Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32000R2631

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2631/2000 af 30. november 2000 om ændring af forordning (EF) nr. 1608/2000 om overgangsforanstaltninger i afventning af de endelige gennemførelsesforanstaltninger vedrørende Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin

    EFT L 302 af 1.12.2000, p. 36–37 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 10/05/2002

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2000/2631/oj

    32000R2631

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2631/2000 af 30. november 2000 om ændring af forordning (EF) nr. 1608/2000 om overgangsforanstaltninger i afventning af de endelige gennemførelsesforanstaltninger vedrørende Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin

    EF-Tidende nr. L 302 af 01/12/2000 s. 0036 - 0037


    Kommissionens forordning (EF) nr. 2631/2000

    af 30. november 2000

    om ændring af forordning (EF) nr. 1608/2000 om overgangsforanstaltninger i afventning af de endelige gennemførelsesforanstaltninger vedrørende Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin(1), særlig artikel 80, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Ifølge Kommissionens forordning (EF) nr. 1608/2000(2), ændret ved forordning (EF) nr. 2237/2000(3), er anvendelsen af visse rådsbestemmelser, som blev ophævet ved artikel 81 i forordning (EF) nr. 1493/1999, blevet forlænget indtil den 30. november 2000 i afventning af færdiggørelsen og vedtagelsen af gennemførelsesforanstaltningerne til den pågældende forordning. Vedtagelsen af disse gennemførelsesforanstaltninger vil ikke være helt afsluttet den 30. november 2000. Nogle af de rådsbestemmelser, som blev ophævet ved artikel 81 i forordning (EF) nr. 1493/1999, bør derfor kunne anvendes i endnu en kort periode.

    (2) Denne ekstra overgangsperiode er ikke til hinder for, at hovedparten af reformen af den fælles markedsordning for vin kan iværksættes på den af Rådet fastsatte dato, da de vigtigste punkter i de emner, der omhandles i de pågældende forordninger, allerede er fastlagt i forordning (EF) nr. 1493/1999 eller i allerede vedtagne gennemførelsesforordninger.

    (3) Det er gået hurtigere med vedtagelsen af gennemførelsesforanstaltninger på visse områder end på andre. Der bør derfor indføres en ekstra overgangsperiode, hvis varighed fastsættes efter emne.

    (4) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Vin -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    I forordning (EF) nr. 1608/2000 foretages følgende ændringer:

    1) Artikel 1 affattes således: "Artikel 1

    Uanset visse bestemmelser i forordning (EF) nr. 1493/1999 anvendes alene bestemmelserne i bilagets del A indtil den 31. januar 2001 og alene bestemmelserne i bilagets del B indtil den 31. marts 2001.".

    2) I artikel 3 ændres "30. november 2000" til "31. marts 2001".

    3) Bilaget affattes som angivet i bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Den anvendes fra den 1. december 2000.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 30. november 2000.

    På Kommissionens vegne

    Franz Fischler

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1.

    (2) EFT L 185 af 25.7.2000, s. 24.

    (3) EFT L 256 af 10.10.2000, s. 18.

    BILAG

    Del A

    Liste over bestemmelser, som gælder indtil den 31. januar 2001

    a) artikel 1 og 3 samt bilaget til forordning (EØF) nr. 1873/84

    b) forordning (EØF) nr. 2390/89

    c) artikel 1 og 2 i forordning (EØF) nr. 2391/89

    d) artikel 3, 31 og 71 i forordning (EØF) nr. 822/87

    Del B

    Liste over bestemmelser, som gælder indtil den 31. marts 2001

    a) artikel 15, stk. 2 og 7, i forordning (EØF) nr. 823/87

    b) forordning (EØF) nr. 2392/89

    c) artikel 2 i forordning (EØF) nr. 3895/91

    d) artikel 8, 9 og 11 i forordning (EØF) nr. 2333/92

    e) artikel 72 i forordning (EØF) nr. 822/87

    Top