bliver lettere for mænd og kvinder med forsørgerforpligtelser over for børn at tage arbejde, samt være særlig opmærksom på de enlige forældres behov

3. iværksætte særligt virksomme arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger for arbejdsløse voksne inden tolv måneders ledighed, så flere bliver omfattet af de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, og supplere den støtte, der ydes gennem Jobseekers' Allowance Regime (støtte til aktivt jobsøgende)

4. iværksætte flere initiativer i forbindelse med livslang uddannelse, især initiativer, der har til formål at højne det generelle færdighedsniveau, med angivelse af, hvordan man vil sikre deltagelse af de grupper, der traditionelt er uvillige til at tage imod uddannelsestilbud, eller som ikke selv er i stand til at finde passende tilbud.