31993D0147

KOMMISSIONENS BESLUTNING af 23. december 1992 om finansielle foranstaltninger truffet fra Tyskland til fordel for stenkulindustrien i 1993 (Kun den tyske udgave er autentisk)

(93/147/EKSF)KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske Kul- og Staalfaellesskab,

under henvisning til Kommissionens beslutning nr. 2064/86/EKSF af 30. juni 1986 om faellesskabsregler for statsstoette til kulindustrien (1), saerlig artikel 2, stk. 1, og artikel 10, og

ud fra foelgende betragtninger:

I I henhold til artikel 9, stk. 2, i beslutning nr. 2064/86/EKSF har den tyske regering ved skrivelse af 9. december 1992 underrettet Kommissionen om stoerrelsen af de udligningsbeloeb, der i medfoer af tredje lov om kulproduceret elektricitet er fastsat for aaret 1993, samt om stoerrelsen af udligningsbeloebene dels mellem mineomraader (»Revierausgleich«) og dels for stenkul med ringe indhold af flygtige materialer (»Ausgleich fuer niederfluechtige Kohle«) for aaret 1993.

Ifoelge underretningerne fra den tyske regering udgoer stoettebeloebene:

- 5,1 mia. DM i form af indtaegter fra udligningsfonden for 1993, svarende til en udligningsafgift (»Kohlepfennig«) paa 7,5 %, heraf 5 mia. DM i form af loebende udgifter for 1993

- 271,5 mio. DM for 1993 til daekning af udligningen mellem mineomraader og som udligning for stenkul med ringe indhold af flygtige materialer (henholdsvis 197,6 mio. DM og 73,9 mio. DM).

II Sigtet med den udligningsfond (»Ausgleichsfonds«), der er oprettet i medfoer af tredje lov om kulproduceret elektricitet, er en delvis udligning af den eksisterende prisforskel, dels for 11,5 mio. tons stenkulaekvivalenter (TSKE) mellem faellesskabsstenkul og importeret kul, dels for 23 mio. TSKE mellem faellesskabsstenkul og braendselsolie.

Denne ordning daekker saaledes en aarlig faellesskabsstenkulmaengde svarende til 34,5 mio. TSKE.

Foranstaltningen beroerer afsaetningen af kul, og selv om den ikke direkte belaster de offentlige budgetter, finansieres den ikke desto mindre ved hjaelp af afgifter, der er en foelge af et statligt indgreb.

Ordningen giver i oevrigt virksomhederne i kulindustrien en oekonomisk fordel. Den udgoer derfor en indirekte stoette til denne industri efter artikel 1, stk. 1, i beslutning nr. 2064/86/EKSF. Foranstaltningen skal derfor forelaegges Kommissionen til udtalelse ifoelge naevnte beslutnings artikel 10, stk. 2.

Sigtet med de finansielle foranstaltninger til daekning af udligningerne mellem mineomraader og for stenkul med ringe indhold af flygtige materialer er delvis at daekke de mindre indtaegter ved visse salg af kul fra flere stenkulsvirksomheder i Tyskland til kraftvarmevaerker. Ifoelge oplysningerne fra den tyske regering drejer udligningen mellem mineomraaderne sig om en maengde svarende til 9,3 mio. TSKE, medens udligningen for anvendelsen af stenkul med ringe indhold af flygtige materialer daekker en maengde svarende til 5,1 mio. TSKE. Disse to finansieringsforanstaltninger er blevet meddelt af den tyske regering i medfoer af artikel 3 i beslutning nr. 2064/86/EKSF som direkte stoette til stenkulindustrien i medfoer af beslutningens artikel 1.

III Siden tredje lov om kulproduceret elektricitet traadte i kraft, vil den finansielle stoette inden for rammerne af udligningsfonden, finansieret via »Kohlepfennig«, pr. 31. december 1992 have passeret 50 mia. DM.

Fra den 1. januar 1990 finansieres udligningerne mellem mineomraader og for stenkul med ringe indhold af flygtige materialer ikke laengere af udligningsfonden (»Ausgleichsfonds«) i den tredje lov, men betales over Forbundsrepublikkens budget.

Trods den aendring, der er sket i finansieringsformen, skal de trufne udligningsforanstaltninger mellem mineomraader og for stenkul med ringe indhold af flygtige materialer opfattes som foranstaltninger med tilsvarende virkning som det tidligere system i medfoer af den tredje lov som praeciseret i artikel 2 i Kommissionens beslutning 89/296/EKSF (2).

IV Den planlagte foranstaltning i form af loebende udgifter via finansiering af den i tredje lov fastsatte udligningsfond samt de foranstaltninger med tilsvarende virkninger, der er planlagt som udligning mellem mineomraader og for stenkul med ringe indhold af flygtige materialer, bringer det samlede beloeb for finansielle foranstaltninger til direkte eller indirekte stoette til stenkulindustrien i medfoer af tredje lov om kulproduceret elektricitet op paa 5 271,5 mio. DM for 1993.

Selv om den finansielle foranstaltning for 1993 i forhold til omfanget af den af Kommissionen godkendte stoette for 1988 og 1989 udviser en stigning, udviser den en svag nedgang i forhold til 1990, 1991 og 1992.

V Den konstaterede udvikling skal ses i forhold til maalsaetningerne i beslutning nr. 2064/86/EKSF, navnlig dem, der er naevnt i artikel 2, stk. 1, og i forhold til de betingelser, der er naevnt i beslutning 89/296/EKSF, navnlig dem, der er naevnt i artikel 2, samt i forhold til maalsaetningerne i EKSF-Traktatens artikel 2 og 3.

I denne forbindelse maa det ikke glemmes, at den tredje tyske lov om kulproduceret elektricitet i sig selv kun bevirker en stabilisering af produktionen uden maalsaetningerne i artikel 2, stk. 1, i beslutning nr. 2064/86/EKSF, navnlig maalsaetningen om at forbedre konkurrenceevnen eller skabe nye oekonomisk levedygtige kapaciteter.

De parametre, der er fastsat i denne lov, er af en saadan art, at de tilskynder til investering i produktionskapaciteter, som ikke indebaerer nogen garanti for oekonomisk levedygtighed paa lang sigt.

Endelig tager den paagaeldende lov ikke i foerste raekke sigte paa at loese de samfundsmaessige og regionale problemer, der er forbundet med udviklingen i kulindustrien.

VI Eftersom beslutning nr. 2064/86/EKSF, der udloeber den 31. december 1993, har karakter af en overgangsbeslutning, og det paa laengere sigt er noedvendigt at skabe en oekonomisk levedygtig stenkulindustri i Faellesskabet, boer det sikres, at faellesskabsstoetten nedtrappes i tilstraekkelig grad, og at der sideloebende med den ivaerksaettes omstrukturerings-, rationaliserings- og moderniseringsplaner som omhandlet i betingelserne for anvendelse af beslutning 89/296/EKSF.

Ved sin beslutning 89/296/EKSF om den finansielle foranstaltning truffet af Tyskland til fordel for stenkulindustrien i 1988 i medfoer af den tredje lov opfordrede Kommissionen den tyske regering til inden for rammerne af en plan for omstrukturering, modernisering og rationalisering af stenkulindustrien at fremlaegge en plan for nedskaering af udligningsbetalingerne i medfoer af den tredje lov om kulproduceret elektricitet eller enhver anden foranstaltning med tilsvarende virkning. Som et svar paa denne beslutning har den tyske regering forevist Kommissionen en plan til omstrukturering, rationalisering og modernisering af sektoren, hvorefter der senest fra 1997 regnes med en formindskelse af produktionen af kul til kraftvarmevaerker af stoerrelsesordenen 5,9 mio. TSKE.

Kommissionen konstaterer, at den sociale og regionale sammenhaeng, som er karakteristisk for kulindustrien i Tyskland som foelge af de tekniske begraensninger i denne industri samt de vanskeligheder, man er stoedt paa under forhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter, har medfoert en udsaettelse af ivaerksaettelsen af de planer, der er forlangt af Kommissionen i dens beslutning 89/296/EKSF.

I betragtning af, at kapacitetsformindskelsen vil bestaa i en lukning af de mindst effektive produktionsenheder, vil de paataenkte foranstaltninger bidrage til at forbedre konkurrenceevnen hos stenkulindustrien i Faellesskabet.

Det er ikke desto mindre rigtigt, at de formindskelser af produktionskapaciteten, der er planlagt frem til senest 1997, ikke paa afgoerende maade vil bidrage til at forbedre den tyske stenkulindustris konkurrenceevne. Under de nuvaerende omstaendigheder vil produktionsomkostningerne i realiteten fortsaette med at vokse. Det vil derfor vaere noedvendigt at fortsaette og fremskynde omstruktureringen af industrien for at faa igangsat en proces, der kan foere til en betydelig nedsaettelse af stoetten.

Kommissionen er positivt indstillet til budgetteringen af den stoette, som daekker udligningen mellem mineomraaderne (»Revierausgleich«) og stenkul med ringe indhold af flygtige materialer (»Ausgleich fuer niederfluechtige Kohle«), som er foerste skridt paa vejen frem mod en bedre gennemsigtighed af systemerne for stoette til fordel for kul til kraftvarmevaerker. Nedtrapningen af stoetten vil bidrage til i et vist omfang at styrke finansieringsdisciplinen i de beroerte virksomheder.

I betragtning af det ovenfor naevnte finder Kommissionen, at de af Tyskland paataenkte stoetteforanstaltninger er i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, tredje led i Kommissionens beslutning nr. 2064/86/EKSF.

Naervaerende beslutning foregriber ikke afgoerelsen med hensyn til spoergsmaalet om, hvorvidt elproducenternes kontrakter om koeb af tysk kul (»Jahrhundertvertrag«) er forenelige med traktaternes bestemmelser. Desuden har naervaerende beslutning ingen juridiske virkninger ud over udloebsdatoen for beslutning nr. 2064/86/EKSF -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

De i forbindelse med tredje lov om kulproduceret elektricitet fastsatte udligningsbetalinger godkendes for saa vidt angaar et beloeb paa 5 mia. DM for 1993.

Artikel 2

De finansieringsforanstaltninger, som udgoer en udligning mellem mineomraaderne (»Revierausgleich«) og for stenkul med ringe indhold af flygtige materialer (»Ausgleich fuer niederfluechtige Kohle«) for aaret 1993 godkendes for saa vidt angaar et beloeb paa 271,5 mio. DM.

Artikel 3

Senest den 30. juni 1994 giver den tyske regering Kommissionen meddelelse om stoerrelsen af de faktisk udbetalte udligningsbeloeb mellem mineomraader (»Revierausgleich«) og for stenkul med ringe indhold af flygtige materialer (»Ausgleich fuer niederfluechtige Kohle«) i loebet af 1993.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 23. december 1992.

Paa Kommissionens vegne

António CARDOSO E CUNHA

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 177 af 1. 7. 1986, s. 1.

(2) EFT nr. L 116 af 28. 4. 1989, s. 52.