31999R1804

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1804/1999

af 19. juli 1999

om indføjelse af bestemmelser om animalsk produktion i forordning (EØF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(2),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(3), og

ud fra følgende betragtninger:

1) I forordning (EØF) nr. 2092/91(4) er det fastsat, at Kommissionen inden den 30. juni 1995 fremsætter forslag om principper og særlige kontrolforanstaltninger for økologisk produktion af dyr, uforarbejdede animalske produkter og produkter til konsum, som indeholder ingredienser af animalsk oprindelse;

2) der er en tiltagende efterspørgsel efter landbrugsprodukter fra økologisk landbrug, og forbrugerne viser stigende interesse for sådanne produkter;

3) den animalske produktion kan øge produktudvalget, og samtidig betyder den, at der på de bedrifter, hvor der drives økologisk landbrug, åbnes mulighed for at udvikle yderligere aktiviteter, der kan udgøre en væsentlig del af bedrifternes indkomst;

4) i denne forordning harmoniseres reglerne for produktion, mærkning og kontrol med hensyn til de mest relevante dyrearter; for så vidt angår de arter, bortset fra akvatiske arter, som der ikke er udfærdiget produktionsregler for i denne forordning, er det af hensyn til forbrugerbeskyttelsen hensigtsmæssigt, at der som minimum sker en harmonisering af mærkningskravene og kontrolordningen; for akvakulturprodukter bør der udfærdiges sådanne regler snarest muligt;

5) i økologisk landbrug udgør husdyrbruget en integrerende del af driften, fordi det kan levere organisk materiale og gødning til de dyrkede arealer, hvilket bidrager til, at jorden forbedres, og at der udvikles et bæredygtigt landbrug;

6) for at undgå miljøgener, navnlig følger for naturressourcer såsom jord og vand, bør der i økologisk opdræt principielt sikres et tæt forbindelse mellem den animalske produktion og landbrugsarealerne, hensigtsmæssig flerårig omdrift og fodring med økologiske fodermidler, der er frembragt på selve bedriften;

7) for at undgå forurening af vandet med kvælstofholdige stoffer bør bedrifterne med økologisk landbrug råde over en passende opbevaringskapacitet for og planer for spredning af fast og flydende husdyrgødning;

8) husdyropdræt på græs, der følger reglerne for økologisk landbrug, er en aktivitet, der egner sig specielt til at bevare og udnytte udtagne arealer;

9) der bør tilskyndes til stor biologisk alsidighed; ved valget af husdyrracer bør der tages hensyn til dyrenes evne til at tilpasse sig stedets betingelser;

10) genetisk modificerede organismer (GMO'er) og produkter afledt af GMO'er er ikke i overensstemmelse med de økologiske produktionsmetoder; for at fastholde forbrugernes tillid til økologisk produktion må der ikke anvendes genetisk modificerede organismer, dele af disse eller produkter afledt af disse i produkter, der mærkes som økologiske;

11) forbrugerne skal have garantier for, at produkterne er produceret i overensstemmelse med denne forordning; dette skal, så vidt det er teknisk muligt, bygge på sporbarhed af animalske produkter;

12) dyrene skal fodres med græsfoder og foderstoffer, der er fremstillet ifølge reglerne for økologisk landbrug;

13) under de nuværende forhold kan det være vanskeligt for husdyrbrugerne at skaffe foder, der er produceret efter økologisk metode, og det bør derfor midlertidigt tillades, at der anvendes et begrænset antal ikke-økologisk producerede fodermidler i begrænsede mængder;

14) for at dyrene kan få de vigtigste fysiologiske behov dækket, kan det være nødvendigt at anvende bestemte former for mineraler, sporstoffer og vitaminer på veldefinerede betingelser;

15) dyresundheden bør først og fremmest baseres på forebyggelse, ved foranstaltninger såsom relevant udvælgelse af racer og stamdyr, en afbalanceret fodring med fodermidler af god kvalitet og gunstige vilkår på bedriften, navnlig hvad angår belægningsgrad, staldforhold og opdrætspraksis;

16) forebyggende anvendelse af allopatiske veterinærlægemidler frembragt ved kemisk syntese er ikke tilladt i økologisk landbrug;

17) når dyrene bliver syge eller skadede, må de behandles omgående med fortrinsvis fytoterapeutiske eller homøopatiske veterinærlægemidler, idet behandling med anvendelse af allopatiske veterinærlægemidler frembragt ved kemisk syntese begrænses til et absolut minimum; for at sikre den økologiske produktions integritet for forbrugerne bør det være muligt at træffe restriktive foranstaltninger såsom fordobling af tilbageholdelsesperioden efter anvendelse af allopatiske veterinærlægemidler frembragt ved kemisk syntese;

18) i de fleste tilfælde bør dyrene have adgang til løbegårde og græsmarker, så snart vejrforholdene tillader det; markerne bør principielt indgå i en hensigtsmæssig omdriftsplan;

19) for alle dyrearterne bør staldforholdene svare til dyrenes behov, hvad angår ventilation, lys, plads og bekvemmelighed, og der bør være så rigelig plads til rådighed, at det enkelte dyr har den bevægelsesfrihed, som er nødvendig for det, og at dyrets naturlige sociale adfærd udvikles;

20) systematiske operationer, der fører til stress, skade, sygdom eller lidelse for dyrene under produktion, håndtering, transport eller slagtning, bør reduceres til et minimum; særlige indgreb, der er væsentlige for visse produktionsformer, kan dog tillades; anvendelse af vækstfremmende eller brunststyrende stoffer er ikke i overensstemmelse med principperne for økologisk landbrug;

21) på grund af de specielle vilkår, der gælder for biavl, er det nødvendigt at fastsætte særlige bestemmelser for denne produktionsgren, så det sikres, at der er tilstrækkelige pollen- og nektarressourcer til rådighed, hvad angår kvalitet og mængde;

22) alle erhvervsdrivende, som forhandler animalske produkter, for hvilke der henvises til den økologiske produktionsmetode, bør være undergivet en regelmæssig og ensartet kontrol; der bør på bedriften føres en logbog med en række oplysninger om tilgang og fragang af dyr på bedriften og om de behandlinger, der er foretaget;

23) regionale forskelle med hensyn til de landbrugsmæssige og klimatiske betingelser gør det nødvendigt at indføre overgangsperioder for visse former for praksis og med hensyn til kravene til lokaler og installationer til opdræt;

24) de nuværende forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til etableret praksis for økologisk produktion af dyr gør det påkrævet, at medlemsstaterne får mulighed for at indføre mere restriktive bestemmelser for dyr og animalske produkter, der fremstilles på deres område;

25) angivelser i mærkningen, reklamen eller handelsdokumenterne, der af forbrugeren betragtes som en henvisning til økologisk produktionsmetode, er i henhold til forordning (EØF) nr. 2092/91 forbeholdt produkter, der er fremstillet i overensstemmelse med den nævnte forordning;

26) visse angivelser betragtes generelt af forbrugeren som en henvisning til økologisk produktionsmetode;

27) det er imidlertid nødvendigt at fastsætte en overgangsperiode for at give varemærkeindehavere mulighed for at tilpasse deres produktion til kravene til økologisk landbrug; en sådan overgangsperiode er kun mulig for varemærker med ovennævnte angivelser, der blev anmeldt inden offentliggørelsen af forordning (EØF) nr. 2092/91, og forbrugeren skal have passende oplysning om, at produkterne ikke er fremstillet efter økologisk produktionsmetode -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EØF) nr. 2092/91 foretages følgende ændringer:

1) Artikel 1 affattes således: "Artikel 1

1. Denne forordning anvendes på følgende produkter, for så vidt de er forsynet med eller skal forsynes med angivelser, som henviser til den økologiske produktionsmetode:

a) uforarbejdede vegetabilske landbrugsprodukter; endvidere dyr og uforarbejdede animalske produkter, for så vidt der er anført produktionsprincipper og særlige kontrolregler herfor i bilag I og III

b) forarbejdede vegetabilske og animalske landbrugsprodukter, der er bestemt til konsum, og som hovedsagelig består af en eller flere ingredienser af vegetabilsk og/eller animalsk oprindelse

c) foder, foderblandinger og fodermidler, der ikke er omfattet af litra a), med virkning fra det tidspunkt, hvor den i stk. 3 omhandlede forordning træder i kraft.

2. Som en undtagelse fra stk. 1 anvendes bestemmelserne om mærkning i artikel 5 og om kontrol i artikel 8 og 9, hvis der ikke i bilag I til samme forordning er fastsat detaljerede produktionsregler for visse dyrearter, på disse arter og produkter fremstillet på grundlag heraf, med undtagelse af akvakultur og akvakulturprodukter. Indtil disse detaljerede produktionsregler er optaget i bilaget, finder nationale regler eller, hvis sådanne ikke findes, private standarder, der er accepteret eller anerkendt af medlemsstaterne, anvendelse.

3. Kommissionen fremsætter efter proceduren i artikel 14 senest den 24. august 2001 et forslag til en forordning om mærkningskrav og kontrolkrav samt forebyggende foranstaltninger for de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra c), for så vidt disse foranstaltninger vedrører den økologiske produktionsmetode.

Indtil den i første afsnit nævnte forordning er vedtaget, finder nationale regler, der er i overensstemmelse med fællesskabsretten, eller, hvis sådanne ikke findes, private standarder, der er accepteret eller anerkendt af medlemsstaterne, anvendelse på de produkter, der er nævnt i stk. 1, litra c)."

2) Artikel 2 affattes således: "Artikel 2

I denne forordning anses et produkt for at være forsynet med angivelser, der henviser til den økologiske produktionsmetode, når produktet, dets ingredienser eller fodermidler i mærkningen, reklamen eller handelsdokumenterne er beskrevet med angivelser, der normalt anvendes i hver enkelt medlemsstat, og som lader køberen formode, at produktet, dets ingredienser eller fodermidler er fremstillet efter de i artikel 6 anførte produktionsregler og navnlig med følgende betegnelser eller gængse deraf afledte ord (såsom bio, øko osv.) eller forkortelser, alene eller sammensat, medmindre disse ikke anvendes for landbrugsprodukter i levnedsmidler eller fodermidler eller tydeligvis ikke har nogen forbindelse med produktionsmetoden:

- på spansk: ecológico

- på dansk: økologisk

- på tysk: ökologisch, biologisch

- på græsk: βιολογικό

- på engelsk: organic

- på fransk: biologique

- på italiensk: biologico

- på nederlandsk: biologisch

- på portugisisk: biológico

- på finsk: luonnonmukainen

- på svensk: ekologisk".

3) Artikel 3 affattes således: "Artikel 3

Denne forordning berører ikke andre fællesskabsbestemmelser eller nationale bestemmelser, der er i overensstemmelse med fællesskabsretten, og som gælder for produkter som omhandlet i artikel 1, f.eks. bestemmelser om produktion, tilberedning, markedsføring, mærkning og kontrol, herunder lovgivning vedrørende fodermidler og foderstoffer."

4) Definitionen på "tilberedning" i artikel 4, nr. 3, affattes således: "3) 'tilberedning': aktiviteter i forbindelse med konservering og/eller forarbejdning af landbrugsprodukter (herunder slagtning og opskæring for animalske produkter), samt emballering og/eller ændringer i mærkningen som økologisk producerede produkter af de friske eller ferske, konserverede og/eller forarbejdede produkter"

5) I artikel 4 tilføjes følgende definitioner: "11) 'animalsk produktion': produktion af husdyr og opdrættet vildt (også insekter) og af akvatiske arter, som opdrættes i ferskvand, saltvand eller brakvand. Produkter fra jagt på vildt og fiskeri af vildtlevende arter betragtes ikke som hidrørende fra økologisk produktion

12) 'genetisk modificerede organismer (GMO'er)': organismer som defineret i artikel 2 i Rådets direktiv 90/220/EØF af 23. april 1990 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer(5)

13) 'GMO-derivater': stoffer, som enten er fremstillet af eller på grundlag af GMO'er, men som ikke indeholder dem

14) 'anvendelse af GMO'er og GMO-derivater': anvendelsen heraf som levnedsmidler, levnedsmiddelingredienser (herunder tilsætningsstoffer og aromaer), tekniske hjælpestoffer (herunder ekstraktionsmidler), foderstoffer, foderblandinger, fodermidler, tilsætningsstoffer til foderstoffer, tekniske hjælpestoffer til foderstoffer, visse produkter, der anvendes i foderstoffer henhørende under direktiv 82/471/EØF(6), plantebeskyttelsesmidler, veterinærlægemidler, gødningsstoffer, jordbehandlingsmidler, frø og planteformeringsmateriale samt dyr

15) 'veterinærlægemiddel': produkter som defineret i artikel 1, nr. 2, i Rådets direktiv 65/65/EØF af 26. januar 1965 om tilnærmelse af lovgivningen om farmaceutiske specialiteter(7)

16) 'homøopatiske veterinærlægemidler': produkter som defineret i artikel 1, stk. 1, Rådets direktiv 92/74/EØF af 22. september 1992 om udvidelse af anvendelsesområdet for direktiv 81/851/EØF om tilnærmelse af lovgivningen om veterinærlægemidler og om fastsættelse af supplerende bestemmelser for homøopatiske veterinærlægemidler(8)

17) 'foderstoffer': produkter som defineret i artikel 2, litra a), i Rådets direktiv 79/373/EØF af 2. april 1979 om handel med foderblandinger(9)

18) 'fodermidler': produkter som defineret i artikel 2, litra a), i Rådets direktiv 96/25/EF af 29. april 1996 om omsætning af fodermidler og om ændring af direktiv 70/524/EØF, 74/63/EØF, 82/471/EØF og 93/74/EØF samt om ophævelse af direktiv 77/101/EØF(10)

19) 'foderblandinger': produkter som defineret i artikel 2, litra b), i direktiv 79/373/EØF

20) 'tilsætningsstoffer til foderstoffer': produkter som defineret i artikel 2, litra a), i Rådets direktiv 70/524/EØF af 23. november 1970 om tilsætningsstoffer til foderstoffer(11)

21) 'visse produkter, der anvendes i foderstoffer': foderprodukter som omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 82/471/EØF

22) 'økologisk brug/bedrift/opdræt': et brug, en bedrift eller et opdræt, der opfylder bestemmelserne i denne forordning

23) 'økologisk produceret foder/fodermidler': foder/fodermidler, der er fremstillet i overensstemmelse med produktionsreglerne i artikel 6

24) 'foder/fodermidler fra omlægning': foder/fodermidler, der opfylder produktionsreglerne i artikel 6, bortset fra i omlægningsperioden, hvor disse regler finder anvendelse mindst ét år inden høsten

25) 'konventionelt foder/konventionelle fodermidler': foder/fodermidler, der ikke er omfattet af kategorierne i nr. 23 og 24."

6) I artikel 5, stk. 3, indsættes følgende litra: "h) produktet er blevet fremstillet uden anvendelse af genetisk modificerede organismer og/eller af produkter afledt af sådanne organismer."

7) I artikel 5 indsættes følgende stykke: "3a. Uanset stk. 1, 2 og 3 kan varemærker, der er forsynet med en angivelse som omhandlet i artikel 2, fortsat benyttes indtil 1. juli 2006 i mærkning af og reklame for produkter, der ikke opfylder denne forordning, såfremt:

- varemærket er ansøgt registreret inden den 22. juli 1991 - i Finland, Østrig og Sverige inden den 1. januar 1995 - og er i overensstemmelse med Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker(12), og

- varemærket altid er forsynet med en tydelig, fremtrædende og letlæselig angivelse af, at produkterne ikke er fremstillet i overensstemmelse med økologisk produktionsmetode som fastsat i denne forordning."

8) Indledningen i artikel 5, stk. 5, affattes således: "5. Mærkningen eller reklamen for vegetabilske produkter, jf. stk. 1 eller 3, kan indeholde angivelser, der henviser til omlægning til den økologiske produktionsmetode, såfremt:"

9) Artikel 5, stk. 5, litra d), affattes således: "d) produktet består af en enkelt vegetabilsk ingrediens af landbrugsoprindelse"

10) I artikel 5, stk. 5, indsættes følgende litra: "f) produktet er blevet fremstillet uden anvendelse af genetisk modificerede organismer og/eller af produkter afledt af sådanne organismer."

11) I artikel 5, stk. 5a, indsættes følgende litra: "i) produktet er blevet fremstillet uden anvendelse af genetisk modificerede organismer og/eller af produkter afledt af sådanne organismer."

12) Artikel 5, stk. 10, affattes således: "10. Et produkt, som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a) og b), må ikke indeholde en ingrediens, der er fremstillet efter reglerne i artikel 6, og samme ingrediens fremstillet efter andre regler."

13) Artikel 6, stk. 1, affattes således: "1. Den økologiske produktionsmetode indebærer, at ved produktion af de i artikel 1, stk. 1, litra a), omhandlede produkter, bortset fra frø og vegetativt formeringsmateriale:

a) skal mindst kravene i bilag I og, hvor det er relevant, de nærmere regler herom, overholdes

b) må kun produkter, der består af stoffer som nævnt i bilag I eller anført i listen i bilag II, finde anvendelse som plantebeskyttelsesmidler, gødningsstoffer, jordbehandlingsmidler, foderstoffer, fodermidler, foderblandinger, tilsætningsstoffer til foderstoffer, stoffer, der anvendes i foderstoffer henhørende under direktiv 82/471/EØF, midler, der anvendes til rengøring og desinficering af lokaler og installationer til opdræt, produkter, der anvendes til bekæmpelse af skadedyr eller sygdomme i lokaler og installationer til opdræt eller til andet formål, såfremt dette er specificeret i bilag II i forbindelse med bestemte produkter. De må kun anvendes under overholdelse af de i bilag I og II anførte særlige betingelser og i det omfang, en tilsvarende anvendelse er tilladt i det almindelige landbrug i de pågældende medlemsstater i henhold til relevante fællesskabsbestemmelser eller nationale bestemmelser, der er i overensstemmelse med fællesskabsretten

c) må der kun anvendes frø eller vegetativt formeringsmateriale, der er fremstillet efter den i stk. 2 omhandlede økologiske produktionsmetode

d) må der ikke anvendes genetisk modificerede organismer og/eller produkter afledt af sådanne organismer, med undtagelse af veterinærlægemidler."

14) Artikel 6, stk. 2, affattes således: "2. Den økologiske produktionsmetode indebærer, at med hensyn til frø og vegetativt formeringsmateriale skal moderplanten i forbindelse med frø og ophavsplanten eller -planterne i forbindelse med vegetativt formeringsmateriale være fremstillet:

a) uden anvendelse af genetisk modificerede organismer og/eller af produkter afledt af sådanne organismer og

b) i overensstemmelse med stk. 1, litra a) og b), i mindst en generation, eller i tilfælde af flerårige afgrøder, i to vækstsæsoner."

15) I artikel 6, stk. 3, litra a) og b), ændres "31. december 2000" til "31. december 2003".

16) I artikel 6, stk. 4, ændres "31. december 1999" til "31. december 2002".

17) Det indledende punktum i artikel 7, stk. 1, og litra a) affattes således: "1. Produkter, der ikke var tilladt på datoen for vedtagelsen af denne forordning med henblik på en anvendelse som anført i artikel 6, stk. 1, litra b), kan optages i bilag II, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

a) hvis produkterne anvendes til bekæmpelse af skadedyr eller sygdomme på planter eller til rengøring og desinficering i lokaler og installationer til opdræt:

- de er uundværlige til bekæmpelse af bestemte skadedyr eller sygdomme, for hvilke der ikke findes biologiske, dyrkningsmæssige, fysiske eller planteavlsmæssige alternativer, og

- de anvendes på en sådan måde, at de ikke kommer i direkte kontakt med frø, planter, andre vegetabilske produkter, dyr og animalske produkter; ved behandling af flerårige afgrøder kan der dog finde direkte kontakt sted, men kun uden for de spiselige deles (frugtens) vækstsæson, såfremt anvendelsen af produktet ikke indirekte medfører tilstedeværelse af restkoncentrationer i de spiselige dele, og

- anvendelsen har ikke en uacceptabel indvirkning på miljøet og er ikke medvirkende årsag til forurening af miljøet".

18) I artikel 7 indsættes følgende stykke: "1b. Med hensyn til mineraler og sporstoffer, der anvendes i foderstoffer, kan der optages yderligere kilder til disse produkter på listen i bilag II, hvis følgende betingelse er opfyldt: - de skal være af naturlig oprindelse eller eventuelt syntetiske, men i samme form som naturlige produkter."

19) I artikel 9, stk. 11, udgår "af 26. juni 1989".

20) I artikel 9 indsættes følgende stykke: "12. a) Uanset bestemmelserne i bilag III sikrer medlemsstaterne ved kødproduktion, at kontrollen vedrører hele forløbet fra produktion, slagtning, opskæring og enhver anden form for tilberedning indtil salg til forbruger for at sikre, så vidt det er teknisk muligt, at animalske produkter kan spores gennem produktions-, forarbejdnings- og tilberedningskæden fra den produktionsenhed, hvor dyrene opdrættes, til den enhed, hvor den endelige emballering og/eller mærkning sker. De orienterer Kommissionen om de foranstaltninger, der er truffet, og opfølgningen heraf samtidig med, at de indsender den i artikel 15 nævnte tilsynsrapport.

b) For så vidt angår andre animalske produkter end kød vil der i bilag III blive fastsat yderligere bestemmelser for, så vidt det er teknisk muligt, at sikre, at produkterne kan spores.

c) Under alle omstændigheder skal de foranstaltninger, der træffes i henhold til artikel 9, sikre, at forbrugeren får garantier for, at produkterne er produceret i overensstemmelse med denne forordning."

21) I artikel 11, stk. 6, litra a), ændres "31. december 2002" til "31. december 2005".

22) I artikel 12 tilføjes følgende stykke: "Medlemsstaterne kan imidlertid med hensyn til reglerne i bilag I, del B, om animalsk produktion fastsætte strengere regler for dyr og animalske produkter, der produceres på deres område, forudsat at disse regler er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen og ikke hindrer eller begrænser markedsføringen af andre dyr eller animalske produkter, som opfylder kravene i forordningen."

23) Artikel 13 affattes således: "Artikel 13

Efter fremgangsmåden i artikel 14 kan der vedtages:

- gennemførelsesbestemmelser til denne forordning

- ændringer til bilag I-IV samt til bilag VI, VII og VIII

- ændringer til bilag V med henblik på at fastlægge et EF-logo, der kan anvendes i forbindelse med eller i stedet for angivelsen af, at produkterne er omfattet af kontrolordningen

- restriktioner og gennemførelsesbestemmelser for anvendelse af undtagelserne i artikel 6, stk. 1, litra d), for veterinærlægemidler

- gennemførelsesbestemmelser til håndhævelse af forbuddet mod anvendelse af GMO'er eller produkter afledt af GMO'er, især med hensyn til en minimumstærskel, der ikke må overskrides, for uundgåelig forurening, når videnskabeligt belæg eller den tekniske udvikling berettiger hertil."

24) Efter artikel 15 indsættes følgende artikel: "Artikel 15a

De nødvendige bevillinger til gennemførelse af foranstaltninger i denne forordning, navnlig dem, der skal gennemføres af Kommissionen, med henblik på at nå målene i artikel 9 og 11 og de tekniske bilag, fastsættes hvert år under budgetproceduren."

25) Bilag I, II, III og VI ændres og bilag VII og VIII tilføjes som angivet i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Med hensyn til overholdelsen af den omlægningsperiode, der er omhandlet i bilag I, kapitel B og C, medregnes den periode, der ligger forud for 24. august 2000, for så vidt som den erhvervsdrivende på fyldestgørende måde kan påvise over for kontrolmyndigheden eller -organet, at han i den pågældende periode har fremstillet produkter efter gældende nationale forskrifter eller, hvor sådanne ikke findes, efter private normer, der er accepteret eller anerkendt af medlemsstaterne.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra 24. august 2000. Forbuddet mod anvendelse af genetisk modificerede organismer og produkter afledt af sådanne organismer i denne forordning, navnlig i artikel 5, stk. 3, litra h), artikel 5, stk. 5, litra f), artikel 5a, litra i), artikel 6, stk. 1, litra d), artikel 6, stk. 2, litra a) og bilag I, del B, punkt 4.18 i forordning (EØF) nr. 2092/91 anvendes dog med øjeblikkelig virkning.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. juli 1999.

På Rådets vegne

K. HEMILÄ

Formand

(1) EFT C 293 af 5.10.1996, s. 23.

(2) EFT C 133 af 28.4.1997, s. 29.

(3) EFT C 167 af 2.6.1997, s. 55.

(4) EFT L 198 af 22.7.1991, s. 1. Forordningen er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 330/1999 (EFT L 40 af 13.2.1999, s. 23).

(5) EFT L 117 af 8.5.1990, s. 15. Direktivet er senest ændret ved direktiv 97/35/EF (EFT L 169 af 27.6.1997, s. 72).

(6) EFT L 213 af 21.7.1982, s. 8. Direktivet er senest ændret ved direktiv 1999/20/EF (EFT L 80 af 25.3.1999, s. 20).

(7) EFT 22 af 9.2.1965, s. 369/65. Direktivet er senest ændret ved direktiv 93/39/EØF (EFT L 214 af 24.8.1993, s. 22).

(8) EFT L 297 af 13.10.1992, s. 12.

(9) EFT L 86 af 6.4.1979, s. 30. Direktivet er senest ændret ved direktiv 98/87/EF (EFT L 318 af 27.11.1998, s. 43).

(10) EFT L 125 af 23.5.1996, s. 35. Direktivet er senest ændret ved direktiv 98/67/EF (EFT L 261 af 24.9.1998, s. 10).

(11) EFT L 270 af 14.12.1970, s. 1. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 45/1999 (EFT L 6 af 21.1.1999, s. 23).

(12) EFT L 40 af 11.2.1989, s. 1. Direktivet er senest ændret ved afgørelse 92/10/EØF (EFT L 6 af 11.1.1992, s. 35).

BILAG

I. I bilag I foretages følgende ændringer: 1) I kapitlet "Planter og andre vegetabilske produkter" udgår afsnittet om dyr og animalske produkter.

2) Overskriften "Planter og andre vegetabilske produkter" ændres til "A. Planter og andre vegetabilske produkter".

3) De følgende nye overskrifter og kapitler indsættes: "B. DYR OG ANIMALSKE PRODUKTER FRA FØLGENDE ARTER: KVÆG (HERUNDER BUBALUS- OG BISONARTER), SVIN, FÅR, GEDER, ENHOVEDE HUSDYR, FJERKRÆ

1. Generelle principper

1.1. Husdyrbruget udgør en integrerende del af driften på mange bedrifter med økologisk landbrug.

1.2. Husdyrbruget skal bidrage til ligevægten i landbrugsbedriften ved at dække afgrødernes behov for næringsstoffer og forbedre jordbundens organiske materiale. Det kan således bidrage til at skabe og vedligeholde komplementaritet mellem jordbund og planter, planter og dyr og dyr og jordbund. Jordløs produktion er i denne forbindelse ikke i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning.

1.3. Ved at der anvendes fornyelige naturlige ressourcer (husdyrgødning, bælgsæd og foderplanter), sikrer planteavl/husdyrbrug og opdræt med fritgående dyr, at jorden vedligeholdes og forbedres på lang sigt, og samtidig bidrager det til at udvikle et bæredygtigt landbrug.

1.4. Økologisk husdyrbrug kræver jordtilliggender. Medmindre der foreligger tilladelse i form af en undtagelse i dette bilag, skal dyrene råde over græsarealer, og antallet af dyr pr. arealenhed begrænses, så der sikres en integreret forvaltning af animalsk og vegetabilsk produktion på bedriften, hvorved forurening begrænses mest muligt, navnlig jordforurening og forurening af overflade- og grundvand. Besætningens størrelse skal stå i nøje forhold til de arealer, der er til rådighed, med henblik på at undgå problemer med overgræsning og erosion og muliggøre spredning af husdyrgødningen, så enhver negativ miljøpåvirkning undgås. Afdeling 7 indeholder detaljerede regler for anvendelsen af husdyrgødning.

1.5. I økologisk husdyrbrug skal alle dyr på samme bedrift opdrættes efter reglerne i denne forordning.

1.6. Det kan dog accepteres, at der på bedriften er dyr, som ikke opdrættes efter reglerne i denne forordning, såfremt deres opdræt sker i en enhed, hvis bygninger og marker er klart adskilte fra de enheder, der producerer efter reglerne i denne forordning, og forudsat at det er dyr af andre arter.

1.7. Som en undtagelse fra dette princip kan husdyr, som ikke opdrættes efter reglerne i denne forordning, i en begrænset periode hvert år benytte græsarealer tilhørende enheder, der opfylder kravene i denne forordning, forudsat at sådanne dyr kommer fra ekstensive driftssystemer (som defineret i artikel 6, stk. 5, i forordning (EF) nr. 950/97(1) eller for andre arter, der ikke er nævnt i denne forordning, antallet af dyr pr. ha svarer til 170 kg nitrogen pr. år/hektar som defineret i bilag VII), og forudsat at andre dyr, som er underlagt kravene i denne forordning, ikke benytter græsarealerne på samme tid. Der skal indhentes forhåndstilladelse til at gøre brug af denne undtagelse fra kontrolmyndigheden eller -organet.

1.8. Som endnu en undtagelse fra dette princip kan dyr, som opdrættes efter reglerne i denne forordning, benytte fælles græsningsarealer, forudsat at:

a) græsningsarealet i mindst tre år ikke er blevet behandlet med andre produkter end dem, der er tilladt i henhold til bilag II til denne forordning

b) de dyr, som benytter det pågældende græsningsareal, men ikke er underlagt kravene i denne forordning, kommer fra ekstensive driftssystemer som defineret i artikel 6, stk. 5, i forordning (EF) nr. 950/97, eller for andre arter, der ikke er nævnt i denne forordning, antallet af dyr pr. ha svarer til 170 kg nitrogen pr. år/hektar som defineret i bilag VII til denne forordning

c) animalske produkter, der stammer fra dyr, som er opdrættet efter reglerne i denne forordning, må ikke, mens dyrene benytter sådanne græsningsarealer, betragtes som sådan, medmindre det over for kontrolmyndigheden eller -organet på tilfredsstillende vis kan godtgøres, at dyrene holdes passende adskilt fra andre dyr, der ikke opfylder kravene i denne forordning.

2. Omlægning

2.1. Omlægning af landbrugsarealer, der har tilknytning til økologisk husdyrproduktion

2.1.1. Ved omlægning af en produktionsenhed skal det samlede areal til foderbrug opfylde forskrifterne for økologisk landbrug med anvendelse af de omlægningsperioder, der er fastsat i kapitel A af dette bilag for planter og andre vegetabilske produkter.

2.1.2. Som en undtagelse fra dette princip kan omlægningsperioden nedsættes til et år for græsarealer og udendørs løbegårde, der benyttes af ikke-planteædende arter. Denne perioden kan nedsættes til seks måneder, hvor det berørte areal ikke i nyere tid er blevet behandlet med andre produkter end dem, der er anført i bilag II til denne forordning. Kontrolmyndigheden eller -organet skal give tilladelse til, at der gøres brug af denne undtagelse.

2.2. Omlægning i forbindelse med husdyr og animalske produkter

2.2.1. For at produkter fra husdyrbrug kan sælges under benævnelsen økologisk, skal dyrene opdrættes efter reglerne i denne forordning i en periode på mindst:

- tolv måneder for enhovede dyr og kvæg (herunder bubalus- og bisonarter), der er bestemt til kødproduktion, og i hvert fald mindst 3/4 af deres levetid

- seks måneder for mindre drøvtyggere og svin; i en overgangsperiode på tre år, der udløber 24. august 2003, er perioden for svin imidlertid på fire måneder

- seks måneder for dyr, der opdrættes til produktion af mælk; i en overgangsperiode på tre år, der udløber 24. august 2003, er perioden imidlertid på tre måneder

- ti uger for fjerkræ, der er indsat, inden det er tre dage gammelt, og som er bestemt til kødproduktion

- seks uger for fjerkræ til produktion af æg.

2.2.2. Som en undtagelse fra punkt 2.2.1 og med henblik på at etablere en besætning eller en flok kan kalve og mindre drøvtyggere bestemt til kødproduktion sælges som økologiske i en overgangsperiode, der udløber den 31. december 2003, forudsat at

- de kommer fra ekstensive driftssystemer

- de er opdrættet på den økologiske bedrift inden salget eller slagtningen i mindst seks måneder for kalve og to måneder for mindre drøvtyggere

- dyrenes oprindelse opfylder betingelserne i punkt 3.4, fjerde og femte led.

2.3. Samtidig omlægning

2.3.1. Hvis der på én gang sker en omlægning af hele produktionsenheden omfattende besætning, græsarealer og/eller jordarealer, der anvendes til dyrkning af foder, nedsættes den samlede omlægningsperiode for besætning, græsarealer og/eller jordarealer, der anvendes til dyrkning af foder, som en undtagelse fra punkt 2.2.1, 4.2 og 4.4 til 24 måneder, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a) undtagelsen gælder kun for de dyr og deres afkom, der allerede findes på bedriften, og samtidig også de jordarealer, der allerede anvendes til foderdyrkning eller græsning, før omlægningen indledes

b) dyrene fodres hovedsageligt med produkter fra produktionsenheden.

3. Dyrenes oprindelse

3.1. Ved valg af racer eller stamdyr skal der tages hensyn til dyrenes evne til at tilpasse sig stedets betingelser, deres levedygtighed og modstandsdygtighed over for sygdomme. Derudover skal racerne og stamdyr vælges med henblik på at undgå specifikke sygdomme eller sundhedsproblemer, som associeres med bestemte racer eller stamdyr i intensive driftssystemer (f.eks. porcint stress-syndrom, PSE-syndrom eller pludselig død, spontane aborter, vanskelige fødsler, der kræver kejsersnit mv.). Der skal fortrinsvis vælges oprindelige racer og stamdyr.

3.2. For de forskellige slags opdræt skal dyrene stamme fra bedrifter, der overholder produktionsreglerne i artikel 6 og i dette bilag. De skal forblive hele deres liv i dette produktionssystem.

3.3. Som en første undtagelse kan en besætning, der allerede findes på bedriften, og som ikke er i overensstemmelse med reglerne i denne forordning, omlægges, forudsat at kontrolmyndigheden eller -organet på forhånd giver tilladelse dertil.

3.4. Når en besætning eller en flok etableres for første gang, og der ikke er tilstrækkelig mange dyr af økologisk produktion til rådighed, kan som en anden undtagelse dyr af ikke-økologisk produktion indsættes i økologisk opdræt, når følgende betingelser er opfyldt:

- kyllinger, der er bestemt til æglægning, må højst være 18 uger gamle

- kyllinger, der er bestemt til kødproduktion, skal være under tre dage gamle, når de forlader den bedrift, hvorfra de stammer

- bøfler skal være under seks måneder gamle

- kalve og føl skal opdrættes efter reglerne i denne forordning, så snart de er vænnet fra, og skal under alle omstændigheder være under seks måneder gamle

- hunfår og geder skal opdrættes efter reglerne i denne forordning, så snart de er vænnet fra, og skal under alle omstændigheder være under 45 dage gamle

- smågrise skal opdrættes efter reglerne i denne forordning, så snart de er vænnet fra, og skal veje under 25 kg.

3.5. Denne undtagelse, som kontrolorganet eller kontrolmyndigheden forud skal give tilladelse til, anvendes i en overgangsperiode, der udløber den 31. december 2003.

3.6. Fornyelse eller genetablering af besætning eller flok kan som en tredje undtagelse, når der ikke findes økologisk opdrættede dyr, tillades af den kontrollerende myndighed eller det kontrollerede organ i følgende situationer:

a) høj dødelighed hos dyrene af helbredsmæssige årsager eller på grund af katastrofer

b) kyllinger til æglægning, som er højst 18 uger gamle

c) fjerkræ til kødproduktion, som er under tre dage gamle, og svin straks efter fravænning, når de vejer under 25 kg.

Tilladelsen i tilfælde b) og c) gives for en overgangsperiode, der udløber den 31. december 2003.

3.7. For så vidt angår svin, kyllinger og fjerkræ til kødproduktion vil denne overgangsundtagelse blive taget op til fornyet behandling inden periodens udløb for at vurdere, om der er grund til at forlænge den.

3.8. Inden for et maksimum pr. år på 10 % af de voksne heste eller kreaturer (herunder bubalus- og bisonarter) og 20 % af de voksne svin, får eller geder kan der som en fjerde undtagelse til supplering af den naturlige vækst og til fornyelse af besætningen indsættes hundyr, som endnu ikke har født, og som stammer fra ikke-økologisk opdræt, når der ikke kan skaffes økologisk opdrættede dyr, dog forudsat at kontrolmyndigheden eller -organet har givet tilladelse dertil.

3.9. De procentsatser, der er fastsat i ovennævnte undtagelse, gælder ikke for bedrifter med mindre end ti heste eller kreaturer eller mindre end fem svin, får eller geder. For sådanne bedrifter kan den omtalte fornyelse højst bestå i indsætning af ét dyr pr. år.

3.10. Efter anvisning og godkendelse fra kontrolorganet eller kontrolmyndigheden kan disse procentsatser forhøjes til 40 % i følgende særlige tilfælde:

- ved en betydelig udvidelse af opdrættet

- ved udskiftning af race

- ved udvikling af nye driftsgrene.

3.11. Det er som en femte undtagelse tilladt at indsætte handyr til avl fra ikke-økologisk husdyrbrug, hvis de derefter opdrættes og vedvarende fodres ifølge reglerne i denne forordning.

3.12. Hvis dyrene kommer fra bedrifter, der ikke drives efter reglerne i denne forordning, på de betingelser og inden for grænser, der er anført i punkt 3.3-3.11, skal de perioder, der er fastsat i punkt 2.2.1, være overholdt, for at produkterne kan sælges som økologiske, og i disse perioder skal alle reglerne i denne forordning være overholdt.

3.13. Hvis dyrene kommer fra bedrifter, der ikke drives efter reglerne i denne forordning, skal der lægges særlig vægt på sundhedsforanstaltninger. Kontrolmyndigheden eller -organet kan på baggrund af de lokale forhold træffe særlige foranstaltninger, f.eks. kontrolundersøgelser og karantæneperioder.

3.14. Kommissionen aflægger senest den 31. december 2003 rapport om, hvorvidt der er naturdyr af økologisk opdræt til rådighed, og fremsætter om nødvendigt forslag i Den Stående Komité for at sikre, at al økologisk kødproduktion kommer fra dyr, der er født og opdrættet på økologiske bedrifter.

4. Foder

4.1. Formålet med foder er at sikre en kvalitetsproduktion snarere end størst mulig produktion, og samtidig skal dyrenes foderbehov på de forskellige fysiologiske stadier tilgodeses. Opfedningsmetoder er tilladt, i den udstrækning de på ethvert stadie i opdrættet kan omlægges. Tvangsfodring er forbudt.

4.2. Besætningen skal være opdrættet med økologisk foder.

4.3. Endvidere skal dyrene være opdrættet efter reglerne i dette bilag og fortrinsvis være fodret med fodermidler fra bedriften eller, hvor dette ikke er muligt, med fodermidler fra andre bedrifter eller virksomheder, der er underkastet bestemmelserne i denne forordning.

4.4. Det er tilladt at iblande foder fra omlægning med en andel på indtil gennemsnitligt 30 % af foderplanen. Når foder fra omlægning kommer fra en af bedriftens egne enheder, kan denne andel forhøjes til 60 %.

4.5. Fodring af unge pattedyr skal være baseret på naturlig mælk, helst modermælk. Alle pattedyr skal fodres med naturlig mælk i en minimumsperiode, der afhænger af arten, og som for kvæg (herunder bubalus- og bisonarter) og heste er tre måneder, for får og geder 45 dage og for svin 40 dage.

4.6. Hvor det er relevant, udpeger medlemsstaterne områder eller regioner, hvor sæsonbestemt græsningsskifte (herunder flytning af dyr til græsningsarealer i bjergene) kan finde sted, uden at det berører bestemmelserne om fodring af dyr i dette bilag.

4.7. For planteædende dyr (herbivore) skal opdrættet være baseret på størst mulig anvendelse af græsarealer, i det omfang græsgange står til rådighed på forskellige tidspunkter af året. Mindst 60 % af det tørstof, der udgør den daglige foderration, skal bestå af frisk, tørret eller ensileret grovfoder. Kontrolmyndigheden eller -organet kan dog tillade, at denne procentdel nedsættes til 50 for dyr i mælkeproduktionen i højst tre måneder i begyndelsen af malkeperioden.

4.8. Der kan for en overgangsperiode, der udløber den 24. august 2005, som undtagelser fra punkt 4.2 gives tilladelse til, at der i et begrænset omfang anvendes konventionelt foder, hvis det viser sig, at husdyrbrugeren ikke kan skaffe foder, der udelukkende er økologisk produceret. Den højst tilladte andel af konventionelt foder pr. år er 10 % for planteædere (herbivore) og 20 % for andre arter. Disse tal beregnes på årsbasis som en procentdel af tørstofindholdet i foder af landbrugsoprindelse. Den højest tilladte procentdel af konventionelt foder i den daglige ration bortset fra perioden med det sæsonbestemte græsningsskifte er 25 %, beregnet som en procentdel af tørstoffet.

4.9. Som en undtagelse fra punkt 4.8 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder i tilfælde af lavere foderproduktion som følge af navnlig usædvanlige vejrforhold, i en begrænset periode og for et specifikt område tillade en højere procentdel af konventionelle fodermidler, hvis en sådan undtagelse er begrundet. Efter godkendelse fra den kompetente myndighed skal kontrolorganet eller kontrolmyndigheden anvende denne undtagelse over for individuelle bedrifter.

4.10. For fjerkræ skal den foderblanding, der bruges ved opfedningen, indeholde mindst 65 % korn.

4.11. Grovfoder, friskt eller tørret foder eller ensilage skal indgå i den daglige foderration til svin og fjerkræ.

4.12. Kun produkter opført i bilag II, del D, afsnit D.1.5 og D.3.1 kan anvendes som tilsætningsmidler og tekniske hjælpestoffer i ensilage.

4.13. Konventionelle fodermidler af landbrugsoprindelse kan kun anvendes til dyrefoder, hvis de er opført i bilag II, del C, afsnit C.1 (fodermidler af vegetabilsk oprindelse), og med de kvantitative restriktioner, der er fastsat i dette bilag, og kun hvis de er fremstillet eller forarbejdet uden brug af kemiske opløsningsmidler.

4.14. Fodermidler af animalsk oprindelse (uanset om de er konventionelle eller økologiske), kan kun anvendes, hvis de er opført i bilag II, del C, afsnit C.2, og med de kvantitative restriktioner, der er fastsat i dette bilag.

4.15. Afsnit C.1, C.2, C.3 og D i bilag II vil blive taget op til fornyet overvejelse inden den 24. august 2003 med det formål navnlig at fjerne konventionelle råvarer til fodermidler af landbrugsoprindelse, som produceres i tilstrækkelig mængde i Fællesskabet, efter den økologiske produktionsmetode.

4.16. For at opfylde dyrenes ernæringsbehov kan der kun anvendes produkter, der er opført i bilag II, del C, afsnit C.3 (fodermidler af mineralsk oprindelse), D.1.1 (sporstoffer) og D.1.2 (vitaminer, provitaminer og kemisk veldefinerede stoffer med tilsvarende virkning), til dyrefoder.

4.17. Kun produkter, der er opført i bilag II, del D, afsnit 1.3 (enzymer), 1.4 (mikroorganismer), 1.6 (bindemidler, antiklumpningsmidler og koaguleringsmidler), 2 (visse produkter, der anvendes i foderstoffer) og 3 (tekniske hjælpestoffer i foder), kan anvendes i dyrefoder til de formål, der er nævnt med hensyn til ovennævnte kategorier. Antibiotika, coccidiostatika, lægemidler, vækstfremmende stoffer eller andre stoffer til fremme af vækst eller produktion må ikke anvendes i dyrefoder.

4.18. Foderstoffer, fodermidler, foderblandinger, tilsætningsstoffer til foder, tekniske hjælpestoffer til foderstoffer og visse stoffer, der anvendes i foderstoffer, må ikke være fremstillet ved brug af genetisk modificerede organismer eller produkter afledt heraf.

5. Sygdomsforebyggelse og veterinærpleje

5.1. Sygdomsforebyggelse i økologisk produktion bygger på følgende principper:

a) udvælgelse af passende racer eller stamdyr, som der er gjort nærmere rede for i afdeling 3

b) anvendelse af opdrætsmetoder, der passer til hver arts behov, og som fremmer god modstandsdygtighed over for sygdomme og forebygger infektioner

c) anvendelse af fodermidler af god kvalitet sammen med regelmæssig adgang til løbegårde og græsarealer, hvilket medvirker til at styrke dyrets naturlige immunforsvar

d) sikring af en passende belægningsgrad, hvorved man undgår overbelægning og de dyresundhedsproblemer, der måtte følge deraf.

5.2. Ovennævnte principper bør muliggøre, at sundhedsproblemerne begrænses, så dyrenes sundhed principielt forvaltes ved forebyggelse.

5.3. Hvis et dyr på trods af alle de ovennævnte forebyggende foranstaltninger bliver sygt eller kommer til skade, skal det straks behandles, om fornødent ved isolering og i relevante lokaler.

5.4. Ved anvendelse af veterinære lægemidler i økologisk landbrug skal følgende principper overholdes:

a) Fytoterapeutiske produkter (f.eks. planteekstrakter (undtagen antibiotika), essenser, osv.), homøopatiske opløsninger (f.eks. vegetabilske, animalske eller mineralske stoffer) og sporelementer og produkter, der er anført i bilag II, del C, afdeling 3, skal anvendes frem for allopatiske veterinærlægemidler eller antibiotika frembragt ved kemisk syntese, forudsat at de har en effektiv terapeutisk virkning for den pågældende dyreart og den tilstand, behandlingen er beregnet på.

b) Hvis anvendelsen af ovennævnte midler viser sig at være eller sandsynligvis vil være uden virkning for bekæmpelse af sygdommen eller lindring af tilskadekomsten, og behandling er afgørende for at spare et dyr for lidelser og nød, kan allopatiske veterinærlægemidler eller antibiotika frembragt ved kemisk syntese anvendes under en dyrlæges ansvar.

c) Anvendelse til forebyggende behandling af allopatiske veterinærlægemidler eller af antibiotika frembragt ved kemisk syntese er forbudt.

5.5. Ud over ovennævnte principper finder følgende regler anvendelse:

a) Anvendelse af vækstfremmende stoffer (herunder antibiotika, coccidiostatika og andre kunstige vækstfremmende hjælpemidler) samt anvendelse af hormoner eller lignende stoffer til at styre formeringen (f.eks. fremkaldelse eller synkronisering af brunst) eller til andre formål er forbudt. Enkeltdyr kan dog behandles med hormoner som en form for terapeutisk veterinærbehandling

b) veterinær behandling af dyr eller behandling af bygninger, udstyr og indretninger, der er obligatorisk ifølge nationale forskrifter eller EF-forskrifter, er tilladt, herunder anvendelse af immunologiske veterinærlægemidler, når der er anerkendt forekomst af sygdomme i et bestemt område, hvor produktionsenheden ligger.

5.6. Når der skal anvendes veterinærlægemidler, skal produktets art angives klart (herunder også en angivelse af de involverede virksomme farmakologiske stoffer) sammen med en detaljeret diagnose, dosologi, indgiftsmetode, behandlingens varighed og den ved lov foreskrevne tilbageholdelsesperiode. Disse oplysninger skal anmeldes til kontrolmyndigheden eller -organet, inden dyrene eller de animalske produkter markedsføres som økologiske. De behandlede dyr skal være klart identificeret, enkeltvis for store dyr, enkeltvis eller pr. flok for fjerkræ og mindre husdyr.

5.7. Tilbageholdelsesperioden mellem den sidste indgift af et allopatisk veterinærlægemiddel til et dyr under normale anvendelsesbetingelser og produktion af økologisk producerede fødevarer fra sådanne dyr skal være dobbelt så lang som fastsat i lovgivningen eller, hvis en sådan periode ikke er fastsat, 48 timer.

5.8. Hvis et dyr eller en gruppe af dyr underkastes mere end to eller højst tre behandlinger med allopatiske veterinærlægemidler eller antibiotika frembragt ved kemisk syntese inden for et år (eller mere end én behandling, hvis deres produktive livscyklus er på mindre end et år) - bortset fra vaccinationer og behandlinger mod parasitter og eventuelle obligatoriske udryddelsesprogrammer, som medlemsstaterne gennemfører - må de pågældende dyr eller produkter, der er afledt af dem, ikke sælges som værende produkter produceret i overensstemmelse med denne forordning, og dyrene skal gennemgå den omlægningsperiode, der er fastlagt i afdeling 2 i dette bilag, under forbehold af kontrolmyndighedens eller -organets samtykke.

6. Opdrætspraksis, transport og identifikation af animalske produkter

6.1. Opdrætspraksis

6.1.1. I princippet bør økologisk husdyravl være baseret på naturlige metoder. Kunstig sædoverføring er imidlertid tilladt. Andre former for kunstig eller assisteret avl (f.eks. embryonoverførsel) er forbudt.

6.1.2. I økologisk landbrug må der ikke foretages systematiske operationer som f.eks. anbringelse af gummibånd på fårenes haler, kupering af hale, klipning af tænder, næbtrimning og afhorning. Kontrolmyndigheden eller -organet kan dog tillade visse af disse former for indgreb, hvis det sker af sikkerhedshensyn (f.eks. afhorning af unge dyr) eller for at forbedre dyrenes sundhed, velfærd eller hygiejne. Sådanne indgreb skal da foretages i den mest hensigtsmæssige alder af kvalificeret personale, og dyrenes lidelser begrænses mest muligt.

6.1.3. For at bevare produkternes kvalitet og de traditionelle produktionsformer (parteringssvin, okser, kapuner osv.) er fysisk kastrering tilladt, men kun på de i sidste punktum i punkt 6.1.2 anførte betingelser.

6.1.4. Det er forbudt at fastgøre husdyr med halsbindsler. Kontrolmyndigheden eller -organet kan dog som en afvigelse fra dette princip tillade dette for enkeltstående dyr, hvis opdrætteren kan begrunde det med, at det af hensyn til dyrenes sikkerhed eller velfærd er nødvendigt, og at opbindningen foregår i en begrænset periode.

6.1.5. Som en undtagelse fra bestemmelserne i punkt 6.1.4 kan kvæg opbindes i bygninger, der allerede findes inden den 24. august 2000, hvis det får mulighed for regelmæssigt at røre sig, og opdrættet sker i overensstemmelse med dyrevelfærdskravene i områder med god strøelse og individuel pasning. Denne undtagelse, som kontrolmyndigheden eller -organet skal give tilladelse til, skal gælde i en overgangsperiode, der udløber den 31. december 2010.

6.1.6. Som endnu en undtagelse kan kvæg på små bedrifter opbindes, hvis det ikke er muligt at holde kvæget i grupper, der passer til deres adfærd, forudsat at de mindst to gange om ugen har adgang til græsarealer eller udendørs løbegårde. Denne undtagelse, som kontrolmyndigheden eller -organet skal give tilladelse til, skal gælde for bedrifter, der opfylder kravene i de nationale regler for økologisk dyreopdræt, der gælder indtil, eller, hvis sådanne ikke findes, kravene i private standarder, der er accepteret eller anerkendt af medlemsstaterne.

6.1.7. Inden den 31. december 2006 aflægger Kommissionen rapport om gennemførelsen af bestemmelserne i punkt 6.1.5.

6.1.8. Opdrættes dyrene i grupper, skal gruppernes størrelse afhænge af dyrenes udviklingsstadium og deres adfærdsmæssige behov. Det er forbudt at holde kvæg under forhold, eller på en diæt, der kan forårsage anæmi.

6.1.9. Fjerkræ slagtes i en mindstealder af

kyllinger: 81 dage

kapuner: 150 dage

pekingænder: 49 dage

berberænder (hundyr): 70 dage

berberænder (handyr): 84 dage

mulardænder: 92 dage

perlehøns: 94 dage

kalkuner og stegegæs: 140 dage.

Hvis producenterne ikke anvender disse mindstealdre for slagtning, skal de benytte langsomt voksende racer.

6.2. Transport

6.2.1. Transport af dyrene skal ske på en sådan måde, at den stress, dyrene udsættes for, begrænses i overensstemmelse med den gældende nationale eller EU-lovgivning på området. Indladning og losning skal ske forsigtigt, og der må ikke anvendes nogen form for elektriske impulser til at tvinge dyrene. Der må ikke anvendes allopatiske beroligende midler før og under transporten.

6.2.2. I perioden forud for slagtningen og på slagtningstidspunktet skal dyrene behandles på en sådan måde, at stresset nedsættes mest muligt.

6.3. Identifikation af animalske produkter

6.3.1. Dyr og animalske produkter skal identificeres på alle produktions-, forarbejdnings-, transport- og markedsføringsstadier.

7. Husdyrgødning

7.1. Den samlede gødningsmængde som defineret i direktiv 91/676/EØF(2), som anvendes på bedriften, må ikke overstige 170 kg N/år/ha udnyttet landbrugsareal, svarende til værdien i bilag III til ovennævnte direktiv. Hvor det er nødvendigt, skal den samlede belægningsgrad reduceres, så ovennævnte grænseværdi ikke overskrides.

7.2. Med henblik på beregningen af den rette belægningsgrad, som omhandlet ovenfor, fastsætter medlemsstaternes kompetente myndigheder det antal husdyr, der svarer til 170 kg N/år/ha udnyttet landbrugsareal for de forskellige kategorier af dyr, idet de som retningslinje tager hensyn til tallene i bilag VII.

7.3. Medlemsstaterne meddeler Kommisionen og de andre medlemsstater eventuelle afvigelser fra tabellen og begrundelsen for sådanne ændringer. Dette krav gælder kun beregningen af det maksimale antal dyr med henblik på at sikre, at grænsen på 170 kg N fra gødning pr. år pr. ha ikke overstiges. Dette tilsidesætter ikke kravene med hensyn til belægningsgrad i forbindelse med dyresundhed og -velfærd i afdeling 8 og bilag VIII.

7.4. Økologiske landbrugsbedrifter kan under iagttagelse af bestemmelserne i denne forordning etablere samarbejde med andre bedrifter og virksomheder med henblik på spredning af overskydende gødning fra økologisk landbrug. Maksimumsgrænsen på 170 kg N fra gødning pr. år pr. ha udnyttet landbrugsareal beregnes på grundlag af det samlede antal organiske enheder, der indgår i et sådant samarbejde.

7.5. Medlemsstaterne kan fastsætte lavere grænser end dem, der er nævnt i 7.1-7.4, under hensyntagen til det pågældende områdes karakteristika, anvendelsen af anden nitrogengødning på markerne og nitrogentilførslen til afgrøderne fra jorden.

7.6. Anlæggene til opbevaring af husdyrgødning skal have en sådan kapacitet, at de kan hindre, at der sker vandforurening ved direkte udledning, overfladisk frastrømning eller nedsivning i jorden.

7.7. Med henblik på at sikre en hensigtsmæssig forvaltning af gødskningsværdien skal gødningsanlæggene have større kapacitet, end hvad der er påkrævet for opbevaring i den længste periode af året, hvor al spredning af gødning på marken enten er uhensigtsmæssig (ifølge de regler for god landbrugspraksis, som medlemsstaterne har fastsat), eller når en sådan spredning er forbudt, fordi produktionsenheden ligger i en udpeget nitratsårbar zone.

8. Løbegårde og stalde

8.1. Generelle principper

8.1.1. Dyrenes opstaldningsforhold skal være afpasset efter deres biologiske og adfærdsmæssige behov (f.eks. passende bevægelsesfrihed og velvære). Dyrene skal have let adgang til fodringssteder og til drikkevand. Isoleringen, opvarmningen og ventilationen af bygningen skal sikre, at luftcirkulationen, støvniveauet, temperaturen, den relative luftfugtighed og gaskoncentrationen holdes inden for grænser, der ikke er skadelige for dyrene. Der skal være rigelig naturlig ventilation og naturligt lys i bygningen.

8.1.2. Arealer, løbegårde eller hønsegårde i fri luft skal alt efter de stedlige klimaforhold og den pågældende race i givet fald frembyde tilstrækkelig beskyttelse mod regn, blæst, sol og ekstreme temperaturer.

8.2. Belægningsgrad og forhindring af overgræsning

8.2.1. I områder, hvor de klimatiske forhold tillader, at dyrene lever udendørs, er staldbygninger ikke obligatoriske.

8.2.2. Belægningsgraden i bygningen skal sikre dyrenes komfort og velvære, som navnlig afhænger af dyrenes art, race og alder. Endvidere tages der ved belægningsgraden hensyn til dyrenes adfærdsmæssige behov, som navnlig afhænger af flokkens størrelse og dyrenes køn. Optimal belægning skal sikre dyrenes velfærd og give dem et areal, der er så stort, at de kan stå naturligt, lægge sig uhindret, vende sig, soignere sig, indtage alle naturlige stillinger og foretage sig alle naturlige bevægelser såsom strække sig og baske med vingerne.

8.2.3. Mindste indendørs og udendørs areal og andre bygningskarakteristika for de forskellige arter og kategorier af dyr findes i bilag VIII.

8.2.4. Belægningsgraden for dyr, der går på græsningsarealer, hedeområder, vådområder, lyngheder og andre naturlige eller delvis naturlige levesteder skal være så lav, at jorden ikke nedtrampes og vegetationen ikke overgræsses.

8.2.5. Stalde, folde, udstyr og redskaber skal renses og desinficeres for at undgå krydsinfektion og udvikling af sygdomsbærende organismer. Kun de produkter, der er opført i bilag II, E, må anvendes til denne rensning og desinfektion af bygninger og anlæg til husdyr. Fæces, urin og levnet eller spredt foder fjernes så ofte som fornødent for at give mindst mulig lugt og for at undgå, at der tiltrækkes insekter og gnavere. Kun de produkter, der er opført i bilag II, del B, afsnit 2, må anvendes til udryddelse af insekter og andre skadedyr i bygninger og andre anlæg, hvor der holdes husdyr.

8.3. Pattedyr

8.3.1. Med forbehold af bestemmelserne i punkt 5.3 skal alle pattedyr have adgang til græsarealer eller løbegårde i fri luft, der kan være delvis overdækkede, og de skal kunne benytte disse, når dyrets fysiske kondition, vejrforholdene og jordbundens tilstand tillader det, medmindre fællesskabs- eller nationale krav vedrørende særlige dyresundhedsproblemer forhindrer dette. Planteædere (herbivore) skal have adgang til græsarealer, når som helst forholdene tillader det.

8.3.2. Når planteædere (herbivore) har adgang til græsarealer i græsningsperioden, og når vinteropstaldningsordningerne giver dyrene mulighed for at bevæge sig frit, kan kravet om løbegårde i fri luft i vintermånederne fraviges.

8.3.3. Uanset sidste punktum i punkt 8.3.1 skal tyre på over et år have adgang til græsarealer eller løbegårde i fri luft.

8.3.4. Som en undtagelse fra punkt 8.3.1 kan den sidste opfedning af kvæg, svin og får til kødproduktion foregå inde, hvis denne periode ikke overstiger 1/5 af deres levetid, og under alle omstændigheder i højst tre måneder.

8.3.5. Stalbygninger skal have jævne, men ikke glatte gulve. Mindst halvdelen af det samlede gulvareal skal være fast, dvs. ikke fuldspalte- eller tremmegulv.

8.3.6. Staldbygninger skal indeholde bekvem, ren og tør ligge/hvileplads af tilstrækkelig størrelse, bestående af en solid konstruktion, der dog ikke må have fuldspaltegulv. Hvileområdet skal have tilstrækkelig tør strøelse. Strøelsen skal indeholde strå eller andet egnet naturmateriale. Strøelsen kan være forbedret og beriget med alle de mineralske produkter, der er godkendt som gødningsstoffer i økologisk landbrug ifølge bilag II, del A.

8.3.7. Ved opdræt af kalve skal alle bedrifter uden undtagelse fra den 24. august 2000 være i overensstemmelse med Rådets direktiv 91/629/EØF(3) om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve. Opstaldning i enkeltbokse af kalve, der er over en uge gamle, er forbudt.

8.3.8. Ved opdræt af svin skal alle bedrifter fra den 24. august 2000 være i overensstemmelse med Rådets direktiv 91/630/EØF(4) om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin. Søer skal dog holdes i grupper undtagen i de sidste stadier af drægtighedsperioden og i ammeperioden. Pattegrise må ikke holdes i flat-deck-stier eller i pattegrisebokse. Dyrene skal kunne gøde og rode på løbearealerne. Til rodning kan der anvendes forskellige substrater.

8.4. Fjerkræ

8.4.1. Fjerkræ skal opdrættes under frilandsbetingelser og må ikke holdes i bure.

8.4.2. Vandfugle skal have adgang til et vandløb, en dam eller en sø, når vejrforholdene tillader det, således at dyrevelfærdskravene kan overholdes, eller der kan sikres hygiejniske forhold.

8.4.3. Bygninger til alt fjerkræ skal opfylde følgende mindstekrav:

- mindst en tredjedel af gulvarealet skal være fast, dvs. ikke være en fuldspalte- eller tremmegulvskonstruktion, og være dækket med strøelse såsom strå, høvlspåner, sand eller tørv

- i hønsehuse til læggehøns skal en tilstrækkelig stor del af det areal, hønsene har adgang til, være beregnet til opsamling af deres ekskrementer

- de skal have siddepinde, der i antal og størrelse svarer til flokkens omfang og dyrenes størrelse som fastsat i bilag VIII

- de skal have indgangs- og udgangshuller af en størrelse, som passer til fuglene, og disse huller skal tilsammen være mindst 4 m pr. 100 m2 af det husareal, der er til rådighed for fuglene

- det enkelte fjerkræhus må højst rumme

4800 kyllinger

3000 læggehøns

5200 perlehøns

4000 berberænder eller pekingænder (hundyr) eller 3200 berberænder eller pekingænder (handyr) eller andre ænder

2500 kapuner, gæs eller kalkuner

- det samlede fjerkræhusareal til kødproduktion på et enkelt produktionssted må ikke være på over 1600 m2.

8.4.4. For lægehøns kan dagslys suppleres med kunstig belysning, så der dagligt er lys i indtil 16 timer med en sammenhængende natlig hvileperiode uden kunstigt lys på mindst 8 timer.

8.4.5. Fjerkræ skal have adgang til en hønsegård i fri luft, når vejrforholdene tillader det, og skal, når det er muligt, have en sådan adgang i mindst en tredjedel af deres liv. Disse hønsegårde i fri luft skal navnlig være dækket af vegetation, give rimeligt ly og give dyrene let adgang til et tilstrækkeligt antal drikke- og spisekar.

8.4.6. Af sundhedshensyn skal der være en tomgangsperiode mellem opdræt af to fjerkræflokke. I denne periode rengøres og desinficeres bygningen og dens udstyr. Ligeledes skal hønsegården hvile efter opdræt af en fjerkræflok, så vegetationen kan gro frem igen og der kan overholdes en tomgangsperiode. Medlemsstaterne fastsætter tomgangsperiodens længde og meddeler Kommissionen og de andre medlemsstater beslutningen. Disse krav gælder ikke for små fjerkræflokke, som ikke holdes i hønsegårde, og som kan bevæge sig frit hele dagen.

8.5. Generel undtagelse for bygninger til husdyr

8.5.1. Som en undtagelse fra kravene i punkt 8.3.1, 8.4.2, 8.4.3 og 8.4.5 og belægningsgraderne i bilag VIII kan medlemsstaternes kompetente myndigheder tillade, at der afviges fra kravene i disse punkter og i bilag VIII i en overgangsperiode, der udløber den 31. december 2010. Denne undtagelsesbestemmelse finder kun anvendelse på bedrifter med animalsk produktion, hvis eksisterende bygninger er opført før den 24. august 1999, og hvis de er i overensstemmelse med de nationale regler for økologisk dyreopdræt, der gælder før denne dato, eller hvis sådanne ikke findes, med private standarder, der er accepteret eller anerkendt af medlemsstaterne.

8.5.2. De landbrugere, der er omfattet af denne undtagelse, skal forelægge kontrolmyndigheden eller -organet en plan, der indeholder ordninger, som sikrer overholdelse af denne forordnings bestemmelser, når undtagelsen udløber.

8.5.3. Inden den 31. december 2006 aflægger Kommissionen rapport om gennemførelsen af bestemmelserne i punkt 8.5.1.

C. BIAVL OG BIAVLSPRODUKTER

1. Generelle principper

1.1. Biavl er en vigtig aktivitet, der bidrager til at beskytte miljøet og fremme land- og skovbrug ved at medvirke til bestøvningsprocessen.

1.2. Biavlsprodukternes økologiske status hænger nøje sammen med, både hvordan staderne er behandlet og miljøets kvalitet. Denne status afhænger også af, hvordan biavlsprodukterne udslynges, forarbejdes og lagres.

1.3. Når en biavler har flere biavlsenheder i det samme område, skal disse alle opfylde kravene i denne forordning. Som en undtagelse fra dette princip kan en biavler have flere enheder, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, hvis blot alle kravene i forordningen er opfyldt, bortset fra reglerne i punkt 4.2 vedrørende bigårdenes placering. I så fald kan produktet ikke sælges med henvisning til den økologiske produktionsmetode.

2. Omlægningsperioder

2.1. Biavlsprodukter må kun sælges med henvisning til den økologiske produktionsmetode, hvis betingelserne i denne forordning har været overholdt i mindst et år. I omlægningsperioden skal vokset udskiftes i henhold til kravene i punkt 8.3.

3. Biernes oprindelse

3.1. Ved valget af racer skal der tages hensyn til dyrenes evne til at tilpasse sig de lokale forhold og til deres levedygtighed og modstandsdygtighed over for sygdomme. Der skal fortrinsvis anvendes europæiske racer af Apis mellifera og lokale økotyper heraf.

3.2. Bigårde etableres ved, at eksisterende kolonier opdeles, eller ved, at der erhverves sværme eller stader fra biavl, der opfylder kravene i denne forordning.

3.3. Som en første undtagelse og med forbehold af forudgående godkendelse af kontrolmyndigheden eller -organet kan eksisterende bigårde i produktionsenheden, som ikke overholder reglerne i denne forordning, omlægges.

3.4. Som en anden undtagelse fra dette er det i en overgangsperiode, der udløber den 24. august 2002, tilladt at erhverve nøgne sværme fra avlere, der ikke producerer i overensstemmelse med denne forordning, dog under iagttagelse af omlægningsperioden.

3.5. Som en tredje undtagelse giver kontrolmyndigheden eller -organet, i tilfælde af høj dødelighed blandt dyrene som følge af sundhedsmæssige forhold eller af en katastrofesituation, tilladelse til at genoprette bigårdene, når der ikke kan tilvejebringes bigårde, der er i overensstemmelse med denne forordning, dog under iagttagelse af omlægningsperioden.

3.6. Som en fjerde undtagelse kan 10 % pr. år af de bidronninger og sværme, der ikke er i overensstemmelse med denne forordning, inkorporeres i den økologiske enhed i forbindelse med den årlige fornyelse af bigården, forudsat at bidronningerne og sværmene anbringes i stader med honningtavler eller kunsttavler, der stammer fra økologiske produktionsenheder. I så fald er der ingen omlægningsperiode.

4. Placering af bigårdene

4.1. Medlemsstaterne kan udpege regioner eller områder, hvor der ikke kan drives biavl i overensstemmelse med denne forordning. Biavleren forelægger kontrolmyndigheden eller -organet et kort i passende målestok over bistadernes placering i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag III, del A1, punkt 2, første led, i denne forordning. Er der ikke foretaget en sådan udpegning, skal biavleren over for kontrolmyndigheden eller -organet forelægge relevant dokumentation og belæg (herunder om nødvendigt relevante analyser) for, at trækområderne for hans kolonier opfylder de krav til økologisk biavl, der er fastsat i denne forordning.

4.2. Bigårdene skal placeres:

a) så bierne sikres tilstrækkelige naturlige nektar-, honningdug- og pollenkilder samt adgang til vand

b) så nektar- og pollenkilderne i en radius på 3 km fra bigården i det væsentlige består af økologiske afgrøder og vild bevoksning, som opfylder kravene til økologisk produktionsmetode ifølge artikel 6 og bilag I til denne forordning, og af afgrøder, der ikke dyrkes efter bestemmelserne i denne forordning, som f.eks. dem, der er beskrevet i programmer, der er udviklet i henhold til forordning (EØF) nr. 2078/92(5), der ikke kan påvirke biavlens økologiske status i væsentlig grad

c) i tilstrækkelig afstand fra alle mulige forureningskilder, der ikke stammer fra landbrugsproduktion, som f.eks. byområder, motorveje, industriområder, lossepladser, forbrændingsanstalter, osv. Kontrolmyndigheden eller -organet træffer foranstaltninger til at sikre overholdelsen af disse krav.

Ovennævnte krav gælder ikke for områder, hvor der ingen blomstring finder sted, eller når bistaderne er i dvale.

5. Foder

5.1. Ved afslutningen af produktionsperioden skal staderne efterlades med honning og pollen i rigelig mængde, så bierne kan overvintre.

5.2. Det er tilladt at fodre kolonierne kunstigt, hvis dette på grund af ekstreme klimatiske forhold er nødvendigt for deres overlevelse; til kunstig fodring anvendes økologisk honning, fortrinsvis fra samme økologiske brug.

5.3. Som en første undtagelse fra punkt 5.2 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder tillade, at der i stedet for økologisk produceret honning anvendes økologisk produceret sukkeropløsning eller sukkermelasse til kunstig fodring, især når dette er nødvendigt på grund af klimaforhold, som får honningen til at krystallisere.

5.4. Som en anden undtagelse kan kontrolmyndigheden eller -organet give tilladelse til kunstig fodring med sukkeropløsning, sukkermelasse og honning, der ikke er fremstillet efter bestemmelserne i denne forordning, i en overgangsperiode, der udløber den 24. august 2002.

5.5. Følgende oplysninger om brug af kunstig fodring indføres i bigårdenes register: produkttype, datoer, mængder og de stader, hvor det bruges.

5.6. Andre produkter end de i ovenstående numre 5.1-5.4 nævnte må ikke anvendes inden for biavl i overensstemmelse med denne forordning.

5.7. Den kunstige fodring må kun finde sted mellem sidste honinghøst og 15 dage før, der igen begynder at dannes nektar eller honningdug.

6. Sygdomsforebyggelse og veterinærpleje

6.1. Sygdomsforebyggelse inden for biavl skal være baseret på følgende principper:

a) valg af passende, hårdføre racer

b) anvendelse af visse metoder til fremme af stor modstandsdygtighed mod sygdomme og forebyggelse af infektioner såsom: regelmæssig udskiftning af dronninger, regelmæssig inspektion af staderne for at spore unormale sundhedstilstande, kontrol af droner i staderne, regelmæssig desinficering af materiel og udstyr, bortskaffelse af forurenet materiel eller kilder, regelmæssig udskiftning af vokstavler og sikring af tilstrækkelige mængder pollen og honning i bistaderne.

6.2. Hvis kolonierne på trods af alle ovennævnte forebyggende foranstaltninger bliver syge eller kontamineres, skal de behandles omgående; om nødvendigt kan kolonierne anbringes i isolerede bigårde.

6.3. Anvendelse af veterinærlægemidler i biavl efter denne forordning skal ske efter følgende principper:

a) de kan anvendes, hvis en tilsvarende anvendelse er tilladt i medlemsstaten i overensstemmelse med de relevante fællesskabsregler eller med nationale regler i overensstemmelse med fællesskabsretten

b) fytoterapeutiske og homøopatiske produkter bør foretrækkes frem for allopatiske produkter frembragt ved kemisk syntese, forudsat at de giver en effektiv behandling af sygdomstilstanden

c) hvis det viser sig eller må forventes, at ovennævnte produkter ikke kan udrydde en sygdom eller bekæmpe skadedyr, der vil kunne ødelægge kolonierne, kan der under ansvar af en dyrlæge eller andre personer, der er bemyndiget af medlemsstaten, anvendes allopatiske lægemidler frembragt ved kemisk syntese, jf. dog principperne i litra a) og b)

d) det er forbudt at anvende allopatiske lægemidler frembragt ved kemisk syntese til forebyggende behandling

e) myresyre, mælkesyre, eddikesyre og oxalsyre samt følgende stoffer: mentol, thymol, eukalyptol eller kamfer kan anvendes til at bekæmpe tilfælde af Varroa jacobsoni, jf. dog princippet i litra a).

6.4. Foruden ovennævnte principper er det tilladt at foretage dyrlægebehandlinger eller behandlinger af stader, tavler osv., der er obligatoriske i henhold til national lovgivning eller fællesskabsforskrifter.

6.5. Behandles der i denne periode med allopatiske produkter frembragt ved kemisk syntese, skal de behandlede kolonier anbringes i en isoleret bigård, og alt vokset skal udskiftes med voks, der opfylder kravene i denne forordning. I dette tilfælde gælder omlægningsperioden på et år for disse kolonier.

6.6. Kravene i foregående punkt gælder ikke for de produkter, der er nævnt i punkt 6.3, litra e).

6.7. Når der anvendes veterinærlægemidler, skal produktets art (med angivelse af det farmakologisk aktive stof) og den nøjagtige diagnose, doseringen, indgiftsmetoden, behandlingens varighed og den ved lov foreskrevne tilbageholdelsesperiode registreres omhyggeligt og anmeldes til kontrolmyndigheden eller -organet, inden produkterne markedsføres som økologiske.

7. Biavlspraksis og identifikation

7.1. Tilintetgørelse af bierne på bitavlerne i forbindelse med indsamlingen af biavlsprodukter er forbudt.

7.2. Skamfering i form af klipning af bidronningernes vinger er forbudt.

7.3. Det er tilladt at udskifte dronningen ved tilintetgørelse af den gamle dronning.

7.4. Det er kun tilladt at tilintetgøre droneyngel som led i bekæmpelsen af Varroa jacobsoni.

7.5. Det er ikke tilladt at anvende kemiske syntetiske afskrækningsmidler under udslyngningen af honningen.

7.6. Det område, hvor bigården er placeret, skal registreres tillige med stadernes identifikation. Kontrolmyndigheden eller -organet skal underrettes om flytning af bigårdene inden for en frist, der er aftalt med kontrolmyndigheden eller -organet.

7.7. Der skal sørges specielt for at sikre passende udslyngning, forarbejdning og oplagring af biavlsprodukter. Alle foranstaltninger, der træffes for at efterkomme disse krav, skal registreres.

7.8. Datoerne for fjernelse af honningmagasiner og for udslyngning skal bogføres i bigårdens register.

8. Bistadernes beskaffenhed og materialer, der anvendes inden for biavl

8.1. Bistaderne skal hovedsageligt være bygget af naturlige materialer, der ikke giver nogen risiko for forurening af miljøet og biavlsprodukterne.

8.2. Med undtagelse af de produkter, der er nævnt i punkt 6.3, litra e), må der i staderne kun anvendes naturlige stoffer såsom propolis, voks og vegetabilske olier.

8.3. Voks til fremstilling af nye rammer skal stamme fra økologiske produktionsenheder, der overholder reglerne i denne forordning. Som undtagelse kan kontrolmyndigheden eller -organet, hvis der ikke er sådan voks til rådighed på markedet, tillade, at der især til nye anlæg eller i omlægningsperioden anvendes konventionelt voks, hvis det stammer fra cellelåg.

8.4. Det er ikke tilladt at anvende tavler, der indeholder yngel, ved udslyngning af honning.

8.5. Til beskyttelse af materialet (rammer, stader, tavler), herunder navnlig mod skadedyr, er det kun tilladt at anvende de stoffer, der er anført i bilag II, del B.2.

8.6. Det er tilladt at anvende fysiske behandlinger som damp eller direkte ild.

8.7. Til rengøring og desinficering af materialer, bygninger, udstyr, værktøj eller produkter, der anvendes i biavl, er det kun tilladt at anvende de passende stoffer, der er anført i bilag II, del E."

II. I bilag II foretages følgende ændringer: 1) Titlen på bilag II, del B, affattes således: "B. PESTICIDER

1. Plantebeskyttelsesmidler:"

2) Følgende indsættes efter del B, sektion B.1: "2. Produkter til skadedyrs- og sygdomsbekæmpelse i bygninger og anlæg til husdyr:

Produkter, der er opført i sektion B.1

Rodenticider".

3) Bilag II, del C ("Andre produkter") affattes således: "C. FODERMIDLER

1. Fodermidler af vegetabilsk oprindelse

1.1. Korn samt produkter og biprodukter heraf. Følgende medtages i denne kategori:

havrekorn, -flager, -fodermel, -skaller og -skalmel; bygkorn, -protein og -fodermel; riskorn, -fodermel og -kimkage; hirsekorn; rugkorn, -strømel, -klid (fint) og -klid; milokorn; hvedekorn, -strømel, -klid (fint), -glutenklid, -gluten og -kim; speltkorn; triticalekorn; majskorn, -fodermel, -klid, -kimkage og -gluten; maltspirer; mask.

1.2. Olieholdige frø og frugter samt produkter og biprodukter heraf. Følgende medtages i denne kategori:

rapsfrø, rapskage og -skaller; soyabønner, soyabønner toasted, soyakage og soyabønneskaller; solsikkefrø og solsikkekage; bomuldsfrø og -frøkage; hørfrø og hørfrøkage, sesamfrø og sesamkage, palmekerne som kage; turnipskage og -skaller; græskarfrø som kage; olivenkvas (fra fysisk ekstraktion).

1.3. Bælgplantefrø samt produkter og biprodukter heraf. Følgende medtages i denne kategori:

kikærtefrø; perlebælgfrø; fladbælgfrø, der har været underkastet passende varmebehandling; ærter som frø, ærtefodermel og -klid; bønnefrø, -fodermel og -klid; hestebønner som frø; vikker frø og lupinfrø.

1.4. Knolde og rodfrugter samt produkter og biprodukter heraf. Følgende medtages i denne kategori:

sukkerroesnitter, tørret bederoe, kartoffel, batatrodknolde, maniokrod, kartoffelkvas (biprodukt ved ekstraktion af kartoffelstivelse), kartoffelstivelse, kartoffelprotein og tapioka.

1.5. Andre frø og frugter samt produkter og biprodukter heraf. Følgende medtages i denne kategori:

johannesbrødbælge, citruspulp, æblekvas, tomatkvas og druekvas.

1.6. Tørrede planteprodukter og grovfoder. Følgende medtages i denne kategori:

lucerne, lucernemel, kløver, kløvermel, græs (fra foderplanter), græsgrønmel, hø, ensilage, halm fra korn og rodgrøntsager til foder.

1.7. Andre planter samt produkter og biprodukter heraf. Følgende medtages i denne kategori:

melasse som bindemiddel i foderblandinger, algemel (fremkommet ved tørring og knusning af havalger, der vaskes for at reducere jodindholdet), pulvere og udtræk af planter, vegetabilsk proteinudtræk (udelukkende til unge dyr), krydderier og krydderurter.

2. Fodermidler af animalsk oprindelse

2.1. Mælk og mejeriprodukter. Følgende medtages i kategorien:

rå mælk som defineret i artikel 2 i direktiv 92/46/EØF(6), mælkspulver, skummet mælk, skummetmælkspulver, kærnemælk, kærnemælkspulver, valle, vallepulver, vallepulver (delvis afsukret), valleproteinpulver (fysisk ekstraktion), kaseinpulver og laktosepulver.

2.2. Fisk og andre havdyr samt produkter og biprodukter heraf. Følgende medtages i denne kategori:

fisk, fiskeolie og ikke-raffineret torskelevertran; autolysater, hydrolysater og proteolysater fra fisk, bløddyr og skaldyr fremstillet ved enzymproces, også i opløselig form, udelukkende til unge dyr; fiskemel.

3. Fodermidler af mineralsk oprindelse.

Følgende medtages i denne kategori:

Natrium:

ikke raffineret havsalt

ubehandlet stensalt

natriumsulfat

natriumcarbonat

natriumbicarbonat

natriumchlorid

Calcium:

mergel

skaller fra vanddyr (herunder sepiaskaller)

calciumcarbonat

calciumlactat

calciumgluconat

Fosfor:

benmel (dicalciumphosphat)

defluoriseret dicalciumphosphat

defluoriseret monocalciumphosphat

Magnesium:

magnesiumoxid

magnesiumsulfat

magnesiumchlorid

magnesiumcarbonat

Svovl:

natriumsulfat".

4) I bilag II indsættes følgende dele: "D. TILSÆTNINGSSTOFFER, VISSE STOFFER, DER ANVENDES I FODERSTOFFER (DIREKTIV 82/471/EØF) OG TEKNISKE HJÆLPESTOFFER, DER ANVENDES I FODERSTOFFER

1. Tilsætningsstoffer

1.1. Sporstoffer. Følgende medtages i denne kategori:

>TABELPOSITION>

1.2. Vitaminer, provitaminer og kemisk veldefinerede stoffer med tilsvarende virkning. Følgende medtages i denne kategori:

Vitaminer, der er tilladt i henhold til direktiv 70/524/EØF(7):

- fortrinsvis fremstillet på grundlag af råmaterialer, der naturligt indgår i foderstoffer, eller

- syntetiske vitaminer, der er identiske med naturlige vitaminer, kun til enmavede dyr.

1.3. Enzymer. Følgende medtages i denne kategori:

Enzymer, der er tilladt i henhold til direktiv 70/524/EØF.

1.4. Mikroorganismer. Følgende mikroorganismer medtages i denne kategori:

Mikroorganismer, der er tilladt i henhold til direktiv 70/524/EØF.

1.5. Konserveringsstoffer. Følgende medtages i denne kategori:

E 236 Myresyre, kun til ensilage

E 260 Edikkesyre, kun til ensilage

E 270 Mælkesyre, kun til ensilage

E 280 Propionsyre, kun til ensilage

1.6. Bindemidler, antiklumpningsmidler og koaguleringsmidler. Følgende medtages i denne kategori:

E 551b Kolloidal kiselsyre

E 551c Kieselgur

E 553 Sepiolit

E 558 Bentonit

E 559 Kaolin

E 561 Vermiculit

E 599 Perlit

2. Visse stoffer, der anvendes i foderstoffer

Følgende medtages i denne kategori:

-

3. Tekniske hjælpestoffer, der anvendes i foderstoffer

3.1. Tekniske hjælpestoffer til ensilage. Følgende medtages i denne kategori:

Havsalt, stensalt, enzymer, gær, valle, sukker, sukkerroesnitter, kornmel, melasse samt mælkesyre-, eddikesyre-, myresyre- og propionsyrebakterier.

Når vejforholdene ikke tillader tilstrækkelig gæring, kan kontrolmyndigheden eller -organet tillade anvendelse af mælkesyre, myresyre, propionsyre og eddikesyre i ensilageproduktion.

E. PRODUKTER, DER MÅ BRUGES TIL RENGØRING OG DESINFICERING AF BYGNINGER OG ANLÆG TIL HUSDYR (F.EKS. UDSTYR OG REDSKABER):

kalium- natriumsæbe

vand og damp

læsket kalk

kalk

ulæseket kalk

natriumhypoklorid (f.eks. blegevand)

kaustisk soda

kaliumhydroxid

hydrogenperoxid

naturlige planteekstrakter

citronsyre, pereddikesyre, myresyre, mælkesyre, oxalsyre og eddikesyre

alkohol

salpetersyre (mælke- og mejeriudstyr)

phosphorsyre (mælke- og mejeriudstyr)

formalin

produkter til rengøring og desinficering af yver og malkeudstyr

natriumkarbonat

F. ANDRE PRODUKTER"

III. I bilag III foretages følgende ændringer: 1) Titlen ændres på del A ("A. Planter og vegetabilske produkter fra landbrugsproduktion eller indsamling") til: "A.1. Planter og vegetabilske produkter fra landbrugsproduktion eller indsamling".

2) Følgende nye kapitel indsættes: "A.2. Dyr og animalske produkter fra landbrugsproduktion

1. Ved iværksættelsen af den kontrolordning, der specielt gælder animalsk produktion, udarbejder producenten og kontrolorganet:

- en fuldstændig beskrivelse af husdyrbrugets bygninger, græsarealer, udendørs løbegårde osv. og eventuelt lokalerne til opbevaring, emballering og forarbejdning af dyr, animalske produkter, råmaterialer og input

- en fuldstændig beskrivelse af anlæggene til opbevaring af husdyrgødningen

- en plan over husdyrgødningens spredning, der er aftalt med kontrolorganet eller -myndigheden, og i sammenhæng hermed en fuldstændig beskrivelse af arealerne med planteavl

- eventuelt bestemmelserne i kontrakter med andre bedrifter om spredning af husdyrgødning

- en forvaltningsplan for den økologiske husdyrproduktionsenhed (dvs. programmerne for fodring, formering, sundhed, osv.)

- alle konkrete foranstaltninger, der skal træffes på selve husdyrbedriften, for at bestemmelserne i denne forordning kan blive opfyldt.

Beskrivelsen af foranstaltningerne anføres i en kontrolrapport, som medunderskrives af producenten.

Endvidere skal det i rapporten nærmere angives, at producenten giver tilsagn om at gennemføre foranstaltningerne i overensstemmelse med artikel 5 og 6 og accepterer, i tilfælde af misligholdelse, at de foranstaltninger, der er nævnt i artikel 9, stk. 9, og eventuelt i artikel 10, stk. 3, håndhæves.

2. De generelle kontrolkrav, der er fastsat i A.1, punkt 1 og punkt 4-8 for planter og vegetabilske produkter, anvendes tilsvarende for husdyrene og de animalske produkter.

Som undtagelse fra disse regler må der opbevares allopatiske veterinærlægemidler og antibiotika på bedriften, hvis der er foreskrevet af en dyrlæge som led i behandlinger, der er nævnt i bilag I, og såfremt de opbevares på et sted under tilsyn og der føres en logbog over dem.

3. Husdyrene skal til stadighed være identificeret under anvendelse af teknikker, der er afpasset efter de forskellige dyrearter, enkeltvis for store pattedyr, enkeltvis eller pr. flok for fjerkræ og for mindre pattedyr.

4. Der etableres logbøger i form af et register, som til stadighed skal være til rådighed på bedriften for kontrolmyndigheden eller -organet.

Disse bøger, der skal give en fuldstændig beskrivelse af besætningens drift, skal indeholde følgende oplysninger:

- pr. art, dyrenes ankomst: oprindelse og ankomstdato, omlægningsperiode, identifikationsmærke og tidligere veterinærforhold

- dyrenes fragang: alder, antal og vægt i tilfælde af slagtning, identifikationsmærke og bestemmelse

- eventuelle tab af dyr og årsagerne hertil

- foder: fodertype, herunder tilsætningsstoffer, størrelsen af foderrationens bestanddele, perioder for adgang til udendørs arealer, perioder med græsningsskifte, hvis der er begrænsninger

- profylakse, terapeutiske indgreb og veterinærbehandlinger: dato for behandlingen, diagnosen, behandlingsmidlets art, de nærmere betingelser for behandlingen, dyrlægerecepterne for veterinærbehandlinger med begrundelse og de foreskrevne tilbageholdelsesperioder, inden de animalske produkter kan afsættes.

5. Hvis producenten driver flere husdyrbrug i samme område, er de enheder, der producerer dyr eller animalske produkter, der ikke er omfattet af artikel 1, også underkastet kontrolordningen, hvad angår punkt 1, første, andet og tredje led, i dette kapitel om dyr og animalske produkter, og hvad angår bestemmelserne om programmet for opdræt, bogføringen og principperne for opbevaring af produkter, der anvendes til opdrættet."

3) Overskriften på afsnit B ændres til: "B. Enheder til tilberetning af vegetabilske og animalske produkter og levnedsmidler, som indeholder vegetabilske og animalske produkter."

4) Overskriften på afsnit C ændres til: "C. Importører af vegetabilske produkter, animalske produkter og levnedsmidler, som indeholder vegetabilske og animalske produkter fra tredjelande."

IV. I bilag VI foretages følgende ændringer: Følgende afsnit indsættes efter første afsnit "Generelle principper" : "Indtil reglerne i afsnit A og B i dette bilag er vedtaget og for specifikt at dække tilberedning af levnedsmidler, som indeholder et eller flere animalske produkter, finder nationale regler anvendelse."

V. Følgende nye bilag indsættes:

"BILAG VII

>TABELPOSITION>

BILAG VIII

Mindste indendørs og udendørs areal og andre bygningskarakteristika for de forskellige produktionsarter og -typer

1. KVÆG, FÅR OG SVIN

>TABELPOSITION>

2. FJERKRÆ

>TABELPOSITION>"

(1) EFT L 142 af 2.6.1997, s. 1. Forordningen er ændret ved forordning (EF) nr. 2331/98 (EFT L 291 af 30.10.1998, s. 10).

(2) EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1.

(3) EFT L 340 af 11.12.1991, s. 28. Direktivet er senest ændret ved direktiv 97/2/EF (EFT L 25 af 28.1.1997, s. 24).

(4) EFT L 340 af 11.12.1991, s. 33.

(5) EFT L 215 af 30.7.1992, s. 85. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 2772/95 (EFT L 288 af 1.12.1995, s. 35).

(6) EFT L 268 af 14.9.1992, s. 1. Direktivet er senest ændret ved direktiv 94/71/EF (EFT L 368 af 31.12.1994, s. 33).

(7) EFT L 270 af 14.12.1970, s. 1. Direktivet er senest ændret ved direktiv 98/19/EF (EFT L 96 af 28.3.1998, s. 39).