This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 31995R1533
Council Regulation (EC) No 1533/95 of 29 June 1995 fixing, for the 1995/96 marketing year certain sugar prices and the standard quality of beet
Rådets forordning (EF) nr. 1533/95 af 29. juni 1995 om fastsættelse for produktionsåret 1995/96 af visse sukkerpriser og af standardkvaliteten for sukkerroer
Rådets forordning (EF) nr. 1533/95 af 29. juni 1995 om fastsættelse for produktionsåret 1995/96 af visse sukkerpriser og af standardkvaliteten for sukkerroer
EFT L 148 af 30.6.1995, p. 9–10
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 30/06/1996
Rådets forordning (EF) nr. 1533/95 af 29. juni 1995 om fastsættelse for produktionsåret 1995/96 af visse sukkerpriser og af standardkvaliteten for sukkerroer
EF-Tidende nr. L 148 af 30/06/1995 s. 0009 - 0010
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1533/95 af 29. juni 1995 om fastsættelse for produktionsåret 1995/96 af visse sukkerpriser og af standardkvaliteten for sukkerroer RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1785/81 af 30. juni 1981 om den fælles markedsordning for sukker (1), særlig artikel 2, stk. 3, artikel 3, stk. 4 og artikel 4, stk. 3, under henvisning til forslag fra Kommissionen (2), under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (3), under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (4), og ud fra følgende betragtninger: Ved fastsættelsen af sukkerpriserne bør der tages hensyn til målsætningerne for den fælles landbrugspolitik; den fælles landbrugspolitik har blandt andet til formål at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, at sikre forsyningerne og at sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsvarer; for at nå disse mål er det nødvendigt at fastsætte indikativprisen for sukker på et niveau, som særligt under hensyn til størrelsen af den heraf følgende interventionspris sikrer producenterne af sukkerroer og sukkerrør en rimelig indkomst uden herved at tilsidesætte forbrugernes interesser, og som er egnet til at opretholde en ligevægt mellem priserne på de vigtigste landbrugsprodukter; på grund af sukkermarkedets særlige forhold er handelen med sukker kun forbundet med forholdsvis begrænsede risici; forskellen mellem indikativprisen og interventionsprisen kan derfor ved fastlæggelsen af interventionsprisen for sukker fastsættes forholdsvis lavt; basisprisen for sukkerroer skal fastsættes under hensyn til interventionsprisen, virksomhedernes indtægter fra salg af melasse, som kan ansættes til 7,61 ECU/100 kg, dette beløb stammer fra prisen på melasse i artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1785/81 og kan ansættes til 8,21 ECU/100 kg, samt omkostningerne ved forarbejdning og levering til fabrik af sukkerroer, idet der gås ud fra et udbytte, som for Fællesskabets vedkommende kan anslås til 130 kg hvidt sukker pr. ton sukkerroer med 16 % sukkerindhold - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 1. Indikativprisen for hvidt sukker fastsættes til 66,50 ECU/100 kg. 2. Interventionsprisen for hvidt sukker fastsættes til 63,19 ECU/100 kg for de områder i Fællesskabet, hvor der ikke er underskud. Artikel 2 Den gældende basispris for sukkerroer i Fællesskabet fastsættes til 47,67 ECU/ton, leveret ved samlestation. Artikel 3 Sukkerroer af standardkvalitet har følgende egenskaber: a) sund sædvanlig handelskvalitet b) 16 % sukkerindhold ved modtagelsen. Artikel 4 Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den anvendes i produktionsåret 1995/96. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Luxembourg, den 29. juni 1995. På Rådets vegne J. BARROT Formand (1) EFT nr. L 177 af 1. 7. 1981, s. 4. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1101/95 (EFT nr. L 110 af 17. 5. 1995, s. 1). (2) EFT nr. C 99 af 21. 4. 1995, s. 8. (3) EFT nr. C 151 af 19. 6. 1995. (4) EFT nr. C 155 af 21. 6. 1995, s. 21.