Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32001D0026

2001/26/EF: Kommissionens beslutning af 27. december 2000 om fjerde ændring af beslutning 1999/467/EF om fastlæggelse af kvægbesætningernes status i visse medlemsstater eller regioner i medlemsstater som officielt tuberkulosefri (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2000) 4144)

EFT L 6 af 11.1.2001, pp. 18–19 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2001/26(1)/oj

32001D0026

2001/26/EF: Kommissionens beslutning af 27. december 2000 om fjerde ændring af beslutning 1999/467/EF om fastlæggelse af kvægbesætningernes status i visse medlemsstater eller regioner i medlemsstater som officielt tuberkulosefri (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2000) 4144)

EF-Tidende nr. L 006 af 11/01/2001 s. 0018 - 0019


Kommissionens beslutning

af 27. december 2000

om fjerde ændring af beslutning 1999/467/EF om fastlæggelse af kvægbesætningernes status i visse medlemsstater eller regioner i medlemsstater som officielt tuberkulosefri

(meddelt under nummer K(2000) 4144)

(EØS-relevant tekst)

(2001/26/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 64/432/EØF om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin(1), senest ændret ved direktiv 2000/20/EF(2), særlig bilag A, kapitel I, punkt 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved Kommissionens beslutning 1999/467/EF af 15. juli 1999 om fastlæggelse af kvægbesætningernes status i visse medlemsstater eller regioner i medlemsstater som officielt tuberkulosefri og om ophævelse af beslutning 97/76/EF(3), senest ændret ved beslutning 2000/694/EF(4), fik visse medlemsstater og regioner heri tildelt en sådan status.

(2) De franske myndigheder har forelagt Kommissionen dokumentation for, at alle betingelserne i bilag A, kapitel I, punkt 4, i direktiv 64/432/EØF er overholdt og navnlig, at over 99,9 % af kvægbesætningerne i Frankrig beregnet pr. 31. december hvert kalenderår har været officielt fri for kvægtuberkulose hvert år i de sidste seks på hinanden følgende år, og at registrering i en database, som blev oprettet i december 1999, gør det muligt at spore kreaturer, som er identificeret i henhold til EF-bestemmelserne.

(3) Frankrig bør derfor erklæres officielt tuberkulosefri i henhold til ovennævnte direktiv.

(4) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Bilag I til beslutning 1999/467/EF affattes som angivet i bilaget til nærværende beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. december 2000.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT 121 af 29.7.1964, s. 1977/64.

(2) EFT L 163 af 4.7.2000, s. 35.

(3) EFT L 181 af 16.7.1999, s. 36.

(4) EFT L 286 af 11.11.2000, s. 41.

BILAG

"BILAG I

Medlemsstater, der er erklæret officielt fri for kvægtuberkulose:

Danmark

Tyskland

Frankrig

Luxembourg

Nederlandene

Østrig

Finland

Sverige"

Top