Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31995R1541

    Rådets forordning (EF) nr. 1541/95 af 29. juni 1995 om fastsættelse for perioden 1. juli 1995 til 30. juni 1996 af basisprisen og standardkvaliteten for slagtede svin

    EFT L 148 af 30.6.1995, p. 22–22 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/06/1996

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1995/1541/oj

    31995R1541

    Rådets forordning (EF) nr. 1541/95 af 29. juni 1995 om fastsættelse for perioden 1. juli 1995 til 30. juni 1996 af basisprisen og standardkvaliteten for slagtede svin

    EF-Tidende nr. L 148 af 30/06/1995 s. 0022 - 0022


    RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1541/95 af 29. juni 1995 om fastsættelse for perioden 1. juli 1995 til 30. juni 1996 af basisprisen og standardkvaliteten for slagtede svin

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2759/75 af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for svinekød (1), særlig artikel 4, stk. 4,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen (2),

    under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (3),

    under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (4), og

    ud fra følgende betragtninger:

    Ved fastsættelse af basisprisen for slagtede svin bør der tages hensyn til målsætningerne for den fælles landbrugspolitik; den fælles landbrugspolitik har blandt andet til formål at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, at garantere forsyningerne og at sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsvarer;

    basisprisen bør fastsættes efter kriterierne i artikel 4, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2759/75 for en standardkvalitet fastsat ved Rådets forordning (EØF) nr. 3220/84 af 13. november 1984 om fastsættelse af Fællesskabets handelsklasseskema for svinekroppe (5) -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Basisprisen for slagtede svin af standardkvalitet fastsættes for perioden 1. juli 1995 til 30. juni 1996 til 1 509,39 ECU/ton.

    Artikel 2

    Standardkvaliteten fastsættes ud fra svinekroppenes vægt og indhold af magert kød, beregnet i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2 og 3, i forordning (EØF) nr. 3320/84, på følgende måde:

    a) svinekroppe med en vægt på mindst 60 kg, men under 120 kg: klasse E

    b) svinekroppe med en vægt på mindst 120 kg, men højst 180 kg: klasse R.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Den anvendes fra den 1. juli 1995.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Luxembourg, den 29. juni 1995.

    På Rådets vegne

    J. BARROT

    Formand

    (1) EFT nr. L 282 af 1. 11. 1975, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 3290/94 (EFT nr. L 349 af 31. 12. 1994, s. 105).

    (2) EFT nr. C 99 af 21. 4. 1995, s. 28.

    (3) EFT nr. C 151 af 19. 6. 1995.

    (4) EFT nr. C 155 af 21. 6. 1995, s. 21.

    (5) EFT nr. L 301 af 20. 11. 1984, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 3513/93 (EFT nr. L 320 af 22. 12. 1993, s. 5).

    Top