This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 31997D0748
97/748/EC: Commission Decision of 27 October 1997 on the carrying out of Community comparative trials and tests on propagating and planting material of certain species of fruit plants under Article 20 (2) of Council Directive 92/34/EEC
97/748/EF: Kommissionens beslutning af 27. oktober 1997 om sammenlignende fællesskabsprøver på og - analyser af formerings- og plantemateriale af visse frugtplantearter efter artikel 20, stk. 2, i Rådets direktiv 92/34/EØF
97/748/EF: Kommissionens beslutning af 27. oktober 1997 om sammenlignende fællesskabsprøver på og - analyser af formerings- og plantemateriale af visse frugtplantearter efter artikel 20, stk. 2, i Rådets direktiv 92/34/EØF
EFT L 303 af 6.11.1997, p. 16–16
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 31/12/1998
97/748/EF: Kommissionens beslutning af 27. oktober 1997 om sammenlignende fællesskabsprøver på og - analyser af formerings- og plantemateriale af visse frugtplantearter efter artikel 20, stk. 2, i Rådets direktiv 92/34/EØF
EF-Tidende nr. L 303 af 06/11/1997 s. 0016 - 0016
KOMMISSIONENS BESLUTNING af 27. oktober 1997 om sammenlignende fællesskabsprøver på og -analyser af formerings- og plantemateriale af visse frugtplantearter efter artikel 20, stk. 2, i Rådets direktiv 92/34/EØF (97/748/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 92/34/EØF af 28. april 1992 om afsætning af frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til frugtproduktion (1), senest udsat ved beslutning 97/110/EF (2), særlig artikel 20, stk. 2, og ud fra følgende betragtninger: Ifølge dette direktiv skal der i medlemsstaterne udføres sammenlignende prøver på og analyser af prøver for at efterprøve, om formeringsmateriale og frugtplanter af de deri opførte slægter og arter opfylder direktivets krav og betingelser; med henblik herpå er det, især i de tidlige stadier af direktivets gennemførelse, nødvendigt at sikre, at de prøver, der indgår i prøverne og analyserne, er tilstrækkeligt repræsentative for de forskellige produktionssteder i hele EF, i det mindste for visse udvalgte afgrøders vedkommende; der bør derfor udføres sammenlignende fællesskabsprøver på og -analyser af formeringsmateriale og plantemateriale af jordbær (Fragaria) i 1997/98; alle medlemsstaterne bør deltage i de sammenlignende fællesskabsprøver og -analyser, for så vidt som der normalt opformeres eller afsættes jordbærplanter på deres område, for at sikre, at de rette konklusioner kan drages heraf; disse sammenlignende forsøg og analyser vil i første række blive anvendt til at samordne de tekniske metoder til undersøgelse af formerings- og plantemateriale af disse arter; de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité for Formeringsmateriale og Planter af Frugtslægter og -arter - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 1. Der udføres sammenlignende fællesskabsprøver på og -analyser af formerings- og plantemateriale af jordbær (Fragaria) i 1997/98. 2. Alle medlemsstaterne deltager i de sammenlignende fællesskabsprøver og -analyser, for så vidt som der normalt opformeres eller afsættes jordbærplanter på deres område. Artikel 2 Den nærmere ordning for udførelsen af de sammenlignende fællesskabsprøver og -analyser og bedømmelsen af resultaterne heraf tilrettelægges i Den Stående Komité for Formeringsmateriale og Planter af Frugtslægter og -arter. Artikel 3 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 27. oktober 1997. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT L 157 af 10. 6. 1992, s. 10. (2) EFT L 39 af 8. 2. 1997, s. 22.