31990R2676

KOMMISSIONENS FORORDNING (EOEF) Nr. 2676/90 af 17. september 1990 om fastsaettelse af faelles analysemetoder for vin

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 822/87 af 16. marts 1987 om den faelles markedsordning for vin (1), aendret ved forordning (EOEF) nr. 1325/90 (2), saerlig artikel 74, og

ud fra foelgende betragtninger:

Ifoelge artikel 74, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 822/87 skal der fastsaettes analysemetoder, som goer det muligt at fastslaa sammensaetningen af de i artikel 1 i denne forordning omhandlede produkter, og regler, som goer det muligt at fastslaa, om produkterne har vaeret udsat for behandling, som er i strid med godkendte oenologiske fremgangsmaader;

for saa vidt som Faellesskabet endnu ikke har opstillet graensevaerdier for visse bestanddele, som er til stede i vinen og er karakteristiske for anvendelsen af visse oenologiske fremgangsmaader, og ikke har udarbejdet tabeller, som goer det muligt at sammenligne analysedata, boer medlemsstaterne bemyndiges til at fastlaegge disse graenser;

artikel 13, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 822/87 indeholder bestemmelser om en analytisk undersoegelse, der mindst omfatter vaerdien af de karakteristiske faktorer for den paagaeldende kvbd, som er anfoert i forordningens bilag;

kontrollen med oplysningerne i dokumenterne for de paagaeldende produkter noedvendiggoer, at der indfoeres ensartede analysemetoder til sikring af praecise og sammenlignelige oplysninger; disse metoder boer foelgelig vaere obligatoriske for alle handelstransaktioner og al kontrol; under hensyn til handelsleddets begraensede muligheder herfor boer der tillades et begraenset antal forenklede fremgangsmaader, der muliggoer en hurtig og tilstraekkeligt sikker bestemmelse af de faktorer, som oenskes konstateret;

de metoder, der godtages, boer i videst muligt omfang vaere almindeligt anerkendte, som f.eks. de metoder, der er udviklet som led i den internationale konvention fra 1954 om standardisering af analyse- og vurderingsmetoder for vin, og som er offentliggjort af Det Internationale Vinkontor i en samling over internationale metoder til analyse af vin;

EF-analysemetoder for vin er fastsat i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1108/82 (3); under hensyntagen til de videnskabelige fremskridt har det vist sig noedvendigt at erstatte visse metoder med mere velegnede metoder, at aendre metoderne og at indfoere andre, navnlig saadanne metoder, som siden da er blevet godkendt af Det Internationale Vinkontor; som foelge af det store antal og kompleksiteten af disse tilpasninger er det noedvendigt at omgruppere samtlige analysemetoder i en ny forordning og ophaeve forordning (EOEF) nr. 1108/82;

for at sikre sammenligneligheden af de resultater, der opnaas ved anvendelse af de analysemetoder, der er naevnt i artikel 74 i forordning (EOEF) nr. 822/87, skal der for saa vidt angaar disse resultaters repeterbarhed og reproducerbarhed henvises til de definitioner, der er fastlagt af Office International de la Vigne et du Vin;

for at tage hensyn til dels de tekniske fremskridt, dels de officielle laboratoriers tekniske udstyr, og med det formaal at goere disse laboratoriers arbejde mere effektivt og rentabelt, skal det tillades, at automatiserede analysemetoder under visse betingelser maa anvendes; det skal bemaerkes, at i tilfaelde af tvister kan de automatiserede metoder ikke erstatte referencemetoderne eller de almindelige metoder;

resultaterne af en densitetsmaaling ved hjaelp af den automatiserede metode, der bygger paa princippet om en flektionsresonator, svarer for saa vidt angaar resultaternes noejagtighed, repeterbarhed og reproducerbarhed mindst til resultater opnaaet ved brug af de metoder, der er beskrevet i punkt I i bilaget til naervaerende forordning for maaling af massefylde og relativ densitet; der er saaledes i medfoer af artikel 74, stk. 3, i forordning (EOEF) nr. 822/87 grund til at opfatte den automatiserede

metode som aekvivalent med de paagaeldende metoder, som er anfoert i bilaget til naervaerende forordning;

den fremgangsmaade, der er beskrevet i kapitel 25, punkt 2.2.3.3.2 i bilaget til naervaerende forordning vedroerende analyse for det totale indhold af svovldioxid i vine og most med et formodet indhold paa under 50 mg/l, medfoerer en bedre ekstraktion af dette stof i forhold til den fremgangsmaade, der er beskrevet i kapitel 13, punkt 13.4, i bilaget til forordning (EOEF) nr. 1108/82; der fremkommer derfor stoerre tal for det totale indhold af svovldioxid i de analyserede produkter; dette indhold kan, navnlig for visse former for druesaft, overstige det tilladte maksimumsindhold. For at undgaa vanskeligheder i forbindelse med afsaetning af druemost, der allerede er fremstillet paa tidspunktet for denne forordnings ikrafttraeden, og indtil fremstillingsmetoderne bliver tilpasset, saaledes at der sker en bedre afsvovlning af druemost, hvis gaering er standset, boer det tillades, at den i ovennaevnte forordning beskrevne fremgangsmaade stadig anvendes i overgangsperioden;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Vin -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. De EF-analysemetoder for vin, som i forbindelse med handelstransaktioner og al kontrol goer det muligt:

- at fastslaa sammensaetningen af de i artikel 1 i forordning (EOEF) nr. 822/87 omhandlede produkter

- at fastslaa, om disse produkter har vaeret udsat for behandling, som er i strid med godkendte oenologiske fremgangsmaader

er anfoert i bilaget til denne forordning.

2. For stoffer, for hvilke der er fastlagt referencemetoder og almindelige metoder, skal resultater opnaaet ved anvendelse af referencemetoderne have fortrinsstilling.

Artikel 2

I forbindelse med denne forordning forstaas ved:

a) Repeterbarhed, den vaerdi, under hvilken den absolutte vaerdi af forskellen mellem to individuelle resultater opnaaet paa grundlag af maalinger gennemfoert paa de samme betingelser (samme analytiker, samme apparat, samme laboratorium og et kort tidsinterval) befinder sig med en naermere angivet sandsynlighed.

b) Reproducerbarhed, den vaerdi, under hvilken den absolutte vaerdi af forskellen mellem to individuelle resultater opnaaet paa forskellige betingelser (forskellige analytikere, forskellige apparater og/eller forskellige laboratorier og/eller forskellige tidspunkter) befinder sig med en naermere angivet sandsynlighed.

Ved udtrykket»individuelt resultat« forstaas den vaerdi, der fremkommer, naar man anvender den normaliserede analysemetode én gang og fuldstaendigt paa en enkelt proeve. Hvis ikke andet er anfoert, er sandsynligheden 95 %.

Artikel 3

1. Det er tilladt, under ansvar for lederen af et laboratorium, at anvende automatiserede analysemetoder paa betingelse af, at resultaternes noejagtighed, repeterbarhed og reproducerbarhed mindst er aekvivalent med resultaterne opnaaet ved de analysemetoder, der er anfoert i bilaget.

I tilfaelde af tvister kan de metoder, der er anfoert i bilaget, ikke erstattes af automatiserede metoder.

2. Den automatiserede metode til maaling af densitet paa grundlag af princippet om frekvensresonans opfattes som aekvivalent med de metoder, der er anfoert i punkt 1 i bilaget til denne forordning.

Artikel 4

Naar der henvises til vand til oploesning, fortynding eller udvaskning, er det altid destilleret vand eller demineraliseret vand af mindst tilsvarende renhed. Alle kemikalier skal vaere analyserene, med mindre andet er fastsat.

Artikel 5

Forordning (EOEF) nr. 1108/82 ophaeves.

Forordningens artikel 1,stk. 4, anvendes dog indtil den 31. december 1990.

Artikel 6

Denne forordning traeder i kraft paa dagen for offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. oktober 1990.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 17. september 1990.

Paa Kommissionens vegneRAY MAC SHARRYMedlem af Kommissionen

(1)EFT nr. L 84 af 27. 3. 1987,s. 1. (2)EFT nr. L 132 af 23. 5. 1990, s. 19. (3)EFT nr. L 133 af 14. 5. 1982, s. 1

BILAG

1. MASSEFYLDE VED 20 °C OG RELATIV DENSITET 20 °C/20 °C 1. DEFINITIONER

Massefylden er forholdet mellem massen af et givet volumen vin eller most ved 20 °C og dette volumen. Det udtrykkes i gram pp. ml, og dets symbol er r 20 °C.

Relativ densitet ved 20 °C eller densitet 20 °C/20 °C er forholdet udtrykt som decimalbroek mellem massefylden af vin eller most ved 20 °C og massefylden af vand ved samme temperatur. Symbolet er d20 °C20 °C2. METODERNES PRINCIP

Massefylden og den relative densitet ved 20 °C bestemmes paa analyseproeven:

enten ved pyknometri: referencemetode

eller ved araeometri eller densimetri med hydrostatisk vaegt: almindelige metoder.

Bemaerk:Ved meget noejagtige bestemmelser boer massefylden korrigeres for virkningen af svovldioxid:

r 20 °C = r220 °C 0,0006 · Sr20 °C = korrigeret massefylder220 °C= observeret massefyldeS = totalt svovldioxid i g/l.3. FORUDGAAENDE BEHANDLING AF PROEVEN

Hvis vinen eller mosten indeholder vaesentlige maengder kuldioxid, kan hovedparten heraf fjernes ved at ryste 250 ml vin i en 1 l kolbe eller ved vakuumfiltrering gennem 2 g vat, som er anbragt i en adapter.4. REFERENCEMETODE

4.1.ApparaturSaedvanligt laboratorieudstyr, specielt:

4.1.1. Pyknometer (1) af pyrexglas paa ca. 100 ml; aftageligt slibtermometer inddelt i tiendedele grader mellem 10 ° og 30 °C. Dette termometer skal vaere kalibreret (figur 1).

Figur 1 Pyknometer og tilhoerende tareringsflaske

Dette pyknometer har et sideroer af en laengde paa 25 mm og hoejst 1 mm indre diameter, og som ender i en konisk slebet del. Sideroeret kan lukkes med en »opsamlingsprop« bestaaende af en slibprop, som ender i et snaevert roer. Denne prop virker som udvidelseskammer.

De to slib skal vaere udfoert meget omhyggeligt.

4.1.2. Tareringsflaske af samme ydre volumen (med mindre end 1 mm noejagtighed) som pyknometret og en masse lig med massen af pyknometret fyldt med en vaeske med massefylden 1,01 (2,0 % m/v natriumchloridoploesning).

Varmeisoleret beholder, som passer noejagtigt til pyknometret.

4.1.3. Vaegt med to vaegtskaale, med en kapacitet paa mindst 300 g og en noejagtighed paa 0,1 mgelleren vaegt med én vaegtskaal med en kapacitet paa mindst 200 g og en noejagtighed paa 0,1 mg.4.2. Kalibrering af pyknometret

Kalibreringen af pyknometret omfatter en bestemmelse af foelgende karakteristika:- tara- volumen ved 20 °C- massen af det vandfyldte pyknometer ved 20 °C.4.2.1. Anvendelse af en vaegt med to skaale

Tareringsflasken anbringes paa venstre vaegtskaal, og det rene og toerre pyknometer forsynet med »opsamlingsprop« paa hoejre vaegtskaal, hvorefter vaegten bringes i ligevaegt ved anbringelse af lodder ved siden af pyknometret: i alt p g.

Pyknometret fyldes omhyggeligt med destilleret vand ved stuetemperatur, hvorefter termometret anbringes. Pyknometret aftoerres omhyggeligt og anbringes i den varmeisolerede beholder. Der blandes ved at vende pyknometret flere gange, indtil den paa termometret aflaeste temperatur bliver konstant. Vaesken anbringes noejagtigt i niveau med overkanten af sideroeret, som aftoerres, hvorefter opsamlingsproppen anbringes. Temperaturen t °C aflaeses omhyggeligt, og der korrigeres eventuelt for termometerskalaens unoejagtighed. Det vandfyldte pyknometer vejes, og vaegten p2 g, der er noedvendig for at opnaa ligevaegt, noteres.

Beregning (2):

Tarering af det tomme pyknometer:Tara af tomt pyknometer = p + mm = massen af luft indeholdt i pyknometretm = 0,0012 (p p2).

Volumen ved 20 °C:V20 °C = (p + m p2) · FtFt = faktor aflaest i tabel I for temperaturen t °C.V20 °C skal vaere kendt med en noejagtighed paa ± 0,001 ml.

Massen af vand ved 20 °C:M20 °C = V20 °C · 0,9982030,998203 = vands massefylde ved 20 °C.

4.2.2. Anvendelse af en vaegt med én vaegtskaal

Bestem:- massen af det rene og toerre pyknometer: P- massen af det vandfyldte pyknometer ved t °C: P1 ifoelge fremgangsmaaden, der er angivet under 4.2.1- massen af tareringsflasken To.

Beregning (3):

Tara af det tomme pyknometer:Tara i tom tilstand: P mm = massen af den i pyknometret indeholdte luftm = 0,0012 (P1 P).

Volumen ved 20 °C:V20 °C = (P1 (P m)) · FtFt = faktor aflaest i tabel I for temperaturen t °C.Volumen ved 20 °C skal vaere kendt med en noejagtighed paa ± 0,001 ml.

Massen af vand ved 20 °C:M20 °C = V20 °C · 0,9982030,998203 = vands massefylde ved 20 °C.4.3. Maaleteknik (3)

4.3.1. Anvendelse af en vaegt med to vaegtskaale

Pyknometret, som er fyldt med forsoegsproeven (3), vejes efter den under 4.2.1 angivne fremgangsmaade.

Massen i gram ved t °C kaldes P".

Massen af den i pyknometret indeholdte vaeske = p + m p".

Den tilsyneladende massefylde ved t °C:

Massefylden ved 20 °C beregnes ved hjaelp af en af foelgende tabeller i overensstemmelse med arten af den undersoegte vaeske: toer vin (tabel II), naturlig eller koncentreret most (tabel III), soed vin (tabel IV).

Vinens densitet 20 °C/20 °C fremkommer ved at dividere massefylden ved 20 °C med 0,998203.4.3.2. Anvendelse af en vaegt med én vaegtskaal (3)

Tareringsflasken vejes, og dens masse kaldes T1.Man beregner dT = T1 TO.Massen af det tomme pyknometer paa maaletidspunktet = P m + dT.

Pyknometret, fyldt med proeven, forberedt som beskrevet under 3, vejes efter den under 4.2.1 angivne fremgangsmaade. Massen ved t °C kaldes P2.

Massen af den i pyknometret indeholdte vaeske ved t °C = P2 (P m + dT).

Den tilsyneladende massefylde ved t °C:

Massefylden ved 20 °C af den undersoegte vaeske (toer vin, naturlig og koncentreret most, soed vin) beregnes som angivet under 4.3.1.

Densiteten 20 °C/20 °C beregnes ved at dividere massefylden ved 20 °C med 0,998203.

4.3.3. Repeterbarhed af massefyldebestemmelsen:for toerre og halvsoede vine: r = 0,00010

for soede vine: r = 0,0018.

4.3.4. Reproducerbarhed af massefyldebestemmelsen:for toerre og halvsoede vine: R = 0,00037for soede vine: R = 0,00045.5. ALMINDELIGE METODER

5.1. Araeometerbestemmelse

5.1.1. Apparatur

5.1.1.1. Araeometer

Araeometrene skal opfylde forskrifterne fra ISO for saa vidt angaar dimensioner og gradinddeling.

De skal have en cylindrisk underdel og en stilk af cylindrisk tvaersnit paa mindst 3 mm diameter. Til toerre vine skal de vaere inddelt mellem 0,983 og 1,003 i tusindedele og femtedele heraf. Afstanden mellem tusindedelene skal vaere mindst 5 mm. Til maaling af massefylden af alkoholfrie og soede vine samt most skal man have et udvalg paa fem araeometre inddelt fra 1,000 til 1,030; 1,030 til 1,060; 1,060 til 1,090; 1,090 til 1,120; 1,120 til 1,150. Disse instrumenter skal vaere inddelt i massefylder ved 20 °C med maerker for mindst hver tusindedel og halve tusindedele, idet afstanden mellem tusindedelmaerkerne skal vaere mindst 3 mm.

Disse araeometre skal vaere inddelt, saa de aflaeses ved »oeverste rand af menisken«. Aflaesningen af skalaen for massefylde ved 20 °C eller relativ densitet ved 20 °C foretages ved oeverste rand af menisken enten paa den inddelte skala eller paa en strimmel papir i stilken.

Disse instrumenter skal kalibreres af en offentlig myndighed.

5.1.1.2. Kalibreret termometer, der er inddelt mindst i halve grader celcius.

5.1.1.3. Cylinderglas med 36 mm indre diameter og en hoejde paa 320 mm, holdt lodret ved hjaelp af et stativ med stoetteskruer.5.1.2. Fremgangsmaade

Maaleteknik

I cylinderglasset (5.1.1.3) anbringes 250 ml proeve, forberedt som beskrevet under punkt 3, og araeometret og termometret anbringes heri. Termometret aflaeses et minut, efter at proeven er omroert omhyggeligt for at sikre temperaturligevaegt. Termometret fjernes, og den tilsyneladende massefylde ved t °C aflaeses paa araeometrets stilk efter endnu et minut.

Den tilsyneladende massefylde ved t °C temperaturkorrigeres ved hjaelp af tabeller, som kan anvendes til toerre vine (tabel V), most (tabel VI) og sukkerholdige vine (tabel VII).

Densiteten 20 °C/20 °C beregnes ved at dividere massefylden ved 20 °C med 0,998203.5.2. Densimetri med hydrostatisk vaegt

5.2.1. Apparatur

Hydrostatisk vaegt

Hydrostatisk vaegt med en maksimal belastning paa mindst 100 g og en foelsomhed paa 0,1 mg.

Under hver vaegtskaal fastgoeres en flyder af pyrexglas med et volumen paa mindst 20 ml. Disse to identiske flydere er ophaengt i en traad med en diameter paa 0,1 mm eller mindre.

Den flyder, der er ophaengt under hoejre skaal, skal kunne nedsaenkes i et maaleglas, som er forsynet med en maalestreg. Dette maaleglas skal have en indre diameter, som er mindst 6 mm stoerre end flyderens diameter. Flyderen skal kunne rummes i den del af maaleglasset, der er under maalestregen, saaledes at overfladen af den vaeske, der skal maales, kun gennemskaeres af ophaengningstraaden. Temperaturen af den vaeske, der er indeholdt i proeveglasset, maales med et termometer inddelt i femtedele grader celcius.

En hydrostatisk vaegt med én skaal kan ogsaa anvendes.5.2.2. Fremgangsmaade

5.2.2.1. Kalibrering af en hydrostatisk vaegt

Mens de to flydere befinder sig i luft, opnaas ligevaegt ved at anbringe lodder paa hoejre vaegtskaal. Noter den samlede masse af disse lodder.

Proeveglasset fyldes op til maalstregen med rent vand, og temperaturen t °C aflaeses efter omroering og 2 til 3 minutters henstand. Ligevaegten genoprettes ved anbringelse af lodder med den samlede masse p2 paa hoejre vaegtskaal.

Flyderens volumen ved 20 °C:V20 °C = (p2 p) (F + 0,0012)F er faktoren givet i tabel I ud for temperaturen t °C

p og V20 er karakteristiske konstanter for flyderen.5.2.2.2. Maaleteknik

Den hoejre flyder nedsaenkes i maaleglasset, der er fyldt til maalestregen med vin (eller most). Temperaturen t °C af vinen (eller mosten) aflaeses, og massen

p", der er noedvendig for genoprettelse af ligevaegten, noteres. Den tilsyneladende massefylde rt °C beregnes efter foelgende formel:Denne massefylde henfoeres til 20 °C ved anvendelse af tabel II, III eller IV.

6. EKSEMPEL PAA BEREGNING AF MASSEFYLDE VED 20 °C OG DENSITET 20 °C/20 °C (REFERENCEMETODE)

6.1.Pyknometri ved anvendelse af en vaegt med to vaegtskaale

6.1.1. Aflaesning af pyknometrets konstanter

1. Vejning af det rene og toerre pyknometer:Tara = pyknometer + p

p = 104,9454 g.

2. Vejning af pyknometer fyldt med vand ved temperaturen t °C:Tara = pyknometer + vand + p2

p2 = 1,2396 g for t = 20,5 °C.

3. Beregning af massen af luften i pyknometret:m = 0,0012 (p p2)

m = 0,0012 (104,9454 1,2396)

m = 0,1244 g.

4. Konstanter, som skal benyttes senere:Tara af det tomme pyknometer: p + m:

p + m = 104,9454 + 0,1244

p + m = 105,0698 g.Volumen ved 20 °C = (p + m p2) · Ft °CF20,50 °C = 1,001900

V20 °C = (105,0698 1,2396) · 1,001900

V20 °C = 104,0275 ml.Massen af vand ved 20 °C = V20 °C · 0,998203

M20 °C = 103,8405 g.6.1.2. Bestemmelse af massefylden ved 20 °C og af densiteten 20 °C/20 °C af en toer vin:

p" = 1,2622 ved 17,80 °Cr 17,80 °C = 0,99788 g/ml

Tabel II goer det muligt at beregne r 20 °C paa grundlag af r t °C ved hjaelp af forholdet:

For t: 17,80 °C og for en alkoholstyrke paa 11 °C finder man c = 0,546.2. Pyknometri ved anvendelse af en vaegt med én vaegtskaal

6.2.1. Maaling af pyknometrets konstanter

1. Vaegt af det rene og toerre pyknometer:p = 67,7913.

2. Vaegt af vandfyldt pyknometer ved temperaturen t °C:P1 = 169,2715 ved 21,65 °C.

3. Beregning af massen af luften i pyknometret:m = 0,0012 (P1 P)

m = 0,0012 101,4802

m = 0,1218 g.

4. Konstanter, som skal benyttes senere:Tara af det tomme pyknometer: P m

P m = 67,7913 0,1218

P m = 67,6695 g.

Volumen ved 20 °C = (P1 (P m)) Ft °C

F21,65 °C = 1,002140

V20 °C = (169,2715 67,6695) · 1,002140V20 °C = 101,8194 ml.

Massen af vand ved 20 °C = V20 °C · 0,998203

M20 °C = 101,6364 g.

Massen af tareringsflasken: To

To = 171,9160 g.6.2.2. Bestemmelse af massefylden ved 20 °C og af densiteten 20 °C/20 °C af en toer vin:

T1 = 171,9178 g

dT = 171,9178 171,9160 = 0,0018 g

P m + dT = 67,6695 + 0,0018 = 67,6713 g

P2 = 169,2799 ved 18 °Cr 18 °C = 0,99793 g/ml

Tabel II goer det muligt at beregne r 20 °C paa grundlag af r t °C ved hjaelp af forholdet:

For t = 18 °C og for en alkoholstyrke paa 11 ° finder man c = 0,49

TABEL I Tabel over faktoren Fhvormed man skal multiplicere massen af vandet i pyrexpyknometret ved t° for at beregne volumenet af pyknometret ved 20 °C

TABEL II Tabel over temperaturkorrektionen c for massefylden af toerre og alkoholfrie toerre vine bestemt med et pyknometer af pyrexglas ved t°, for at henfoere den til 20 °C

TABEL III Tabel over temperaturkorrektionen c for massefylden af naturlig eller koncentreret most bestemt med et pyknometer af pyrexglas ved t°, for at henfoere den til 20 °C

TABEL IV Tabel over temperaturkorrektionen c for massefylden af vin paa 13 % vol. og derover, som indeholder restsukker bestemt med et pyknometer af pyrexglas ved t°, for at henfoere den til 20 °C

TABEL V Tabel over temperaturkorrektionen c for massefylden af toerre og alkoholfrie toerre vine bestemt ved hjaelp af et pyknometer eller et araeometer af almindeligt glas ved t°, for at henfoere den til 20 °C

TABEL VI Tabel over temperaturkorrektionen C for massefylden af naturlig most og koncentreret most bestemt ved hjaelp af et araeometer eller et pyknometer af almindeligt glas ved t°, for at henfoere den til 20 °C

TABEL VII Tabel over temperaturkorrektionen c for massefylden af vin paa 13 % vol. og derover, som indeholder restsukker bestemt ved hjaelp af et araeometer eller et pyknometer af almindeligt glas ved t°, for at henfoere den til 20 °C

2. VURDERING AF SUKKERINDHOLDET I DRUEMOST, KONCENTRERET DRUEMOST OG REKTIFICERET KONCENTRERET DRUEMOST VED HJAELP AF REFRAKTOMETRI 1. METODENS PRINCIP

Brydningsindekset ved 20 °C, udtrykt enten som absolut vaerdi eller som vaegtprocent af saccharose, anvendes til at finde sukkerindholdet i g/l og i g/kg druemost, koncentreret druemost og rektificeret koncentreret druemost i den tilsvarende tabel.2. APPARATUR

2.1. Refraktometer af Abbe-typen

Refraktometret skal vaere forsynet med en skala, som viser:- enten vaegtprocent af saccharose med en noejagtighed paa 0,1 %- eller brydningsindeks med fire decimaler.

Refraktometret skal vaere forsynet med et termometer med en skala, der straekker sig mindst fra +15 °C til +25 °C og skal have mulighed for termostatering til 20 °C ± 5 °C ved hjaelp af vandcirkulation.

Brugsanvisningen foreskrevet for dette instrument skal foelges noeje, navnlig for saa vidt angaar kalibrering og lyskilde.

3. FORBEREDELSE AF PROEVEN

3.1.Most og koncentreret most

Mosten passeres om noedvendigt gennem toer gaze sammenfoldet i fire lag. Idet de foerste filtrerede draaber kasseres, foretages bestemmelsen paa det filtrerede produkt.3.2. Rektificeret koncentreret most

Afhaengigt af koncentrationen anvendes enten selve den rektificerede koncentrerede most eller en oploesning opnaaet ved at fortynde 200 g rektificeret koncentreret most til 500 g med vand. Alle vejninger skal udfoeres omhyggeligt.4. FREMGANGSMAADE

Proeven bringes til en temperatur paa ca. 20 °C. En lille del af proeven anbringes paa det nedre prisme af refraktometret, saaledes at proeven daekker glasoverfladen ensartet, naar prismepladerne er presset fast mod hinanden. Maalingen foretages i overensstemmelse med brugsanvisningen for det anvendte apparat.

Vaegtprocenten af saccharose aflaeses med en noejagtighed paa 0,1 %, eller brydningsindekset aflaeses med fire decimaler.

Der foretages mindst to bestemmelser paa den samme forberedte proeve. Temperaturen t °C aflaeses.5. BEREGNING

5.1. Temperaturkorrektion

5.1.1. Apparater inddelt i vaegtprocent af saccharose: tabel I anvendes til temperaturkorrektion.

5.1.2. Apparater inddelt i brydningsindeks: indekset maalt ved t °C anvendes til at finde den tilsvarende vaerdi af vaegtprocenten af saccharose ved t °C i tabel II (kolonne 1). Tabel I bruges til at henfoere det maalte brydningsindeks til 20 °C.5.2. Koncentration af sukker i most og koncentreret most

Vaegtprocenten af saccharose ved 20 °C anvendes til at finde det tilsvarende sukkerindhold i g/l og g/kg i tabel II. Sukkerindholdet udtrykkes med én decimal.5.3. Sukkerindholdet i rektificeret koncentreret most

Vaegtprocenten af saccharose ved 20 °C anvendes til at finde det tilsvarende sukkerindhold i g/l og g/kg i tabel III. Sukkerindholdet udtrykkes som invertsukker med én decimal.

Hvis maalingen er udfoert paa en fortynding, multipliceres resultatet med fortyndingsfaktoren.5.4. Brydningsindekset for most, koncentreret most og rektificeret koncentreret most

Vaegtprocenten af saccharose ved 20 °C anvendes til at finde det tilsvarende brydningsindeks ved 20 °C i tabel II. Indekset udtrykkes med fire decimaler.

TABEL I Korrektion til anvendelse, hvis vaegtprocenten af saccharose er bestemt ved en anden temperatur end 20 °C

Temperaturforskellene i forhold til 20 °C maa ikke overstige ±5 °C.

TABEL II Tabel over sukkerindholdet (4) i most og koncentreret most i g/l og i g/kg, bestemt ved hjaelp af et refraktometer, som viser enten vaegtprocenten af saccharose ved 20°C eller brydningsindekset ved 20 °C. Massefylden ved 20 °C er ogsaa anfoert

TABEL III Tabel over sukkerindholdet (5) i rektificeret koncentreret most i g/l og i g/kg, bestemt ved hjaelp af et refraktometer, som viser enten vaegtprocenten af saccharose ved 20 °C eller brydningsindekset ved 20 °C. Massefylden ved 20 °C er ogsaa anfoert

3. ALKOHOLINDHOLD UDTRYKT I VOLUMEN 1. DEFINITION

Alkoholindholdet udtrykt i volumen svarer til det antal liter ethanol, som 100 l vin indeholder; begge volumener er maalt ved 20 °C. Symbolet er »% vol.«.

Bemaerk:Ethanolhomologe forbindelser samt ethanol og ethanolhomologe forbindelser i ethylestere indgaar i alkoholindholdet, eftersom de forekommer i destillatet.2. METODERNES PRINCIP

2.1. Destillation af vin, der er gjort alkalisk med en opslaemning af calciumhydroxid. Bestemmelse af destillatets alkoholindhold.

2.2. Referencemetode: bestemmelse af destillatets massefylde ved pyknometri.2.3. Almindelige metoder

2.3.1. Bestemmelse af destillatets alkoholindhold ved araeometri

2.3.2. Bestemmelse af destillatets alkoholindhold ved densimetri med en hydrostatisk vaegt

2.3.3. Bestemmelse af destillatets alkoholindhold ved refraktometri

Bemaerk:For at finde alkoholindholdet ud fra destillatets massefylde anvendes tabel I, II og III i bilag II til dette kapitel. De er beregnet ud fra de internationale alkoholstyrketabeller, udgivet i 1972 af Den Internationale Organisation for Retslig Metrologi i dennes henstilling nr. 22 og vedtaget af Det Internationale Vinkontor (generalforsamlingen i 1974).I tabel I (bilag II) findes den generelle formel, som viser sammenhaengen mellem alkoholindhold udtrykt i volumen og massefylde af blandinger af vand og alkohol som funktion af temperaturen.3. TILVEJEBRINGELSE AF DESTILLATET

3.1. Apparatur

3.1.1. Destillationsapparatur bestaaende af:- en 1 l rundbundet kolbe med slib- en ca. 20 cm lang destillationskolonne eller andet apparatur til hindring af medrivning- en varmekilde. Pyrolyse af destillationsresten skal forebygges ved passende foranstaltninger- en svaler, som ender i et smalt roer, som leder destillatet ned i bunden af forlagskolben, som indeholder nogle ml vand.

3.1.2. Apparat til vanddampdestillation bestaaende af:1) en dampgenerator2) en destillationskolbe3) en destillationskolonne4) en svaler.

Alle andre modeller af destillationsapparater eller apparater til vanddampdestillation kan anvendes, saa laenge apparaterne opfylder foelgende krav:

En 10 % vol. vandig alkoholoploesning destilleres fem gange. Destillatet skal efter den femte destillation have et alkoholindhold paa mindst 9,9 % vol., dvs. at alkoholtabet for en destillation ikke maa overstige 0,02 % vol.3.2. Reagenser

3.2.1. 2M calciumhydroxidopslaemning

Fremstilles ved forsigtigt at haelde 1 l varmt vand (60 til 70 °C) over 120 g braendt kalk, CaO.3.3. Proeveforberedelse

Unge eller mousserende vine befries foerst for stoerstedelen af deres kuldioxidindhold ved omrystning af 250 til 300 ml vin i en 500 ml kolbe.3.4. Fremgangsmaade

200 ml vin afmaales i en maalekolbe. Vinens temperatur noteres. Derefter haeldes den over i destillationskolben. Maalekolben skylles fire gange med 5 ml vand, som tilsaettes destillationskolben. Der tilsaettes 10 ml 2 M calciumhydroxid (3.2.1) og nogle stykker pimpsten.

Destillatet opsamles i den 200 ml maalekolbe, som anvendtes til afmaaling af vinen. Ved simpel destillation opsamles et volumen svarende til ca. 3/4 af det oprindelige volumen, og ved vanddampdestillation opsamles 198 til 199 ml destillat.

Der fyldes op til 200 ml med destilleret vand.

Der blandes forsigtigt med en cirkelgaaende bevaegelse, indtil temperaturen har naaet den oprindelige temperatur ± 2 °C.

Bemaerk:Er der tale om vin, som indeholder store maengder ammoniumioner, destilleres destillatet eventuelt igen under ovennaevnte betingelser, idet opslaemningen af calciumhydroxid erstattes af 1 M svovlsyre fortyndet 10 : 100 (v/v).4. REFERENCEMETODE

Bestemmelse af destillatets alkoholstyrke ved pyknometri.4.1. Apparatur

4.1.1. Brug det kalibrerede pyknometer som beskrevet i kapitlet »Massefylde«.4.2. Fremgangsmaade

Destillatets tilsyneladende massefylde ved t °C (3.4) bestemmes som beskrevet i kapitlet »Massefylde« under 4.3.1 og 4.3.2, og denne massefylde betegnes rt.4.3. Angivelse af resultater

4.3.1. Beregningsmaade

Alkoholstyrken ved 20 °C findes ved hjaelp af tabel I. Paa den vandrette linje i denne tabel, der svarer til temperaturen T (udtrykt i hele tal), som er umiddelbart under t °C, findes den mindste massefylde, som er stoerre end rt. Brug tabeldifferencen, som er netop under denne massefylde, til at beregne massefylden r ved denne temperatur T.

Paa linjen for temperaturen T findes massefylden r2, der er umiddelbart over r, og differencen mellem massefylder2 og r beregnes. Denne difference divideres med tabeldifferencen, der staar netop til hoejre for massefyldenr. Kvotienten giver decimaldelen for alkoholindholdet, medens heltalsdelen af denne styrke vises som hoved for denne kolonne, hvor massefylden r2 findes.

Et eksempel paa beregning af alkoholstyrken findes i bilag I til dette kapitel.

Bemaerk:Denne temperaturkorrektion findes som edb-program og kan eventuelt foretages automatisk.4.3.2. Repeterbarhed (r):

r = 0,10 % vol.4.3.3. Reproducerbarhed (R):

R = 0,19 % vol.5. ALMINDELIGE METODER

5.1. Araeometri

5.1.1. Apparatur

5.1.1.1. Alkoholmeter

Alkoholmetret skal opfylde specifikationerne for udstyr af klasse I eller klasse II, som er defineret i den internationale henstilling nr. 44 »Alkoholmetre og araeometre til alkohol« fra Den Internationale Organisation for Retslig Metrologi.

5.1.1.2. Termometer inddelt i tiendedele grader fra 0 til 40 °C, som kan aflaeses med 1B20 grads noejagtighed.

5.1.1.3. Maaleglas med en diameter paa 36 mm og en hoejde paa 320 mm, som holdes lodret paa en plade med stilleskruer.5.1.2. Fremgangsmaade

Destillatet (3.4) overfoeres til maaleglasset, som holdes noejagtigt lodret. Termometret og alkoholmetret nedsaenkes deri. Aflaesning af termometret foretages 1 min. efter omroering for at faa samme temperatur af proeveglas, termometer, alkoholmeter og destillat. Termometret fjernes, og efter 1 min. aflaeses den tilsyneladende alkoholstyrke. Der foretages mindst tre aflaesninger med brug af lup. Den tilsyneladende styrke maalt ved t °C korrigeres for temperaturvirkning ved hjaelp af tabel II.

Vaeskens temperatur skal ligge taet ved stuetemperatur (hoejst 5 °C forskel).5.2. Densimetri med hydrostatisk vaegt

5.2.1. Apparatur

Man anvender den hydrostatiske vaegt som angivet i kapitlet »Massefylde«.

5.2.2. Fremgangsmaade

Den tilsyneladende massefylde vet t °C af destillatet bestemmes som angivet i kapitlet »Massefylde« under 5.2.2.5.2.3. Angivelse af resultater

Alkoholstyrken ved 20 °C findes som vist under 4.3.1 ved hjaelp af tabel I, hvis flyderen er af pyrexglas eller ved hjaelp af tabel III, hvis flyderen er af almindeligt glas.5.3. Refraktometri

5.3.1. Apparatur

5.3.1.1. Refraktometer, som goer det muligt at maale brydningsindeks mellem 1,330 og 1,346.

Alt efter hvilken type apparat, der er tale om, foretages foelgende maalinger:- enten ved 20 °C med et egnet udstyr- eller ved stuetemperatur t °C, maalt med termometer, som muliggoer en aflaesning med en noejagtighed paa mindst 0,05 °C. En temperaturkorrektionstabel leveres sammen med apparatet.5.3.2. Fremgangsmaade

Maalingen af brydningsindekset gennemfoeres paa vindestillatet (3.4) efter den fremgangsmaade, der er foreskrevet for den anvendte apparattype.5.3.3. Angivelse af resultater

Tabel IV bruges til at finde alkoholstyrken svarende til brydningsindekset ved 20 °C.

Bemaerk:Tabel IV viser alkoholindholdet svarende til brydningsindekset for baade rene alkohol/vand-blandinger og for vindestillater. I tilfaelde af vindestillater tages der hensyn til urenheder i destillatet (foerst og fremmest hoejere alkoholer). Tilstedevaerelsen af methanol formindsker brydningsindekset og dermed alkoholindholdet.

6. EKSEMPEL PAA BEREGNING AF EN VINS ALKOHOLINDHOLD

6.1. Pyknometri paa en vaegt med to vaegtskaale

6.1.1. Pyknometrets konstanter er blevet bestemt og beregnet som angivet i kapitel 1. »Massefylde og relativ densitet« (6.1.1).6.1.2.Vejning af pyknometret, fyldt med destillatTaleksempelt °C = 18,90 °C

Tara = pyknometer + destillat ved t °C + p" t °C korrigeret = 18,70 °C

p" = 2,8074 g

p + m p" = massen af destillatet ved t °C 105,0698 2,8074 = 102,2624 g.

Tilsyneladende massefylde ved t °C

6.1.3. Beregning af alkoholindholdet:

Der henvises til tabellen over tilsyneladende massefylder af vand/alkoholblandinger ved forskellige temperaturer som angivet ovenfor

Paa linjen ved 18° i tabellen over tilsyneladende massefylder er den mindste vaerdi, som er stoerre end den observerede vaerdi 0,983076, og 0,98398 i kolonnen 11 %.

Massefylden ved 18 °C er:

(98307,6 + 0,7 × 22) 10 5 = 0,98323

0,98398 0,98323 = 0,00075

Decimaldelen af alkoholindholdet er 75/114 = 0,65.

Alkoholindholdet er: 11,65 % vol.6.2. Pyknometri paa en vaegt med én vaegtskaal

6.2.1. Pyknometrets konstanter er bestemt og beregnet i kapitel 1. »Massefylde og relativ densitet« (6.2.1).

6.2.2. Vejning af pyknometret, fyldt med destillat

Vaegt af tareringsflasken paa

bestemmelsestidspunktet i gram: T1 = 171,9178Pyknometer, fyldt med destillat

ved 20,50 °C i gram: P2 = 167,8438Forskel i luftens opdrift: dT = 171,9178 171,9160

= + 0,0018Massen af destillatet ved 20,50 °C: Lt = 167,8438 (67,6695 + 0,0018)

= 100,1725Tilsyneladende massefylde af destillat6.2.3. Beregning af alkoholstyrken:

Der henvises til tabellen over tilsyneladende massefylder af vand/alkoholblandinger ved forskellige temperaturer som angivet ovenfor.

Paa linjen ved 20° i tabellen over tilsyneladende massefylder er den mindste vaerdi, som er stoerre end den observerede vaerdi 0,983825, og 0,98471 i kolonnen 10 %.

Massefylden ved 20 °C er:

(98382,5 + 0,50 × 24) 10 5 = 0,983945

0,98471 0,983945 = 0,000765

Decimaldelen af alkoholindholdet er 76,5/119 = 0,64.

Alkoholindholdet er: 10,64 % vol.

FORMEL, SOM GOER DET MULIGT AT BEREGNE TABELLERNE FOR ALKOHOLINDHOLD FOR BLANDINGER AF ETHANOL OG VANDMassefylden »r«, udtrykt i kilogram pp. kubikmeter (kg/m³) af en blanding af ethanol og vand ved temperaturen t, udtrykt i grader celsius, er givet ved foelgende formel paa grundlag af:

- vaegtprocenten p angivet ved et decimaltal (6);- temperaturen t angivet i grader celsius (E.I.P.T. 68)- nedenstaaende talkoefficienter.Formlen kan anvendes ved temperaturer mellem 20 °C og +40 °C.

Formlens talkoefficienter

TABEL I INTERNATIONALT ALKOHOLINDHOLD VED 20 °CTabel over tilsyneladende massefylde af vand/alkoholblandinger - Pyknometer af pyrexglasMassefylde ved t°, korrigeret for luftens opdrift

TABEL II INTERNATIONALT ALKOHOLINDHOLD VED 20 °CTabel over korrektioner af det tilsyneladende alkoholindhold for at korrigere for temperaturenDer laegges til eller traekkes fra det tilsyneladende alkoholindhold ved t° som angivet nedenfor (alkoholmeter af almindeligt glas)

TABEL III INTERNATIONALT ALKOHOLINDHOLD VED 20 °CTabel over tilsyneladende massefylde af vand/alkoholblandinger - Apparatur af almindeligt glasMassefylde ved t°, korrigeret for luftens opdrift

TABEL IV Omregningstabel for brydningsindeks ved 20 °C og alkoholindhold ved 20 °C i rene vand/alkoholblandinger og destillater

4. TOTALT TOERSTOFINDHOLD

Totalindhold af toerstof1. DEFINITION

Det totale toerstofindhold er maengden af de stoffer, som ved givne fysiske betingelser ikke forflygtiges. Disse fysiske betingelser skal fastsaettes saaledes, at toerstoffets komponenter aendres mindst muligt.

Det ukorrigerede toerstofindhold er det totale toerstofindhold fratrukket totalindholdet af sukker.

Det korrigerede toerstofindhold er det totale toerstofindhold fratrukket totalindholdet af sukker, som overstiger 1 g/l, kaliumsulfat som overstiger 1 g/l og eventuelt forekommende mannitol, samt ethvert andet kemisk stof, som kan vaere tilsat vinen.

Toerstofresten er det ukorrigerede toerstofindhold fratrukket de ikke-flygtige syrer, beregnet som vinsyre.

Toerstofindholdet angives i g/l og bestemmes med en noejagtighed paa 0,5 g.2. METODENS PRINCIP

Eneste metode: densimetrisk metode.

Det totale toerstofindhold bestemmes indirekte ud fra densiteten af mosten og, for vin, ud fra densiteten af den alkoholfrie vin.

Dette toerstofindhold udtrykkes ved den maengde saccharose, som oploest i vand og fortyndet til 1 l giver en oploesning med samme densitet som mosten eller den alkoholfrie vin. Denne maengde findes i tabel I.3. FREMGANGSMAADE

Den relative densitet 20/20 dr af den »alkoholfrie vin« beregnes ved foelgende formel:dr = dv da + 1,000hvor dv = den relative densitet af vinen ved 20 °C (korrigeret for flygtige syrer) (7);hvor da = den relative densitet af en vand/alkoholblanding med samme alkoholindhold som vinen.

Man kan ligeledes beregne dr ved foelgende formel, ud fra massefylden af vinen ved 20 °C, rv og ra af vand/alkoholblandingen med samme alkoholindhold:dr = 1,0018 (rv ra) + 1,000hvor koefficienten 1,0018 i praksis kan saettes til 1, naar rv er mindre end 1,05, hvilket oftest er tilfaeldet.4. ANGIVELSE AF RESULTATER

Densiteten dr2020 af den alkoholfrie vin, eller densiteten dr2020 af mosten anvendes til at finde vaegten af det totale toerstofindhold i g/l ved hjaelp af tabel I.

Vaegten af det samlede toerstofindhold udtrykkes med en decimal.

TABEL I Til beregning af toerstofindholdet i g/l

INTERPOLATIONSTABEL

5. REDUCERENDE SUKKER 1. DEFINITION

De reducerende sukkerarter omfatter alle sukkerarter med keton- og aldehydgrupper og bestemmes ved deres reducerende virkning paa en basisk kobbersaltoploesning.2. METODERNES PRINCIP

2.1. Klaring

2.1.1. Referencemetode: den neutraliserende og for alkohol befriede vin passeres gennem en anionbyttersoejle, hvis anioner er erstattet med acetationer, og klares derefter med neutralt blyacetat.

2.1.2. Almindelige metoder: vinen behandles med et af foelgende reagenser:

2.1.2.1. Neutralt blyacetat

2.1.2.2. Zinkhexacyanoferrat (II)2.2. Bestemmelse

2.2.1. Eneste metode: Den klarede vin eller most behandles med en kendt maengde basisk kobbersaltoploesning. Overskuddet af cupri-ioner bestemmes ved iodometri.3. KLARING

Vaesken, hvis sukkerindhold oenskes bestemt, skal have et sukkerindhold paa 0,5 til 5 g/l.

Toerre vine skal ikke fortyndes under klaringen; soede vine skal fortyndes under klaringen, saaledes at sukkerindholdet bringes inden for graenserne i nedenstaaende tabel.

BenaevnelseSukkerindhold (g/l)MassefyldeFortynding (%)Most og mistella> 125> 1,0381Soede vine, med eller uden alkoholtilsaetning25 1251,005 1,0384Halvsoede vine5 250,997 1,00520Toerre vine< 5< 0,997ingen fortynding3.1. Referencemetode

3.1.1. Reagenser

3.1.1.1. 1 M saltsyre (HCl)

3.1.1.2. 1 M natriumhydroxid (NaOH)

3.1.1.3. 4 M eddikesyre (CH3 COOH)

3.1.1.4. 2 M natriumhydroxid (NaOH)

3.1.1.5. Anionbytter (Dowex 3 (20 50 mesh) eller tilsvarende ionbytter.

Klargoering af anionbyttersoejler. I bunden af en burette anbringes en lille tot glasuld og 15 ml anionbytter (3.1.1.5).

Foer ionbytteren tages i anvendelse behandles den i to fuldstaendige regenereringscykler ved skiftende gennemloeb af 1 M saltsyre (3.1.1.1) og 1 M natriumhydroxid (3.1.1.2). Efter skylning med 50 ml destilleret vand overfoeres ionbytteren til et baeger. Tilsaet 50 ml 4 M eddikesyre (3.1.1.3) og omroer i 5 min. Overfoer ionbytteren til buretten igen og lad 100 ml 4 M eddikesyre loebe igennem kolonnen. (Ionbytteren opbevares bedst i en flaske med 4 M eddikesyre). Skyl kolonnen med destilleret vand, indtil vaesken er neutral.

Regenerering af ionbytteren. Ved gennemloeb af 150 ml 2 M natriumhydroxid fjernes syrerne og stoerstedelen af de farvestoffer, som er bundet i ionbytteren. Skyl med 100 ml vand og lad derefter 100 ml 4 M eddikesyre loebe igennem. Vask soejlen, indtil vaesken er neutral.

3.1.1.6. Oploesning af neutralt blyacetat (naesten maettet):neutralt blyacetat Pb (CH3 COO)2, 3 H2O 250 gmeget varmt vand til 500 mlomroer indtil oploesning.

3.1.1.7. Calciumcarbonat, Ca CO33.1.2. Fremgangsmaade

3.1.2.1. Toerre vine

50 ml vin anbringes i et baegerglas med en diameter paa ca. 10 til 12 cm og tilsaettes ½ (n 0,5) ml af 1 M natriumhydroxid (3.1.1.2) (n er det volumen 0,1 M natriumhydroxid, som forbruges ved bestemmelsen af det totale syreindhold i 10 ml vin). Inddamp paa kogende vandbad under en varm luftstroem til ca. 20 ml. Lad denne vaeske loebe gennem en anionbyttersoejle paa acetatform (3.1.1.5) med en hastighed paa 3 ml pp. 2 min. Opsaml vaesken i en 100 ml maalekolbe. Skyl glasset og soejlen seks gange med 10 ml destilleret vand pp. gang. Tilsaet under omroering 2,5 ml neutral blyacetatoploesning (3.1.1.6) og 0,5 g calciumcarbonat (3.1.1.7). Omryst blandingen adskillige gange og lad den henstaa i mindst 15 min. Fyld op til maerket med vand og filtrer.

1 ml af dette filtrat svarer til 0,5 ml vin.

3.1.2.2. Most, mistella, soede og halvsoede vine

Nedennaevnte fortyndinger er kun vejledende.

1) Most og mistellaProeven fortyndes til 10 %, og heraf udtages 10 ml.

2) Soede vine, med eller uden alkoholtilsaetning, hvis massefylde ligger mellem 1,005 og 1,038. Der udtages 20 ml af en 20 % fortynding af proeven.

3) Halvsoede vine, hvis massefylde ligger mellem 0,997 og 1,005. Der udtages 20 ml ufortyndet vin.Lad det ovenfor angivne rumfang vin eller most loebe gennem en anionbyttersoejle paa acetatform med en hastighed paa 3 ml pp. 2 min. Opsaml vaesken i en 100 ml maalekolbe og skyl soejlen med vand, indtil der er opstaaet ca. 90 ml vaeske. Tilsaet 0,5 ml calciumcarbonat og 1 ml maettet blyacetatoploesning. Omryst blandingen og lad den henstaa i mindst 15 min. under lejlighedsvis omrystning. Fyld op til maerket med vand og filtrer.

1) 1 ml filtrat svarer til 0,01 ml most eller mistella2) 1 ml filtrat svarer til 0,04 ml soed vin3) 1 ml filtrat svarer til 0,20 ml halvsoed vin.

3.2. Almindelige metoder

3.2.1. Klaring med neutralt blyacetat

3.2.1.1. Reagenser

- oploesning af neutralt blyacetat (naesten maettet) (se punkt 3.1.1.6)- calciumcarbonat.3.2.1.2. Fremgangsmaade

3.2.1.2.1. Toerre vine

50 ml vin anbringes i en 100 ml maalekolbe. Tilsaet ½ (n 0,5) ml af en 1 M natriumhydroxidoploesning (3.1.1.2), hvor n 1r det volumen 0,1 M oploesning, der anvendes til bestemmelse af det totale syreindhold i 10 ml vin. Tilsaet under omrystning 2,5 ml maettet blyacetatoploesning (3.1.1.6) og 0,5 g calciumcarbonat (3.1.1.7). Omryst blandingen adskillige gange og lad den henstaa i mindst 15 min. Fyld til maerket og filtrer.1 ml af dette filtrat svarer til 0,5 ml vin.3.2.1.2.2. Most, mistella, soede og halvsoede vine

I en 100 ml maalekolbe anbringes en maengde vin (eller most eller mistella) efter foelgende retningslinjer, idet de naevnte fortyndinger kun er vejledende:

1) Most og mistella.Fortynd proeven til 10 % og udtag heraf 10 ml.

2) Soede vine, med eller uden alkoholtilsaetning, hvis massefylde ligger mellem 1,005 og 1,038. Udtag 20 ml af en 20 % fortynding af proeven.

3) Halvsoede vine, hvis massefylde ligger mellem 0,997 og 1,005. Udtag 20 ml ufortyndet vin.Tilsaet 0,5 g calciumcarbonat, ca. 60 ml vand og 0,5 til 1 eller 2 ml maettet blyacetatoploesning. Omryst blandingen adskillige gange og lad den henstaa i mindst 15 min. under lejlighedsvis omrystning. Fyld op til maerket med vand og filtrer.

1) 1 ml filtrat svarer til 0,01 ml most eller mistella2) 1 ml filtrat svarer til 0,04 ml soed vin3) 1 ml filtrat svarer til 0,20 ml halvsoed vin.3.2.2. Klaring med zinkhexacyanoferrat (II)

Denne klaringsmetode boer kun anvendes til hvidvine, svagt farvede soede vine og most.3.2.2.1. Reagenser

3.2.2.1.1. Oploesning I af kaliumhexacyanoferrat (II):

kaliumhexacyanoferrat (II) (K4 Fe (CN)6, 3H2O) 150 g

vand til 1 000 ml

3.2.2.1.2. Oploesning II af zinksulfat:zinksulfat (Zn SO4, 7 H2O) 300 g

vand til 1 000 ml

3.2.2.2. Fremgangsmaade

I en 100 ml maalekolbe anbringes en maengde vin (eller most eller mistella) efter foelgende retningslinjer, idet de naevnte fortyndinger kun er vejledende:

1) Most eller mistella.Fortynd analysevaesken til 10 % og udtag heraf 10 ml.

2) Soede vine med eller uden alkoholtilsaetning, hvis massefylde ligger mellem 1,005 og 1,038. Fremstil en 20 % oploesning af vaesken, der skal analyseres og udtag 20 ml af den fortyndede proeve.

3) halvsoede vine, hvis massefylde ligger mellem 0,997 og 1,005. Udtag 20 ml ufortyndet vin.

4) Toerre vine.Udtag 50 ml ufortyndet vin.Tilsaet 5 ml oploesning I, kaliumhexacyanoferrat (II) (3.2.2.1.1) og 5 ml oploesning II, zinksulfat (3.2.2.1.2). Efter blanding fyldes op til maerket, og efter 10 min. filtreres.

1) 1 ml filtrat svarer til 0,01 ml most eller mistella2) 1 ml filtrat svarer til 0,04 ml soed vin3) 1 ml filtrat svarer til 0,20 ml halvsoed vin4) 1 ml filtrat svarer til 0,50 ml toer vin.

4. BESTEMMELSE

4.1. Reagenser

4.1.1. Basisk kobberoploesning:kobbersulfat, rent (CuSO4, 5 H2O) 25 g

citronsyre (C6 H8 O7, H2O) 50 g

krystallinsk natriumcarbonat (Na2 CO3, 10 H2O) 388 g

vand til 1 000 mlOploes kobbersulfatet i 100 ml vand, citronsyren i 300 ml vand og natriumcarbonatet i 300 til 400 ml varmt vand. Bland citronsyreoploesningen og natriumcarbonatoploesningen. Tilsaet til sidst kobbersulfatoploesningen og fortynd til 1 l.4.1.2. Kaliumiodidoploesning, 30 %:kaliumiodid (KJ) 30 g

vand til 100 mlOpbevar i en moerk glasflaske.4.1.3. Svovlsyre, 25 %:koncentreret svovlsyre (H2SO4) r 20 = 1,84 g/ml 25 g

vand til 100 mlHaeld syren langsomt i vandet, afkoel og fortynd til 100 ml.4.1.4. Stivelsesoploesning, 5 g/l:

Oploes 5 g stivelse i ca. 500 ml vand. Oploesningen bringes i kog, omroeres og holdes i kog i 10 min. Tilsaet 200 g natriumchlorid (NaCl). Fortynd til 1 l efter afkoeling.- 0,1 M natriumthiosulfatoploesning- invertsukkeroploesning, 5 g/l:

denne oploesning bruges til at kontrollere metoden.

I en 200 ml maalekolbe anbringes:toer og ren saccharose (C12H22O11) 4,75 g

vand, ca. 100 ml

koncentreret saltsyre (HCl) r 20 = 1,16 1,19 g/ml) 5 mlNedsaenk kolben i et vandbad ved 60 °C i saa lang tid, at oploesningens temperatur naar 50 °C, hvor den holdes i 15 min. Henstil derefter kolben til frivillig afkoeling i en halv time og lad den derpaa afkoele ved nedsaenkning i et koldt vandbad. Overfoer indholdet til en 1 l maalekolbe, som fyldes op til 1 l. Denne oploesning kan udmaerket opbevares i en maaned. Lige foer anvendelsen neutraliseres proeveoploesningen (denne oploesning er ca. 0,06 M sur) med en natriumhydroxidoploesning.4.2. Fremgangsmaade

Bland 25 ml basisk kobberoploesning, 15 ml vand og 10 ml af den klarede oploesning i en 300 ml konisk kolbe. Denne maengde sukkeroploesning maa ikke indeholde over 60 mg invertsukker.

Tilsaet nogle stykker pimpsten. Anbring en tilbagesvaler paa kolben og bring oploesningen i kog i loebet af et par minutter. Fortsaet kogningen i noejagtigt 10 min.

Afkoel straks under koldt vand og tilsaet efter fuldstaendig afkoeling 10 ml 30 % kaliumiodidoploesning (4.1.2), 25 ml 25 % svovlsyre (4.1.3) og 2 ml stivelsesoploesning (4.1.4).

Titrer oploesningen med 0,1 M natriumthiosulfat (4.1.5); hertil anvendes n ml.

Der udfoeres paa samme maade en blindproeve ved at erstatte de 10 ml sukkerholdig vaeske med 10 ml destilleret vand. Til denne titrering anvendes n2 ml thiosulfat.4.3. Angivelse af resultater

4.3.1. Beregninger

Maengden af sukker, udtrykt som invertsukker, i proeven er angivet i nedenstaaende tabel som funktion af antallet af anvendte ml thiosulfat, n2 n.

Vinens indhold af invertsukker angives i g/l med en decimal, idet man er opmaerksom paa de fortyndinger, der er foretaget under klaringen og tilberedningen af proeven.4.3.2. Repeterbarhed

r = 0,015 xixi = koncentrationen af invertsukker i g/l proeve.4.3.3. Reproducerbarhed

R = 0,058 Xixi = koncentrationen af invertsukker i g/l proeve.

6. SACCHAROSE 1. METODERNES PRINCIP

II. Metode til kvalitativ undersoegelse ved tyndtlagskromatografi. Saccharosen adskilles fra de oevrige sukkerarter ved tyndtlagskromatografi paa plade coated med cellulose og paavises ved hjaelp af urinstof-saltsyre reagens ved 105 °C.

II. Metode til undersoegelse og maaling ved hoejtryksvaeskekromatografi (HPLC). Saccharosen adskilles paa en soejle af alkylaminbundet silica og paavises ved refraktometri. Resultatet kvantificeres ved anvendelse af ekstern standard, som analyseres under de samme betingelser.

Bemaerk:AEgtheden af en most eller en vin kan kontrolleres ved hjaelp af den metode, der anvender deuterium-NMR, som er beskrevet for paavisning af sukkertilsaetning til most, rektificeret koncentreret most og vin.Ved paavisning og maaling af saccharose kan gaskromatografi, som beskrevet i kapitel 42, litra f), ogsaa anvendes.2. KVALITATIV UNDERSOEGELSE VED TYNDTLAGSKROMATOGRAFI

2.1. Apparatur

2.1.1. Kromatografiplader daekket med den oenskede tykkelse af cellulose.

2.1.2. Kromatograferingskar

2.1.3.Mikrometersproejte eller mikropipette

2.1.4. Ovn, der kan reguleres til 105 ± 2 °C2.2. Reagenser

2.2.1. Aktivt kul

2.2.2. Mobil fase: methylenchlorid iseddikesyre (r20 = 1,05 g/ml) ethanol methanol vand (50 : 25 : 9 : 6 : 10).

2.2.3. FremkalderUrinstof 5 g

2 M saltsyre 20 ml

Ethanol 100 ml

2.2.4. StandardoploesningGlucose 35 g

Fructose 35 g

Saccharose 0,5 g

Vand til 1 000 ml2.3. Fremgangsmaade

2.3.1. Proeveforberedelse

Hvis mosten eller vinen er staerkt farvet, behandles den med aktivt kul.

For rektificeret koncentreret most anvendes en oploesning med et sukkerindhold paa 25 % (m/m) 25° Brix), som klargoeres efter anvisningerne i kapitlet»Ph-vaerdi« i 4.1.2. Oploesnin gen fortyndes til en fjerdedel af koncentrationen ved at fortynde 25 ml til 100 ml i en maalekolbe med vand.2.3.2. Fremstilling af kromatogram

I en afstand af 25 cm fra pladens nederste kant anbringes:- 10 µl af proeven- 10 µl af standardoploesningen.

Pladen anbringes i kromatografikarret, som forinden er maettet af dampe fra den mobile fase. Man lader oploesningen migrere indtil 1 cm fra den oeverste kant. Pladen tages ud af karret og toerres i en varm luftstroem. Migrationen gentages to gange, idet pladen toerres hver gang. 15 ml fremkalder forstoeves jaevnt paa pladen, og pladen anbringes i ovnen ved 105 °C i 5 min.2.4. Resultater

Saccharose og fructose fremkommer i form af moerkeblaa pletter paa hvid baggrund; glucose giver en mindre kraftig groenlig plet.3. METODE TIL UNDERSOEGELSE OG MAALING VED HPLC

Angivelserne for kromatografien er kun vejledende.3.1. Apparatur

3.1.1. Hoejtryksvaeskekromatograf udstyret med

1) 10 µl sloejfeinjektor2) Detektor, differentielt refraktometer eller interferometer refraktometer3) Alkylaminbundet silicagel soejle (250 mm lang og 4 mm indre diameter)4) Forkolonne fyldt med samme materiale5) Udstyr til isolation eller termostatering (30 °C) af forkolonnen og analysekolonnerne6) Skriver, eventuel integrator7) Den mobile fases flow: 1 ml/min.3.1.2. Membranfiltreringsudstyr (0,45 µm)3.2. Reagenser

3.2.1. Dobbeltdestilleret vand

3.2.2. Acetonitril (HPLC-kvalitet)

3.2.3. Mobil fase: acetonitril-vand, som forinden er membranfiltreret (0,45 µm), (80 20, v/v).Den mobile fase skal befries for luft, inden den bruges.

3.2.4. Standardoploesning: vandig saccharoseoploesning paa 1,2 g/l, som filtreres gennem membran (0,45 µm).

3.3. Fremgangsmaade

3.3.1. Proeveforberedelse

- Vin og most.

Filtreres gennem membran (0,45 µm).- Rektificeret koncentreret most.

Der anvendes en oploesning fremstillet ved fortynding af rektificeret koncentreret most til 40 % (m/v), som anfoert i kapitlet »Totalt syreindhold« i 5.1.2. Den filtreres gennem membran (0,45 µm).

3.3.2. Kromatografisk bestemmelse

I kromatografen indsproejtes skiftevis 10 µl af standardoploesningen og 10 µl af den proeve, der er fremstillet efter anvisningerne i 3.3.1.Injektionerne gentages i naevnte raekkefoelge.Kromatogrammet udskrives.Retentionstiden for saccharose er ca. 10 min.3.4. Beregninger

Ved beregningen anvendes gennemsnittet af to resultater for standardoploesningen og for proeven.3.4.1. For vin og most

Indholdet beregnes i g/l.3.4.2. For rektificeret koncentreret most

Indholdet af saccharose i 40 % oploesningen af rektificeret koncentreret most (m/v) er C g/l.

Indhold af saccharose i g/kg rektificeret koncentreret most: 2,5 °C.3.5. Angivelse af resultater

Indholdet af saccharose i vin, most og rektificeret koncentreret most udtrykkes i g/l (vin og most) og i g/kg (rektificeret koncentreret most) med en decimal.

7. GLUCOSE OG FRUCTOSE 1. DEFINITION

Glucose og fructose kan bestemmes hver for sig ved en enzymatisk metode alene med henblik paa at beregne forholdet mellem glucose og fructose.2. PRINCIP

Glucose og fructose phosphoryleres med adenosintriphosphat (ATP) ved en enzymatisk reaktion, som katalyseres af hexokinase (HK) og giver glucose-6-phosphat (G6P) og fructose-6-phosphat (F6P):

glucose + ATP G6P + ADP

fructose + ATP F6P + ADP

Foerst oxideres glucose-6-phosphatet til gluconat-6-phosphat med nicotinamid-adenin-dinucleotid-phosphat (NADP) under tilstedevaerelse af enzymet glucose-6-phosphat-dehydrogenase (G6PDH). Den maengde reduceret nicotinamid-adenin-dinucleotid-phosphat (NADP), der opstaar, svarer til maengden af glucose-6-phosphat og dermed af glucose.

G6P + NADP+ Gluconat-6-phosphat + NADPH + H+

Det reducerede nicotinamid-adenin-dinucleotid-phosphat bestemmes ud fra dets absorption ved 340 nm.

Naar denne reaktion er afsluttet, omdannes fructose-6-phosphatet under paavirkning af phosphoglucose-isomerase (PGI) til glucose-6-phosphat

Glucose-6-phosphatet reagerer paa ny med nicotinamid-adenin-dinucleotid-phosphatet saa der dannes gluconat-6-phosphat og reduceret nicotinamid-adenin-dinucleotid-phosphat, som derefter bestemmes.3. APPARATUR

- Spektrofotometer, der kan bruges til maalinger ved 340 nm, som er den boelgelaengde, ved hvilken NADPH har absorptionsmaksimum. Da der er tale om absolutte maalinger (dvs., der bruges ikke kalibreringskurver), men da der refereres til ekstinktionskoefficienten for NADPH, er det noedvendigt at apparatets boelgelaengdeskalaer og absorbansvisninger kontrolleres.Hvis et saadant spektrofotometer ikke er til raadighed, kan der i stedet anvendes et spektrofotometer med diskontinuert spektrum, der kan maale ved 334 nm eller ved 365 nm.- Glaskuvetter med en optisk transmissionslaengde paa 1 cm eller engangskuvetter.- Pipetter til brug ved enzymatiske testoploesninger, 0,02 ml- 0,05 ml - 0,1 ml - 0,2 ml.4. REAGENSER

4.1.Oploesning 1: stoedpudeoploesning (triethanolamin 0,3 M, pH = 7,6; 4 10 3 M Mg2+): 11,2 g triethanolaminhydrochlorid (C2H5)3N,HCl) og 0,2 g MgSO4,7 H2O oploeses i 150 ml dobbeltdestilleret vand, der tilsaettes ca. 4 ml af en 5 M natriumhydroxidoploesning (NaOH) for at opnaa en pH paa 7,6 og der fyldes op med vand til 200 ml.

Denne stoedpudeoploesning kan opbevares i fire uger ved +4° C.

4.2. Oploesning 2:oploesning af nicotinamid-adenin-dinucleotid-phosphat (ca. 11,5 10 3M) : 50 mg dinatrium-nicotinamid-adenin-dinucleotid-phosphat oploeses i 5 ml dobbeltdestilleret vand.

Denne oploesning kan opbevares i fire uger ved +4° C.

4.3. Oploesning 3:oploesning af adenosin-52-triphosphat (ca. 81 10 3M): 250 mg dinatrium-adenosin-52-triphosphat og 250 mg natriumhydrogencarbonat (NAHCO3) oploeses i 5 ml dobbeltdestilleret vand.

Denne oploesning kan opbevares i fire uger ved +4° C.

4.4. Oploesning 4:Hexokinase/glucose-6-phosphat-dehydrogenase: der blandes 0,5 ml hexokinase (2 mg protein/ml eller 280 U/ml) og 0,5 ml glucose-6-phosphat-dehydrogenase (1 mg protein/ml).

Denne oploesning kan opbevares i et aar ved +4° C.

4.5. Oploesning 5:Phosphoglucose-isomerase (2 mg protein/ml eller 700 U/ml). Suspensionen anvendes i ufortyndet form.

Denne oploesning kan opbevares i et aar ved +4° C.

Bemaerk:Alle reagenser, der er noedvendige til denne bestemmelse, findes i handelen.5. FREMGANGSMAADE

5.1. Proeveforberedelse

Afhaengigt af den anslaaede maengde glucose + fructose pp. liter foretages foelgende fortyndinger:

Maaling ved 340 og 334 nm365 nmFortynding med vandFortyndingsfaktor FIndtil 0,4 g/l 0,8 g/l Indtil 4,0 g/l 8,0 g/l1 + 9 10Indtil 10,0 g/l20,0 g/l1 + 24 25Indtil 20,0 g/l40,0 g/l1 + 49 50Indtil 40,0 g/l80,0 g/l1 + 99 100Over 40,0 g/l80,0 g/l1 + 9991 000

5.2. Bestemmelse

Spektrofotometret indstilles paa boelgelaengden 340 nm, og der maales i forhold til luften (ingen kuvette i straalegangen) eller i forhold til vand.Temperatur 20 til 25° C.I 2 kuvetter med en optisk transmissionslaengde paa 1 cm fyldes:

Referencevaeske Vaeske, der skal maalesOploesning 1 (4.1) (opvarmet til 20 °C) 2,50 ml 2,50 ml

Oploesning 2 (4.2) 0,10 ml 0,10 ml

Oploesning 3 (4.3) 0,10 ml 0,10 ml

Proeve der skal maales 0,20 ml

Destilleret vand 0,20 ml

Den blandes, og efter ca. 3 min. aflaeses oploesningens absorbans (A1). Der udloeses en reaktion ved at tilsaette:Oploesning 4 (4.4) 0,02 ml 0,02 ml

Efter blanding henstaar vaesken i 15 min. inden maaling af absorbans, og det kontrolleres, at reaktionen er standset efter yderligere 2 min. (A2).

Tilsaet straks:Oploesning 5 (4.5) 0,02 ml 0,02 ml

Vaesken blandes, og aflaesningen foretages 10 min. efter blandingen. Det kontrolleres, at reaktionen er standset efter yderligere 2 min. (A3).

Bestem absorbansdifferencerne:A2 - A1 svarer til glucoseA3 - A2 svarer til fructosefor baade referencevaesken og den vaeske, der skal maales.

Find absorbansdifferencen for referencevaesken (DAT) og for proevevaesken (DAp) og beregn:for glucose: DAG = DAp - DARfor fructose: DAF = DAp - DAR

Bemaerk:Den fornoedne tid til enzymernes aktion kan variere fra proeve til proeve. I det ovenstaaende er den derfor kun angivet som vejledende. Det anbefales at bestemme den for hvert proeveparti.5.3. Angivelse af resultater

5.3.1. Beregning

Der anvendes foelgende generelle formel til beregning af koncentrationerne:V = volumen af proeveoploesningen (ml)

v = volumen af proeven (ml)

M = molekylevaegten for det stof, der skal bestemmes

d = optisk transmissionslaengde for kuvetten (cm)

e = NADPH's absorptionskoefficient ved 340 nm=6,3 (mmol 1 · l · cm 1)

V = 2,92 ml ved bestemmelse af glucose

V = 2,94 ml ved bestemmelse af fructose

v = 0,20 ml

M = 180

d = 1

Der faas:for glucose: C(g/l) = 0,417 · DAG

for fructose: C(g/l) = 0,420 · DAF

Hvis vaesken fortyndes under forberedelsen af proeven, multipliceres resultatet med faktoren F.

Bemaerk:Saafremt maalingerne foretages ved boelgelaengderne 334 eller 365 nm, opnaas:- maaling ved 334 nm: e = 6,2 (mmol 1 · l · cm 1)for glucose: (Cg/l) = 0,425 · DAG

for fructose: (Cg/l) = 0,428 · DAF- maaling ved 365 nm: e = 3,4 (mmol 1 · l · cm 1)for glucose: (Cg/l) = 0,773 · DAG

for fructose: (Cg/l) = 0,778 · DAF5.3.2. Repeterbarhed (r)

r = 0,056 xi

xi = indhold af glucose eller fructose i g/l.5.3.3. Reproducerbarhed (R)

R = 0,12 + 0,076 xi

xi = indhold af glucose eller fructose i g/l.

8. PAAVISNING AF SUKKERTILSAETNING TIL MOST, KONCENTRERET MOST REKTIFICERET KONCENTRERET MOST OG VIN VED ANVENDELSE AF KERNEMAGNETISK RESONANS AF DEUTERIUM (RMN-FINS/SNIF-NMR) 1. DEFINITION

De deuteriumatomer, som findes i sukker og i vand i druemost, vil efter gaeringen vaere fordelt i molekylerne I, II, III og IV i vinen:CH2D CH2 OH CH3 CHD OH

I IICH3 CH2 OD HOD

III IV

Tilsaetning af udefra kommende sukkerarter (chaptalisering) inden gaeringen af mosten vil afspejle sig i deuteriumfordelingen.

Ved sammenligning med vaerdierne af de tilsvarende parametre i en naturlig referencevin fra samme region vil tilsaetningen af en udefra kommende sukkerart give sig udslag i foelgende variationer:

Parametre

Vin(D/H)I(D/H)II(D/H)QWR- naturlig - beriget med: - roesukker - roersukker - majssukker

(D/H)I : Isotopforhold i molekyle I(D/H)II : Isotopforhold i molekyle II(D/H)QW : Isotopforhold i vandet i vinen.

R = 2(D/H)II/(D/H)I angiver den relative deuteriumfordeling i molekylerne I og II; R maales direkte ud fra h-intensiteterne af signalerne, og derefter R = 3hII/hI.

(D/H)I karakteriserer foerst og fremmest den planteart, som har dannet sukkeret, og i mindre grad de geografiske forhold paa det sted, hvor vinen er hoestet (arten af det vand, som er brugt ved fotosyntesen).

(D/H)II er udtryk for de klimatiske forhold paa det sted, druerne er dyrket (arten af regnvand og de meteorologiske forhold), og i mindre grad for sukkerkoncentrationen i den oprindelige most.

(D/H)QW er udtryk for de klimatiske forhold paa produktionsstedet og sukkerindholdet i den oprindelige most.2. PRINCIP

Bestemmelsen af de ovenfor definerede parametre (bestemmelse af R, (D/H)I og (D/H)II) sker ved deuterium-NMR paa ethanol, der er isoleret fra vinen eller fra gaeringsprodukterne fra mosten, den koncentrerede most eller den rektificerede koncentrerede most, opnaaet under de fastsatte betingelser. Bestemmelsen suppleres eventuelt med en bestemmelse af isotopforholdet i vand, der er isoleret fra vinen, (D/H)QW samt ved bestemmelse af forholdet 13C/12C i ethanolen.

Indtil der er oprettet en databank paa EF-plan gaelder foelgende:- naar der er tale om vin, skal kontrolproeveudtagninger udfoert i de forskellige regioner ledsages af udtagninger af naturlige referenceproever (mindst 3) af samme oprindelse (geografisk sted og aargang); disse forskellige proeveudtagninger foretages i tre eksemplarer;- naar der er tale om most, koncentreret most eller rektificeret koncentreret most, skal referenceproeveudtagningerne (mindst 3) bestaa af naturlig most af samme oprindelse (geografisk sted og aargang).

Medlemsstaterne kan med henblik paa kontrol af produkter, der er fremstillet paa deres eget omraade, i en overgangsperiode anvende en national databank, indtil der oprettes en databank paa EF-plan.3. FORBEREDELSE AF PROEVEN TIL ANALYSE

3.1. Isolering af ethanol og vand fra vinen

Bemaerk: Ethvert apparat til isolering af ethanol kan anvendes, under forudsaetning af, at det giver mulighed for at indvinde mellem 98 og 98,5 % af vinens alkohol i et destillat, som har et alkoholindhold paa mellem 92 og 93 % mas. (95 % vol.).3.1.1. Apparatur og reagenser

- Apparatur til isolering af ethanol (figur 1) omfattende:- elektrisk opvarmet kolbe med spaendingsregulering- 1 l kolbe med slib- Cadiot-soejle med roterende baand (den mobile del af teflon)- 125 ml koniske kolber med slib- 125 og 60 ml flasker med plastprop.- Reagenser til bestemmelse af vand efter Karl Fischer metoden (f. eks. Merck 9241 og 9243).3.1.2. Fremgangsmaade

3.1.2.1. Alkoholindholdet tv i vinen bestemmes med en noejagtighed paa mindst 0,05 % vol.3.1.2.2. Isolation af ethanol

En homogen vinproeve paa 500 ml med et alkoholindhold paa tv anbringes i destillationsapparatet med et konstant tilbageloebsforhold paa ca. 0,9. Til at opfange destillatet anbringes en 125 ml konisk kolbe med slib, som er aftareret paa forhaand. Der opsamles ca. 40 til 60 ml af vaesken, som koger mellem 78,0 og 78,2° C. Naar temperaturen overstiger 78,5° C, standses udtagningen i 5 min.

Naar temperaturen igen er faldet til 78° C, udtages paa ny destillat indtil 78,5° C, og denne operation gentages, indtil temperaturen efter standsningen af udtagelsen og funktion i lukket kredsloeb ikke falder mere. Den fuldstaendige destillation varer ca. fem timer. Denne fremgangsmaade goer det muligt at indvinde mellem 98 og 98,5 % af vinens samlede alkoholindhold i et destillat med et alkoholindhold mellen 92 og 93 % mas. (95 % vol.), idet de i afsnit 4 beskrevne NMR betingelser er fastlagt for dette alkoholindhold.

Det indvundne ethanol vejes.

En homogen proeve paa 60 ml af destillationsresterne opbevares i en 60 ml flaske og repraesenterer vandet i vinen. Isotopforholdet kan eventuelt bestemmes.

Bemaerk: Hvis der anvendes et spektrometer med 10 mm sonde (se afsnit 4), er en homogen proeve paa 300 ml vin tilstraekkelig.3.1.2.3. Bestemmelse af alkoholindholdet i den ekstraherede alkohol

Vandindholdet p'g bestemmes efter Karl Fischer metoden i en proeve paa ca. 0,5 ml alkohol med noejagtigt kendt masse p.

Figur 1 - Apparat til ekstraktion af ethanol

Ethanolindholdetpp. masseenhed er givet ved3.2. Gaering af most, koncentreret most og rektificeret koncentreret most

3.2.1. Materiel og reagenser

- Vinsyre- DIFCO Bacto Yeast Nitrogen Base uden aminosyrer- Aktive toerre gaerceller(Saccharomyces cerevisiae).

Hvis isotopforholdet i vandet i mosten er kendt, kan gaercellerne reaktiveres umiddelbart foer anvendelsen i 15 min. i lunkent udestilleret vand (1 g i 50 ml) med et isotopforhold svarende til isotopforholdet i vandet i mosten.

Hvis isotopforholdet i vandet i mosten ikke er kendt, er det bedst at anvende gaercellerne direkte.

Der anvendes ca. 1 g toerre gaerceller, dvs. ca. 1010 gaerceller i 1 l most.

Gaeringsbeholder paa 1,5 l, udformet saa den er lufttaet og kan kondensere alkoholdampene, da der ikke maa ske tab af ethanol under gaeringen. Omdannelsesgraden for det gaeringsdygtige sukker skal vaere over 98 %.3.2.2. Fremgangsmaade

3.2.2.1. Most

- Frisk most:1 l druesaft, hvis koncentration af gaeringsdygtigt sukker paa forhaand er bestemt, i gaeringsbeholderen. 1 g toerre gaerceller, som paa forhaand er reaktiverede, tilsaettes. Beholderen lukkes lufttaet. Gaeringen fortsaettes ved en temperatur paa ca. 20° C, indtil alt sukkeret er omdannet. Naar gaeringsproduktets alkoholindhold er bestemt og sukkerets omdannelsesgrad til alkohol er beregnet, centrifugeres den gaerede vaeske; derefter destillation for at isolere ethanolen.

- Most, hvis gaering er standset ved hjaelp af svovidioxid:En maengde most paa lidt over 1 l (f. eks. 1,2 l) afsvovles ved gennemledning af en nitrogenstroem til mosten, som under reflux opvarmes til 70 til 80° C paa vandbad, indtil det samlede indhold af svovldioxid er under 200 mg/l. Det paases, at der ikke fremkaldes nogen koncentration af mosten ved fordampning, idet der anvendes en effektiv afkoeling.1 l afsvovlet most anbringes i gaeringsbeholderen, og der fortsaettes som angivet under afsnittet frisk most.Bemaerk: Saafremt der er anvendt kaliummetabisulfit ved sulfitbehandlingen af mosten, er det noedvendigt at tilsaette svovlsyre til denne forud for afsvovlingen i en maengde paa 0,25 ml koncentreret svovlsyre (r20 = 1,84 g/ml)pp. g metabisulfit anvendtpp. l most.3.2.2.2. Koncentreret most:

I gaeringsbeholderen anbringes et volumen V ml koncentreret most indeholdende en sukkermaengde paa ca. 170 g. Der fyldes op til et volumen paa 1 l med (1 000 - V) ml vand med samme isotopforhold som vandet i den naturlige most; derefter tilsaettes gaerceller som angivet i afsnit 3.2.1 og 3 g DIFCO Bacto Yeast Nitrogen Base uden aminosyrer. Der homogeniseres og fortsaettes som foer.3.2.2.3. Rektificeret koncentreret most:

Der gaas frem som beskrevet i afsnit 3.2.2.2, idet der fyldes op til et volumen paa 1 l med (1 000 - V) ml vand med samme isotopforhold som vandet i den naturlige most, hvori der er oploest 3 g vinsyre.

Bemaerk: Der tilbageholdes en maengde paa 50 ml most, svovldioxidbehandlet most, koncentreret most eller rektificeret koncentreret most med henblik paa en eventuel isolering af vand og bestemmelse af dets isotopforhold (D/H)QWEkstraktionen af vand fra mosten vil kunne ske meget simpelt ved azeotropisk destillation med toluen.

3.3. Forberedelse af alkoholproeven til NMR-maaling

3.3.1. Reagenser

N,N-tetramethylurinstof (TMU); der anvendes en TMU-standardproeve med et givet og kontrolleret isotopforhold D/H. Denne proeve kan leveres af:Generaldirektoratet for Videnskab, Forskning og Udvikling

Faellesskabets Referencebureau

Rue de la Loi 200

B-1049 Bruxelles3.3.2. Fremgangsmaade

- 15 mm NMR roer:I en paa forhaand aftareret flaske anbringes 7 ml alkohol opnaaet som beskrevet under 3.1.2, og massen mA bestemmes med en noejagtighed paa 0,1 mg; derefter udtages 3 ml af den interne standard (TMU), og massen mst bestemmes med en noejagtighed paa 0,1 mg. Der homogeniseres ved omrystning.

- NMR roer med en diameter paa 10 mm.Det er tilstraekkeligt at anvende 3,2 ml alkohol og 1,3 ml TMU.

Alt efter den anvendte spektrometertype og roer (se afsnit 4) tilsaettes en passende maengde hexafluorbenzen som feltfrekvensstabilisator (lock).

SpektrometerSonde10 mm15 mm7,05 T150 µl200 µl9,4 T 35 µl 50 µl

3.4. Forberedelse af vandproeven til NMR-maalingen med henblik paa eventuel bestemmelse af dens isotopforhold.3.4.1. Reagenser

N,N-tetramethylurinstof (TMU): se 3.3.1.

3.4.2. Fremgangsmaade

I en aftareret kolbe anbringes 3 ml vand opnaaet som beskrevet under 3.1.2 eller 3.2 (Bemaerk) og massen m2E bestemmes med en noejagtighed paa 0,1 mg; derefter tilsaettes 4 ml af den interne standard (TMU), og massen m2st bestemmes med en noejagtighed paa 0,1 mg. Der homogeniseres ved omrystning.

Bemaerk: Hvis laboratoriet raader over et massespektrometer til maaling af isotopforhold, vil denne maaling kunne udfoeres paa dette instrument for at aflaste NMR-spektrometret. Det er noedvendigt at TIV forholdet (5.2) kalibreres for hver undersoegt vinserie.4. OPTAGELSE AF ²H-NMR-SPEKTRET AF ALKOHOL OG VAND

Bestemmelse af isotopparametrene.4.1. Materiel

- NMR-spektrometer forsynet med en specifik »deuterium«-probe afstemt efter den karakteristiske frekvens o, af feltet Bo (for eksempel Bo = 7,05 T, o = 46,05 MHz eller Bo = 9,4 T, o = 61,4 MHz) og udstyret med en protondekoblingskanal (B2) og en kanal til stabilisering af feltfrekvensen (lock) til frekvensen for fluor. Den paa spektret maalte oploesning (transformation uden eksponentiel multiplikation, dvs. LB = 0) (figur 2b), der udtrykkes ved liniebredden ved halv hoejde af signalerne for methyl og methylen for ethanol og methylsignalerne for TMU, skal vaere under 0,5 Hz.

Foelsomheden, som maales med en eksponentiel multiplikationsfaktor LB paa 2 (figur 2a), skal vaere lig med eller over 150 for methylsignalet fra 95 % vol. ethanol (93,5 % mas.).

Under disse forhold er konfidensintervallet for maaling af signalhoejden, beregnet med en sandsynlighed paa 97,5 % (ensidet test) og 10 gentagelser af spektret, 0,35 %.- Automatisk proeveskifter (eventuelt)- Programmel til behandling af data- Proeveroer paa 15 eller 10 mm, afhaengigt af spektrometrets ydelse.4.2. Indstilling af spektrometret og kontrol

4.2.1. Standardisering

Standardisering af homogenitet og foelsomhed foretages efter fabrikantes anvisninger.4.2.2. Kontrol af, om standardiseringen er korrekt

Der anvendes referenceproever af ethanol betegnet med C, V og B med forskellige, men noejagtigt kendte, isotopforhold. Bogstaverne betegner: C: alkohol af sukkerroer eller af majs; V: alkohol af vin og B: alkohol af roer. Proeverne kan leveres af Faellesskabets Referencebureau.

Ved anvendelse af den under 4.3 beskrevne fremgangsmaade bestemmes isotopvaedierne af disse alkoholproever med anfoerelse af Cmes, Vmes, Bmes (se 5.3).

De sammenlignes med de tilsvarende opgivne referencevaerdier, der betegnes med Cst, Bst, Vst (se 5.3).

Figur 2a²H NMR-spektrum for vin-ethanol med intern standard (TMU: N,N-tetramethylurinstof)

Figur 2b²H-spektrum for ethanol optaget paa samme betingelser som i figur 2a , men uden eksponentiel multiplikation (LB = O)

Standardafvigelsen for repeterbarheden beregnet som gennemsnittet at ti optagelser af hvert spektrum skal vaere under 0,01 for saa vidt angaar forholdet R og under 0,3 ppm for (D/H)I og (D/H)II.

De gennemsnitvaerdier, der opnaas for de forskellige isotopparametre (R, (D/H)I, (D/H)II), skal ligge inden for den tilsvarende standardafvigelse for repeterbarheden, som Faellesskabernes Referencebureau anfoerer for disse parametre for de tre referencealkoholer. Hvis ikke, gentages indstillingen.4.3. Optagelse af NMR-spektre

Den under 3.3 forberedte alkoholproeve eller den under 3.4 forberedte vandproeve anbringes i et roer paa 15 mm eller 10 mm og foeres ned i proben.

NMR-spektrene optages under foelgende betingelser:- probens temperatur (f.eks. 302° K) skal vaere konstant- opsamlingstid (»acquisition time«) paa mindst 6,8 sekunder for en spektralbredde paa 1 200 Hz (16 K hukommelse) ved 61,4 MHz svarende til ca. 20 ppm, eller ved 46,1 MHz svarende til ca 27 ppm- pulsvinkel: 90°- forsinkelsen af start for opsamling (»acquisition delay«) skal indstilles til samme stoerrelsesorden som opsamlingstiden for et enkelt maalepunkt (»dweel time«)- kvadraturdetektion: »offset« 01 indstilles for ethanol mellem OD- og -CHD-referencesignalerne og for vand mellem HOD- og TMU-referencesignalerne- vaerdien af dekoblingsoffset 02 bestemmes ud fra protonspektret maalt med dekoblingsspolen paa samme glas. Der opnaas god dekobling, naar 02 befinder sig midt i frekvensintervallet mellem CH3- og CH2- grupperne. Der anvendes bredbaandsdekobling

For hvert spektrum foretages der saa mange akkumulationer NS, at det i 4.1 kraevede signal/stoej-forhold opnaas, og dette antal akkumulationer gentages NE = 10 gange. Vaerdierne for NS afhaenger af den anvendte spektrometer- og probetype (se afsnit 4).Eksempler paa mulige valg er:

SpektrometerSonde10 mm15 mm7,05 TNS = 304NS = 2009,04 TNS = 200NS = 128

5. ANGIVELSE AF RESULTATER

5.1. Ethanol

For hvert af de ti spektre bestemmes (se NMR-sektrum for ethanol, figur 2a):- CH3CHDOH mst og mA se 3.3.2- tDm se 3.1.2.3- (D/H)st = isotopforhold i den interne standard (TMU) angivet paa flasken fra Faellesskabets Referencebureau.

Anvendelsen af hoejden af signalerne i stedet for arealerne er mindre praecis. Dette forudsaetter, at bredden af linjerne ved halv hoejde er ens. Dette kan med rimelighed antages (figur 2b).5.2. Vand

Naar isotopforholdet for vand bestemmes ved NMR ud fra blandingen af vand-TMU, anvendes foelgende udtryk:hvor- m2st og m2E se 3.4.2- (D/H)st = isotopforhold i den interne standard (TMU) angivet paa flasken fra Faellesskabets Referencebureau (BCR).

5.3. For hver af isotopparametrene beregnes gennemsnittet af ti bestemmelser og konfidensintervallet.

Et valgfrit programmel (f.eks. SNIF-NMR), som kan tilpasses spektrometrets datamat, goer det muligt at gennemfoere disse beregninger on-line.

Bemaerk: Hvis der efter indstilling af spektrometret er en systematisk afvigelse mellem de opnaaede gennemsnitsvaerdier for isotopkarakteristika for referencealkoholerne (4.2.2) og de vaerdier, der er opgivet af Faellesskabets Referencebureau, inden for standardafvigelsen, kan der anvendes foelgende korrektion til at finde frem til vaerdien for en given proeve X.

Interpolationen gennemfoeres ved hjaelp af vaerdier for referenceproeverne, der ligger paa hver sin side af vaerdien for proeven X.

Hvis (D/H)iXmes er den maalte vaerdi, og (D/H)iXkorr er den korrigerede vaerdi, faas:(D/H)iXkorr = (D/H)iBst + a [(D/H)iXmes (DH)iBmes]

Eksempel:Referenceproever leveret og kalibreret af Faellesskabets Referencebureau:(D/H)IVst = 102,0 ppm (D/H)IBst = 91,95 ppmReferenceproever maalt af laboratoriet:(D/H)IVmes = 102,8 ppm (D/H)IBmes = 93,0 ppmDen mistaenkte, ikke-korrigerede proeve:(D/H)IXmes = 100,2 ppmMan beregner a = 1,0255 og (D/H)IXkorr = 99,3 ppm6. FORTOLKNING AF RESULTATERNE

Vaerdien RX, som angiver forholdet R for den mistaenkte proeve, sammenlignes med de forhold, der er opnaaet for referencevinene. Hvis RX afviger mere end to standardafvigelser fra gennemsnitvaerdien RT for referencevinene, kan det formodes, at der er sket forfalskning.6.1. Tilsaetning af roesukker, roersukker eller majsglucose

6.1.1. Vine

RX stoerre end RT: formodning om tilsaetning af roesukker

RX mindre end RT: formodning om tilsaetning af roersukker eller majssukker.Bemaerk at (D/H)XII og (D/H)QXW er forhoejet.(D/H)IX undersoeges. Der er formodning om:- tilsaetning af roesukker:(D/H)IX i den mistaenkte proeve er mindre end (D/H)IT, gennemsnitvaerdien for referencevinene, med mere end en standardafvigelse- tilsaetning af roersukker eller majssukker:

(D/H)IIX er stoerre end (D/H)IT, med mere end en standardafvigelse

beregning af tilsaetningen E udtrykt i % vol. ethanol:- tilsaetning af roesukker:(D/H)IB = isotopforhold for plads I i alkohol af roer:

D/HBI = 92,5 (8);

tV = alkoholindhold i den analyserede vin (X)- tilsaetning af roersukker eller majssukker:

(D/H)IC = isotopforhold for plads I i alkohol af roersukker eller majssukker: (D/H)IC = 110,5 (9).tV = alkoholindhold i den analyserede vin (X).6.1.2. Most, koncentreret most og rektificeret koncentreret most

Vaerdierne af isotopparametrene i alkohol udtrukket som angivet under 3.1 af det gaerede produkt opnaaet (3.2) ud fra most, koncentreret most og rektificeret koncentreret most gennemgaas efter anvisningerne i afsnit 6. »Fortolkning af resultater«, punkt 6.1.1, sammenlignet med alkohol isoleret fra gaeringsproduktet af den naturlige most.

Tilsaetningen, E % vol. er et udtryk for den alkoholmaengde, der er tilsat det gaerede produkt. Naar man kender den fortynding, der eventuelt er foretaget inden gaeringen (koncentreret most og rektificeret koncentreret most), og idet 16,83 g sukker antages at give 1 % vol. alkohol, beregnes maengden af sukker tilsatpp. liter most, koncentreret most eller rektificeret koncentreret most.6.2. Tilsaetning af en blanding af roesukker og roersukker eller majsglucose

Isotopforholdene (D/H)I og R er aendret mindre, end naar der er foretaget tilsaetning af kun én sukkertype.

(D/H)II er forhoejet, og det samme er tilfaeldet med (D/H)WQAt disse tilsaetninger har fundet sted, kan bekraeftes ved at bestemme forholdet13C/12C i ethanolen ved massespektrometri. Ved tilsaetning er dette forhold foroeget.

9. ASKE 1. DEFINITION

Aske defineres som den samlede maengde af produkter, der er tilbage efter gloedning af vinens inddampningsrest. Gloedningen udfoeres paa en saadan maade, at alle kationer (undtagen ammonium) omdannes til carbonater eller andre vandfrie uorganiske salte.2. METODENS PRINCIP

Vinens toerstof gloedes ved en temperatur mellem 500 og 550 °C til fuldstaendig forbraending af kulstoffet.3. APPARATUR

3.1. Vandbad ved 100 °C.

3.2. Vaegt med en foelsomhed paa 0,1 mg.

3.3. Varmeplade eller infraroed lampe.

3.4. Elektrisk ovn med temperaturregulering.

3.5. Ekssikkator.

3.6. Fladbundet platinskaal med en diameter paa 70 mm og en hoejde paa 25 mm.4. FREMGANGSMAADE

20 ml vin afpipetteres i platinskaalen, som foerst er tareret (Pog). Der inddampes paa vandbad ved 100 °C, og remanensen opvarmes paa varmeplade ved 200 °C eller under en infraroed lampe indtil forkulning. Naar remanensen ikke laengere afgiver damp, anbringes skaalen i en elektrisk ovn ved 525 °C ± 25 °C. Efter 15 minutters forkulning tages skaalen ud af ovnen, og der tilsaettes 5 ml destilleret vand, som derefter inddampes paa vandbad eller under en infraroed lampe, og der opvarmes paa ny til 525 °C i ca. 10 min.

Hvis forbraendingen af de forkullede partikler ikke er fuldstaendig, gentages behandlingen med fugtning af de forkullede partikler, inddampning af vandet og gloedning.

For vine med hoejt sukkerindhold er det bekvemt at saette nogle draaber ren vegetabilsk olie til toerstoffet foer den foerste gloedning for at undgaa, at indholdet koger over.

Efter afkoeling i ekssikator vejes skaalen, P1 g.

Vaegten af asken i proevemaengden (20 ml) er: p = (P1 Po) g.5. ANGIVELSE AF RESULTATER

5.1. Beregningsmaade

Vaegten P af asken udtrykt i gram pp. liter med to decimaler bliver: P = 50 · p

10. ALKALINITET AF ASKEN 1. DEFINITION

Askens alkalinitet defineres som summen af kationer, bortset fra ammoniumioner, som er bundet til vinens organiske syrer.2. METODENS PRINCIP

Asken oploeses i et kendt (overskud) af varm indstillet syre; overskuddet af syren bestemmes titremetisk med methylorange som indikator.3. REAGENSER OG MATERIEL

3.1. 0,05 M svovlsyre (H2SO4).

3.2. 0,1 M natriumhydroxid (NaOH).

3.3. 0,1 % methylorange i destilleret vand.

3.4. Vandbad ved 100° C.4. FREMGANGSMAADE

Til platinskaalen, som indeholder asken af 20 ml vin, saettes 10 ml 0,05 M svovlsyre (3.3.1); skaalen anbringes paa vandbad ved 100° C i ca. 15 min., idet remanensen knuses med en glasstav for at fremme oploesningen. Derefter tilsaettes to draaber metylorangeoploesning, og overskuddet af svovlsyre titreres med 0,1 M natriumhydroxid (3.2), indtil indikatorens omslag til gult.5. ANGIVELSE AF RESULTATER

Beregningsmaade:

Alkaliniteten af asken, angivet i milliaekvivalenter pp. liter, med en decimal bliver:

A = 5 (10 n)hvorn = antallet af milliliter 0,1 M natriumhydroxid.

11. CHLORIDER 1. METODENS PRINCIP

Chloriderne bestemmes direkte i vinen ved potentiometri under anvendelse af en Ag/AgCl-elektrode.2. APPARATUR

2.1. pH-meter (millivoltmeter med 2 mV som mindste inddeling).

2.2. Magnetomroerer.

2.3. Ag/AgCl-elektrode med en maettet oploesning af kaliumnitrat som elektrolyt.

2.4. Mikroburette inddelt i 1/100 ml.

2.5. Stopur.3. REAGENSER

3.1. Standard chloridoploesning: 2,1027 g kaliumchlorid, KCl (max. 0,005 % Br), som forud for anvendelsen toerres ved opbevaring i nogle dage i en ekssikator, oploeses i destilleret vand, og der fyldes op til 1 l med vand. 1 ml af denne poloesning indeholder 1 mg Cl .

3.2. Soelvnitrat titreroploesning: 4,7912 g soelvnitrat, analyseren AgNO3, oploeses i en 10 % (v/v) alkoholoploesning, og der fyldes op til 1 l : 1 ml af denne oploesning svarer til 1 mg Cl .

3.3. Ren salpetersyre paa mindst 65 % (r20 = 1,40 g/ml).4. FREMGANGSMAADE

4.1. 5,0 ml standard chloridoploesning anbringes i et 150 ml baegerglas anbragt paa en magnetomroerer, fortyndes til ca. 100 ml med destilleret vand og goeres sur med 1,0 ml salpetersyre paa mindst 65 %. Efter neddykning af elektroden titreres ved med mikroburette at tilsaette soelvnitratoploesningen under moderat omroering. De foerste 4 ml tilsaettes i portioner paa 1 ml idet de tilsvarende vaerdier i millivolt aflaeses. Derefter tilsaettes de foelgende 2 ml i portioner paa 0,20 ml. Endelig foretages tilsaetningerne igen i portioner paa 1 ml, indtil der i alt er tilfoert 10 ml. Efter hver tilsaetning ventes i ca. 30 sek., foer de tilsvarende aflaesninger i millivolt foretages. De aflaeste vaerdier afsaettes paa millimeterpapir som funktion af det tilsvarende antal milliliter titreroploesning, og potentialet i aekvivalenspunktet bestemmes paa grundlag af vendetangentpunktet for den opnaaede kurve.

4.2. 5 ml standard chloridoploesning anbringes i et 150 ml baegerglas sammen med 95 ml destilleret vand og 1 ml salpetersyre paa mindst 65 %. Elektroden anbringes, og der titreres under omroering indtil opnaaelse af potentialet i aekvivalenspunktet. Denne bestemmelse gentages, indtil der er opnaaet en god overensstemmelse mellem resultaterne. Denne kontrol boer gennemfoeres forud for hver seriebestemmelse af chlorider i proeverne.

4.3. 50 ml af den vin, der skal analyseres, anbringes i et 150 ml baegerglas, og der tilsaettes 50 ml destilleret vand og 1 ml salpetersyre paa mindst 65 % og titreres efter den under 4.2 angivne fremgangsmaade.5. ANGIVELSE AF RESULTATERNE

5.1. Beregninger:

Idet n angiver antallet af milliliter soelvnitrat titreroploesning, er chloridindholdet i analyseproeven:

20 × n udtrykt i milligram Cl pp. liter0,5633 × n udtrykt i milliaekvivalenter pp. liter32,9 × n udtrykt i milligram natriumchlorid pp. liter5.2. Repeterbarhed (r):

r = 1,2 mg Cl pp. literr = 0,03 maekv/lr = 2,0 mg NaCl/l5.3. Reproducerbarhed (R):

R = 4,1 mg Cl. pp. literR = 0,12 maekv/lR = 6,8 mg NaCl/l6. Bemaerk: Meget noejagtige bestemmelser.

Der henvises til den fuldstaendige titreringskurve opnaaet under bestemmelsen af analyseproeven med standard soelvnitratoploesningen.

a) 50 ml af den vin, der skal analyseres, anbringes i et 150 ml baegerglas, og der tilsaettes 50 ml destilleret vand og 1 ml salpetersyre paa mindst 65 %. Der titreres med soelvnitratoploesning ved tilsaetning af maengder paa 0,5 ml og aflaesning af det tilsvarende potentiale i millivolt. Af denne foerste titrering aflaeses det approksimative rumfang af den noedvendige maengde soelvnitratoploesning.

b) Bestemmelsen paabegyndes paa ny under de samme betingelser. Foerst tilsaettes titreroploesning i maengder paa 0,5 ml, indtil den tilfoerte maengde er 1,5 til 2 ml mindre end det under a) bestemte rumfang. Derefter tilsaettes maengder paa 0,2 ml, og der fortsaettes ud over det approksimativt aflaeste aekvivalenspunkt paa en symmetrisk maade ved tilsaetning af 0,2 ml og derefter 0,5 ml.

Endepunktet for bestemmelsen og det noejagtige rumfang af forbrugt soelvnitratoploesning opnaas:- enten ved at afsaette kurven og bestemme aekvivalenspunktet- eller ved beregningen:hvor:V = rumfang titreroploesning i aekvivalenspunktetV2 = rumfang titreroploesning inden det stoerste potentialespringDVi = konstant rumfang af tilsatte titreringsoploesningsmaengder,dvs. 0,2 mlDDE1 = sekundaer potentialeforskel inden den stoerste potentialevariationDDE2 = sekundaer potentialeforskel efter den stoerste potentialevariation.

Eksempel:

Maengde AgNO3 titreroploesningPotentiale E i mVForskel DESekundaer forskel DDE 0204 4 0,2208 0 4 0,4212 2 6 0,6218 0 6 0,8224 0 6 1,0230 2 8 1,2238 4 12 1,4250 10 22 1,6272 22 44 1,8316 10 34 2,0350 8 26 2,2376 6 20 2,4396

I dette eksempel befinder endepunktet for titreringen sig mellem 1,6 og 1,8 ml, eftersom det er i dette interval, at man har det stoerste spring i potentiale (DE = 44 mV). Den forbrugte maengde soelvnitrat til bestemmelse af chloriderne i proeven er:

12. SULFATER 1. METODERNES PRINCIP

1.1. Referencemetode:

Udfaeldning af bariumsulfat og vejning. Bariumphosphat udfaeldet under de samme betingelser fjernes ved vaskning af bundfaldet med saltsyre.

I tilfaelde af most eller vine fri for svovidioxid foreskrives en forudgaaende afsvovlning ved kogning uden luftens adgang.1.2. Hurtig forsoegsmetode:

Klassificering af vine i flere kategorier ved en saakaldt graensemetode baseret paa udfaeldning af bariumsulfat med en bariumion-titreroploesning.2. REFERENCEMETODE

2.1. Reagenser

2.1.1. 2 M saltsyre

2.1.2. Bariumchloridoploesning, 200 g/l BaCl2, 2H2O2.2. Fremgangsmaade

2.2.1. Generelt:

I et 50 ml centrifugeglas anbringes 40 ml analyseproeve, som tilsaettes 2 ml 2 M saltsyre og 2 ml bariumchloridoploesning paa 200 g/l. Der omroeres med en glasspatel, og spatelen skylles med en smule destilleret vand, hvorefter man lader oploesningen staa i 5 min. Derefter centrifugeres i 5 min., hvorefter centrifugatet dekanteres forsigtigt.

Bariumsulfatbundfaldet vaskes paa foelgende maade: der tilsaettes 10 ml 2 M saltsyre, bundfaldet opslaemmes og centrifugeres i 5 min., hvorefter den oeverste vaeske forsigtigt skilles fra. Bundfaldet vaskes yderligere to gange under samme betingelser med 15 ml destilleret vand hver gang.

Bundfaldet overfoeres kvantitativt med destilleret vand til en tareret platinkapsel og anbringes paa et vandbad ved 100° C til fuldstaendig inddampning. Det toerrede bundfald kalcineres flere gange kortvarigt over en flamme, indtil der opnaas en hvid rest. Man lader denne afkoele i en eksikkator og vejer.

Massen i mg af det fremkomne bariumsulfat betegnes m.2.2.2. Specielt for sulfitholdig most og vin med hoejt indhold af svovldioxid.

Foerst fjernes svovldioxiden.

I en konisk kolbe paa 500 ml, forsynet med en tragt med hane og et afledningsroer, anbringes 25 ml vand og 1 ml ren saltsyre (r20 = 1,15 1,18 g/ml). Denne oploesning bringes i kog for at fjerne luftindholdet, og der tilsaettes 100 ml vin via tragten med hane, samtidig med at kogningen opretholdes. Kogningen fortsaettes, indtil vaesken i den koniske kolbe er mindsket til ca. 75 ml, hvorefter den efter afkoeling kvantitativt overfoeres til en 100 ml maalekolbe. Der fyldes op til maalestregen med vand. Bestemmelsen af sulfater i en proevemaengde paa 40 ml foretages som angivet under 2.2.1.

2.3. Angivelse af resultaterne

2.3.1. Beregninger:

Sulfatindholdet udtrykt i mg pp. l af kaliumsulfat, K2SO4, er:18,67 × m

Sulfatindholdet i most eller vin udtrykkes i mg kaliumsulfatpp. l uden decimal.2.3.2. Repeterbarhed:

indtil 1 000 mg/l : r = 27 mg/lcirka 1 500 mg/l : r = 41 mg/l2.3.3. Reproducerbarhed:

indtil 1 000 mg/l : R = 51 mg/lcirka 1 500 mg/l : R = 81 mg/l3. HURTIG METODE

3.1. Reagenser

3.1.1. Bariumchlorid titreroploesning:

2,804 g bariumchlorid, BaCl2, 2H2O, og 10 ml saltsyre (r20 = 1,5 til 1,18 g/ml) oploeses i en tilstraekkelig stor maengde vand til at opnaa 1 l oploesning. 1 ml af denne oploesning udfaelder en maengde sulfationer svarende til 2 mg kaliumsulfat.

3.1.2. Svolvlsyre (r20 = 1,84 g/ml) i en fortyndet oploesning paa 1:10 (m/v).3.2. Fremgangsmaade:

I tre reagensglas anbringes 10 ml most eller vin. Til glas nr. 1 tilsaettes 3,5 ml, til glas nr. 2 5 ml og til glas nr. 3 10 ml bariumchloridoploesning. Vaesken omrystes og bringes i kog, hvorefter man lader den henstaa i én til to timer. Vaesken i hvert glas dekanteres og filtreres og deles i to dele. Til den foerste tilsaettes nogle draaber af den fortyndede svovlsyreoploesning, til den anden nogle draaber bariumchloridoploesning. Hvert glas undersoeges, og vaeskens gennemsigtighed eller uklarhed noteres. Hvert glas undersoeges, og vaeskens gennemsigtighed eller uklarhed noteres. Fortolkningen fremgaar af foelgende tabel:

VinBariumchloridFiltreret vin +Fortyndet svovlsyreBariumchloridoploesning1. forsoeg(ml)(ml)uklarklar103,5(mindre end 0,7 g K2SO4/l)

klar uklar

(over 0,7 g K2SO4/l)2. forsoeg105uklarklar(mindre end 1 g K2SO4/l)

klar uklar

(over 1 g K2SO4/l)3. forsoeg1010uklarklar(mindre end 2 g K2SO4/l)

klar uklar

(over 2 g K2SO4/l)

13. TOTALT SYREINDHOLD 1. DEFINITION

Vinens totale syreindhold er summen af titrerbare syrer, bestemt ved titrering til pH 7 med en indstillet basisk oploesning.

Kuldioxid er ikke omfattet af det totale syreindhold.2. METODENS PRINCIP

Potentiometrisk titrering eller titrering med bromthymolblaat som indikator og sammenligning med en farveproeve.3. REAGENSER

3.1. Stoedpudeoploesning, pH 7,0:Monokaliumphosphat (KH2PO4): 107,3 g

1 M natriumhydroxidoploesning (NaOH): 500 ml

Vand til 1 000 ml.

Standardstoedpudeoploesninger, som er i handelen, kan ligeledes anvendes.

3.2. 0,1 M natriumhydroxidoploesning (NaOH).

3.3. 4 g/l oploesning af bromthymolblaat

Bromthymolblaat (C27H28Br2O5S) 4 g96 % vol. neutral ethanol 200 mlEfter oploesning tilsaettes:Vand fri for CO2 200 ml1 M natriumhydroxidoploesning tilstraekkeligttil blaagroen farvereaktion (pH 7)ca. 7,5 mlVand til1 000 ml4. APPARATUR

4.1. Vandsugepumpe.

4.2. Sugekolbe paa 500 ml.

4.3. Potentiometer med skalainddeling i pH-enheder og med elektroder. Glaselektroden skal opbevares i destilleret vand. Elektroden med calomel/maettet kaliumchlorid skal opbevares i en maettet oploesning af kaliumchlorid. Oftest anvendes en kombineret elektrode, som skal opbevares i destilleret vand.

4.4. Baegerglas, paa henholdsvis 50 ml (vin) og 100 ml (rektificeret koncentreret most).5. FREMGANGSMAADE

5.1. Proeveforberedelse

5.1.1. Vin

Fjernelse af kuldioxiden. Ca. 50 ml vin anbringes i en sugekolbe, og kolben omrystes, samtidig med at der suges med vandsugepumpen. Omrystningen skal vare i et til to minutter.

5.1.2. Rektificeret koncentreret most

200 g noejagtigt afvejet rektificeret koncentreret most haeldes i en 500 ml maalekolbe. Der fortyndes til maerke med vand og blandingen homogeniseres.5.2. Potentiometrisk titrering

5.2.1. Kalibrering af pH-meteret

Kalibreringen af pH-meteret sker ved 20° C med en stoedpudeoploesning med pH 7,00 idet brugsanvisningen for det anvendte apparet foelges.5.2.2. Maaleteknik

I et baegerglas (4.4) anbringes en proeve forberedt som angivet under 5.1 paa 10 ml vin/50 ml rektificeret koncentreret most. Der tilsaettes ca. 10 ml destilleret vand, og fra buretten tilsaettes 0,1 M natriumhydroxidoploesning (3.2), indtil pH-vaerdien er lig med 7 ved 20° C. Tilsaetningen af basen skal ske langsomt og under stadig omrystning af oploesningen. Antallet af milliliter forbrugt 0,1 M NaOH betegnes n.5.3. Titrering med indikator (bromthymolblaat)

5.3.1. Foreloebig proeve: fremstilling af farveproeve

I et baegerglas (4.4) anbringes 25 ml kogt destilleret vand, 1 ml oploesning af bromthymolblaat (3.3) og en proeve forberedt som angivet under 5.1 paa 10 ml vin/50 ml rektificeret koncentreret most. Til oploesningen tilsaettes 5 ml af stoedpudeoploesningen pH 7 (3.1).5.3.2. Bestemmelse

I et baegerglas (4.4) anbringes 30 ml kogt destilleret vand, 1 ml oploesning af bromthymolblaat (3.3), og en proeve forberedt som angivet under 5,1, paa 10 ml vin/50 ml rektificeret koncentreret most. Til oploesningen tilsaettes 0,1 M natriumhydroxid (3.2), indtil der fremkommer en farve, som er identisk med farven af den foreloebige proeve (5.3.1). Antallet af milliliter forbrugt oploesning af 0,1 M natriumhydroxid betegnes n.6. ANGIVELSE AF RESULTATER

6.1. Beregningsmaade

6.1.1. Vin

Det totale syreindhold udtrykt i milliaekvivalenter pp. liter bliver:

A = 10 nDet angives med en decimalDet totale syreindhold udtrykt i g vinsyre pp. liter bliver:

A2 = 0,075· ADet angives med en decimal6.1.2. Rektificeret koncentreret most

- Det totale syreindhold udtrykt i milliaekvivalenter pp. kilogram rektificeret koncentreret most: a = 5 · n

- Det totale syreindhold udtrykt i milliaekvivalenter pp. kilogram totalsukker:P = 100 % indhold (m/m) totalsukker

Det angives med en decimal.6.2. Repeterbarhed (r) for titrering med indikator:

r = 0,9 maekv/lr = 0,07 g vinsyre/lfor hvidvine, rosévine og roedvine.6.3. Reproducerbarhed (R): for titrering med indikator (5.3)

For hvidvine og rosévine:R = 3,6 maekv/lR = 0,3 g vinsyre/l

For roedvine:R = 5,1 maekv/lR = 0,4 g vinsyre/l.

14. FLYGTIGE SYRER 1. DEFINITION

De flygtige syrer bestaar af de syrer, som tilhoerer eddikesyrens homologe raekke, og som findes i vinen i fri form og som salte.2. METODENS PRINCIP

Titrering af flygtige syrer, adskilt fra vinen ved vanddampdestillation.

Vinen befries foerst for kuldioxid.

Maengden af fri og bundet svovldioxid, som destilleres under disse betingelser, skal fratraekkes destillatets syreindhold.

Maengden af sorbinsyre, som eventuelt er tilsat vinen, skal ligeledes fratraekkes.

Bemaerk: Den salicylsyre, som i visse lande anvendes til at stabilisere vinen forud for analyse, genfindes delvis i destillatet. Det er noedvendigt at bestemme den og at traekke den fra destillatets syreindhold. Metoden er angivet i punkt 7 i dette kapitel.3. REAGENSER

3.1. Krystallinsk binsyre (C4H6O6)

3.2. 0,1 M natriumhydroxidopioesning (NaOH)

3.3. Saltsyre (r20 = 1,18 1,19 g/ml), fortyndet 1:4 (v/v)

3.4. (1 % phenolphtaleinoploesning i 96 % vol. neutral ethanal

3.5. 0,005 M iodoploesning (I2)

3.6. Krystallinsk kaliumodid (Kl)

3.7. Stivelsesoploesning, 5 g/l:5 g stivelse opslaemmes i ca 500 ml vand og bringes til kogning under omroering. Opslaemningen holdes kogende i ca. 10 min. Der tilsaettes 200 g natriumchlorid, afkoeles og fyldes op til 1 l med vand.

3.8. Maettet oploesning af natriumborat (Na2B4O7, 10 H2O), svarende til ca. 55 g/l ved 20 °C.4. APPARATUR

4.1. Vanddampsdestillationsapparat, bestaaende af:1. vanddampgenerator; den dannede vanddamp skal vaere fri for kuldioxid2. destillationskolbe med damproer3. destillationskolonne4. svaler.Dette apparat skal ofpylde foelgende tre forsoegsbetingelser:a) I destillationskolben anbringes 20 ml kogt vand; der opsamles 250 ml destillat, som tilsaettes 0,1 ml oploesning af 0,1 M natriumhydroxid (3.2) og 2 draaber phenolphtaleinoploesning (3.3); den fremkomne rosa farve skal vaere stabil i mindst 10 sek. (vanddamp fri for kuldioxid).b) I destillationskolben afpipetteres 20 ml 0,1 M eddikesyre, og der opsamles 250 ml destillat. Der titreres med 0,1 M natriumhydroxid (3.2). Den forbrugte maengde skal vaere mindst lig med 19,9 ml. (medrevet eddikesyre D 99,5 %).

c) I destillationskolben anbringes 20 ml af en oploesning af 1 M maelkesyre. Der opsamles 250 ml destillat og titreres med 0,1 M natriumhydroxid (3.2).Den forbrugte maengde skal vaere mindre end eller lig med 1,0 ml (destilleret maelkesyre d 0,5 %).Ethvert apparat eller enhver teknik, som er i overensstemmelse med disse proever, opfylder kravene til et officielt internationalt apparat eller en officiel international teknik.

4.2. Vandsugepumpe.

4.3. Sugekolbe.5. FREMGANGSMAADE

5.1.Proeveforberedelse: fjernelse af kuldioxid. Ca. 50 ml vin anbringes i en sugekolbe, og der omrystes samtidig med, at der suges med vandsugepumpen. Omrystningen boer vare et til to minutter.5.2. Vanddampdestillation

20 ml vin befriet for kuldioxid som beskrevet under 5.1 afpipetters i destillationskolben, og der tilsaettes ca. 0,5 g vinsyre (3.1). Der opsamles mindst 250 ml destillat.5.3. Titrering

Der titreres med 0,1 M natriumhydroxid (3.2) under tilstedevaerelse af 2 draaber phenolphtaleinoploesning (3.3), og det forbrugte volumen af natriumhydroxid betegnes n ml.

Der tilsaettes 4 draaber saltsyre, fortyndet 1:4 (3.4), 2 ml stivelse (3.7) og nogle kaliumiodidkrystaller (3.6). Den frie svovldioxid titreres med oploesningen af 0,005 M iod (3.5), og det forbrugte volumen betegnes n2 ml.

Derefter tilsaettes maettet natriumboratoploesning (3.8), indtil den rosa farve igen fremkommer. Det bundne svovldioxid titreres med 0,005 M iodoploesning (3.5), og det forbrugte volumen betegnes n" ml.6. ANGIVELSE AF RESULTATER

6.1. Beregningsmaade

Flygtige syrer udtrykt i milliaekvivalenterpp. liter med en decimal bliver:A = 5 (n - 0,1 n2 - 0,05 n")

Flygtige syrer udtrykt i g eddikesyre pp. liter med to decimaler bliver:0,300 (n - 0,1 n2 - 0,05 n")6.2. Repeterbarhed (r)

r = 0,7 maekv/lr = 0,04 g eddikesyre/l.6.3. Reproducerbarhed (R)

R = 1,3 maekv/lR = 0,08 g eddikesyre/l.

6.4.Vin tilsat sorbinsyre

Eftersom sorbinsyre medrives af vanddamp for 96 % vedkommende for et destillatvolumen paa 250 ml, skal denne syre fratraekkes de flygtige syrer, idet det vides, at 100 mg sorbinsyre svarer til et syreindhold paa 0,89 milliaekvivalenter, eller til 0,053 g eddikesyre, og idet indholdet af sorbinsyre (mg/l), som er bestemt andetsteds, er kendt.7. BESTEMMELSE AF SALICYLSYRE, DER MEDRIVES I DESTILLATET AF FLYGTIGE SYRER

7.1. Princip

Efter bestemmelse af de flygtige syrer og korrektion for svovldioxid, paavises tilstedevaerelsen af salicylsyre ved dannelse af violet farve efter proeven er gjort sur og tilsaetning af jern (III) salt.

Bestemmelse af salicylsyre, som medrives i destillatet med flygtige syrer, sker i et andet destillat med et volumen svarende til det, hvorpaa bestemmelse af flygtige syrer blev foretaget. I dette destillat bestemmes salicylsyren ved sammenlignende kolorimetri, og den traekkes fra surhedsgraden i destillatet af flygtige syrer.7.2. Reagenser

7.2.1. Saltsyre (HCl) (r20 = 1,18 til 1,19 g/ml).

7.2.2. Natriumthiosulphat (Na2 S2 O3, 5 H2O) 0,1 M.

7.2.3. Oploesning af jern (III) ammoniumsulphat (Fe2 (SO4)3, (NH4)2 SO4 · 24 H2O) 10 % (m/v).

7.2.4. Natriumsalicylat, 0,01 M.

Oploesningen indeholder 1,60 g/l natriumsalicylat (Na C7 H5 O3).7.3. Fremgangsmaade

7.3.1. Identifikation af salicylsyre i destillatet af flygtige syrer.

Straks efter bestemmelsen af de flygtige syrer og korrektion af fri og bunden svovldioxid blandes i konisk kolbe 0,5 ml saltsyre (7.2.1), 3 ml 0,1 M natriumthiosulphat (7.2.2) og 1 ml af jern (III) ammoniumsulphatoploesningen (7.2.3).

Ved tilstedevaerelse af salicylsyre fremkommer der en violet farve.7.3.2. Bestemmelse af salicylsyre

Paa ovennaevnte kolbe markeres destillatets volumen. Kolben toemmes og skylles.

En ny proeve af 20 ml vin vanddampdestilleres, og destillatet samlet i kolben (op til maerket). Der tilsaettes 0,3 ml saltsyre (7.2.1) og 1 ml jern (III) ammoniumsulphatoploesning (7.2.3). Indholdet i maalekolben faar en violet farve.

I en kolbe svarende til kolben med maerke haeldes destilleret vand op til samme niveau som destillatet. Der tilsaettes 0,3 ml saltsyre (7.2.1), 1 ml jern (III) ammoniumsulphatoploesning (7.2.3). 0,01 M natriumsalicylatoploesning (7.2.4) tilsaettes fra en burette, indtil der fremkommer en violet farve af samme styrke, som den der er i maalekolben med vindestillatet.

n4 betegner antallet af forbrugte milliliter.

7.4. Korrektion af flygtige syrer

Volumenet 0,1 × n4 ml traekkes fra volumenet n ml af 0,1 M natriumhydroxid, der blev anvendt til titrering af destillatets surhedsgrad under bestemmelsen af de flygtige syrer.

15. INDHOLD AF IKKE-FLYGTIGE SYRER 1. PRINCIP

Indholdet af ikke-flygtige syrer bestemmes som forskellen mellem det totale syreindhold og indholdet af flygtige syrer.2. ANGIVELSE AF RESULTATER

Indholdet af ikke-flygtige syrer udtrykkes:- i milliaekvivalenter pp. liter- i gram vinsyre pp. liter.

16. VINSYRE 1. METODERNES PRINCIP

1.1. Referencemetode

Vinsyre, udfaeldet som druesur kalk, bestemmes gravimetrisk. Denne bestemmelse kan for sammenligning suppleres af en volumetrisk bestemmelse. Udfaeldningsbetingelser: pH, totalvolumen samt koncentrationerne af de udfaeldende ioner er af en saadan art, at der sker en fuldstaendig udfaeldning af druesur kalk, samtidig med at calciumtartrat D( ) forbliver oploest.

Er der tilsat metavinsyre til vinen, som goer udfaeldningen af druesur kalk ufuldstaendig, maa vinen foerst hydrolyseres.1.2. Almindelig metode

Vinsyren, som isoleres ved hjaelp af en anionbyttersoejle, maales kolorimetrisk i eluatet ved hjaelp af den roede farve, den danner med vanadinsyre. Dette eluat indeholder ogsaa maelkesyre og aeblesyre, som dog ikke forstyrrer analysen.2. REFERENCEMETODE

2.1. Gravimetrisk metode

2.1.1. Reagenser

2.1.1.1. Calciumacetatoploesning med et calciumindhold paa 10 g/l: - calciumcarbonat (CaCO3)25 g- eddikesyre (CH3COOH) (r20 = 1,05 g/ml)40 ml- vand til 1 l.

2.1.1.2. Krystalliseret druesur kalk (CaC4O6H4,4H2O):I et 400 ml baegerglas haeldes 20 ml af en L(+) vinsyreoploesning paa 5 g/l, 20 ml af en D( ) ammoniumtartratoploesning paa 6, 126 g/l og 6 ml af en calciumacetatoploesning med et calciumindhold paa 10 g/l (2.1.1.1).Man lader oploesningen bundfaelde i 2 timer, hvorefter bundfaldet opsamles paa et porcelaensfilter med poroesitet nr. 4, vaskes tre gange med ca. 30 ml destilleret vand og toerres i varmeskab ved 70 °C, indtil vaegten er konstant. Med de anvendte maengder reagens opnaas ca. 340 mg krystalliseret druesur kalk. Dette opbevares i en tilproppet flaske.

2.1.1.3. Faeldeoploesning (pH 4,75):- D( ) - vinsyre 122 mg- 25 % (v/v) ammoniumhydroxid- (r20 = 0,97 g/ml)

oploesning 0,3 ml- calciumacetatoploesning med et calciumindhold paa 10 g/l 8,8 ml- Vand til1 000 ml

D( ) vinsyren oploeses og der tilsaettes ammoniumhydroxid, hvorefter der fyldes op til ca. 900 ml. Derefter tilsaettes 8,8 ml calciumacetatoploesning (2.1.1.1), og efter blanding indstilles paa pH 4,75 med eddikesyre, og der fyldes op til 1 l.

Da druesur kalk er let oploesning i denne vaeske, maa der tilsaettes 5 mg druesur kalk pp. l, omrystes i 12 timer og filtreres.2.1.2. Fremgangsmaade

2.1.2.1. Vin, hvortil der ikke er tilsat metavinsyre

I et 600 ml baegerglas haeldes 500 ml faeldeoploesning og 10 ml vin. Der blandes, og bundfaeldningen igangsaettes ved at vaeggene i baegerglasset skrabes med enden af en glasspatel. Henstaar til bundfaeldning i 12 timer (1 nat).

Vaeske og bundfald overfoeres til et porcelaensfilter med poroesitet nr. 4, som er tareret og paasat en ren sugekolbe, idet der vakuumfiltreres. Baegerglasset, hvori udfaeldningen er foretaget, skylles med filtratet, saaledes at de sidste bundfaldspartikler skylles med.

Der toerres i varmeskab ved 70 °C, indtil vaegten er konstant, hvorefter der vejes. p er vaegten af druesur kalk, (CaC4O6H4,4H2O).2.1.2.2. Vine tilsat metavinsyre

Naar man har at goere med vin, der er tilsat metavinsyre, eller hvor man har mistanke om, at en saadan tilsaetning har fundet sted, foretages en hydrolyse af denne syre under foelgende betingelser:

I en konisk kolbe paa 50 ml haeldes 10 ml vin og 0,4 ml analyseren eddikesyre (CH3COOH,r20 = 1,05 g/ml). Kolben lukkes med en prop med draabefang, og indholdet koges i 30 minutter. Efter afkoeling overfoeres vaesken i den koniske kolbe til et baegerglas, kolben skylles to gange med 5 ml vand, og der fortsaettes som angivet under fremgangsmaaden ovenfor.

Metavinsyre regnes med som vinsyre i resultatet af bestemmelsen.2.1.3. Angivelse af resultater

Et molekyle druseur kalk svarer til et halvt molekyle af vinens L(+)-vinsyre

Vinsyreindholdet pp. liter vin, udtrykt i milliaekvivalenter, svarer til: 384,5 p

Det anfoeres med en decimal

Vinsyreindholdet pp. liter vin, udtrykt i g vinsyre, svarer til: 28,84 p

Det anfoeres med en decimal

Vinsyreindholdet pp. liter vin, udtrykt i g surt kaliumtartrat, svarer til: 36,15 p

Det anfoeres med en decimal.

2.2. Sammenlignende volumetrisk bestemmelse

2.2.1. Reagenser

2.2.1.2. Saltsyre (HCl) (r20 = 1,18 til 1,19 g/ml) fortyndet til 1 : 5 (v/v).

2.2.1.2. 0,05 M EDTA-oploesning: EDTA (dinatriumethyltendiamintetracetat (C10H14N2O8Na2, 2H2O) 18,61 gdestilleret vand til1 000 ml.

2.2.1.3. Natriumhydroxidoploesning 40 % (m/v):Natriumhydroxid (NaOH) 40 gdestilleret vand til 100 ml.

2.2.1.4. Komplexometrisk indikator (1 %) (m/m)2-hydroxy-1-(2-hydroxy-4-sulfo-1-naphthylazo)-3-naphthoesyre (C21H14N2O7S,3H2O) 1 gvandfri natriumsulfat (Na2SO4)100 g2.2.2. Fremgangsmaade

Efter vejning anbringes porcelaensfiltret med bundfaldet af druesur kalk paa sugekolben og bundfaldet oploeses i 10 ml fortyndet saltsyre (2.2.1.1). Porcelaensfiltret vaskes med 50 ml destilleret vand.

Der tilsaettes 5 ml 40 % natriumhydroxidoploesning (2.2.1.3) og ca. 30 mg indikator (2.2.1.4). Der titreres med 0,05 M EDTA-oploesning (2.2.1.2), og n angiver antallet af milliliter.2.2.3Angivelse af resultater

Vinsyreindholdet pp. liter vin, udtrykt i milliaekvivalenter, svarer til: 5 n

Det anfoeres med en decimal

Vinsyreindholdet pp. liter vin. udtrykt i g vinsyre, svarer til: 0,375 n

Det anfoeres med en decimal

Vinsyreindholdet pt. liter vin, udtrykt i g surt kaliumtartrat, svarer til: 0,470 n

Det anfoeres med en decimal.3. ALMINDELIG METODE

3.1. Reagenser

3.1.1. Til den indledende behandling af vinen

3.1.1.1. Eddikesyre (CH3COOH r20 = 1,05 g/ml) fortyndet til 30 % (v/v).

3.1.1.2. Staerkt basisk ionbytter (for eksempel Merck ionbytter III 20-50 mesh) paa acetatform. Der fremstilles en suspension af ionbytteren (ca. 100 g) i 200 ml 30 % eddikesyreoploesning

(3.1.1.1). Suspensionen henstaar i mindst et doegn inden anvendelsen. Ionbytteren opbevares i en 30 % eddikesyreoploesning til senere maalinger.

3.1.1.3. Eddikesyre CH3COOH (r20 = 1,05 g/ml) fortyndet til 0,5 % (v/v).

3.1.1.4. Natriumsulphatoploesning, 7,1 g pp. 100 ml (0,5 M)

71 g vandfrit natriumsulphat (Na2SO4) oploeses i destilleret vand, og der fyldes op til 1 000 ml med destilleret vand.3.1.2. Til bestemmelse af vinsyren

3.1.2.1. Natriumacetatoploesning (NaCH3COO), 27 % (m/v)

270 g vandfrit natriumacetat (NaCH3COO) oploeses i destilleret vand, og der fyldes op til 1 000 ml med vand.

3.1.2.2. Vanadinreagens

10 g ammoniummetavanadat (NH4VO3) oploeses i 150 ml 1M natriumhydroxidoploesning (3.1.2.10). Oploesningen overfoeres til en 500 ml maalekolbe. Der tilsaettes 200 ml 27 % natriumacetatoploesning (3.1.2.1), og der fyldes op til 500 ml med destilleret vand.

3.1.2.3. 1 M H2SO4-oploesning.

3.1.2.4. 0,5 M H2SO4-oploesning.

3.1.2.5. 0,05 M H2SO4-oploesning.

3.1.2.6. 0,05 M periodsyreoploesning

I en 1 000 ml maalekolbe haeldes 10,696 g natriumperiodat (NaI04), 50 ml 0,5 M svovlsyre (3.1.2.4), og der fyldes op til 1 000 ml med destilleret vand.

3.1.2.7. Glyceroloploesning 10 % (m/v)

I en 100 ml maalekolbe haeldes 10 g glycerol (C3H8O3). Der fyldes op til 100 ml med destilleret vand.

3.1.2.8. Natriumsulphatoploesning, 7,1 g pp. 100 ml (se 3.1.1.4).

3.1.2.9. Vinsyreoploesning 1 g/l

I en 500 ml maalekolbe haeldes 0,5 g vinsyre, 6,66 ml 1M natriumhydroxidoploesning(3.1.2.10), og der fyldes op til 500 ml med 7,1 % natriumsulphatoploesning (3.1.1.4).

3.1.2.10. 1M natriumhydroxidoploesning (NaOH).3.2. Apparatur

3.2.1. Glassoejle paa ca. 300 mm laengde og 10 til 11 mm indre diameter, forsynet med udloebshane.

3.2.2. Spektrofotometer til maaling af absorbans med en boelgelaengde paa 490 nm og kuvetter med en optisk transmissionslaengde paa 10 mm.3.3. FREMGANGSMAADE

3.3.1. Klargoering af ionbyttersoejlen

En glasuldsprop anbringes i glassoejlen over udloebshanen (3.2.1). Proppen vaedes med destilleret vand. I soejlen haeldes 10 ml af opslaemningen af ionbytter paa acetatform

(3.1.1.2). Lad ionbytteren sedimentere. En prop af glasuld anbringes paa den sedimenterede ionbytter (for at undgaa, at ionbytteren ved de efterfoelgende skylninger atter bringes i suspension).

Ionbytteren kan kun bruges een gang.3.3.2. Isolering af de organiske syrer

Med udloebshanen aaben lader man eddikesyren loebe ud, til den staar ca. 2 til 3 mm over den glasuldsprop, der ligger over ionbytteren.

Der haeldes 10 ml 0,5 % (3.1.1.3) eddikesyre paa, og man lader vaesken loebe ud til samme niveau som ved den foregaaende operation. Denne vaskeproces gentages fire gange.

Efter den sidste vask haeldes 10 ml vin eller most paa ionbytteren, medens udloebshanen er lukket. Vinen aftappes draabevis (1 draabepp. sekund i gennemsnit), indtil staar lige over ionbytteren. Der haeldes atter 10 ml 0,5 % eddikesyreoploesning (3.1.1.3) i kolonnen, og vaesken aftappes med samme hastighed som i den foregaaende operation. Der vaskes derefter paa samme maade syv gange med ca. 10 ml vand i hver operation. Ved den sidste vask lukkes hanen, naar vaesken staar lidt over den oeverste glasuldsprop.

Syrerne, der er tilbageholdt paa ionbytteren, elueres nu ved hjaelp af 7,1 % natriumsulphatoploesningen (3.1.1.4). Eluatet opsamles i en 100 ml maalekolbe, indtil man naar maerket.3.3.3. Bestemmelse af vinsyre

3.3.3.1. Vin, som ikke er tilsat metavinsyre

Til to koniske maalekolber, a og b, overfoeres 20 ml eluat.

Oploesningen i kolbe a bruges til bestemmelse, medens vinsyren i kolbe b destrueres af periodsyre, hvorefter oploesningen anvendes til bestemmelse af blindvaerdi.

Til kolbe a saettes:- 2 ml H2SO4 (3.1.2.3)- 5 ml H2SO4 0,05 M (3.1.2.5)- 1 ml 10 % glycerol (3.1.2.7).

Til kolbe b saettes:- 2 ml H2SO4 M (3.1.2.3)- 5 ml 0,05 M periodsyreoploesning (3.1.2.6).

Efter 15 minutter tilsaettes:- 1 ml 10 % glyceroloploesning (3.1.2.7) for at destruere overskud af periodsyre.

Herefter ventes to minutter.

Nu tilsaettes under omrystning 5 ml vanadinreagens (3.1.2.2), foerst i kolbe b og straks derefter i kolbe a. Et stopur startes, og kolbernes indhold haeldes i spektrofometrets kuvetter. Efter 90 sekunder maales absorbansen af vaesken fra kolbe a ved 490 nm (bestemmelse) i forhold til vaesken fra kolbe b (blind).

Hvis eluatet er for rigt paa vinsyre og absorbansen er for hoej, fortyndes eluatet med 7,1 % natriumsulphatoploesningen, og maalingen foretages paa den fortyndede oploesning.

3.3.3.2. Vin tilsat metavinsyre

Naar der er tale om vin tilsat metavinsyre, eller der er mistanke om saadan tilsaetning, gennemfoeres hydrolysen af denne syre som anfoert for referencemetoden.

Efter afkoeling overhaeldes kolbens indhold i toppen af ionbyttersoejlen, efterfulgt af skylning med vand (2 × 5 ml). Derefter fortsaettes som anvist ovenfor.

Metavinsyre medregnes som vinsyre ved beregning af maaleresultatet.3.3.4. Fastlaeggelse af kalibreringskurven

10, 20, 30, 40 og 50 ml af 1 g/l vinsyreoploesningen (3.1.2.9) haeldes i 100 ml maalekolber, og der fyldes op til 100 ml med 7,1 % natriumsulphatoploesningen (3.1.1.4). Koncentrationerne for disse oploesninger svarer til eluater fra vin med vinsyreindhold paa 1, 2, 3, 4 og 5 g/l.

I to koniske maalekolber, a og b, haeldes 20 ml af disse oploesninger, og der fortsaettes som anfoert overfor for vineluatet.

Den grafiske fremstilling af oploesningernes absorbans som funktion af vinsyreindholdet er en ret linje, som krummer let i naerheden af nulpunktet. Derfor maa denne del af kurven om noedvendigt yderligere fastlaegges ved at maale paa oploesninger med noejagtigt kendt indhold under 1,0 g/l.3.3.5. Angivelse af resultater

Den absorbans, der er maalt for eluatet, findes paa kalibreringskurven, og vinens tilsvarende indhold af vinsyre aflaeses i g/l.

Indholdet anfoeres med en decimal.

17. CITRONSYRE 1. METODENS PRINCIP

Citronsyre omdannes til oxalacetat og acetat i en reaktion katalyseret af citrat-lyase (CL):citrat oxalacetat + acetat

Under tilstedevaerelse af malat-dehydrogenase (MDH) og lactatdehydrogenase (LHD) reduceres oxalacetat og dets decarboxyleringsderivat, pyruvat, til L-malat og til L-lactat af det reducerede nicotinamid-adenin-dinucleotid (NADH):Oxalacetat + NADH + H+ L-malat + NAD+Pyruvat + NADH + H+ L-lactat + NAD+

Maengden af NADH, som er oxideret til NAD+ i disse reaktioner, er proportional med maengden af tilstedevaerende citrat. Oxidationen af NADH maales ved formindskelsen af stoffets absorbans ved boelgelaengden 340 nm.2. REAGENSER

2.1. Stoedpudeoploesning pH 7,8

(0,51 M glycyglycin; pH 7,8; Zn2+ : 0,6 · 10-3M) :7,13 glycylglycin oploeses i ca. 70 ml dobbeltdestilleret vand.

pH indstilles til 7,8 med ca. 13 ml 5 M natriumhydroxid (NaOH); der tilsaettes 10 ml zinkchloridoploesning (ZnCl2) (80 mg/10 mg) og fyldes op til 100 ml med dobbeltdestilleret vand.

Oploesningen er holdbar i mindst fire uger ved + 4 °C.

2.2. Oploesning af reduceret nicotinamid-adenin-dinucleotid (NADH), ca. 6 × 10-3 M: 30 mg NADH og 60 mg NaHCO3 oploeses i 6 ml dobbeltdestilleret vand.

2.3. Oploesning af malat-dehydrogenase/lactat-dehydrogenase (MDH/LDH), (0,5 mg MDH/ml; 2,5 mg LDH/ml): der fremstilles en blanding af 0,1 ml NDH (5 mg MDH/ml), 0,4 ml 3,2 M ammoniumsulphatoploesning og 0,5 ml LDH (5 mg/ml). Denne oploesning er holdbar i mindst et aar ved + 4 °C.

2.4. Citrat-lyase CL (5 mg protein/ml): 168 mg lyophilisat oploeses i 1 ml isvand. Oploesningen er holdbar i mindst en uge ved + 4 °C og i mindst fire uger i frosset tilstand.

Det anbefales forud for bestemmelsen at verificere enzymaktiviteten.

2.5. Polyvinylpolypyrolidon (PVPP).

Bemaerk: Alle reagenser, der er noedvendige til denne bestemmelse, findes i handelen.3. APPARATUR

3.1. Spektrofotometer, der tillader maalinger ved 340 nm, som er den baelgelaengde, hvor NADH har sin maksimale absorption.

I mangel heraf fotometer med diskontinuert spektrum, som tillader maalinger ved 334 nm eller ved 365 nm. Da der er tale om absolutte absorbansmaalinger (dvs., der bruges ikke kalibreringskurve, da der refereres til ekstinktionskoefficienten for NADH), er det noedvendigt, at apparatets boelgelaengdeskalaer og absorbansvisning kontrolleres.

3.2. Glaskuvetter med en optisk transmissionslaengde paa 1 cm eller engangskuvetter.

3.3. Mikropipetter, som goer det muligt at udtage fra 0,02 til 2 ml.

4. PROEVEFORBEREDELSE

Citratbestemmelsen foregaar i almindelighed direkte paa vinen uden forudgaaende affarvning og uden fortynding paa betingelse af, at indholdet af citronsyre er under 400 mg/l. Hvis ikke, fortyndes vinen, saa citratkoncentrationen ligger mellem 20 og 400 mg/l (svarende til en citratmaengde i proeven paa mellem 5 µg og 80 µg).

Er der tale om roedvin, som er rig paa phenolforbindelser, anbefales det forud at foretage en behandling med PVPP:

Ca. 0,2 g PVPP opslaemmes i vand, henstaar i 15 minutter og filtreres derefter paa et foldet filter.

Til 10 ml vin, anbragt i en konisk kolbe paa 50 ml tilsaettes den fugtige PVPP, som er taget fra filteret med en spatel. Der omroeres i to til tre minutter og filtreres.5. FREMGANGSMAADE

Med spektrofotometret indstillet paa boelgelaengden 340 nm maales absorbansen, idet der benyttes 1 cm kuvetter. Der maales i forhold til luft (ingen kuvette i straalegangen). Foelgende anbringes i to 1 cm kuvetter:

Reference

kuvette Proeve

kuvetteOploesning 2.1 1,00 ml 1,00 mlOploesning 2.2 0,10 ml 0,10 mlProeve ---- 0,20 mlDobbeltdestilleret vand 2,00 ml 1,80 mlOploesning 2.3 0,02 ml 0,02 ml

Der blandes, og efter ca. fem minutter, aflaeses absorbanserne af reference- og bestemmelsesoploesningerne (A1).

Der tilfoejes:Oploesning 2.4. 0,02 ml 0,02 ml

Der blandes; man afventer, at reaktionen er loebet til ende (ca. 5 min.), og aflaeser absorbanserne af reference- og proeveoploesningerne (A2).

Absorbansforskellene (A1 A2) for referencen og proeven beregnes.

Absorbansforskellen for referencen fratraekkes absorbansforskellen for proeven:DA = DAp DAR

Bemaerk: Den noedvendige tid for enzymernes virkning kan variere fra den ene proevemaengde til den anden, og ovennaevnte vaerdi er kun til orientering. Det anbefales at bestemme den for hver proevemaengde.6. ANGIVELSE AF RESULTATER

Indholdet af citronsyre angives i milligram pp. liter (mg/l) uden decimaler.6.1. Beregningsmaade

Koncentrationen i milligram pp. liter er givet ved den generelle formel:

V = volumen af forsoegsoploesningen i ml (her 3,14 ml)v = volumen af proeven i ml (her 0,2 ml)PM = molekylvaegten af det stof, som skal bestemmes (her vandfri citronsyre = 192,1)d = transmissionslaengden for kuvetten i cm (her 1 cm)e = absorptionskoefficienten for NADH ved 340 nm, e = 6,3 (mmol 1 · l · cm 1)

Man faar:C = 479 · DA

Er der sket en fortynding i forbindelse med proeveforberedelsen, multipliceres resultatet med fortyndingsfaktoren.

Bemaerk:ved 334 nm : C = 488 · A (e = 6,2 mmol 1· l · cm 1)ved 365 nm : C = 887 · A (e = 3,4 mmol 1· l · cm 1).6.2. Repeterbarhed (r) :

Indhold af citronsyre under 400 mg/l : r = 14 mg/lIndhold af citronsyre over 400 mg/l : r = 28 mg/l.6.3. Reproducerbarhed (R) :

Indhold af citronsyre under 400 mg/l : R = 39 mg/lIndhold af citronsyre over 400 mg/l : R = 65 mg/l.

18. MAELKESYRE 1. METODERNES PRINCIP

1.1. Referencemetode:

Ved tilstedevaerelse af nicotinamid-adenin-dinucleotid (NAD) oxideres al maelkesyre (L-lactat og D-lactat) til pyruvat i en reaktion, som katalyseres af L-lactat dehydrogenase (L-LDH) og D-lactat dehydrogenase (D-LDH).

Reaktionsligevaegten er forskudt i retning af lactat. Fjernelse af pyruvat fra reaktionsmiljoeet forskyder reaktionsligevaegten mod dannelsen af pyruvat.

Ved tilstedevaerelse af L-glutamat omdannes pyruvat til L-alanin, en reaktion, som katalyseres af glutamat-pyruvat-transaminase (GPT).(1) L-lactat + NAD+ pyruvat + NADH + H+(2) D-lactat + NAD+ pyruvat + NADH + H+(3) Pyruvat + L-glutamat L-alanin + -ketoglutarat

Dannelsen af NADH, maalt ved en foroegelse af absorbansen ved boelgelaengden 340 nm, er proportional med maengden af tilstedevaerende lactat.

Bemaerk:L-maelkesyre kan bestemmes individuelt ved anvendelse af reaktionerne (1) og (3).

D-maelkesyre kan bestemmes individuelt ved anvendelse af reaktionerne (2) og (3).1.2. Almindelig metode:

Maelkesyre, som er separeret paa en ionbyttersoejle, oxideres til ethanal og bestemmes kolorimetrisk med nitroprussiat og piperidin.2. REFERENCEMETODE

2.1. Reagenser

2.1.1. Stoedpudeoploesning pH 10 (glycylglycin 0,6 mol/l; L-glutamat 0,1 mol/l):

4,75 g glycylglycin og 0,88 g L-glutaminsyre oploeses i ca. 50 ml dobbeltdestilleret vand; pH indstilles til 10 med nogle milliliter 10 M natriumhydroxidoploesning, og der fyldes op til 60 ml med dobbeltdestilleret vand.

Oploesningen er holdbar i mindst tolv uger ved + 4 °C.

2.1.2. Oploesningen af nicotiamid-adenin-dinucleotid (NAD), ca. 40 10 3 M: 900 mg NAD oploeses i 30 ml dobbeltdestilleret vand. Oploesningen er holdbar i mindst fire uger ved + 4 °C.

2.1.3. Opslaemning af glutamat-pyruvat-transaminase (GPT), 20 mg/ml. Opslaemningen er holdbar i mindst et aar ved + 4 °C.

2.1.4 Opslaemning af L-lactat-dehydrogenase (L-LDH), 5 mg/ml. Opslaemningen er holdbar i mindst et aar ved + 4 °C.

2.1.5. Opslaemning af D-lactat-dehydrogenase (D-LDH), 5 mg/ml. Opslaemningen er holdbar i mindst et aar ved + 4 °C.

Det anbefales forud for bestemmelsen at foretage en kontrol af enzymaktiviteten.

Bemaerk: Alle de til bestemmelsen noedvendige reagenser findes i handelen.

2.2.Apparatur

2.2.1. Spektrofotometer, som tillader maallinger ved 340 nm, hvor NADH har sin maksimale absorption.

I mangel heraf fotometer med diskontinuert spektrum, som tillader maalinger ved 334 nm eller 365 nm.

Da der er tale om absolutte absorbansmaalinger (dvs., der bruges ikke kalibreringskurver) idet der refereres til ekstinktionskoefficienten for NADH, er det noedvendigt, at apparatets boelgelaengdeskalaer og absorbansvisning kontrolleres.

2.2.2. Glaskuvetter med 1 cm transmissionslaengde eller engangskuvetter.

2.2.3. Mikropipetter, som goer det muligt at udtage mellem 0,02 og 2 ml.2.3. Proeveforberedelse

Undgaa at beroere den del af glasapparaturet, som kommer i kontakt med reagenserne, med fingrene, idet dette vil kunne medfoere en foroegelse af indholdet af L-maelkesyre, som vil forvanske resultatet.

Stoedpudeoploesningen boer opvarmes til 20 til 25 °C forud for bestemmelsen.

Lactatbestemmelsen gennemfoeres almindeligvis direkte paa vinen uden forudgaaende affarvning og uden fortynding, hvis maekesyrekoncentrationen er under 100 mg/l. Saafremt maelkesyrekoncentrationen i vinen ligger mellem:100 mg/l og 1 g/l, fortyndes: 1 : 10 med dobbeltdestilleret vand1 g/l og 2,5 g/l, fortyndes 1 : 25 med dobbeltdestilleret vand2,5 g/l og 5 g/l, fortyndes 1 : 50 med dobbeltdestilleret vand.2.4. Fremgangsmaade

2.4.1. Bestemmelse af det totale indhold af maelkesyre

Med spektrofotometret indstillet paa boelgelaengden 340 nm foretages absorbansmaalingerne i kuvetter med 1 cm transmissionslaengde. Der maales i forhold til luft (ingen kuvette i straalegangen) eller i forhold til vand.

I kuvetterne med 1 cm transmissionslaengde anbringes:

Reference

kuvette Proeve

kuvetteOploesning 2.1.1 1,00 ml 1,00 mlOploesning 2.1.2 0,20 ml 0,20 mlDobbeltdestilleret vand 1,00 ml 0,80 mlOpslaemning 2.1.3 0,02 ml 0,02 mlProeve - 0,20 ml

Der blandes med en glas- eller plastspatel, og efter ca. 5 min., maales absorbansen af reference- og proeveoploesningerne (A1).

Der tilsaettes 0,02 ml af oploesning 2.1.4 og 0,05 ml af oploesning 2.1.5, homogeniseres, og det afventes, at reaktionen er loebet til ende (ca. 30 minutter), hvorefter absorbansen af reference- og proeveoploesningerne (A2) maales.

Man bestemmer absorbansforskellene (A2 A1) for reference- og proeveoploesningen.

Absorbansforskellen for referenceoploesningen fratraekkes absorbansforskellen for proeveoploesningen:

DA = DAP DAR2.4.2. Bestemmelse af L-maelkesyre og D-maelkesyre

Bestemmelsen af L-maelkesyre eller D-maelkesyre kan foretages individuelt under anvendelse af den fremgangsmaade, som er angivet for det totale indhold af maelkesyre, men idet der gaas frem paa foelgende maade efter bestemmelsen af A1:

Der tilsaettes 0,02 ml oploesning 2.1.4, homogeniseres, og det afventes, at reaktionen er loebet til ende (ca. 20 min.), hvorefter absorbansen af reference- og proeveoploesningerne (A2) maales.

Der tilsaettes 0,05 ml af oploesning 2.1.5, homogeniseres, og det afventes, at reaktionen er loebet til ende (ca. 30 min.), hvorefter absorbansen af reference- og proeveoploesningerne (A3) maales.

Man bestemmer absorbansforskellene (A2 A1) for L-maelkesyre og (A3 A2) for D-maelkesyre for henholdsvis reference- og proeveoploesningen.

Absorbansforskellen for referenceoploesningen fratraekkes absorbansforskellen for proeveoploesningen:

DA = D AP DAR

Bemaerk: Den noedvendige tid for enzymaktionen kan variere fra en proevemaengde til en anden, og ovennaevnte tidsangivelser er kun vejledende. Det anbefales at bestemme den for hver proevemaengde. Naar L-maelkesyre bestemmes alene, kan inkubationstiden efter tilsaetning af L-lactat-dehydrogenase nedsaettes til ti minutter.2.5. Angivelse af resultater

Maelkesyrekoncentrationen angives i gram pp. liter (g/l) med en decimal.

2.5.1. Beregningsmaade

Koncentrationen i gram pp. liter beregnes efter den generelle formel:hvorV = volumen af forsoegsproeven i ml (V = 2,24 ml for L-maelkesyre, V = 2,29 ml for D-maelkesyre og totalt indhold af maelkesyre)v = volumen af proeven i ml (her 0,2 ml)PM = molekylvaegten af det stof, som skal bestemmes (her DL-maelkesyre = 90,08)d = transmissionslaengden for kuvetten i cm (her 1 cm)e = absorptionskoefficienten for NADH (ved 340 nm): e= 6,3 (mmol 1 · l · cm 1)2.5.1.1. Totalt indhold af maelkesyre:

C = 0,164· DA

Er der foretaget en fortynding i forbindelse med proeveforberedelsen, multipliceres resultatet med fortyndingsfaktoren.

Bemaerk:Maaling ved 334 nm: C = 0,167 · DA (e = 6,2 mmol 1 · l · cm 1)Maaling ved 365 nm: C = 0,303 · DA (e = 3,4 mmol 1 · l · cm 1)

2.5.1.2. L-maelkesyre:

C = 0,160 · DA

Er der foretaget en fortynding i forbindelse med proeveforberedelsen, multipliceres resultatet med fortyndingsfaktoren.

Bemaerk:Maaling ved 334 nm : C = 0,163 · DA (e = 6,2 mmol 1 · l · cm 1)Maaling ved 365 nm : C = 0,297 · DA (e = 3,4 mmol 1· l · cm 1)2.5.2. Repeterbarhed (r)

r = 0,02 + 0,07 xi g/l

xi = maelkesyrekoncentrationen i proeven i g/l.2.5.3. Reproducerbarhed (R)

R = 0,05 + 0,125 xi g/l

xi = maelkesyrekoncentrationen i proeven i g/l.3. ALMINDELIG METODE

3.1.1. Indledende behandling af vinen

Der henvises til kapitel »Vinsyre«, almindelig metode, 3.1.1.3.1.2. Bestemmelse af maelkesyre

3.1.2.1. 0,1 M oploesning af cerium (IV) sulphat i 0,35 M svovlsyre:

40,431 g ceriumsulphat (CE(SO4)2, 4H2O) oploeses koldt i 350 ml 1 M svovlsyreoploesning, som er noejagtigt indstillet (3.1.2.4). Der fyldes op til 1 000 ml med destilleret vand.

3.1.2.2. 2,5 M natriumhydroxid (NaOH).

3.1.2.3. 1 M svovlsyre (H2SO4).

3.1.2.5. Oploesning af natriumnitroprussid (Na2 (Fe (CN)5NO, 2H2O), 2 % (m/v).

Flasken opbevares omhyggeligt tillukket og i moerke. Oploesningens holdbarhed: otte dage.

3.1.2.6. Piperidinoploesning (C5H11N), 10 % (v/v).

3.1.2.7. 1 M maelkesyreoploesning.

100 ml maelkesyre (C3H6O3) oploeses i 400 ml vand. Oploesningen anbringes i inddampningsskaal og varmes paa kogende vandbad i 4 timer, idet der ind imellem fyldes op med destilleret vand. Efter afkoeling fyldes op til 1 liter. Maelkesyren titreres paa 10 ml af denne oploesning med en 1 M natriumhydroxidoploesning (3.1.2.8). Oploesningen indstilles til 1 M maelkesyre (90 g).

3.1.2.8. 1 M natriumhydroxidoploesning (NaOH).

3.2. Apparatur

3.2.1. Glassoejle paa ca. 300 mm laengde og 10 til 11 mm indre diameter, forsynet med udloebshane.

3.2.2. Vandbad indstillet til 65 °C.

3.2.3. Spektrofotometer, der tillader maaling af absorbans ved en boelgelaengde paa 570 nm, og kuvetter med en optisk transmissionslaengde paa 1 cm.3.3. Fremgangsmaade

3.3.1. Klargoering af ionbyttersoejlen

Der henvises til kapitel »Vinsyre«, almindelig metode, 3.3.1.3.3.2. Isolering af de organiske syrer.

Der henvises til kapitel »Vinsyre«, almindelig metode, 3.3.2.3.3.3. Bestemmelse af maelkesyre

10 ml eluat anbringes i et 50 ml reagensglas med slibprop. Der tilsaettes 10 ml ceriumsulphatoploesning (3.1.2.1), og omrystes. Roeret anbringes i vandbad paa 65 °C i noejagtigt 10 min. Ved neddykningen fjernes proppen i nogle sekunder for at udlinge det tryk, der opstaar ved opvarmningen, og derefter lukkes roeret hermetisk, saa der ikke sker udslip af den dannede ethanal. Reagensglasset tages op og afkoeles under rindende vand, til man naar en temperatur naer 20 °C, hvorefter der tilsaettes 5 ml 2,5 M natriumhydroxidoploesning (3.1.2.2). Der blandes og filtreres.

15 ml filtrat udtages og haeldes i en 50 ml kolbe med slibprop, hvori forinden er haeldt en homogen blanding af 5 ml 27 % natriumacetatoploesning (3.1.2.3) og 2 ml 1 M svovlsyre (3.1.2.4). Der tilsaettes 5 ml natriumnitroprussiatoploesning (3.1.2.5), blandes, derefter tilsaettes 5 ml piperidinoploesning (3.1.2.6). Der blandes hurtigt, op oploesningen haeldes straks i spektrofotometrets kuvette. Den opstaaede farvning, som varierer fra groen til violet, maales (570 nm) i forhold til luft (ingen kuvette i straalegangen). Den oeges og mindskes derefter hurtigt.

Udviklingen i den tilsvarende absorbans foelges, og som endelig vaerdi vaelges den hoejeste vaerdi.

Hvis eluatet er for rigt paa maelkesyre, og absorbansen er for hoej, fortyndes eluatet med en 7,1 % natriumsulphatoploesning (3.1.1), hvorefter maalingen foretages med den fortyndede oploesning.3.3.4. Fastlaeggelse af kalibreringskurven

10 ml 1 M maelkesyreoploesning (3.1.2.7) og 10 ml 1 M natriumhydroxid i titreret oploesning (3.1.2.8) haeldes i en 1 000 ml kolbe, og der fyldes op til maerket med 7,1 % natriumsulphatoploesningen. Heraf udtages 5, 10, 15, 20 og 25 ml, som haeldes i 100 ml kolber. Der fyldes op til maerket med 7,1 % natriumsulphatoploesningen (3.1.1). Der udtages 10 ml af de saaledes fremstillede oploesninger, og for hver af dem bestemmes absorbansen ved hjaelp af den fremgangsmaade, der er anfoert i 3.3.3 for eluat.

Disse oploesninger svarer til eluat fremstillet ud fra vin, der indeholder 0,45- 0,9- 1,35- 1,80 og 2,25 g/l maelkesyre.

Den grafiske fremstilling af disse oploesningers absorbans som funktion af indholdet af maelkesyre er en ret linje.

3.4. Angivelse af resultater

Den absorbans, der er maalt for eluatet, findes paa kalibreringskurven, og vinens tilsvarende indhold af maelkesyre aflaeses i g/l.

Dette indhold anfoeres med én decimal.

Bemaerk: Vin, som indeholder over 250 mg/l svovldioxid, kan have et indhold af ethanalsulphonsyre, som regnes som maelkesyre. I saa fald boer maaleresultatet korrigeres ved hjaelp af det resultat, der opnaas ved foelgende yderligere operation: 15 ml eluat blandes i et reagensglas med slibprop med 5 ml 27 % natriumacetat (3.1.2.3) og 2 ml 0,0775 M H2SO4 (77,5 ml 1 M H2SO4 fyldes op til 100 ml med destilleret vand). Som det var tilfaeldet ved bestemmelse af maelkesyre tilsaettes 5 ml 2 % natriumnitroprussiat (3.1.2.5) og 5 ml 10 % piperidon (3.1.2.6). Efter blanding maales absorbansen under de betingelser, der er beskrevet for bestemmelse af maelkesyre. Denne absorbans overfoeres til kalibreringskurven, saa man faar den tilsyneladende vaerdi B af maelkesyre i g/l, som skyldes ethanalsulphonsyren. Naar L2 er vinens tilsyneladende indhold af maelkesyre i g/l, faas det virkelige indhold L af maelkesyre saaledes:

L = L2 B · 0,4 (i g/l).

19. L-AEBLESYRE 1. METODENS PRINCIP

Ved tilstedevaerelse af nicotinamid-adenin-dinucleotid (NAD) oxideres L-aeblesyre (L-malat) til oxalacetat i en reaktion, som katalyseres af L-malat-dehydrogenase (L-MDH).

Reaktionsligevaegten er forskudt i retning af malat. Fjernelse af oxalacetat fra reaktionsmiljoeet forskyder ligevaegten i retning af dannelse af oxalacetat. Ved tilstedevaerelse af L-glutamat omdannes oxalacetat til L-aspartat, en reaktion, som katalyseres af glutamat-oxalacetat-transaminase (GOT).

(1) L-malat + NAD+ oxalacetat + NADH + H+

(2) Oxalacetat + L-glutamat L-aspartat + a ketoglutarat

Dannelsen af NADH maalt ved foroegelsen af absorbansen ved boelgelaengden 340 nm, er proportional med maengden af L-malat, som er til stede.2. REAGENSER

2.1. Stoedpudeoploesning pH 10

(0,60 M glycylglycin, 0,1 M L-glutamat):

4,75 g glycylglycin og 0,88 g L-glutaminsyre oploeses i ca. 50 ml dobbeltdestilleret vand. pH indstilles til 10 med ca. 4,6 ml 10 M natriumhydroxidoploesning, og der fyldes op til 60 ml med dobbeltdestilleret vand.Oploesningen er holdbar i mindst tolv uger ved + 4 °C.

2.2. Oploesning af ca. 47 · 10 3 M nicotinamid-adenin-dinucleotid (NAD): 420 mg NAD oploeses i 12 ml dobbeltdestilleret vand. Oploesningen er holdbar i mindst fire uger ved + 4 °C.

2.3. Opslaemning af glutamat-oxalacetat-transaminase (GOT), 2 mg/ml. Opslaemningen er holdbar i mindst et aar ved + 4 °C.

2.4. Oploesning af L-malat-dehydrogenase (L-MDH), 5 mg/ml. Oploesningen er holdbar i mindst et aar ved + 4 °C.

Bemaerk: Alle til bestemmelsen noedvendige reagenser findes i handelen.3. APPARATUR

3.1. Spektrofotometer, som tillader maalinger ved 340 nm, hvor NADH sin maksimale absorption.I mangel heraf fotometer med diskontinuert spektrum, som tillader maalinger ved 334 nm eller 365 nm.

Da der er tale om absolutte absorbansmaalinger (dvs., der anvendes ikke kalibreringskurve) (intet kalibreringsomraade, idet der refereres til ekstinktionskoefficienten for NADH), er det noedvendigt, at apparatets boelgelaengdeskala og absorbansvisning kontrolleres.

3.2. Glaskuvetter med 1 cm transmissionslaengde eller engangskuvetter.

3.3. Mikropipetter, som goer det muligt at udtage mellem 0,01 og 2 ml.4. PROEVEFORBEREDELSE

Bestemmelsen af L-malat foretages almindeligvis direkte paa vinen uden forudgaaende affarvning og uden fortynding, saafremt indeholdet af L-aeblesyre er under 350 mg/l

(maalinger ved 365 nm). Hvis ikke, foretages en fortynding af vinen med dobbeltdestilleret vand, saaledes at koncentrationen af L-malat befinder sig mellem 30 og 350 mg/l (maengden af L-malat i forsoegsproeven ligger mellem 3 og 35 µg).

Er koncentrationen af malat i vinen under 30 mg/l, kan volumen af forsoegsproeven foroeges til 1 ml. I saa fald mindskes volumen af det vand, som skal tilsaettes, saa det totale volumen bliver det samme i de to kuvetter.5. FREMGANGSMAADE

Med spektrofotometret indstillet paa boelgelaengden 340 nm foretages absorbansmaalingerne i kuvetter med 1 cm transmissionslaengde, der maales i forhold til luft (ingen kuvette i straalegangen eller i forhold til vand.

I kuvetterne med 1 cm transmissionslaengde anbringes:

Reference

kuvette Proeve

kuvetteOploesning 2.1 1,00 ml 1,00 mlOploesning 2.2. 0,20 ml 0,20 mlDobbeltdestilleret vand 1,00 ml 0,90 mlOpslaemning 2.3 0,01 ml 0,01 mlProeve - 0,10 ml

Der blandes, og efter ca. 3 min. maales absorbansen af reference- og proeveoploesningerne (A1).

Der tilsaettes:Oploesning 2.4 0,01 ml 0,01 ml

Der blandes, og man afventer, af reaktionen er loebet til ende (ca. 5 til 10 minutter), og maaler absorbansen af reference- og bestemmelsesoploesningerne (A2).

Man bestemmer absorbansforskellene (A2 A1) for reference- og proeveoploesningen.

Absorbansforskellen for referenceoploesningen fratraekkes absorbansforskellen for proeveoploesningen

DA = DAP DAR

Bemaerk: Den noedvendige tid for enzymaktionen kan variere fra en proevemaengde til en anden, og ovennaevnte tidsangivelser er kun vejledende. Det anbefales at bestemme den for hver proevemaengde.6. ANGIVELSE AF RESULTATER

Koncentrationen af L-aeblesyre angives i gram pp. liter (g/l) med én decimal.6.1. Beregningsmaade

Koncentrationen i gram pp. liter beregnes efter den generelle formel:hvorV = volumen af forsoegsmaengden i ml (her 2,22 ml)v = volumen af proeven i ml (her 0,1 ml)PM = molekylvaegten af det stof, som skal bestemmes (her L-aeblesyre = 134,09)d = transmissionslaengden for kuvetten i cm (her 1 cm)

e = absorptionskoefficienten for NADH, ved 340 nme = 6,3 (mmol 1 · l · cm 1).

For L-malat faas:C = 0,473 · DA g/l

Er der foretaget en fortynding i forbindelse med proeveforberedelsen, multipliceres resultatet med fortyndingsfaktoren.

Bemaerk:Maaling ved 334 nm: C = 0,482 · A

Maaling ved 365 nm: C = 0,876 · A6.2. Repeterbarhed (r)

r = 0,03 + 0,034 xi.

xi = aeblesyrekoncentrationen i proeven i g/l.6.3. Reproducerbarhed (R)

R = 0,05 + 0,071 xi.

xi = aeblesyrekoncentrationen i proeven i g/l.

20. D-AEBLESYRE (enzymatisk metode) TESTSAET TIL CA. 30 BESTEMMELSER1. METODENS PRINCIP

Under tilstedevaerelse af D-malat-dehydrogenase-decarboxyl (D-MDH) oxideres D-aeblesyre (D-malat) til oxylacetat ved hjaelp af nicotinamid-adenin-dinucleotid (NAD). Den dannede oxalacetat omdannes til pyruvat og kulsyre.

D-malat + NAD+ + pyruvat + CO2 + NADH + H+

Dannelsen af NADH, som maales ved foroegelse af absorbansen ved boelgelaengden 340 eller ved 334 og 365 nm, er proportional med den maengde D-malat, der er til stede.2. TESTSAETS SAMMENSAETNING

a) Flaske 1, som indeholder ca. 30 ml stoedpudeoploesning Hepes 4-(2-hydroxyethyl)-1-piperazinethan-svovlsyre), pH = 9,0, og stabilisatorer.b) Flaske 2, som indeholder ca. 210 mg lyophilisat-NAD.c) Tre flasker 3, som indeholder D-MDH-lyophilisat, hver paa ca. 8 U.2.1. Fremstilling af oploesninger

2.1.1. Indholdet af flaske 1 anvendes uden fortynding. Oploesningen bringes til en temperatur paa 20 til 25 °C inden brugen.

2.1.2. Indholdet af flaske 2 oploeses i 4 ml dobbeltdestilleret vand.

2.1.3. Indholdet af en af flaskerne 3 oploeses i 0,6 ml dobbeltdestilleret vand. Oploesningen bringes til en temperatur paa 20 til 25 °C inden brugen.2.2. Oploesningernes stabilitet

Indholdet af flaske 1 kan opbevares mindst et aar ved + 4 °C.Oploesning 2.1.2 kan opbevares ca. tre uger ved + 4 °C og to maaneder ved 20 °C.Oploesning 2.1.3 kan opbevares fem dage ved + 4 °C.3. APPARATUR

3.1. Spektrofotometer, hvormed der kan foretages maalinger ved 340 nm, som er absorptionsmaksimum for NADH og NADPH.Hvis dette ikke er muligt, bruges et fotometer med diskontinuert spektrum, hvormed der kan foretages maalinger ved 334 nm og 365 nm.

3.2. Glaskuvetter med en transmissionslaengde paa 1 cm eller kuvetter til engangsbrug.

3.3. Mikropipetter, hvormed der kan udtages maengder paa 0,01 til 0.2 ml.4. PROEVEFORBEREDELSE

Maengden af D-malat i kuvetten skal vaere paa 2 til 5 µg. Proeveoploesningen fortyndes derfor saaledes, at malatkoncentrationen er paa 0,02 til 0,5 g/l, henholdsvis 0,02 til 0,3 g/l.

Hvis absorptionsforskellen er A < 0,100, kan proevemaengden oeges op til 1,80 ml, med tilsvarende formindskelsee af den maengde vand, der skal tilsaettes, saaledes at de samlede maengder er de samme i de to kuvetter (analyseproeve og referenceproeve).

5. FREMGANGSMAADE

Temperatur: 20 til 25 °CTestvolumen: 2,95 ml

Der maales over for luft (ingen kuvette i straalegangen) eller over for vand.

Vaeske, der anbringes i kuvetterneReferencekuvetteProevekuvetteOploesning 2.1.11,00 ml1,00 mlOploesning 2.1.20,10 ml0,10 mlDobbeltdestilleret vand1,80 ml1,70 mlProeve 0,10 mlDer blandes. Efter ca. 6 min. aflaeses oploesningernes absorbanser (A1). Reaktionen udloeses ved tilsaetning af:Oploesning 2.1.30,05 ml0,05 mlDer blandes. Efter at reaktionen er afsluttet (ca. 20 min.), aflaeses oploesningernes absorbanser (A2).

Forskellene i absorbans (A2 A1) bestemmes for reference- og proeveoploesningen. Absorbansforskellen for referenceoploesningen traekkes fra den tilsvarende forskel for proeveoploesningen.D A = D Ap D AR6. ANGIVELSE AF RESULTATER

Koncentrationen af D-aeblesyre angives i gram pp. liter (g/l) med én decimal.6.1. Beregningsmaade

Den generelle formel til beregning af koncentrationerne er:hvorV = testvolumen (ml)v = analysevolumen (ml)PM = molekylevaegt af det stof, der skal bestemmesd = kuvettens tykkelse (cm)e = absorptionskoefficient for NADH:

Hg 340 nm = 6,3 (mmol 1 · l · cm 1)Hg 334 nm = 6,18 (mmol 1 · l · cm 1)Hg 365 nm = 3,4 (mmol 1 · l · cm 1)

For D-malat faas saaledesHvis der er foretaget en fortynding i forbindelse med fremstillingen af proeven, multipliceres resultatet med fortyndingsfaktoren F.

6.2. Repeterbarhed (r)

r = 0,05 xi

xi = koncentrationen af D-aeblesyre i g/l.6.3. Reproducerbarhed

R = 0,1 × xi

xi = koncentrationen af D-aeblesyre i g/l.

21. TOTALT INDHOLD AF AEBLESYRE SAEDVANLIG METODE1. METODENS PRINCIP

AEblesyren, der isoleres ved hjaelp af en anionbyttersoejle, bestemmes kolorimetrisk i eluatet ved at maale den gule farve, den danner chromotropsyre ved tilstedevaerelse af 96 % svovlsyre. Korrektion for interfererende stoffer foretages ved at bestemme den absorbans, som opnaas ved reaktion med chromotropsyre og 86 % svovlsyre (aeblesyre reagerer ikke med chromotropsyre ved denne syrestyrke). Denne absorbans traekkes fra absorbansen, der opnaas ved anvendelse af 96 % svovlsyre.2. APPARATUR

2.1. Glassoejle paa ca. 250 mm laengde og 35 mm indre diameter, forsynet med udloebshane.

2.2. Glassoejle paa ca. 300 mm laengde og 10 til 11 mm indre diameter forsynet med udloebshane.

2.3. Vandbad indstillet til 100 °C.

2.4. Spektrofotometer, som tillader absorbansmaalinger ved en boelgelaengde paa 420 nm med kuvetter med transmissionslaengde paa 10 mm.3. REAGENSER

3.1. Staerkt basisk anionbytter (f.eks. Merck III).

3.2. 5 % natriumhydroxid (m/v).

3.3. 30 % eddikesyre (m/v).

3.4. 0,5 % eddikesyre (m/v).

3.5. 10 % oploesning af natriumsulphat (NA2SO4) m/v).

3.6. 95 til 97 % koncentreret svovlsyre (m/m).

3.7. 86 % svovlsyre (m/m).

3.8. 5 % oploesning af chromotropsyre (m/v).

Tilberedes umiddelbart foer hver bestemmelse ved at oploese 500 mg natriumchromotropat (C10H6Na2O8S2, 2H2O) i 10 ml destilleret vand.

3.9. Oploesning af DL-aeblesyre, 0,5 g/l.

250 mg/l aeblesyre (C4H6O5) oploeses i en maengde 10 % oploesning af natriumsulphat (3.5), som er tilstraekkelig til at give 500 ml.4. FREMGANGSMAADE

4.1. Klargoering af ionbytteren

En glasuldsprop, der er fugtet med destilleret vand, anbringes i glassoejlen paa 35×250 mm over udloebshanen. I soejlen haeldes ionbytteren, der er opslaemmet i vand, saaledes at der er ca. 50 mm fri oven over ionbytterens overflade. Efter skylning med 1 000 ml destilleret vand fyldes soejlen med 5 % natriumhydroxidoploesningen, og man lader vaesken loebe indtil den staar ca. 2 til 3 mm over ionbytterens overflade. Denne proces gentages to gange, og man lader vaesken henstaa i kontakt med ionbytteren i mindst 24 timer inden anvendelsen. Derefter opbevares ionbytteren i 30 % eddikesyre med henblik paa senere bestemmelser.4.2.Klargoering af ionbyttersoejlen

En glasuldsprop anbringes i glassoejlen paa 11 × 300 mm over udloebshanen. I soejlen haeldes ionbytteren, der er klargjort som beskrevet i 4.1 til en hoejde paa 10 cm. Hanen aabnes, og man lader den 30 % eddikesyreoploesning loebe ud, indtil den staar ca. 2 til 3 mm over ionbytterens overflade. Derefter skylles ionbytteren med 50 ml 0,5 % eddikesyreoploesning.4.3. Isolering af DL-aeblesyre

10 ml vin eller most haeldes paa ionbytteren, der er klargjort som beskrevet i 4.2 Vinen aftappes draabevis (1 draabe pp. sekund i gennemsnit), indtil vaesken staar ca. 2 til 3 mm over ionbytterens overflade. Soejlen skylles foerst med ca. 50 ml 0,5 % eddikesyreoploesning og derefter med 50 ml destilleret vand; disse vaesker aftappes med samme hastighed som vinen.

De paa ionbytteren fastsiddende syrer udvaskes nu ved hjaelp af 10 % natriumsulphatoploesningen med samme hastighed som i det foregaaende (1 draabe pp. sekund). Eluatet opsamles i en 100 ml maalekolbe, indtil man naar maerket.

Ionbytteren kan regenereres som beskrevet i 4.1.

4.4.Bestemmelse af aeblesyre

Der bruges to 30 ml reagenglas med bred aabning og slibprop, »A« og »B«. I hvert reagensglas haeldes 1,0 ml eluat og 1,0 ml 5 % chromotropsyre. I roer »A« tilsaettes 10,0 ml 86 % svovlsyre(reference) og i roer »B« 10,0 ml 96 % svovlsyre (proeve). Glassene lukkes, og der omrystes for at opnaa fuld homogenitet, uden at proppens slib bliver fugtigt. Glassene neddykkes i noejagtig 10 minutter i et vandbad, der i forvejen er bragt i kraftig kogning. Glassene afkoeles til 20 °C i moerke. Noejagtig 90 min. efter afkoelingens paabegyndelse maales glas »B« 's absorbans i forhold til referencen (glas »A«) ved en boelgelaendge paa 420 nm i kuvetterne med 1 cm transmissionslaengde.4.5. Fastlaeggelse af kalibreringskurven

Der udtages 5, 10, 15 og 20 ml af aeblesyreoploesningen paa 0,5 g/l, og de haeldes i 50 ml maalekolber. Der fyldes op til maerket med 10 % natriumsulphatoploesning.

De saaledes fremstillede oploesninger svarer til de eluater, der er fremstillet med vin, der indeholder 0,5, 1,0, 1,5 og 2,0 g DL-aeblesyre pp. liter.

Der fortsaettes som anfoert under 4.4.

Den grafiske afbildning af disse oploesningers absorbans som funktion af det tilsvarende indhold af aeblesyre, udgoer en ret linje, der gaar gennem nulpunktet.

Da farvningens intensitet i hoej grad afhaenger af koncentrationen af svovlsyre, er det noedvendigt at kontrollere kalibreringskurven for mindst 1 punkts vedkommende i forbindelse med hver serie maalinger for at paavise en eventuel aendring af svolvsyrens koncentration.

5. ANGIVELSE AF RESULTATER

Den absorbans, der er maalt for eluatet, findes paa kalibreringskurven, og det tilsvarende indhold af DL-aeblesyrepp. liter aflaeses. Dette indhold angives med én decimal. Repeterbarhed

indhold < 2 g/l: r = 0,1 g/lindhold > 2 g/l: r = 0,2 g/l. Reproducerbarhed

R = 0,3 g/l.

22. SORBINSYRE 1. METODERNES PRINCIP

1.1. Ultraviolet absorptionsspektrofotometri

Sorbinsyre (trans, trans 2,4-hexadiensyre), som er isoleret ved vanddampdestillation, bestemmes i vindestillat ved ultraviolet absorptionsspektrofotometri. Substanser, der interfererer paa absorptionsmaalingen i den ultraviolette del af spektret, fjernes ved at goere destillatet let alkoholisk med en calciumhydroxidoploesning og inddampe til toerhed. Indhold paa under 20 mg/l skal verificeres ved identifikation ved tyndtlagskromatografi (foelsomhed: 1 mg/l).1.2. Gaskromatografi

Sorbinsyre, som er ekstraheret i ethylether, bestemmes ved gaskromatografi ved hjaelp af intern standard.1.3. Tyndtlagskromatografi

Sorbinsyre, som er ekstraheret i ethylether, separeres ved tyndtlagskromatografi, og koncentrationen bedoemmes semikvantitativt.2. ULTRAVIOLET ABSORPTIONSSPEKTROFOTOMETRI

2.1. Reagenser

2.1.1. Krystalliseret vinsyre (C4H6O6).

2.1.2. Oploesning af ca. 0,02 M calciumhydroxid (Ca(OH)2).

2.1.3. Kobbersulphatoploesning (II), 50 mg/l:

Analyseren krystalliseret kobbersulphat (II) CuSO4, 5H2O) 50 mg

Analyseren svovlsyre (H2SO4) (20 til 1,85 g/ml) 0,1 ml

Vand til 1 000 ml

2.1.4. Standardoploesning af sorbinsyre, 20 mg/l:

20 mg sorbinsyre (C6H8O2) oploeses i ca. 2 ml 0,1 M natriumhydroxidoploesning. Oploesningen haeldes i 1 000 ml maalekolbe, og der fyldes op til maerket med vand. Man kan ogsaa oploese 26,8 mg kaliumsorbat (C6H7KO2) i vand og fylde op til 1 000 ml med vand.2.2. Apparatur

2.2.1. Apparat til vanddampdestillation (se kapitlet »Flygtige syrer«).

2.2.2. Vandbad paa 100° C.

2.2.3. Spektrofotometer, der tillader maalinger ved en boelgelaengde paa 256 nm med kvartskuvetter med 1 cm transmissionslaengde.

2.3. Fremgangsmaade2.3.1.Destillation

I vanddampdestillationsapparatets destillationskolbe anbringes 10 ml vin, og der tilsaettes 1 til 2 g vinsyre (2.1.1). 250 ml destillat opsamles.2.3.2.Kalibreringskurve

Ved hjaelp af fortynding med vand ud fra standardoploesningen (2.1.3) fremstilles fire fortyndede standardoploesninger med henholdsvis 0,5 - 1 - 2,5 og 5 mg sorbinsyre pp. liter. Deres respektive absorbans maales ved hjaelp af spektrofotometret ved en boelgelaengde paa 256 nm i forhold til destilleret vand. De fundne absorbanser indtegnes paa millimeterpapir som funktion af oploesningernes koncentration. Den fremkomne kurve er lineaer.2.3.3. Bestemmelse

5 ml destillat anbringes i en inddampningsskaal med en diameter paa 55 mm. Der tilsaettes 1 ml calciumhydroxidoploesning (2.1.2). Der inddampes til toerhed paa kogende vandbad.

Remanensen oploeses i nogle milliliter destilleret vand, og overfoeres kvantitativt i en 20 ml maalekolbe. Der fyldes op til maerket med vand fra skylningen. Absorbansen maales ved 256 nm ved spektrofotometri over for en referenceoploesning, der er fremstillet ved til 1 ml calciumhydroxidoploesning (2.1.2) at fylde op med vand til 20 ml.

Vaerdien af den maalte absorbans findes paa den retlinede kalibreringskurve, og den tilsvarende koncentration C af sorbinsyre i oploesningen aflaeses.

Bemaerk: I gaengs praksis kan inddampningen undlades. Absorbansmaalingen foretages direkte paa destillatet, der er fortyndet i forholdet 1 : 4 med destilleret vand.2.4. Angivelse af resultater

2.4.1. Beregningsmetode

Koncentrationen af sorbinsyre i vinen i mg/l er lig med:100 · C

C = koncentrationen af sorbinsyre i oploesningen maalt ved spektrofotometri og angivet i mg/l.3. GASKROMATOGRAFI

3.1. Reagenser

3.1.1. Ethylether ((C2H5)2O) destilleret lige inden anvendelsen.

3.1.2. Oploesning af intern standard: oploesning af undekansyre (C11H22O2) i ethanal, 95 % vol., 1 g/l.

3.1.3. Vandig oploesning af svovlsyre (H2SO4) (r20 = 1,84 g/ml) fortyndet 1 : 3 (v/v).3.2. Apparatur

3.2.1. Gaskromatograf udstyret med flammeionisationsdetektor og soejle af rustfrit staal (4 m × 1/8 tomme), som forinden er behandlet med dimethyldichlorsilan og pakket med stationaer fase i form af en blanding af diethylenglycolsuccinat (5 %) og fosforsyre (1 %) (DEGS- H3PO4) eller en blanding af diethylenglycoladipat (7 %) og fosforsyre (1 %) (DEGA - H3PO4) bundet til Gaschrom Q80 - 100 mesh.

Behandlingen med dimethyldichlorsilan (DMDCS) foretages ved at lade en oploesning paa 2 til 3 g DMDCS i toluen stroemme gennem soejlen. Soejlen skylles straks herefter med methanol. Derefter lader man en stroem af nitrogen, saa en stroem af hexan og paa ny en stroem af nitrogen stroemme gennem soejlen. Denne er nu klar til at blive pakket.

Betingelserne er under kromatograferingen foelgende:Ovntemperatur: 175° CInjektor- og detektortemperatur: 230° C

Baeregas: kvaelstof (flow 20 ml/min.).

3.2.2. Mikrosproejte, 10 mikroliter, graddelt i 0,1 mikroliter.

Bemaerk: andre former for soejler kan anvendes, som giver en god adskillelse, isaer kapillaersoejler (f. eks. FFAP). Den beskrevne metode er givet som eksempel.3.3. Fremgangsmaade

3.3.1. Proeveforberedelse

I et reagensglas med et rumfang paa ca. 40 ml, forsynet med slibprop, haeldes 20 ml vin, der tilsaettes 2 ml oploesning af den interne standard (3.1.2) og 1 ml fortyndet svovlsyreoploesning (3.1.3).

Efter kraftig omrystning tilsaettes til glassets indhold 10 ml ethylether (3.1.1). Sorbinsyren ekstraheres over paa den organiske fase ved omrystning af roeret i 5 min. Derefter lader man faserne skille.3.3.2. Fremstilling af standardoploesning

Der vaelges en vin, hvis kromatogram af etherekstraktet ikke viser nogen top svarende til eluering af sorbinsyre. Vinen tilsaettes sorbinsyre til en koncentration paa 100 mg/l. 20 ml af den saaledes fremstillede proeve behandles efter anvisningerne i 3.3.1.3.3.3. Kromatografi

Ved hjaelp af mikrosproejte indsproejtes gradvist i kromatografen 2 µl af etherfasen fremstillet efter anvisningerne i 3.3.2 og 3.3.1.

Kromatogrammerne udskrives, og identiteten af retentionstiderne for henholdsvis sorbinsyre og den interne standard kontrolleres. Hoejden (eller arealet) af hver top maales.3.4. Angivelse af resultater

3.4.1. Beregningsmaade

Koncentrationen af sorbinsyre i den analyserende vin i milligram/liter er:hvorH = hoejde af toppen for sorbinsyre i referenceoploesningenh = hoejde af toppen for sorbinsyre i proevenI = hoejde af toppen for den interne standard i refereneceoploesningeni = hoejde af toppen for den interne standard i proeven.

Bemaerk:Koncentrationen af sorbinsyre kan bestemmes paa samme maade ud fra maalinger af arealet af de respektive kurvetoppe.4. IDENTIFIKATION AF SORBINSYRE VED TYNDTLAGSKROMATOGRAFI

4.1. Reagenser

4.1.1. Ethylether ((C2H5)2O).

4.1.2. Vandig oploesning af svovlsyre (H2SO4) (r20 = 1,84 g/ml), fortyndet til 1:3 (v/v).

4.1.3. Referenceoploesning af sorbinsyre i en ethanal/vand-blanding, ca. 10 % vol. ethanal, 20 mg/l.

4.1.4. Mobil fase: hexan - pentan - eddikesyre (20:20:3)

(C6H14 - C5H12 - CH3COOH (r20 = 1,05 g/ml)).4.2. Apparatur

4.2.1. Plader til tyndtlagskromatografi, klar til brug, 20 × 20 cm daekket med polyamidgel (tykkelse: 0,15 mm), tilsat fluorescensindikator.

4.2.2. Kar til tyndtlagskromatografi.

4.2.3. Mikropipette eller mikrosproejte, der kan sproejte rumfang paa 5 mikroliter med ±0,1 mikroliters noejagtighed.

4.2.4. Ultraviolet lampe (254 nm).4.3. Fremgangsmaade

4.3.1. Proeveforberedelse

I et 25 ml reagensglas forsynet med slibprop haeldes 10 ml vin. Derefter tilsaettes 1 ml oploesning af fortyndet svovlsyre (4.1.2) og 5 ml ethylether (4.1.1). Indholdet omrystes. Derefter lader man faserne skille.4.3.2. Fremstilling af fortyndede standardoploesninger

Ved fortynding ud fra oploesning 4.1.3 fremstilles fem fortyndede standardoploesninger med henholdsvis 2, 4, 6, 8 og 10 mg sorbinsyre pp. liter.4.3.3. Kromatografi

2 cm fra pladens nedre kant anbringes ved hjaelp af mikrospoejte eller mikropipetter 5 µl etherfase fremstillet efter anvisningerne i 4.3.1 og 5 µl af hver af de fortyndede standardoploesninger (4.3.2), med en indbyrdes afstand af 2 cm.

Den mobile fase (4.1.4) anbringes i kromatografikarret i en hoejde af ca. 0,5 cm, og man lader atmosfaeren i kuvetten maettes med dampe af elueringsvaesken. Pladen anbringes i karret. Kromatogrammet udvikles over 12 til 15 cm (i loebet af ca. 30 min.). Pladen toerres i kold luftstroem. Kromatogrammet undersoeges under en lampe med ultraviolet lys med en boelgelaengde paa 254 nm.

Sorbinsyren fremtraeder som moerkviolette pletter paa gul fluorescerende baggrund.4.4. Angivelse af resultater

Ved en sammenligning af intensiteten af pletten for analyseproeven og pletterne for standardoploesningerne kan koncentrationen af sorbinsyre bestemmes semikvantitativt mellem 2 og 10 mg/l. En koncentration svarende til 1 mg/l vil kunne bestemmes ved afsaetning af 10 µl af oploesningen af analyseproeven.

Koncentrationer over 10 mg/l vil kunne bestemmes ved afsaetning af oploesninger af analyseproeven paa unter 5 µl (maaling ved hjaelp af mikrosproejte).

23. L-ASCORBINSYRE 1. METODERNES PRINCIP

Metoder til bestemmelse af L-ascorbinsyre og dehydroascorbinsyre i vin og most.1.1. Referencemetode (fluorimetri)

L-ascorbinsyren oxideres med aktivt kul til dehydroascorbinsyre. Forbindelsen danner en fluorescerende forbindelse ved reaktion med orthophenylendiamin (OPDA). Ved hjaelp af en kontrolproeve under tilstedevaerelse af borsyre kan en evt. falsk fluorescens bestemmes (ved dannelse af et kompleks af borsyre og dehydroascorbinsyre) og fratraekkes den fluorimetriske bestemmelse.1.2. Almindelig metode (kolorimetri)

L-ascorbinsyren oxideres med iod til dehydroascorbinsyre, som udfaeldes med 2,4-dinitrophenylhydrazin som bis-(2,4-dinitrophenylhydrazon). Efter adskillelse ved tyndtlagskromatografi og oploesning i surt miljoe bestemmes denne roede forbindelse ved spektrofotometri ved 500 nm.2. REFERENCEMETODE (fluorimetri)

2.1. Reagenser

2.1.1. Oploesning af dihydrochlorid af orthophenylendiamin (C6H10C12N2), 0,02 g/ml, som fremstilles umiddelbart inden brug.

2.1.2. Oploesning af natriumacetat trihydrat (CH3COONa, 3H2O), 500 g/l.

2.1.3. Blandet oploesning af borsyre og natriumacetat.3 g borsyre (H3BO3) oploeses i 100 ml natriumacetatoploesning (2.1.2). Oploesningen fremstilles umiddelbart inden brug.

2.1.4. 56 % oploesning af iseddikesyre (CH3COOH) (r20 = 1,05 g/ml) (v/v) med en pH paa ca. 1,2.

2.1.5. Standardoploesning af L-ascorbinsyre, 1 g/l.Lige inden anvendelsen oploeses 50 mg L-ascorbinsyre (C6H8O6), som i forvejen er toerret i eksikkator beskyttet mod lys, i 50 ml eddikesyreoploesning (2.1.4).

2.1.6. Analyserent aktivt kul (10) I en 2 l konisk kolbe anbringes 100 g aktivt kul, og der tilsaettes 500 ml 10 % (v/v) saltsyre (HCl) (20 = 1,19 g/ml). Der varmes op til kogepunktet, og filtreres paa glasfilter med en poroesitet paa 3. Det saaledes behandlede kul overfoeres til en 2 l konisk kolbe, der tilsaettes 1 liter vand, omrystes og filtreres paa glasfilter med en poroesitet paa 3. Denne operation gentages to gange. Remanensen anbringes i en ovn indstillet til 115 °C ± 5 °C i tolv timer (natten over f.eks.).2.2. Apparatur

2.2.1. Fluorimeter. Der anvendes et spektrofluorimeter forsynet med lampe med kontinuert spektrum, idet man anvender lampens svageste kraft. De optimale excitations- og emissionsboelgelaengder bestemmes paa forhaand og afhaenger af, hvilket apparat der anvendes. Til orientering kan oplyses, at boelgelaengden for excitation vil vaere paa ca. 350 nm og boelgelaengden for emission paa ca. 430 nm. Kuvetter med 1 cm transmissionslaengde.

2.2.2. Glasfilter med en poroesitet paa 3.

2.2.3. Reagensglas (diameter ca. 10 mm).

2.2.4. Roerepinde til reagensglassene.2.3. Fremgangsmaade

2.3.1. Fremstilling af vin- eller mostproeven

Der udtages en maengde vin eller most, som fortyndes til 100 ml i en maalekolbe med 56 % eddikesyreoploesning (2.1.4), saa der opnaas en oploesning med en L-ascorbinsyrekoncentration mellem 0 og 60 mg/l. Kolbens inhold homogeniseres ved omrystning. Der tilsaettes 2 g aktivt kul (2.1.6), og blandingen henstaar i 15 min. under jaevnlig omrystning. Der filtreres paa almindeligt filterpapir, idet de foerste mililter filtrat bortkastes.

I to 100 ml maalekolber haeldes 5 ml af filtratet og i den ene 5 ml af oploesningen af en blanding af borsyre og natriumacetat (2.1.3) (blindoploesning) og i den anden 5 ml af natriumacetatoploesningen (2.1.2) (proeveoploesning). Det henstaar i 15 min. under jaevnlig omroering, hvorefter der fyldes op med destilleret vand til 100 ml.

Der udtages 2 ml af indholdet af hver af kolberne. Hertil saettes 5 ml af orthophenylendiaminoploesningen (2.1.1), og der roeres. Man lader reaktionen forloebe i 30 min. i moerke, derefter gennemfoeres maalingen ved spektrofluorimetri.2.3.2. Kalibreringskurve

I tre 100 ml maalekolber anbringes henholdsvis 2, 4 og 6 ml af standardoploesningen af L-ascorbinsyre (2.1.5), der fyldes op til 100 ml med eddikesyreoploesningen 2.1.5) og homogeniseres ved omroering. De standardoploesninger, der er fremstillet, indeholder henholdsvis 2, 4 og 6 mg/100 ml.

Der tilsaettes 2 g aktivt kul (2.1.6) til hver af kolberne, og det henstaar i 15 min. under jaevnlig omroering. Der filtreres paa almindeligt filterpapir, idet de foerste milliliter bortkastes. 5 ml af hvert af de indsamlede filtrater haeldes i tre 100 ml maalekolber (foerste serie), og operationen gentages i en anden serie af tre maalekolber. I hver af kolberne fra den foerste serie (svarende til blindoploesningen) haeldes 5 ml af den blandede oploesning af borsyre og natriumacetat (2.1.3), og i hver af kolberne fra den anden serie haeldes 5 ml natriumacetatoploesning (2.1.2).

Det henstaar i 15 min. under jaevnlig omroering, hvorefter der fyldes op til 100 ml med destilleret vand. Der udtages 2 ml af indholdet af hver af kolberne, tilsaettes 5 ml af orthophenylendiaminoploesningen (2.1.1), omroeres, hvorefter reaktionen forloeber i 30 min. i moerke. Maalingen gennemfoeres med spektrofluometri.2.3.3. Fluorimetrisk bestemmelse

For hver af oploesningerne fra kalibreringskurven og for proeveoploesningen indstilles til nul paa skalaen for maalinger af den tilsvarende blindproeve. Derefter maales intensiteten af fluorescensen af hver af oploesningerne fra kalibreringsskalaen og for bestemmelsesoploesningen.

Kalibreringskurven tegnes. Den skal vaere lige og gaa gennem nulpunktet. Vaerdien svarende til proeveoploesningen findes paa denne linie, og det tilsvarende inhold C af L-ascorbinsyre + dehydroascorbinsyre i den analyserende oploesning aflaeses.2.3.4. Angivelse af resultater

Koncentrationen af L-ascorbinsyre + dehydroascorbinsyre i vinen i milligram pp. liter er:C · F

F = fortyndingsfaktoren.

3. ALMINDELIG METODE (kolorimetri)

3.1. Reagenser

3.1.1. 30 % metaphosphorsyreoploesning (m/v):Der udtages 30 g metaphosphorsyre (HPO3)n, som forinden er stoedt i en morter. Det skylles hurtigt med destilleret vand under omroering. Den skyllede syre oploeses i destilleret vand under omrystning i en 100 ml maalekolbe. Der fyldes op til maerket. Oploesningen indeholder ca. 30 % (m/v) metaphosphorsyre.

3.1.2. 3 % metaphosphorsyre (m/v), som fremstilles umiddelbart foer brugen ved fortynding af den under 3.1.1 fremstillede oploesning med destilleret vand til 1:10.

3.1.3. 1 % metaphosphorsyre (m/v), som fremstilles umiddelbart foer brugen ved fortynding af den under 3.1.1 fremstillede oploesning med destilleret vand til 1:30.

3.1.4. Polyamidopslaemning:10 g polyamidpulver til kromatografi bringes i opslaemning med 60 ml destilleret vand og henstaar 2 timer. Denne maengde er nok til fire bestemmelser.

3.1.5. Thiourinstof H2NCSNH2.

3.1.6. 0,05 M iodoploesning (I2).

3.1.7. 6 % 2,4-dinitrophenylhydrazin (m/v): 6 g 2,4-dinitrophenylhydrazin bringes i opslaemning i 50 ml iseddikesyre (r20 = 1,05 g/ml). Der tilsaettes 50 ml svovlsyre (r20 = 1,84 g/ml). 2,4-dinitrophenylhydrazin oploeses under omroering.

3.1.8. Ethylacetat (C4H8O2) tilsat 2 % (v/v) iseddikesyre (3.1.12).

3.1.9. Chloroform, CHCl3.

3.1.10. Vandig stivelsesoploesning, 0,5 % (m/v).

3.1.11. Mobilfase:ethylacetat50 vol.chloroform60 vol.iseddikesyre 5 vol.

Oploesningsblandingen skal henstaa i 12 timer foer brugen.

3.1.12. Iseddikesyre (CH3COOH) (r20 = 1,05 g/ml).

3.1.13. L-ascorbinsyreoploesning 0,1 g pp. 100 ml 1 % metaphosphorsyreoploesning (3.1.3).3.2. Apparatur

3.2.1. Laboratoriecentrifuge og 50 ml centrifugeglas med slibprop.

3.2.2. Vandbad indstillet mellem 5 og 10 °C.

3.2.3. Vandbad indstillet til 20 °C.

3.2.4. Brugsklare plader til tyndtlagskromatografi, 20 × 20 cm, daekket af silicagel G (tykkelse 0,25 eller 0,3 mm).

3.2.5. Kromatograferingskar.

3.2.6. Mikropipette, der kan afgive 0,2 ml.

3.2.7. Spektrofotometer, der tillader absorbansmaalinger ved 500 nm med kuvetter med transmissionslaengde paa 1 cm.3.3. Fremgangsmaade

3.3.1. Oxidering af L-ascorbinsyre til dehydroascorbinsyre

Til en 100 ml maalekolbe saettes 50 ml vin, der tilsaettes 15 ml polyamidopslemning (3.1.4) og fyldes op til maerket med 3 % metaphosphorsyreoploesningen (3.1.2). Proeven henstaar en time under jaevnlig omrystning. Der filtreres paa et foldet filter. 20 ml af filtratet opsamles i et centrifugeglas, og der tilsaettes 1 ml 0,05 M iodoploesning (3.1.6). Der blandes ved omrystning af det lukkede centrifugeglas, og efter 1 min. reduceres det overskydende iod ved tilsaetning af ca. 25 mg thiourinstof.3.3.2. Dannelse og ekstraktion af dicetogulonsyre-bis-(2,4-dinitrophenylhydrazon).

Centrifugeglasset anbringes i vandbad ved en temperatur paa mellem 5 og 10 °C, og der tilsaettes 4 ml 2,4-dinitrophenylhydrazinoploesning (3.1.7). Der blandes ophyggeligt, idet man undgaar at fugte glasproppen. Derefter holdes glasset godt tillukket i et vandbad paa 20 °C i ca. 16 timer (natten over f.eks.).

Til centrifugeglasset saettes 15 ml ethylacetat (3.1.8), glasset lukkes igen og omrystes i 30 sekunder. Derefter centrifugeres i 5 min. ved en kraft paa 350 til 400 g. Med en pipette udtages 10 ml af ethylacetatekstrakten, og de overfoeres til en konisk kolbe med slibprop. Til centrifugeglasset saettes 5 ml ethylacetat (3.1.8). Glasset lukkes, der omrystes i 30 sekunder og centrifugeres i 5 min. ved samme hastighed. 5 ml af ethylacetatekstrakten udtages og forenes i den koniske kolbe med den foerste ekstrakt. Ekstrakterne blandes ved omrystning.3.3.3. Adskillelse af bis-(2,4-dinitrophenylhydrazon) ved kromatografi; gennemfoeres inden for to timer efter ekstraktion (3.3.2)

Idet man efterlader en kant paa 2 cm forneden og til siderne, anbringes over hele startlinien 0,2 ml ethylacetatesktrakt. Et ca. 1 cm lag af den mobile fase (3.1.11) anbringes i karret, og man lader karrets atmosfaere maette med oploesningsmidlets dampe, foerend pladen indfoeres. Man lader oploesningsmidlet vandre helt op til pladens oeverste kant. Pladen toerres i en time i ventileret stinkskab. Zonen med bis-2,4-dinitrophenylhydrazonets karakteristiske roede farve afskrabes vinkelret paa vandringsretningen ved hjaelp af en spatel. Pulveret overfoeres kvantitativt til en konisk kolbe med slibprop, hvortil saettes 4 ml eddikesyre (3.1.12). Proeven henstaar i 30 min. under hyppig omrystning. Der filtreres paa et foldet filter direkte ned i spektrofotometerkuvetten (3.2.7). Filtratet skal vaere klart. Absorbansskalaens nulpunkt indstilles til 500 nm med eddikesyre i referencekuveetten (3.1.12), og oploesningens absorbans maales.3.3.4. Kalibreringskurve

I tre 100 ml maalekolber anbringes henholdsvis 5, 10 og 15 ml L-ascorbinsyreoploesning (3.1.13), og der fyldes op til maerket med 1 % metaphosphorsyre (3.1.3). De fremkomne oploesninger indeholder henholdsvis 50, 100 og 150 mg/l ascorbinsyre.

50 ml af hver af disse oploesninger behandles efter den i 3.3.1, 3.3.2 og 3.3.3 anfoerte fremgangsmaade. Kalibreringskurven tegnes. Den skal vaere en ret linie, som gaar gennem nulpunktet.3.3.5. Angivelse af resultater

Koncentrationen af L-ascorbinsyre + dehydroascorbinsyre i vinen udtrykkes i milligram pp. liter.

3.3.5.1. Beregning

Vaerdien af absorbansen maalt i 3.3.3 findes paa kalibreringskurven, og den tilsvarende koncentrationen af L-ascorbinsyre + dehydroascorbinsyre i den analyserende oploesning aflaeses.

Bemaerk: Hvis koncentrationen af L-ascorbinsyre + dehydroascrobinsyre er over 150 mg/l, reduceres proevens rumfang til 25,20 eller 10 ml vin, og det opnaaede resultat multipliceres med fortyndingsfaktoren F.

24. pH I VIN OG MOST 1. PRINCIP

Potentialeforskellen mellem to elektroder, som er nedsaenket i analysevaesken, maales. Den ene af elektroderne har et potentiale, som er en defineret funktion af vaeskens pH, mens den anden har et fast, kendt potentiale, og udgoer referenceelektroden.2. APPARATUR

2.1. pH-meter med kalibreret pH-skala, som tillader maalinger med mindst 0,05 enheders noejagtighed.

2.2. Elektroder:

2.2.1. Glaselektrode, som opbevares i destilleret vand.

2.2.2. Kalomelmaettet kaliumchloridreferenceelektrode som opbevares i en maettet kaliumchloridoploesning.

2.2.3. Eller kombineret elektrode, der opbevares i destilleret vand.3. REAGENSER

3.1. Stoedpudeoploesninger:

3.1.1. Maettet oploesning af surt kaliumtartrat. Oploesningen skal indeholde mindst 5,7 g kaliumtartrat (C4H5KO6) pp. liter ved 20 °C. Denne oploesning kan holde sig i to maaneder, naar der tilsaettes 0,1 g thymol pp. 200 ml.

pH 3,57 ved 20 °CpH 3,56 ved 25 °CpH 3,55 ved 30 °C

3.1.2. 0,05 M oploesning af kaliumhydrogenphtalat. Oploesningen indeholder 10,211 g kaliumhydrogenphtalat (C8H5KO4) pp. liter ved 20 °C (holdbarhed hoejst to maaneder).pH 3,999 ved 15 °CpH 4,003 ved 20 °CpH 4,008 ved 25 °CpH 4,015 ved 30 °C

3.1.3. Oploesning indeholdende: monokaliumphosphat KH2PO43,402 gdikaliumphosphat K2HPO44,354 gvand til1 000 ml (holdbarhed hoejst to maaneder)pH 6,90 ved 15 °CpH 6,88 ved 20 °CpH 6,86 ved 25 °CpH 6,85 ved 30 °C

Bemaerk:Standardstoedpudeoploesninger, som faas i handelen, kan ogsaa anvendes.

4. FREMGANGSMAADE

4.1. Fremstilling af analyseproeven

4.1.1. Most og vin

Der maales direkte paa mosten eller vinen.4.1.2. Rektificeret koncentreret most

Rektificeret koncentreret most fortyndes med vand til en koncentration paa 25 % (m/m) ± 0,5 % totalsukker (25 °Brix).

Hvis P er 100 % (m/m) indhold af totalsukker i rektificeret koncentreret most, vejes en vaegt svarende tilog der fyldes op til 100 g med vand. Vandets ledningsevne skal vaere under 2 mikrosiemens pp. cm.4.2. Nulstilling af apparatet

Nulstilling foretages foer hver maaling, idet man foelger brugsanvisningen for det anvendte apparat.4.3. Kalibrering af pH-metret

Kalibreringen sker ved 20 °C med stoedpudeoploesningerne med pH paa 6,88 og 3,57 ved 20 °C, idet man foelger brugsanvisningen for det paagaeldende apparat.

Stoedpudeoploesningen med pH 4,00 ved 20 °C bruges til at kontrollere kalibreringen af skalaen.4.4. Maaling

Elektroden nedsaenkes i analyseproeven, som har en temperatur mellem 20 og 25 °C, og saa naer ved 20 °C som muligt. pH aflaeses direkte paa skalaen.

Der udfoeres mindst to bestemmelser paa samme proeve.

Resultatet er den aritmetiske middelvaerdi af de to maalinger.5. ANGIVELSE AF RESULTATER

pH af most, vin eller 25 % (m/m) (25 °Brix) oploesningen af rektificeret koncentreret most udtrykkes med to decimaler.

25. SVOVLDIOXID 1. DEFINITIONER

Ved svovldioxid forstaas der svolvdioxid, der er tilstede i mosten eller i vinen i foelgende former: H2SO3, H SO3-, hvis ligevaegt er en funktion af pH og af temperaturen:H2SO3 H+ + HSO3-H2SO3 repraesenterer den molekylaere svovldioxid.2. FRI SVOVLDIOXID OG TOTAL SVOVLDIOXID

2.1. Metodernes princip

2.1.1. Referencemetode

2.1.1.1. * Vin og most

Svolvdioxiden medrives af en luft- eller nitrogenstroem; den bindes og oxideres ved at boble igennem en fortyndet og neutral oploesning af hydrogenperoxid. Den dannede svovlsyre bestemmes med en indstillet oploesning af natriumhydroxid. Den frie svovldioxid udtraekkes af vinen med medrivning i kold tilstand (10 °C).

Den totale svovldioxid udtraekkes af vinen med varm medrivning (ca. 100 °C).2.1.1.2. * Rektificeret koncentreret most

Den totale svovldioxid udtraekkes af vinen ved varm medrivning (ca. 100 °C) af den forud fortyndede rektificerede koncentrerede most.2.1.2. Hurtig forsoegsmetode (vin og most)

Den frie svovldioxid bestemmes ved direkte jodtitrering.

Derefter bestemmes den bundne svovldioxid ved jodtitrering efter alkalisk hydrolyse. Sammen med den frie svovldioxid faas det totale svovldioxidindhold.2.2. Referencemetode

2.2.1.Apparatur

2.2.1.1. Det benyttede apparatur boer vaere udformet som paa nedenstaaende tegning, foerst og fremmest hvad angaar svaleren.

Dimensionerne er angivet i millimeter. Den indvendige diameter af de fire glasroer i svaleren er henholdsvis 45, 34, 27 og 10 mm.

Gastilledningsroeret i bobleflasken »B« ender i en lille kugle med diameteren 1 cm, som paa sin stoerste vandrette omkreds har 20 huller med diameteren 0,2 mm. Det kan ogsaa ende i en plade af sintret glas, saa man er sikker paa, at der dannes et stort antal smaa bobler, som giver en god kontakt mellem gas- og vaeskefasen.

Gasstroemmen, som gennemloeber apparatet, skal vaere ca. 40 l/h. Kolben til hoejre paa apparatet er beregnet til at begraense det undertryk, der dannes af vandsugepumpen, til 20 til 30 cm vandsoejle. For at kunne regulere dette undertryk, saaledes at stroemmen er korrekt, kan man med fordel anbringe et semi-kapillaert flowmeter mellem bobleflasken og kolben.

2.2.1.2. Mikroburette2.2.2. Reagenser

2.2.2.1. 85 % phosphorsyre (H3PO4) (r20 = 1,71 g/ml).

2.2.2.2. Oploesning af hydrogenperoxid, 9,1 g H2O2/l (tre rumfang)

2.2.2.3. Indikatorreagens: methylroedt100 mgmethylenblaat 50 mg50 % vol. alkohol100 ml

2.2.2.4. Oploesning af natriumhydroxid (NaOH), 0,01 M.

2.2.3. Fremgangsmaade

2.2.3.1.Bestemmelse af fri svovldioxid

Vinen skal opbevares ved 20 °C i en fyldt, tilproppet kolbe i to dage foer bestemmelsen.- I bobleflasen »B« haeldes 2 til 3 ml hydrogenperoxidoploesning (2.2.2.2) og 2 draaber indikatorreagens, og der neutraliseres med 0,01 M natriumhydroxid (2.2.2.4). Vaskeflasken monteres paa apparatet.- I medrivningsapparatets kolbe A paa 250 ml haeldes 50 ml proeve og 15 ml phosphorsyre (2.2.2.1). Kolben saettes paa plads i apparatet.Nu gennembobles med luft (eller nitrogen) i 15 minutter. Den medrevne frie svovldioxid oxideres til svovlsyre. Bobleflasken fjernes fra apparatet, og den dannede syre titreres med 0,01 M natriumhydroxid (2.2.2.4). Hertil forbruges n milliliter.2.2.3.2. Angivelse af resultater

Den frie svovldioxid angives i milligram pp. liter (mg/l) uden decimaler.

2.2.3.2.1. Beregning

Fri svovldioxid i milligram pp. liter: 6,4 n.2.2.3.3. Bestemmelse af total svovldioxid

2.2.3.3.1. I forbindelse med rektificeret koncentreret most anvendes en oploesning fremstillet ved fortyndig af analyseproeven til 40 % (m/v), efter anvisningerne i kapitlet »Totalt syreindhold«, afsnit 5.1.2. I medrivningsapparatets kolbe A paa 250 ml haeldes 50 ml af denne oploesning og 5 ml phosphorsyre (2.2.2.1). Kolben saettes paa plads i apparatet.

2.2.3.3.2. Vin og most

Det antagne indhold i proevend 50 mg/l total SO2. I medrivningsapparatets kolbe A paa 250 ml haeldes 50 ml proeve og 15 ml phosphorsyre (2.2.2.1). Kolben saettes paa plads i apparatet.

Indtil senest den 31. december 1992 anvendes dog i forbindelse med analyse af indholdet af svovldioxid i druesaft 5 ml phosphorsyre (2.2.2.1) fortyndet til 25 % (m/v).

2.2.3.3.3. Antaget indhold i proeven D 50 mg/l total SO2. I medrivningsapparatets kolbe A paa 100 ml haeldes 20 ml proeve og 5 ml phosphorsyre (2.2.2.1). Kolben saettes paa plads i apparatet.

I bobleflasken »B« anbringes 2 bil 3 ml hydrogenperoxidoploesning (2.2.2.2), som neutraliseres som ovenfor, og vinen i kolbe A bringes i kog ved hjaelp af en 4 til 5 cm hoej flamme, som direkte roerer ved kolbens bund. Laeg ikke et metaltraadnet under kolben, men anbring denne paa en plade med et rundt hul paa ca. 30 mm i diameter. Herved undgaas varmeomdannelse af toerstof fra vinen, der afsaettes paa kolbens sider.

Kogningen holdes i gang, mens der gennemiledes luft eller nitrogen). Efter 15 minutter er det totale indhold af svovldioxid medrevet og oxideret. Den dannede svovlsyre titreres med 0,01 M natriumhydroxidoploesning (2.2.2.4).

Hertil forbruges n ml.2.2.3.4. Angivelse af resultater

Det totale indhold af svovldioxid angives i milligram pp. liter (mg/l) eller i milligram pp. kilogram (mg/kg) totalsukker uden decimal.

2.2.3.4.1. Beregning

Vin og most- Totalt indhold af svovldioxid i milligrampp. liter.- Proever, der er fattige paa svovldioxid (forsoegsproeve paa 50 ml):

6,4 · n- Andre proever (forsoegsproeve paa 20 ml):

16 · n

-Rektificeret koncentreret mostSvovldioxid i milligrampp. kilo totalsukker (forsoegsproeve paa 50 ml af den fremstillede proeve (2.2.3.3.1):P = 100 procent (m/m) totalsukker.

2.2.3.4.2. Repeterbarhed (r)Indhold < 50 mg/l (forsoegsproeve 50 ml) r = 1 mg/lIndhold > 50 mg/l (forsoegsproeve 20 ml) r = 6 mg/l

2.2.3.4.3. Reproducerbarhed (R)Indhold < 50 mg/l (forsoegsproeve 50 ml) R = 9 mg/lIndhold > 50 mg/l (forsoegsproeve 20 ml), R = 15 mg/l2.3. Hurtig forsoegsmetode

2.3.1. Reagenser

2.3.1.1. EDTA (Complexon III): dinatriumsalt af ethylendiamintetraeddikesyre (C10H14N2Na2O8, 2H2O).

2.3.1.2. 4M natriumhydroxid (NaOH) (160 g/l)

2.3.1.3. Svovlsyre, H2SO4 (r20 = 1,84 g/ml, oploesning fortyndet 1:10 (v/v).

2.3.1.4. Stivelsesoploesning, 5 g/l.

5 g stivelse opslaemmes i ca. 500 ml vand, som bringes i kog under omroering, hvorefter opslaemningen holdes kogende i ti min., og der tilsaettes 200 g natriumchlorid (NaCl). Efter afkoeling fyldes op til 1 l med vand.

2.3.1.5. Oploesning af 0,025 M iod (I2)2.3.2. Materiel

2.3.2.1. Koniske kolber paa 500 ml

2.3.2.2. Burette

2.3.2.3. Pipetter paa 1, 2, 5 og 50 ml2.3.3. Fremgangsmaade

2.3.3.1. Fri svovldioxid

I en konisk kolbe paa 500 ml haeldes:- 50 ml vin- 5 ml stivelsesopslaemning (2.3.1.4)- 30 mg EDTA (2.3.1.1)- 3 ml H2SO4, 1:10 (2.3.1.3)

Der titreres oejeblikkeligt med 0,025 M iod (2.3.1.5), indtil den blaa farve holder sig i 10 til 15 sekunder. Den anvendte iodmaengde benaevnes n ml.2.3.3.2. Kombineret indhold af svovldioxid.

Der tilsaettes 8 ml 4 M natriumhydroxid (2.3.1.2), omrystes en enkelt gang, og blandingen henstaar i fem minutter. Paa én gang og under kraftig omrystning haeldes indholdet af et lille baegerglas, hvori der paa forhaand er anbragt 10 ml svovlsyre 1:10 (2.3.1.3) over i kolben, og der titreres omgaaende med 0,025 M iod (2.3.1.5); den anvendte maengde iod benaevnes n2.

Der tilsaettes 20 ml 4 M natriumhydroxid (2.3.1.2), omrystes en enkelt gang, og efter fem minutters henstand fortyndes med 200 ml iskoldt vand.

Under kraftig omrystning haeldes paa én gang indholdet af et lille baegerglas, hvori der paa forhaand er anbragt 30 ml svovlsyre 1:10 (2.3.1.3), over i kolben, og den frigjorte svovldioxid titreres med 0,0025 M iod (2.3.1.5); den anvendte maengde iod benaevnes n".2.3.4. Angivelse af resultater

2.3.4.1. Beregning:

Fri svovldioxid i milligram pp. liter: 32 n.

Totalt indhold af svovldioxid i milligrampp. l: 32 (n + n2 + n").

Bemaerk:1. For roedvine med ringe indhold af SO2 vil det vaere bedre at anvende iod, som er mere fortyndet end 0,025 M, f.eks.: 0,01 M. I dette tilfaelde erstattes koefficienten 32 med 12,8 i ovennaevnte formler.

2. For roedvine er det en fordel at belyse vinen nedefra med gult lys opnaaet ved hjaelp af en almindelig elektrisk paere og en oploesning af kaliumchromat eller ved hjaelp af en natriumlampe. Bestemmelsen boer foretages i et moerkt rum, idet gennemsigtigheden af vinen iagttages. Den bliver uklar, saa snart omslagspunktet for stivelsen er naaet.3. Naar svovldioxidmaengden ligger i naerheden af eller over den tilladte graense, boer totalindholdet af svovldioxid bestemmes efter referencemetoden.4. Naar bestemmelsen af svovldioxid tillaegges saerlig betydning, bestemmes den paa en proeve, som opbevares lufttaet i to dage ved 20 °C inden analysen, som ligeledes foretages ved denne temperatur.5. Eftersom visse stoffer oxideres af iod i surt miljoe, er det ved mere praecise bestemmelser noedvendigt at vurdere den maengde iod, der medgaar hertil. Med henblik herpaa maa den frie svovldioxid bindes af et overskud af ethanal eller propanal, foer iodtitreringen foretages. 50 ml vin anbringes i en konisk kolbe paa 300 ml og tilsaettes 5 ml af en ethanaloploesning (C2H4O), 7 g/l, eller 5 ml af en propanaloploesning (C3H6O), 10 g/l.Man tilpropper kolben og lader den henstaa i mindst 30 minutter. Derefter tilsaettes 3 ml svovlsyre, 1:10 (2.3.1.3), og 0,025 M iod (2.3.1.5) i en tilstraekkelig stor maengde til, at stivelsesopslaemningen slaar om. Den forbrugte iodmaengde benaevnes n4. Den fratraekkes n (fri svovldioxid) og n + n2 + n" (totalt indhold af svovldioxid).n4 er almindeligvis meget ringe: 0,2 - 0,3 ml 0,025 M iod. Er der tilsat ascorbinsyre til vinen, er n4 langt stoerre, og man kan i det mindste tilnaermelsesvis bestemme maengden af dette stof paa grundlag af vaerdien af n4, idet 1 ml 0,025 M iod oxiderer 4,4 mg ascorbinsyre. Ved at bestemme n4 kan man saaledes uden vanskelighed udskille de vine, som er tilsat ascorbinsyre i maengder paa over 20 mg/l, og hvor denne ikke er omdannet til oxidationsprodukter.3. MOLEKYLAERT SVOVLDIOXID

3.1. Metodens princip

Det procentvise indhold af molekylaert svovldioxid, H2SO3, i den frie svovldioxid bestemmes som funktion af pH, alkoholindhold og temperatur.

For en given temperatur og et givet alkoholindhold faas:H2SO3 H+ + HSO3 I = ionstyrken.A og B = koefficienter, som varierer med temperaturen og alkoholindholdet.KT = den termodynamiske dissociationskonstant; vaerdien af pkT er givet i tabel 1 som funktion af alkoholindholdet og temperaturen.KM = den blandede dissociationskonstant.

Anvender man gennemsnitsvaerdien 0,038 for ionstyrken i giver tabel 2 vaerdierne for pkM som funktion af temperatur og alkoholindhold.

Indholdet af molekylaert svovldioxid beregnet ud fra ligning (1) er givet i tabel 3 som funktion af pH, temperatur og alkoholindhold.3.2. Beregning

Kendes vinens pH og alkoholindhold, er det procentvise indhold af molekylaert svovldioxid givet i tabel 3 for temperaturen T °C, X %.

Indhold af molekylaert svovldioxid i mg/l:X · CC = indholdet af fri svovldioxid i mg/l.

TABEL 1Vaerdier af den termodynamiske konstant pKT

TABEL 2Vaerdier af den blandede konstant pKM (I = 0,038)

TABEL 3Molekylaert svovldioxid som procent af frit svovldioxid (I = 0,038)

TABEL 3 (forts.)Molekylaert svovldioxid som procent af frit svovldioxid (I = 0,038)

26. NATRIUM 1. METODERNES PRINCIP

1.1. Referencemetode: Atomabsorptionsspektrofotometri

Natrium bestemmes direkte i vinen ved atomabsorptionsspektrofotometri efter tilsaetning af et ioniseringsdaempende reagens (caesiumchlorid) for at undgaa ionisering af natrium.1.2. Almindelig metode: Flammefotometri

Natrium bestemmes direkte i vinen, som er fortyndet 1:10 eller mere, ved flammefotometri.2. REFERENCEMAENGDE

2.1.Reagenser

2.1.1. Natriumoploesning 1 g/l

Der anvendes en standardnatriumoploesning, som faas i handelen, 1 g/l. Oploesningen kan fremstilles ved at oploese 2,542 g toerret natriumchlorid, NaCl, i destilleret vand og fylde op til 1 l.

Denne oploesning opbevares i en polyethylenflaske.2.1.2. Modeloploesning:

Citronsyre C6H8O7, H2O 3,5 gSaccharose C12H22O11 1,5 gGlycerol C3H8O3 5,0 gVandfri calciumchlorid Ca Cl2 50 mgVandfri magnesiumchlorid Mg Cl2 50 mgAbsolut alkohol C2H5OH 50 mlVand til500 ml2.1.3. Caesiumchloridoploesning med 5 % caesium

6,330 g caesiumchlorid CsCl oploeses i 100 ml destilleret vand.2.2. Apparatur

2.2.1. Atomabsorptionsspektrofotometer udstyret med luft-acetylenbraender.

2.2.2. Natriumhulkatodelampe.2.3. Fremgangsmaade

2.3.1. Proeveforberedelse

Der afpipetteres 2,5 ml vin i en 50 ml maalekolbe og tilsaettes 1 ml caesiumchloridoploesning (2.1.3), hvorefter, der fyldes op til maerket med destilleret vand.

2.3.2. Kalibrering

I en raekke 100 ml maalekolber afpipetteres 5,0 ml af modeloploesningen og henholdsvis 0 - 2,5 - 5 - 7,5 - 10 ml af natriumoploesningen, 1 g/l (2.1.1), som forud er fortyndet til 1:100, hvorefter der til samtlige kolber tilsaettes 2 ml caesiumchloridoploesning (2.1.3) og fyldes op til 100 ml med destilleret vand.

Disse kalibreringsoploesninger indeholder henholdsvis 0 - 0,25 - 0,50 - 0,75 - 1,00 mg natrium pp. liter og 1 g caesium pp. l. Oploesningerne opbevares i polyethylenflasker.2.3.3.Bestemmelse

Man vaelger boelgelaengden 589,0 nm. Absorbansskalaen indstilles paa nul med modeloploesningen indeholdende 1 g caesium pp. liter (2.3.2). Den fortyndede vin suges direkte ind i spektrofotometrets braender, efterfulgt af kalibreringsoploesningerne (2.3.2), og man aflaeser absorbanserne. Der foretages dobbeltbestemmelser.2.4.Angivelse af resultater

2.4.1. Beregningsmaade

Absorbanskurven tegnes som funktion af natriumkoncentrationen i kalibreringsoploesningerne.

Middelvaerdien af absorbanser, som er fundet for proeven, findes paa denne kurve, og man aflaeser den tilsvarende natriumkoncentration C i mg pp. l.

Natriumkoncentrationen i milligram pp. l vin uden decimaler bliver:20· C2.4.2. Repeterbarhed: r

r = 1 + 0,024 xi mg/lxi = natriumkoncentrationen i proeven i mg/l.2.4.3. Reproducerbarhed: R

R = 2,5 + 0,05 xi mg/lxi = natriumkoncentrationen i proeven i mg/l.3. ALMINDELIG METODE

3.1. Reagenser

3.1.1. Referenceoploesning af natrium, 20 mg/l

Absolut alkohol (C2H5OH) 10 mlCitronsyre (C6H8O7,H2O) 700 mgSaccharose (C12H22O11) 300 mgGlycerol (C3H8O3)1 000 mgKaliumhydrogentartrat (C4H5KO6) 481,3 mgVandfrit calciumchlorid (Ca Cl2) 10 mgVandfrit magnesiumchlorid (Mg Cl2) 10 mgToert natriumchlorid (NaCl) 50,84 mgVand til 1 l

3.1.2. Oploesning til fortynding

Absolut alkohol (C2H5OH) 10 mlCitronsyre (C6H8O7,H2O) 700 mgSaccharose (C12H22O11) 300 mgGlycerol (C3H8O3)1 000 mgKaliumhydrogentartrat (C4H5KO6) 481,3 mgVandfrit calciumchlorid (Ca Cl2) 10 mgVandfrit magnesiumchlorid (Mg Cl2) 10 mgVand til 1 l

Til fremstilling af oploesning 3.1.1 og 3.1.2 oploeses kaliumhydrogentartrat i 500 ml meget varmt destilleret vand, og man blander denne oploesning med de oevrige bestanddele, som i forvejen er oploest i 400 ml destilleret vand, hvorpaa der fyldes 1 l.

Oploesningerne tilsat to draaber allylisothiocyanat opbevares i polyethylenflasker.3.2. Apparatur

3.2.1. Flammefotometer, der tilfoeres en blanding af luft og butan.3.3. Fremgangsmaade

3.3.1. Kalibrering

I fem 100 ml maalekolber afpipetteres henholdsvis 5 - 10 - 20 - 25 ml natriumoploesning (20 mg/l) (3.1.1), og der fyldes op til 100 ml med oploesningen til fortynding (3.1.2). Herved opnaas oploesninger indeholdende henholdsvis 1 - 2 - 3 - 4 - 5 mg natrium pp. l.3.3.2. Bestemmelse

Maalingerne foretages ved 589,0 nm. Der indstilles paa 10 % transmission med destilleret vand. Med direkte indsugning i fotometerets braender, foerst af kalibreringsoploesningerne (3.3.1) og dernaest af vinen fortyndet til 1:10 med destilleret vand, aflaeses transmissionsprocenterne. Om noedvendigt fortyndes vinen, som allerede er fortyndet til 1:10, med oploesningen til fortynding (3.1.2).3.4. Angivelse af resultater

3.4.1. Beregningsmaade

Den procentvise transmission afbildes grafisk som funktion af natriumkoncentrationen i kalibreringsoploesningerne. Den transmission, som er fundet for den fortyndede vinproeve, findes paa denne kurve og den tilsvarende natriumkoncentration C aflaeses. Natriumkoncentrationen i mg pp. l uden decimal vil vaere:C · FF = fortyndingsfaktoren.3.4.2. Repeterbarhed: r

(undtagen hedvine) r = 1,4 mg/lhedvine: r = 2,0 mg/l.3.4.3. Reproducerbarhed: R

R = 4,7 + 0,08 xi mg/lxi = natriumkoncentrationen i proeven i mg/l.

27. KALIUM 1. METODERNES PRINCIP

1.1. Referencemetode

Kalium bestemmes direkte i den fortyndede vin ved atomabsorptionsspektrofotometri efter tilsaetning af et ioniseringsdaempende reagens (caesiumchlorid) for at undgaa ionisering af kalium.1.2. Almindelig metode

Kalium bestemmes direkte i den fortynede vin ved flammefotometri.2. REFERENCEMETODE

2.1. Reagenser

2.1.1. Kaliumoploesning 1 g/l

Der anvendes en standardkaliumoploesning paa 1 g/l, som er i handelen. Denne oploesning kan tilberedes ved at oploese 4,813 g kaliumhydrogentartrat (C4H5KO6) i destilleret vand og fylde op til 1 l.

2.1.2. Modeloploesning

Citronsyre (C6H8O7, H2O) 3,5 gSaccharose (C12H22O11) 1,5 gGlycerol (C3H8O3) 5,0 gVandfrit calciumchlorid (Ca Cl2) 50 mgVandfrit magnesiumchlorid (Mg Cl2) 50 mgAbsolut alkohol (C2H5OH) 50 mlVand til500 ml2.1.3. Caesiumchloridoploesning med 5 % caesium

6,330 g caesiumchlorid (CsCl) oploeses i 100 ml destilleret vand.2.2. Apparatur

2.2.1. Atomabsorptionsspektrofotometer med luft-acetylenbraender.

2.2.2. Kaliumhulkatodelampe.2.3. Fremgangsmaade

2.3.1. Proeveforberedelse

Der afpipetteres 2,5 ml vin (som forud er fortyndet til 1:10) i en 50 ml maalekolbe, hvorefter, der tilsaettes 1 ml caesiumchloridoploesning (2.1.3) og fyldes op til maerket med destilleret vand.2.3.2. Kalibrering

I en raekke 100 ml maalekolber afpipetteres 5 ml modeloploesning (2.1.2) og henholdsvis 0 - 2,0 - 4,0 - 6,0 - 8,0 ml kaliumoploesning, 1 g pp. liter (2.1.1) (forud fortyndet til 1:10), hvorefter der til samtlige maalekolber saettes 2 ml caesiumchloridoploesning (2.1.3) og fyldes op til 100 ml maerket med destilleret vand. De forberedte kalibreringsoploesninger indeholder henholdsvis 0 - 2 - 4 - 6 - 8 mg kalium pp. liter og indeholder 1 g caesium pp. l. Oploesningerne opbevares i polyethylenflasker.2.3.3. Bestemmelse

Man vaelger boelgelaengden 769,9 nm. Absorbansskalaen indstilles paa nul med modeloploesningen indeholdende 1 g caesium pp. liter (2.3.2). Den fortyndede vin (2.3.1) suges direkte ind i spektrofotometrets braender efterfulgt af kalibreringsoploesningerne (2.3.2), og man aflaeser absorbanserne. Der foretages dobbeltbestemmelser.2.4. Angivelse af resultater

2.4.1. Beregningsmaade

Absorbansen afbildes grafisk som funktion af kaliumkoncentrationen i kalibreringsoploesningerne.

Den gennemsnitlige vaerdi for den absorbans, som er fundet for den fortyndede vinproeve, findes paa denne kurve, og den tilsvarende kaliumkoncentration C i milligram pp. l uden decimaler aflaeses.

Kaliumkoncentrationen udtrykt i milligram pp. l vin bliver:F · CF = fortyndingsfaktor (her 200)2.4.2. Repeterbarhed: rr = 35 mg/l

2.4.3.Reproducerbarhed: RR = 66 mg/l2.4.4. Andre angivelser af resultater

- i milliaekvivalenter pp. l: 0,0256 · F · C- i kaliumhydrogentartrat i milligram pp. l: 4,813 · F · C3. ALMINDELIG METODE: flammespektrofotometri

3.1. Reagenser

3.1.1. Referenceoploesning, 100 mg kalium pp. l

Absolut alkohol (C2H5OH) 10 mlCitronsyre (C6H8O7, H2O) 700 mgSaccharose (C12H22O11) 300 mgGlycerol (C3H8O3)1 000 mgNatriumchlorid (NaCl) 50,8 mgVandfrit calciumchlorid (Ca Cl2) 10 mgVandfrit magnesiumchlorid (Mg Cl2) 10 mgToerret kaliumhydrogentartrat (C4H5KO6) 481,3 mgVand til1 000 ml

Oploes kaliumhydrogentartrat i 500 ml meget varmt destilleret vand og bland denne oploesning med 400 ml destilleret vand, hvori de andre bestanddele i forvejen er oploest og fyld op til 1 l.

3.1.2. Oploesning til fortynding

Absolut alkohol (C2H5OH) 10 mlCitronsyre (C6H8O7, H2O) 700 mgSaccharose (C12H22O11) 300 mgGlycerol (C3H8O3)1 000 mgNatriumchlorid (NaCl) 50,8 mgVandfrit calciumchlorid (Ca Cl2) 10 mgVandfrit magnesiumchlorid (Mg Cl2) 10 mgVinsyre (C4H6O6) 383 mgVand til1 000 ml

Disse oploesninger, tilsat to draaber allylisothiocyanat opbevares i polyethylenflasker.3.2. Apparatur

3.2.1. Flammefotometer, der tilfoeres en blanding af luft og butan.3.3. Fremgangsmaade

3.3.1. Kalibrering

I fire 100 ml maalekolber afpipetteres 25 - 50 - 75 - 100 ml referenceoploesning (3.1.1), og der fyldes op til 100 ml med oploesningen til fortynding (3.1.2). Herved fremkommer oploesninger indeholdende henholdsvis 25 - 50 - 75 - 100 mg kalium pp. l.3.3.2. Bestemmelse

Maalingerne foretages ved 766 nm. Transmissioner indstilles paa 100 % med destilleret vand. Kalibreringsoploesningerne (3.3.1) og derefter vinen, fortyndet til 1:10 med destilleret vand, indsuges direkte i fotometrets braender, og transmissionsprocenterne aflaeses. Om noedvendigt fortyndes vinen, som allerede er fortyndet til 1:10, med oploesningen til fortynding (3.1.2).3.4. Angivelse af resultater

3.4.1. Beregningsmaade

Transmissionsprocenterne afbildes grafisk som funktion af kaliumkoncentrationen i kalibreringsoploesningerne. Den transmission, der er fundet for den fortyndede vinproeve, findes paa denne kurve, og man aflaeser den tilsvarende kaliumkoncentration C.

Kaliumkoncentrationen i milligram pp. l uden decimaler bliver:C · FF = fortyndingsfaktoren.3.4.2. Repeterbarhed: r

r = 17 mg/l.3.4.3. Reproducerbarhed: R

R = 66 mg/l.

3.4.4. Andre angivelser af resultatet

- i milliaekvivalens pp. l: 0,0256· F · C- i kaliumhydrogentartrat i milligram pp. l: 4,813 · F · C.

28. MAGNESIUM 1. PRINCIP

Magnesium bestemmes direkte ved atomabsorptionsspektrofotometri af vinen, som er passende fortyndet.2. REAGENSER

2.1. Koncentreret kalibreringsoploesning af magnesium, som indeholder 1 gpp. l.

Der anvendes en standardmagnesiumoploesning, som faas i handelen. Denne oploesning kan tilberedes ved at oploese 8,3646 g magnesiumchlorid (MgCl2, 6 H2O) i destilleret vand og fylde op med vand til 1 l.2.2. Fortyndet kalibreringsoploesning af magnesium, som indeholder 5 mg pp. l.

Bemaerk:Kalibreringsoploesningerne af magnesium opbevares i polyethylenflasker.3. APPARATUR

3.1. Atomabsorptionsspektrofotometer udstyret med en luft-acetylenbraender.

3.2. Magnesiumhulkatodelampe.4. FREMGANGSMAADE

4.1. Proeveforberedelse

Vinen fortyndes til 1 : 100 med destilleret vand.4.2. Kalibrering

I en raekke 100 ml maalekolber afpipetteres henholdsvis 5 10 15 og 20 ml af oploesningen under 2.2, og der fyldes op til 100 ml med destilleret vand. Oploesningerne indeholder henholdsvis 0,25- 0,50- 0,75 og 1 mg magnesium pp. l. Disse oploesninger opbevares i polyethylenflasker.4.3. Bestemmelse

Man vaelger boelgelaengden 285 nm. Absorbansskalaen indstilles paa nul med destilleret vand, og den fortyndede vin indsuges direkte i spektrofotometrets braender efterfulgt af de under 4.2 forberedte kalibreringsoploesninger.

Absorbanserne aflaeses, og der foretages dobbletbestemmelser.5. ANGIVELSE AF RESULTATER

5.1. Beregningsmaade

Absorbanserne afbildes grafisk som funktion af magnesiumkoncentrationen i kalibreringsoploesningerne.

Gennemsnitsvaerdien af de absorbanser, der er opnaaet med proeven af den fortyndede vin, findes paa denne kurve, og den tilsvarende magnesiumkoncentrationen C aflaeses.

Magnesiumkoncentrationen i milligram pp. l. vin uden decimal bliver:100 · C5.2.Repeterbarhed: r

r = 3 mg/l5.3. Reproducerbarhed: R

R = 8 mg/l.

29. CALCIUM 1. PRINCIP

Calcium bestemmes direkte paa vinen, der er passende fortyndet, ved atomabsorptionsspektrofotometri efter tilsaetning af et ioniseringsdaempende reagens.2. REAGENSER

2.1. Kalibreringsoploesning af calcium med et indhold paa 1 g pp. liter.

Der anvendes en standardcalciumoploesning, som faas i handelen. Denne oploesning kan tilberedes ved at oploese 2,5 g calciumcarbonat, Ca CO3, i en tilstraekkelig maengde HCl 1 : 10 (v/v) til en fuldstaendig oploesning og derefter fylde op til 1 l med destilleret vand.2.2. Fortyndet kalibreringsoploesning af calcium med et indhold paa 50 mg pp. l.

Bemaerk:Kalibreringsoploesningerne af calcium opbevares i polyethylenflasker.2.3. Oploesning af lanthanchlorid med et lanthanindhold paa 50 g/l.

13,369 g lanthanchlorid, LaCl3, 7 H2O, oploeses i destilleret vand, tilsaettes 1 ml HCl 1 : 10 (v/v), og der fyldes til 100 ml.3. APPARATUR

3.1. Atomabsorptionsspektrofotometer udstyret med en luft-acethylenbraender.

3.2. Calciumkatodelampe.4. FREMGANGSMAADE

4.1. Proeveforberedelse

I en 20 ml maalekolbe afpipetteres 1 ml vin og 2 ml af oploesningen under 2.3 hvorefter der fyldes op til maerket med destilleret vand. Vinen, som er fortyndet til 1 : 20, indeholder 5 g lanthan pp. l.

Bemaerk: For soede vine er lanthankoncentrationen paa 5 g pp. liter tilstraekkelig paa betingelse af, at fortyndingen foerer til et sukkerindhold under 2,5 g pp. liter. For hoejere sukkerkoncentrationer er det noedvendigt at bringe lanthanindholdet op paa 10 g pp. l.4.2. Kalibrering

I fem 100 ml maalekolber afpipetteres henholdsvis 0 5 10 15 og 20 ml af oploesningen under 2.2, hvorefter der tilsaettes 10 ml af oploesningen under 2.3 til samtlige kolber, og der fyldes op med destilleret vand til 100 ml. De tilberedte kalibreringsoploesninger indeholder henholdsvis 0 2,5 5 7,5 og 10 mg calcium pp. liter og indeholder 5 g lanthanpp. l. Disse oploesninger opbevares i polyethylenflasker.4.3. Bestemmelse

Man vaelger boelgelaengden 422,7 nm og indstiller absorbansskalaen paa nul med oploesningen indeholdende 5 g lanthan pp. liter (4.2). Den fortyndede vin indsuges direkte i spektrofotometrets braender efterfulgt af kalibreringsoploesningerne forberedt under 4.2, og absorbanserne aflaeses. Der foretages dobbeltbestemmelser.

5. ANGIVELSE AF RESULTATER

5.1. Beregningsmaade

Absorbanserne afbildes grafisk som funktion af calciumkoncentrationen i kalibreringsoploesningerne.

Gennemsnitsvaerdien af de absorbanser, som er opnaaet for den fortyndede vinproeve, findes paa denne kurve, og man bestemmer den tilsvarende calciumkoncentration C for vinen. Calciumkoncentrationen udtrykt i mg pp. l vin uden decimal bliver:20 · C5.2. Repeterbarhed: r

Indhold < 60 mg/l: r = 2,7 mg/l.Indhold > 60 mg/l: r = 4 mg/l.5.3. Reproducerbarhed: R

R = 0,114 xi 0,5xi = proevens koncentration i mg/l.

30. JERN 1. METODERNES PRINCIP

REFERENCEMETODE

Efter passende fortynding af vinen og fjernelse af alkoholindholdet bestemmes jernet direkte ved atomabsorptionsspektrofotometri. ALMINDELIG METODE

Efter vaad foraskning af vinen med 30 % hydrogenperoxid reduceres jernet, som nu findes i form af jern (III) til jern (II) og bestemmes ved den roede farve, som det giver med orthophenanthrolin.2. REFERENCEMETODE

2.1. Reagenser

2.1.1. Koncentreret kalibreringsoploesning af jern (III), som indeholder 1 g pp. l.

Der anvendes en standardoploesning paa 1 g/l, som faas i handelen. Denne oploesning kan tilberedes ved at oploese 8,6341 g sulfat af jern (III) og ammonium (FeNH4)(SO4)2, 12 H2O) i destilleret vand, som er gjort svagt surt ved tilsaetning af M saltsyre, og fylde op med vand til 1 l.

2.1.2. Fortyndet kalibreringsoploesning af jern, som indeholder 100 mg pp. l.2.2. Apparatur

2.2.1. Roterende fordamper med termostatreguleret vandbad.

2.2.2. Atomabsorptionsspektrofotometer udstyret med en luft-acethylenbraender.

2.2.3. Jernhulkatodelampe.2.3.Fremgangsmaade

2.3.1. Proeveforberedelse

Vinens alkoholindhold fjernes ved at koncentrere proevens volumen til det halve ved hjaelp af en roterende fordamper (50-60° C). Der fyldes op til det oprindelige volumen med destilleret vand.

Om noedvendigt foretages en fortynding forud for bestemmelsen.2.3.2. Kalibrering

I fem 100 ml maalekolber afpipetteres henholdsvis 1 2 3 4 5 ml jernoploesning, 100 mgpp. liter (2.1.8) og der fyldes op til 100 ml med destilleret vand. De forberedte oploesninger indeholder henholdsvis 1 2 3 4 5 mg jern pp. l.

Disse oploesninger opbevares i polyethylenflasker.2.3.3. Bestemmelse

Man vaelger boelgelaengden 248,3 nm. Absorbansskalaen indstilles paa nul med destilleret vand. Den fortyndede proeve suges direkte ind i spektrofotometrets braender, efterfulgt af kalibreringsoploesningerne, tilberedt under 2.3.2, og absorbanserne aflaeses. Der foretages dobbeltbestemmelser.2.4. Angivelse af resultater

2.4.1. Beregningsmaade

Absorbanserne afbildes grafisk som funktion af jernkoncentrationen i kalibreringsoploesningerne og kurven traekkes. Gennemsnitsvaerdien af absorbansen for den fortyndede vinproeve findes paa denne kurve, og man aflaeser den tilsvarende jernkoncentration C.

Jernkoncentrationen udtrykt i milligram pp. l vin med en decimal bliver:C · FF = fortyndingsfaktoren.3. ALMINDELIGE METODE

3.1.Reagenser

3.1.1. Jernfri oploesning af hydrogenperoxid (H2O2), 30 % (m/v).

3.1.2. Jernfri 1 M saltsyreoploesning (HCl).

3.1.3. Ammoniumhydroxid (r20 = 0,92 g/ml).

3.1.4. Pimpsten behandlet med kogende saltsyre (fort. 1 : 1) og skyllet med destilleret vand.

3.1.5. 2,5 % hydroquinonoploesning (C6H6O2) gjort sur med 1 ml ren svovlsyre (r20 = 1,84 g/ml)pp. 100 ml oploesning. Denne oploesning opbevares i en gul flaske i koeleskab og udskiftes ved det mindste tegn paa brunfarvning.

3.1.6. 20 % natriumsulfitoploesning (Na2SO3) tilberedt af neutral vandfri sulfit.

3.1.7. 0,5 % ortophenantrolinoploesning (C12H8P2, H2O) i 96 % vol. alkohol.

3.1.8. 20 % ammoniumacetatoploesning (C3COONH4).

3.1.9. Oploesning af jern (III), 1 g jern pp. liter. Der anvendes en standardoploesning, som faas i handelen. Denne oploesning kan tilberedes ved at oploese 8,6341 g sulfat af jern og ammonium (NH4Fe(SO4)2, 12H2O) i 100 ml 1 M saltsyreoploesning (3.1.2), og der fyldes op med 1 M saltsyreoploesning (3.1.2) til 1 liter.

3.1.10. Fortyndet kalibreringsoploesning af jern, 100 mg/l.3.2. Apparatur

3.2.1. 100 ml Kjeldahlkolbe.

3.2.2. Spektrofotometer, som tillader maalinger ved boelgelaengden 508 nm.3.3. Fremgangsmaade

3.3.1. Vaadforaskning

3.3.1.1. Vin med et sukkerindhold paa under 50 g/l.

I Kjeldahlkolben anbringes 25 ml vin, 10 ml hydrogenperoxidoploesning (3.1.1) og nogle pimpstenkorn (3.1.4). Vaesken koncentreres til en volumen paa 2 til 3 ml.

Efter afkoeling tilsaettes den fremkomne remanens, uden at befugte kolbens sidevaegge, ammoniumhydroxid (3.1.3) i en tilstraekkelig maengde til at goere miljoeet alkalisk og udfaelde hydroxiderne.

Efter afkoeling tilsaettes den alkaliske vaeske 1 M saltsyre (3.1.2) i en maengde, der er tilstraekkelig til at oploese de udfaeldede hydroxider, og den fremkomne oploesning overfoeres til en 100 ml maalekolbe. Efter skylning af Kjeldahlkolben med oploesningen af 1 M saltsyre (3.1.2) fyldes op til et volumen paa 100 ml med samme oploesning.3.3.1.2. Most og vin med et sukkerindhold paa over 50 g/l:

3.3.1.2.1. Sukkerindhold mellem 50 og 200 g/l:Forsoegsproeven paa 25 ml most eller vin behandles med 20 ml hydrogenperoxidoploesning (3.1.1).Der fortsaettes efter fremgangsmaaden under 3.3.1.1.

3.3.1.2.2. Sukkerindhold over 200 g/l:Most- eller vinproeverne fortyndes forud til 1 : 2 eller endog til 1 : 4 behandles efter fremgangsmaaden under 3.3.1.2.1.3.3.2. Blindproeve

Der foretages en blindproeve med destilleret vand under anvendelse af samme volumen hydrogenperoxidoploesning (3.3.1) som anvendt ved vaadforaskningen og efter den fremgangsmaade, der er beskrevet under 3.3.1.1.3.3.3. Bestemmelse

Der udtages 20 ml af saltsyreoploesningen fra vaadforaskningen af proeven (3.3.1.1) og 20 ml af »blindproeve«-saltsyreoploesningen (3.3.2), som anbringes i to 50 ml maalekolber. Til hver kolbe saettes 2 ml hydroquinonoploesning (3.1.5), 2 ml sulfitoploesning (3.1.6) og 1 ml orthophenanthrolinoploesning (3.1.7). Man lader kolberne henstaa i 15 min. for at fremme reduktionen af jern (III) til jern (II). Til hver kolbe saettes 10 ml ammoniumacetatoploesning (3.1.8), og der fyldes op med destilleret vand til 50 ml og omrystes. Absorbansen ved 508 nm af bestemmelsesoploesningen maales, idet absorbansskalaen indstilles paa nul med oploesningen stammende fra blindproeven.3.3.4. Kalibrering

I fire 50 ml maalekolber afpipetteres henholds vis 0,5 1 1,5 2 ml af oploesningen af 100 mg jernpp. l (3.1.10) og 20 ml destilleret vand, hvorefter der fortsaettes efter den fremgangsmaade, som er beskrevet under 3.3.3. Disse oploesninger svarer til henholdsvis 50 100 150 200 mikrogram jern i forsoegsproeven.3.4. Angivelse af resultater

3.4.1. Beregningsmaade

Absorbanserne afbildes grafisk som funktion af jernkoncentrationen i kalibreringsoploesningerne. Den absorbans, der er opnaaet for bestemmelsesoploesningen, findes paa denne kurve, og man aflaeser den tilsvarende jernkoncentration C i forsoegsproeven paa 20 ml saltsyreoploesning fra vaadforaskningen,dvs. i 5 ml analyseproeve.

Jernkoncentrationen udtrykt i milligram pp. l vin med en decimal bliver:200 · C

Saafremt vinen (eller mosten) er blevet fortyndet, bliver jernkoncentrationen udtrykt i milligram pp. l vin med en decimal:200 · C · FF = fortyndingsfaktoren.

31. KOBBER 1. METODENS PRINCIP

Anvendelse af atomabsorptionsspektrofotometri.2. APPARATUR

2.1. Platinskaal.

2.2. Atomabsorptionsspektrofotometer.

2.3. Kobberhulkatodelampe.

2.4. Gasforsyning: luft/acetylen eller dinitrogenoxid/acetylen.3. REAGENSER

3.1. Metallisk kobber.

3.2. Koncentreret salpetersyre 65 % (HNO3) (r20 = 1,38 g/ml).

3.3. Fortyndet salpetersyre 1 : 2 (v/v).3.4. Kobberoploesning 1 g/l.

Der anvendes en standardkobberoploesning, 1 g/l, som faas i handelen. Oploesningen kan fremstilles ved at afveje 1 000 g metallisk kobber og overfoere den kvantitativt til en 1 000 ml maalekolbe. Der tilsaettes fortyndet salpetersyre, 1 : 2 (3.3), i den maengde, som er strengt noedvendig for at oploese metallet, og derefter 10 ml koncentreret salpetersyre (3.2). Der fyldes op til maerket med dobbeltdestilleret vand.3.5. Kobberoploesning, 100 mg/l.

Der udtages 10 ml af oploesning 3.4, som anbringes i en 100 ml maalekolbe, hvorefter der fyldes op med dobbeltdestilleret vand.4. FREMGANGSMAADE

4.1. Proevefremstilling og bestemmelse af kobber

Om noedvendigt fremstilles en passende fortynding med dobbeltdestilleret vand.4.2. Fremstilling af kalibreringskurven

Der udtages 0,5 l og 2 ml af oploesning 3.5 (100 mg kobber pp. liter), som anbringes i 100 ml maalekolber. Der fyldes op til maerket med dobbeltdestilleret vand. De opnaaede oploesninger indeholder henholdsvis 0,5 l og 2 mg kobber pr l.4.3. Bestemmelse

Man vaelger boelgelaengden 324,8 nm. Absorbansskalaen indstilles paa nul med dobbeltdestilleret vand. Den fortyndede proeve suges direkte ind i spektrofotometrets braender efterfulgt af kalibreringsoploesningerne, tilberedt under 4.2, og absorbanserne aflaeses. Der foretages dobbeltbestemmelser.

5. ANGIVELSE AF RESULTATER

5.1. Beregningsmaade

Absorbanserne afbildes grafisk som funktion af jernkoncentrationen i kalibreringsoploesningerne.

Absorbansen for proeven af fortyndet vin findes paa kalibreringskurven og den tilsvarende koncentration C i mg/l aflaeses.

Hvis F er fortyndingsfaktoren, er vinens indhold af kobber i milligram pp. l:

F · C.

Det anfoeres med to decimaler.

Bemaerk:a) Oploesningerne til fremstilling af kalibreringskurven og fortyndingerne af proeven boer vaelges saa de svarer til dels foelsomheden af det benyttede apparat dels kobberkoncentrationen i proeven.

b) Er der tale om meget lave kobberkoncentrationer i proeven, gaas frem paa foelgende maade: 100 ml proeve haeldes i en platinskaal og inddampes over vandbad ved 100° C til en sirupsagtig konsistens, hvorefter der draabevis tilsaettes 2,5 ml koncentreret salpetersyre (3.2), idet man soegar at daekke hele skaalens bund. Derefter foretages forsigtigt en forkulning af remanensen paa en elektrisk kogeplade eller over en lille flamme. Derefter saettes skaalen ind i en muffelovn, som er indstillet til temperaturen 500 ± 25° C. Her forbliver proeven i ca. en time. Efter afkoeling fugtes asken med 1 ml koncentreret salpetersyre (3.2) og smuldres med en lille glasstang. Derefter inddampes og forkulles igen paa samme maade som foer. Skaalen anbringes paa ny i muffelovnen i 15 minutter. Behandlingen med koncentreret salpetersyre gentages mindst tre gange. Asken oploeses ved at tilsaette 1 ml koncentreret salpetersyre (3.2) og 2 ml dobbeltdestilleret vand til skaalen. Den oploeste aske overfoeres herefter til en 10 ml maalekolbe. Skaalen skylles med tre gange 2 ml dobbeltdestilleret vand, hvorefter der fyldes op til maerket med dobbeltdestilleret vand.

32. CADMIUM 1. METODENS PRINCIP

Cadmium bestemmes direkte i vinen ved flammeloes atomabsorptionsspektrofotometri.2. APPARATUR

Alt glasapparatur skylles forud med varm koncentreret salpetersyre (70 til 80° C) og skylles derefter med dobbeltdestilleret vand.

2.1. Atomabsorptionsspektrofotometer udstyret med grafitovn, baggrundskorrektion og multipotentiometer.

2.2. Cadmiumhulkatodelampe.

2.3. 5 µl mikropipetter forsynet med specielle mundstykker til atomabsorptionsmaalinger.3. REAGENSER

Der anvendes vand, der er dobbeltdestilleret i et apparat af borsilikatglas eller vand af tilsvarende renhed. Samtlige reagenser skal vaere analyserene og navnlig vaere cadmiumfri.

3.1. 85 % phosphorsyre (r20 = 1,71 g/ml).

3.2. Phosphorsyreoploesning fremstillet ved fortynding af 8 ml phosphorsyre med vand til 100 ml.

3.3. 0,02 M oploesning af dinatriumsalt af ethylendiamintetraeddikesyre (EDTA).

3.4. pH 9 stoedpudeoploesning fremstillet ved oploesning i en 100 ml maalekolbe af 5,4 g ammoniumchlorid i nogle ml vand, tilsaetning af 35 ml ammoniumhydroxidoploesning (r20 = 0,92 g/ml) fortyndet til 25 % (v/v) og opfyldning til maerket med vand.

3.5. Eriochromsort T: 1 % (m/m) fast oploesning i natriumchlorid.3.6. Cadmiumsulfat (3CdSO4, 8H2O).

Cadmiumsulfatstyrken verificeres paa foelgende maade:102,6 mg af cadmiumsulfatproeven afvejes noejagtigt og overfoeres kvantitativt med vand til et reagensglas og omrystes indtil fuldstaendig oploesning. Derefter tilsaettes 5 ml stoedpudeoploesning pH 9 og ca. 20 mg Eriochromsort T. Der titreres med EDTA-oploesningen, indtil indikatoren slaar om til blaat.

Den anvendte maengde EDTA skal vaere paa 20 ml. Hvis rumfanget kun er lidt forskelligt herfra, korrigeres den afvejede proevemaengde cadmiumsulfat, der anvendes til fremstilling af referenceoploesningen.3.7. Cadmiumreferenceoploesning paa 1 g pp. l.

Der anvendes en standardoploesning, som faas i handelen. Denne oploesning kan fremstilles ved at oploese 2,2820 g cadmiumsulfat i vand og fylde op til 1 l med vand. Oploesningen opbevares i en borsilikatflaske med slibprop.4. FREMGANGSMAADE

4.1. Proeveforberedelse

Vinen fortyndes i forholdet 1 : 2 (v/v) med phosphorsyreoploesning.

4.2. Forberedelse af kalibreringsoploesninger

Ud fra cadmiumreferenceoploesningen tilberedes ved succesive fortyndinger oploesninger indeholdende henholdsvis 2,5 5 10 15 µg cadmium pp. l.4.3. Bestemmelse

4.3.1. Ovnprogram (vejledende forslag):

Toerring ved 100° C i 20 sekunder.Foraskning ved 900° C i 20 sekunder.Atomisering ved 2250° C i 2-3 sekunder.Nitrogengennemstroemning: 6 l/min.

N.B.: Til slut haeves temperaturen til 2700° C for at rense ovnen.4.3.2. Atomabsorptionsmaalinger

Boelgelaengden 228,8 nm vaelges, og absorbansskalaen indstilles paa nul med dobbeltdestilleret vand. Med en mikropipette indsproejtes i ovnen 3 × 5 µl af hver af kalibreringsoploesningerne og af analyseoploesningen. De maalte absorbanser registreres, og gennemsnitsvaerdien af absorbansen beregnes ud fra resultaterne af de tre indsproejtninger;5. ANGIVELSE AF RESULTATERNE

5.1. Beregning

Absorbanserne afbildes grafisk som funktion af cadmiumkoncentrationerne i kalibreringsoploesningerne. Kurven er lineaer. Gennemsnitsvaerdien af absorbansen af proeveoploesningen findes paa kalibreringskurven, og den tilsvarende cadmiumkoncentration C aflaeses. Cadmiumkoncentrationen udtrykt i µg pp. l vin er lig med:2 C.

33. SOELV 1. METODENS PRINCIP

Anvendelse af atomabsorptionsspektrofotometri efter forudgaaende mineralisering af proeven.2. APPARATUR

2.1. Platindigel.

2.2. Vandbad, 100 °C.

2.3. Ovn, 500-525 °C.

2.4. Atomabsorptionsspektrofotometer.

2.5. Soelvhulkatodelampe.

2.6. Gasforsyning: luft, acetylen.3. REAGENSER

3.1. Soelvnitrat (AgNO3)

3.2. Koncentret salpetersyre 65 % (HNO3) (r20 = 1,38 g/ml).

3.3. Fortyndet salpetersyre 1 : 10 (v/v).3.4. Soelvoploesning 1 g/l.

Der anvendes en standardoploesning, som faas i handelen. Oploesningen kan fremstilles ved at oploese 1,575 g soelvnitrat i fortyndet salpetersyre (3.3) og fylde op til 1 000 ml med fortyndet salpetersyre (3.3).3.5. Soelvoploesning, 10 mg/l.

10 ml af oploesning 3.4 fortyndes til 1 000 ml med fortyndet salpetersyre.4. FREMGANGSMAADE

4.1. Proeveforberedelse

20 ml proeve haeldes i en platindigel, inddampes fuldstaendigt paa et kogende vandbad og foraskes i ovn ved 500-525 °C. Den hvide aske fugtes med 1 ml koncentreret salpetersyre (3.2) inddampes paa vandbad paa 100 °C, hvorefter tilsaetningen af 1 ml saltpetersyre (3.2) og inddampningen gentages. Der tilsaettes 5 ml fortyndet saltpetersyre (3.3) og opvarmes svagt, indtil alt er oploest.4.2. Fremstilling af kalibreringskurven

I en raekke 100 ml maalekolber afpipetteres 2, 4, 6, 8, 10 og 20 ml oploesning 3.5 med 10 g soelv pp. liter, og der fyldes op til maerket med fortyndet salpetersyre (3.3). Oploesningerne indeholder 0,20, 0,40, 0,60, 0,80, 1,0 og 2,0 mg soelv pp. l.4.3. Bestemmelse

Man vaelger boelgelaengden 328,1 nm. Absorbansskalaen indstilles paa nul med fortyndet salpetersyre (3.3). Den vaeske, der er fremstillet efter anvisningerne under 4.1, suges direkte ind i spektrofotometrets braender, efterfulgt af kalibreringsoploesningerne, og absorbanserne aflaeses. Der foretages dobbeltbestemmelser.5. ANGIVELSE AF RESULTATER

5.1. Beregningsmaade

Absorbanserne afbildes grafisk som funktion af soelvkoncentrationen i kalibreringsoploesningerne.

Den aflaeste absorbans for den vaeske, der er fremstillet efter anvisningerne under 4.1, findes paa kalibreringskurven, og den tilsvarende koncentration C i mg/l aflaeses.

Vinens indhold af soelv udtrykt i milligram pp. l er: 0,25 C. Det anfoeres med to decimaler.

Bemaerk: Referenceoploesningerne til fremstilling af kalibreringskurven, maengden af de udtagne proever og vaeskens endelige rumfang kan aendres afhaengigt af foelsomheden af det benyttede apparatur.

34. ZINK 1. PRINCIP

Zink bestemmes direkte ved atomabsorptionsspektrofotometri af vinen, som foerst er befriet for alkohol.2. REAGENSER

Det vand, som anvendes, skal vaere vand destilleret to gange i et apparat af borsilikatglas eller vand af tilsvarende renhed.

2.1. Kalibreringsoploesning af zink, 1 g pp. l.

Der anvendes en standardoploesning af zink, som faas i handelen. Denne oploesning kan tilberedes ved at oploese 4,3975 g zinksulfat (ZnSO4, 7H2O) i vand og fylde op til 1 l.

2.2. Fortyndet kalibreringsoploesning af zink, 100 mg pr l.3. APPARATUR

3.1. Roterende fordamper med termostatreguleret vandbad.

3.2. Atomabsorptionsspektrofotometer udstyret med en luft-acetylenbraender.

3.3. Zinkhulkatodelampe.4. FREMGANGSMAADE

4.1. Proeveforberedelse

Vinens alkoholindhold fjernes ved koncentration til det halve rumfang af 100 ml vin anbragt i en roterende fordamper (temperatur: 50-60 °C), og der fyldes op til det oprindelige rumfang paa 100 ml med dobbeltdestilleret vand.4.2. Kalibrering

I fire 100 ml maalekolber anbringes 0,5- 1 - 1,5 - 2 ml af zinkoploesningen, 100 mg/l (2.2), og der fyldes op til maerket med dobbeltdestilleret vand. Kalibreringsoploesningerne svarer til henholdsvis 0,5 - 1 - 1,5 og 2 milligram zink pp. liter.4.3. Bestemmelse

Man vaelgder boelgelaengden 213,9 nm. Absorbansskalaen indstilles paa nul med dobbeltdestilleret vand. Vinen suges ind i spektrofotometrets braender efterfulgt af kalibreringsoploesningerne, og absorbanserne aflaeses. Der foretages dobbeltbestemmelser.5. ANGIVELSE AF RESULTATER

5.1. Beregningsmaade

Absorbanserne afbildes grafisk som funktion af zinkkoncentrationen i kalibreringsoploesningerne. Gennemsnitsvaerdien af de opnaaede absorbanser for vinen findes paa kurven, og man bestemmer den tilsvarende zinkkoncentration i milligram pp. l vin med en decimal.

35. BLY 1. METODENS PRINCIP

Bly bestemmes direkte i vinen ved flammeloes atomabsorptionsspektrofotometri.2. APPARATUR

Alt glasapparatur skylles forud med varm koncentreret salpetersyre (70 til 80 °C) og skylles derefter med dobbeltdestilleret vand.

2.1. Atomabsorptionsspektrofotometer udstyret med grafitovn, uspecifik baggrundskorrektion og multipotentiometer.

2.2. Blyhulkatodelampe.

2.3. 5 µl mikropipetter forsynet med specielle mundstykker til atomabsorptionsmaalinger.3. REAGENSER

Samtlige reagenser skal vaere analyserene og navnlig vaere blyfri. Der anvendes vand, der er dobbeltdestilleret i et apparat af borsilikatglas eller vand af tilsvarende renhed.

3.1. 85 % phosphorsyre (r 20 = 1,71 g/ml).

3.2. Phosphorsyreoploesning fremstillet ved fortynding af 8 ml phosphorsyre med vand op til 100 ml.

3.3. Salpetersyre (r20 = 1,38 g/ml).

3.4. Blyoploesning indeholdende 1 g pp. liter.

Der anvendes en standardoploesning, som faas i handelen. Denne oploesning kan fremstilles ved at oploese 1,600 g blynitrat II, Pb(NO3)2, i salpetersyre fortyndet til 1 % (v/v) og fylde op til 1 l. Oploesningen opbevares i en borsilikatflaske med slibprop.4. FREMGANGSMAADE

4.1. Proeveforberedelse

Alt efter den formodede blykoncentration fortyndes vinen i forholdet 1 : 2 eller 1 : 3 med phosphorsyreoploesning.4.2. Forberedelse af kalibreringsoploesninger

Ud fra blyreferenceoploesningen fremstilles ved successive fortyndinger med dobbeltdestilleret vand oploesninger indeholdende henholdsvis 25 - 50 - 100 - 150 µg bly pp. l.4.3. Bestemmelse

4.3.1. Ovnprogram (vejledende forslag):

Toerring ved 100 °C i 30 sekunder.Foraskning ved 900 °C i 20 sekunder.

Atomisering ved 2250 °C i 2 til 3 sekunder.Nitrogengennemstroemning: 6 l/min.

NB: Til slut haeves temperaturen til 2700 °C for at rense ovnen.4.3.2. Maalinger

Boelgelaengden 217 nm vaelges, og absorbansskalaen indstilles paa nul med dobbeltdestilleret vand. Med en mikropipette indsproejtes i den programmerede ovn 3 x 5 µl af hver af kalibreringsoploesningerne og af analyseoploesningen. De maalte absorbanser registreres, og gennemsnitsvaerdien af absorbansen beregnes ud fra resultaterne af de tre indsproejtninger.5. ANGIVELSE AF RESULTATERNE

5.1. Beregning

Absorbanserne afbildes grafisk som funktion af blykoncentrationerne i kalibreringsoploesningerne. Kurven er lineaer. Gennemsnitsvaerdien af absorbansen af proeveoploesningen findes paa kalibreringskurven, og den tilsvarende blykoncentration C aflaeses. Blykoncentrationen udtrykt i µg pp. liter vin er lig med:C · FF = fortyndingsfaktor.

36. FLUORIDER 1. METODENS PRINCIP

Indholdet af fluorider i vinen, tilsat en stoedpudeoploesning, bestemmes ved hjaelp af en specifik elektrode med fast membran. Det maalte potentiale er proportionalt med logaritmen til aktiviteten af fluoridioner i det undersoegte miljoe efter formlen:E = Eo ± S log aFhvorE = potentialet af den specifikke ionelektrode maalt i forhold til referenceelektroden i det undersoegte miljoe.Eo = standardpotentialet af maalecellen.S = spaendingsfaldet over den specifikke ionelektrode (Nernstfaktor). Ved 25 ° et det teoretiske spaendingsfald 59,2 mV.aF = aktiviteten af fluoridioner i den undersoegte oploesning.2. APPARATUR

2.1. Fluorionspecifik elektrode med krystalmembran.

2.2. Referenceelektrode (Calomel eller Ag/AgCl).

2.3. Millivoltmeter (pH-meter med skalainddeling i millivolt), praecision 0,1 mV.

2.4. Magnetomroerer med plade, der beskytter analyseoploesningen mod varmen fra motoren. Magnetstav beklaedt med plast (polyethylen eller tilsvarende materiale).

2.5. Plastbaegre paa 30 eller 50 ml og plastflasker (polyethylen eller tilsvarende materiale).

2.6. Praecisionspipetter (pipetter inddelt i mikroliter eller tilsvarende pipetter).3. REAGENSER

3.1. Stam-fluoridoploesning, 1 g/l.

Der anvendes en standardoploesning, som faas i handelen, paa 1 g/l. Denne oploesning kan fremstilles ved at oploese 2,210 g natriumfluorid (toerret i 3 til 4 timer ved 105 °C) i destilleret vand. Der fyldes op til maerket med destilleret vand. Oploesningen opbevares i en plastflaske.

3.2. Standardoploesningen med passende fluoridkoncentrationer fremstilles ved fortynding af stamoploesningen med destilleret vand, og de opbevares i plastflasker. Standardoploesningerne, hvis fluoridindhold er af stoerrelsesordenen mg/l, skal tilberedes umiddelbart foer brugen.

3.3. Stoedpudeoploesning pH 5,5

10 g cyclohexamdiaminsyre (1,2)-tetraacetat (CDTA) saettes til ca. 50 ml vand. Derefter tilsaettes en oploesning indeholdende 58 g natriumchlorid og 29,4 g trinatriumcitrat i 700 ml destilleret vand. CDTA oploeses ved at tilsaette en 32 % (m/v) natriumhydroxidoploesning (ca. 6 ml). Til slut tilsaettes 57 ml eddikesyre (r20 = 1,05 mg/l), og pH indstilles til 5,5 med 32 % natriumhydroxidoploesning (ca. 45 ml). Man lader vaesken afkoele og fylder op til 1 l med destilleret vand.

4. FREMGANGSMAADE

Indledende bemaerkning:Man maa sikre sig, at samtlige oploesninger under maalingen holdes paa en temperatur paa 25 ± 1 °C. (En afvigelse paa ± 1 °C fremkalder en aendring paa ca. ± 0,2 mV).4.1. Direkte metode

I et plastbaegerglas anbringes en vis maengde vin og en tilsvarende maengde stoedpudeoploesning.

Oploesningen omroeres paa ensartet og moderat maade. Naar apparatets viser er stabil (stabiliteten opnaas, naar potentialet varierer maksimalt 0,2 til 0,3 mV/3 min.), aflaeses vaerdien af potentialet i mV.4.2. Metode med kendte tilsaetninger

Uden at afbryde omroeringen tilsaettes ved hjaelp af en praecisionspipette et kendt rumfang fluoridstandardoploesning. Naar apparatets viser er stabil, aflaeses vaerdien af potentialet i mV. Koncentrationen af standardoploesningen vaelges paa foelgende maade:a) fluoridkoncentrationen i det undersoegte medie fordobles eller tredoblesb) rumfanget af det undersoegte medie skal forblive praktisk talt konstant (rumfangsforoegelse d 1 %).(Betingelse b forenkler beregningerne, jf. 5).

Den omtrentlige koncentration af det undersoegte medie aflaeses paa en kalibreringskurve, som traekkes paa halvlogaritmisk maalepapir med standardoploesninger indeholdende henholdsvis 0,1 - 0,2 - 0,5- 1,0 - 2,0 mg/l fluorider.

Bemaerk: Saafremt den omtrentlige koncentration af det undersoegte medie overstiger koncentrationsomraadet for standardoploesningerne, fortyndes proeven.

Eksempel:Lad det omtrentlige indhold af det undersoegte medie (rumfang 20 ml) vaere 0,25 mg/l F . Koncentrationen skal foroeges med 0,25 mg/l. For at opnaa dette tilsaettes f.eks. til oploesningen med en passende praecisionspipette 0,20 ml (= 1 %) af en standardoploesning indeholdende 25 mg/l F eller 0,050 ml af en standardoploesning indeholdende 100 mg/l F .5. BEREGNINGER

Indholdet af fluorider i det undersoegte medie udtrykt i mg/l faas af foelgende formel:hvorCF = koncentrationen af fluorider i det undersoegte miljoe (mg/l).Ca = koncentrationen af tilsat fluorid (MG : L) til det undersoegte medie (Va).Vo = det oprindelige rumfang af det undersoegte medie inden tilsaetningen (ml).Va = rumfang af den tilsatte oploesning (ml).DE = forskellen mellem potentialerne E1 og E2 opnaaet under 4.1 og 4.2 (mV).S = spaendingsfaldet over elektroden i den undersoegte oploesning.

Saafremt Va ligger meget taet ved Vo (jf. 4.2), forenkles formlen og bliver til:

Den opnaaede vaerdi skal multipliceres med fortyndingsfaktoren som foelge af tilsaetningen af stoedpudeoploesning.

37. CARBONDIOXID 1. METODERNES PRINCIP

1.1. Referencemetode:

1.1.1. Stille vine(overtryk af CO2 d 0,5 · 105 Pa (11)

Det rumfang vin, som udtages af den til ca. 0 °C afkoelede proeve, haeldes i et tilstraekkeligt overskud af en indstillet oploesning af natriumhydroxid til at opnaa et pH paa 10 til 11. Der titreres med en syreoploesning under tilstedevaerelse af kulsyreanhydrase. CO2-indholdet beregnes ud fra det rumfang, som tilsaettes for at bringe pH fra 8,6 (hydrogencarbonat) til 4,0 (kulsyre). Ved hjaelp af en blindproeve, som udfoeres under samme betingelser paa den decarboniserede vin, kan der korrigeres for den maengde natriumhydroxidoploesning, som er forbrugt af vinsyrerne.1.1.2. Perlevine og mousserende vine

Vinproeven til analyse afkoeles til naer sit frysepunkt. Efter udtagning af en maengde til blindproeveforsoeg efter decarbonisering goeres resten af flaskens indhold alkalisk for at binde al CO2 som Na2CO3. Der titreres med en syreoploesning under tilstedevaerelse af kulsyreanhydrase. CO2-indholdet beregnes ud fra det volumen syreoploesning, som tilsaettes for at bringe pH fra 8,6 (hydrogencarbonat) til 0,4 (kulsyre). Ved hjaelp af en blindproeve, som udfoeres under samme betingelser paa den decarboniserede vin, kan der korrigeres for den maengde natriumhydroxidoploesning, som er forbrugt af vinsyrerne.1.2. Almindelig metode: Perlevine og mousserende vine.

Trykmaaling: maaling af overtryk af CO2 direkte i flasken ved hjaelp af afrometer.2. REFERENCEMETODE

2.1. Stille vine (overtryk af CO2 d 0,5 · 105 Pa).2.1.1. Apparater

2.1.1.1. Magnetomroerer.

2.1.1.2. pH-meter.2.1.2. Reagenser

2.1.2.1. 0,1 M natriumhydroxidoploesning (NaOH).

2.1.2.2. 0,05 M svovlsyreoploesning (H2SO4).

2.1.2.3. Kulsyreanhydraseoploesning 1 g/l.2.1.3. Fremgangsmaade

Vinproeven og den pipette paa 10 ml, som proeven skal udtages med, afkoeles til ca. 0 °C.

I et 100 ml baegerglas haeldes 25 ml natriumhydroxidoploesning (2.1.2.1), og der tilsaettes to draaber vandig kulsyreanhydraseoploesning (2.1.2.3). Dertil saettes 10 ml vin ved hjaelp af pipetten, som er afkoelet til 0 °C.

Baegerglasset anbringes paa magnetomroererpladen, elektroden og magnetstaven anbringes, og en moderat omroering begyndes.

Naar vaesken har naaet stuetemperatur, tilsaettes langsomt svovlsyreoploesning (2.1.2.2) til pH 8,6.

Tilsaetningen af svovlsyre (2.1.2.2) fortsaettes til pH 4,0. Det volumen, der er tilsat mellem pH 8,6 og 4,0, betegnes n ml.

CO2 fjernes fra ca. 50 ml vin ved omroering under vakuum i tre minutter, mens kolben opvarmes i vandbad til ca. 25 °C.

10 ml af den decarboniserede vin behandles efter ovenstaaende fremgangsmaade: det anvendte volumen betegnes n2 ml.2.1. Angivelse af resultater

1 ml 0,1 M natriumoploesning svarer til 4,4 mg CO2.

CO2-maengden i g pp. l vin er givet ved:0,44 (n - n2)Den anfoeres med 2 decimaler.

Bemaerk: For vine med lavt CO2-indhold (CO2 < 1 g/l) er tilsaetning af kulsyreanhydrase til katalyse af CO2-hydratiseringen ikke noedvendig.2.2. Perlevine og mousserende vine

2.2.1. Apparatur

2.2.1.1. Magnetomroerer

2.2.1.2. pH-meter2.2.2. Reagenser

2.2.2.1. 50 % (m/m) natriumhydroxidoploesning (NaOH).

2.1.2.2. 0,05 M svovlsyreoploesning (H2SO4).

2.1.2.3. Kulsyreanhydraseoploesning 1 g/l.2.2.3. Fremgangsmaade

Paa den flaske vin, der skal analyseres, afmaerkes, hvortil den er fyldt, og den afkoeles til begyndende frysning.

Under omrystning lader man flasken opvarmes svagt, indtil iskrystallerne er forsvundet.

Flasken aabnes hurtigt, og i et maaleglas haeldes 45 til 50 ml vin, som skal anvendes til blindproeven. Det noejagtige rumfang af denne proeve, v ml, aflaeses paa maaleglasset, naar proeven atter har naaet stuetemperatur.

Straks efter at proeven er udtaget, saettes 20 ml natriumhydroxidoploesning (2.2.2.1) til en 750 ml flaske.

Man lader vinen naa stuetemperatur igen.

I et 100 ml baegerglas haeldes 30 ml kogt destilleret vand, og der tilsaettes to draaber kulsyreanhydraseoploesning (2.2.2.3). Efter tilsaetning af 10 ml alkalisk vin anbringes baegerglasset paa magnetomroererpladen, elektroden og magnetpinden anbringes, og en moderat omroering paabegyndes.

Der tilsaettes langsomt svovlsyreoploesning (2.2.2.2) til pH 8,6.

Tilsaetningen af svovlsyre (2.2.2.2) fortsaettes til pH 4,0. Det rumfang, der er tilsat mellem pH 8,6 og 4,0 betegnes n ml.

CO2 fjernes fra de v ml vin, som er udtaget til blindproeven, ved omroering under vakuum i tre minutter, medens kolben opvarmes i vandbad til ca. 25 °C. 10 ml af den decarboniserede vin saettes til 30 ml kogt destilleret vand, og der tilsaettes en til to draaber natriumhydroxidoploesning til pH 10 til 11. Derefter anvendes ovenstaaende fremgangsmaade. Den tilsatte maengde 0,05 M svovlsyre betegnes n2 ml.2.2.4. Angivelse af resultater

1 ml 0,05 M svovlsyreoploesning svarer til 4,4 mg CO2.

Flasken toemmes for den alkaliserede vin, og med 1 ml's noejagtighed bestemmes det oprindelige rumfang vin ved opfyldning med vand til maerket; dette betegnes V ml.

CO2-maengden i g pp. l vin er givet vedDet anfoeres med 2 decimaler.2.3. Beregning af overtrykket

Overtrykket ved 20 °C, Paph20, udtrykt i Pascals, findes ved foelgende formel:hvor:Q = CO2-indholdet i gpp. l vin.A = Vinens alkoholindhold ved 20 °C.S = Vinens sukkerindhold i gpp. l.Patm = Det atmosfaeriske tryk udtrykt i Pascal.3. ALMINDELIG METODE (PERLEVIN OG MOUSSERENDE VINE)

3.1. Apparatur

3.1.1. Afrometer

Det apparat, der muliggoer maaling af overtryk i flasker med perlevine og mousserende vine, betegnes afrometer. Det kan have forskellig udformning, alt efter hvordan flasken er tilproppet (metalkapsel, krone, korkprop eller plastprop, se fig. 1 og 2).

Apparatet er inddelt i pascal (forkortes Pa) (12). Det er mest praktisk at anvende 105 pascal (105Pa) eller kilopascal (kPa) som maaleenhed.

Apparaterne er inddelt i forskellige klasser. Ved et manometers klasse forstaas aflaesningens noejagtighed i forhold til hele skalaen, udtrykt i procent (for eksempel manometer 1 000 kPa klasse 1 betyder, at apparatet har et hoejeste anvendelsestryk paa 1 000 KPa ± 10 kPa). Det anbefales at anvende apparater af klasse 1 til noejagtige maalinger.

Afrometret skal kontrolleres regelmaessigt (mindst en gang aarligt).3.2. Fremgangsmaade

Maalingen foretages paa flasker, hvis temperatur har vaeret stabil i mindst 24 timer.

Naar kapsel eller prop er gennemboret, skal flasken straks omrystes kraftigt, indtil der er opnaaet konstant tryk, hvorefter aflaesningen kan foretages.

Fig. 1: Afrometer til kapslerFig. 2: Afrometer til propper3.3. Angivelse af resultater

Overtryk paa 20 °C (Paph20) udtrykkes i pascal (Pa) eller i kilopascal (kPa).

Det skal stemme overens med manometrets noejagtighed (f.eks. 6,3 105 Pa eller 630 kPa og ikke 6,33 105 Pa eller 633 KPa for et 1 000 KPa fuldskala manometer, klasse 1).

Naar maaletemperaturen er forskellig fra 20 °C, skal der korriges herfor ved at multiplicere det maalte tryk med koefficientensom er anfoert i tabel 1 for at omregne resultatet til 20 °C.4. FORHOLD MELLEM TRYK OG INDHOLD AF CARBONDIOXID I MOUSSERENDE VIN (13)

Paa grundlag af overtryk ved 20 °C (Paph20), beregnes det absolutte tryk ved 20 °C (Pabs20) efter formlen:Pabs20 = Patm + Paph20

hvor Patm er det atmosfaeriske tryk udtrykt i pascal.

Maengden af carbondioxid i en vin faas ved foelgende formler:- i liter CO2 pp. liter vin:0,987 · 10 5 Pabs20 (0,86 0,01A) (1 0,00144S)- i g CO2 pp. liter vin:1,951· 10 5 Pabs20 (0,86 0,01A) (1 0,00144S) hvor: A er vinens alkoholindhold ved 20 °C. S er vinens sukkerindhold udtrykt i g pp. l.

TABEL 1Forhold mellem overtryk Paph20 i perlevine eller mousserende vine ved 20 °C og overtryk Papht ved temperaturen t

38. CYANIDDERIVATER 1. METODERNES PRINCIP

1.1. Hurtig analysemetode: Kontrol af vine behandlet med kaliumhexacyanoferrat (II).

Kontrol for fravaer af jern (III) hexacyanoferrat (II) i suspension i bundfaldet.

Kontrol for fravaer af dannelse af jern (III) hexacyanoferrat (II) ved tilsaetning af jern (III) salt til syrnede vine.

Kontrol for tilstedevaerelse af jern, der er bundfaeldet ved tilsaetning af en blanding af alkalihexacyanoferrat (II) og alkalihexacyanoferrat (III).1.2. Almindelig metode

Argentometrisk bestemmelse af den samlede hydrogencyanid (blaasyre), som frigoeres ved sur hydrolyse og separeres ved destillation.2. HURTIG ANALYSEMETODE

Kontrol af vine, der er behandlet med kaliumhexacyanoferrat (II).2.1. Apparatur

Der skal bruges et af foelgende apparater:

2.1.1. Centrifuge med en kraft paa 1 200 til 1 500 g.

2.1.2. Udstyr til membranfiltrering og membranfiltre (porediameter 0,45 µm).2.2. Reagenser

2.2.1. Saltsyre fortyndet til 1:2 (v/v) ved fortynding af jernfri saltsyre (HC1) (r20 = 1,18-1,19 g/ml).

2.2.2. Oploesning af jern (III) ammoniumsulfat (Fe2(SO4)3), (NH4)2 SO4, 24 H2O), 15 % (m/v).

2.2.3. Oploesning af kaliumhexacyanoferrat (II) (K4[Fe(CN6]), 3 H2O), 10 % (m/v).

2.2.4. Oploesning af kaliumhexacyanoferrat (III) (K3[Fe(CN6]), 10 % (m/v). Fremstilles umiddelbart inden analysen.2.3. Fremgangsmaade

2.3.1. Paavisning af spor af hexacyanoferrat (II) af jern (III) i suspension

Efter omrystning anbringes 20 ml vin i et konisk centrifugeglas paa 30 ml. Der tilsaettes 1 ml saltsyre (2.2.1) og centrifugeres i 15 minutter eller filtreres paa membranfilter (porediameter 0,45 µm). Centrifugebundfaldet eller filtret skal vaere fuldstaendig fri for blaa partikler.2.3.2. Paavisning af ioner af hexacyanoferrat (II) i oploesning

Til centrifugatet eller til filtratet, som er fremkommet ved den under 2.3.1 beskrevne behandling, saettes en draabe af en oploesning af jern (III) ammoniumsulfat (2.2.2). Der omrystes, og oploesningen henstaar i mindst 24 timer. Der centrifugeres i 15 minutter eller filtreres paa membranfilter (porediameter 0,45 µm). Centrifugebundfaldet eller filtret skal vaere fuldstaendig fri for blaa partikler af hexacyanoferrat (II) af jern (III).2.3.3. Kontrol af, at der findes jernioner i vinen

Til et reagensglas saettes 20 ml vin, 1 ml saltsyre (2.2.1), 1 draabe oploesning af kaliumhexacyanoferrat (II) (2.2.3) og 1 draabe oploesning af kaliumhexacyanoferrat (III) (2.2.4). En farvning eller udfaeldning med blaa farve skal fremkomme inden for 30 minutter. Efter centrifugering eller filtrering gennem membranfilter (porediameter 0,45 µm), efterfulgt af skylning af filtret to gange med 5 ml vand skal der kunne iagttages et blaat bundfald i centrifugeglasset eller paa membranfiltret.3. ALMINDELIG METODE

3.1. Apparatur

3.1.1. Destillationsapparat bestaaende af en 500 ml rundbundet kolbe, som ved hjaelp af et roer med slib er forbundet med den oeverste ende af en lodret anbragt svaler med en laengde paa mindst 350 mm.

Den nederste ende af svaleren er forsynet med et forlaengelsesstykke, der ender i en smal del, som leder destillatet til bunden af en kolbe paa 50 ml. Denne kolbe er helt nedsaenket i isvand.

3.1.2. Vandbad paa 100 °C, som opvarmes elektrisk.3.2. Reagenser

3.2.1. Fortyndet svovlsyre til 1:5 (v/v).

200 ml svovlsyre (H2SO4) (r20 = 1,84 g/ml) blandes forsigtigt med en maengde vand, der er tilstraekkelig til at opnaa 1 liter oploesning.

3.2.2. Krystallinsk cuprichlorid (II) (Cu Cl2, 2 H2O).

3.2.3. Phenolroedtoploesning.

0,05 g phenolroedt oploeses i 1,4 ml 0,1 M natriumhydroxidoploesning. Der fyldes op til 1 000 ml.

3.2.4. Kaliumiodidoploesning

250 g kaliumiodid (Kl) oploeses i en maengde vand, der er tilstraekkelig til, at der faas 1 l oploesning.

3.2.5. 0,001 M soelvnitratoploesning

10 ml 0,1 M soelvnitratoploesning (AgNO3) fortyndes til 1 000 ml efter tilsaetning af 0,5 ml koncentreret salpetersyre (HNO3,r20 = 1,40 g/ml).

3.2.6. 1 M jernfri natriumhydroxidoploesning.3.3. Fremgangsmaade

Man starter med 100 ml filtreret vin (eller ufiltreret vin, hvis man ogsaa oensker at bestemme den hydrogencyanid, der er indeholdt i en eventuel blaa uklarhed), og tilsaetter ca. 5 mg cuprichlorid II (3.2.2) og 10 ml fortyndet svovlsyre (3.2.1). I opsamlingskolben anbringes 5 ml natriumhydroxidoploesning (3.2.6). Der destilleres, indtil 50 ml kolben er fyldt.

Dette destillat haeldes i et baegerglas paa 400 ml og anbringes paa vandbad ved 100 °C, og for at fremskynde fordampningen ledes en kold, tilstraekkelig hurtig luftstroem, tilvejebragt ved haelp af en blaeser, over den alkaliske vaeskes overflade. Volumenet skal reduceres til 5 til 7 ml, hvilket kraever ca. 30 minutter (volumenet maa aldrig reduceres til mindre end 5 ml).

Den afkoelede oploesning filtreres, om noedvendigt, og filtratet opsamles i et cylinderglas med en diameter paa 20 mm og en laengde paa 180 mm, eller oploesningen haeldes direkte i glasset. Baegerglasset og eventuelt filtret skylles med nogle milliliter vand, som ogsaa haeldes ned i glasset.

Cylinderglasset anbringes paa en sort baggrund og oplyses fra siden med en lysstraale af hvidt lys. Vaesken skal vaere fuldstaendig klar (14).

Der tilsaettes to draaber phenolroedtoploesning (3.2.3) for at synliggoere omslaget (15) og en draabe kaliumiodidoploesning (3.2.4). Derefter titreres med 0,001 M soelvnitratoploesning (3.2.6), indtil der fremkommer en svag men stabil uklarhed. n er det volumen oploesning, der kraeves til opnaaelse af dette resultat.

Ved siden af fremstilles et lignende glas til blindproeve med 5 ml natriumhydroxidoploesning (3.2.6), to draaber phenolroedtoploesning (3.2.3) (15), en draabe kaliumiodidoploesning (3.2.4) og rent vand i en maengde tilstraekkelig til at give det samme rumfang som for den ovenfor beskrevne analyseproeve. Der tilsaettes 0,001 M soelvnitratoploesning (3.2.5) i en maengde tilstraekkelig til at give den samme uklarhed, idet n2 er det anvendte volumen (16).3.4. Angivelse af resultater

1 ml 0,001 M soelvnitratoploesning svarer til 54 µg hydrogencyanid (HCN).

Det totale indhold af hydrogencyanid i 1 l vin udtrykt i milligram er 0,54 (n-n2). Det angives med to decimaler.

Kun de proever, hvor n-n2 er over 0,5 ml, betragtes som signifikante med hensyn til tilstedevaerelse af hydrogencyanidforbindelser i vinen.

Naar n-n2 er over 10 ml, gentages hele analysen under anvendelse af en 0,01 M soelvnitratoploesning.

39. ALLYLISOTHIOCYANAT 1. METODENS PRINCIP

Allylisothiocyanat, som eventuelt er til stede i vinen, isoleres ved destillation og paavises ved gaskromatografi.2. REAGENSER

2.1. Absolut ethanol.

2.2. Standardoploesning: oploesning i absolut alkohol af allylisothiocyanat med et indhold af aktivt stof paa 15 mg/l.

2.3. Kuldeblanding bestaaende af ethanol og toeris (temperatur 60 °C).3. APPARATUR

3.1. Apparatur til destillation ved medrivning i gennemstroemmende nitrogen som vist paa figuren.

3.2. Varmekappe med temperaturregulering.

3.3. Flowmeter.

3.4. Gaskromatograf med flammefotometrisk detektor, forsynet med selektivt filter til svovlforbindelser (= 394 nm) eller enhver anden detektor, der er egnet til denne maaling.

3.5. Kromatografisoejle af rustfrit staal, indre diameter 3 mm, laengde 3 m, fyldt med 10 % 20 M carbowax paa chromosorb WHP, 80 100 mesh.

3.6. Mikroinjektionssproejte paa 10 µl.4. FREMGANGSMAADE

2 liter vin overfoeres til destillationskolben. Derefter anbringes nogle faa ml ethanol (2.1) i de to opsamlingsroer, saa den poroese del af gasdispersionsroeret er fuldstaendig nedsaenket heri. De to roer afkoeles udefra med kuldeblandingen. Kolben forbindes med opsamlingsroerene, og en nitrogenstroem med et flow paa ca. 3 literpp. time sendes igennem apparatet. Vinen opvarmes til 80 °C ved passende regulering af varmekappens temperatur, og der opsamles i alt 45 til 50 ml destillat.

Gaskromatografen stabiliseres, idet det tilraades at arbejde under foelgende betingelser:- injektortemperatur 200 °C,- soejletemperatur 130 °C,- baeregas: helium med et flow paa 20 ml pp. minut.

Med injektionssproejten indsproejtes en saadan maengde standardoploesning, at den top, der skyldes allylisothiocyanat, let lader sig erkende paa gaskromatogrammet.

Derefter indsproejtes en alikvot af destillatet, og det kontrolleres, om der er overensstemmelse mellem retentionstiden for allylisothiocyanatet og den fremkomne top.

Under passende forsoegsbetingelser er der normalt ikke naturlige forbindelser i vinen, som vil give interferens svarende til retentionstiden for det soegte stof.

Apparatur til destillation igennemstroemmende nitrogen.

40. KROMATISKE KARAKTERISTIKA 1. VIN OG MOST

1.1. Definitioner

En vins kromatiske karakteristika er dens luminositet og dens kromaticitet.

Luminositeten svarer til transmittansen og er omvendt proportional med vinens farveintensitet.

Kromaticiteten svarer til den dominerende boelgelaengde (som karakteriserer nuancen) og til renheden af farven.

Konventionelt og af bekvemmelighedshensyn betegnes roed- og rosévines kromatiske karakteristika ved farveintensiteten og nuancen efter en fremgangsmaade, der er vedtaget som almindelig metode.1.2. Metodernes princip

1.2.1. Referencemetode

Spektrofotometrisk metode, som tillader beregning af tristimulationsvaerdier og af de tre kromatiske koefficienter, som er noedvendige for specifikation af farven som fastsat af Den Internationale Belysningskommission (CIE).1.2.2. Almindelig metode (anvendelig for roed- og rosévine).

Spektrofotometrisk metode, hvor de kromatiske karakteristika konventionelt udtrykkes saaledes:

Farveintensiteten er givet ved summen af absorbanser ved en optisk transmissionslaengde paa under 1 cm for boelgelaengderne 420, 520 og 620 nm.

Nuancen udtrykkes som forholdet mellem absorbansen ved 420 nm og absorbansen ved 520 nm.1.3.Referencemetode

1.3.1. Apparatur

1.3.1.1. Spektrofotometer, som tillader maalinger mellem 300 og 700 nm.

1.3.1.2. Parvise glaskuvetter med en optisk transmissionslaengde b = 0,1 0,2 0,5 1 2 4 cm.1.3.2.Fremgangsmaade

1.3.2.1. Proeveforberedelse

Er vinen uklar, boer den klares ved centrifugering.

Unge eller mousserende vine boer befries for stoersteparten af deres indhold af kuldioxid ved omrystning under vakuum.1.3.2.2. Maalinger

Den optiske transmissionslaengde b for de anvendte kuvetter skal vaelges paa en saadan maade, at den maalte absorbans ligger mellem 0,3 og 0,7.

Til orientering tilraades det at anvende kuvetter med en optisk transmissionslaengde paa 2 cm (eller 4 cm) for hvidvin, 1 cm for rosévine og 0,1 cm (eller 0,2 cm) for roedvine

De spektrofotometriske maalinger gennemfoeres med anvendelse af destilleret vand som referencevaeske, anbragt i en kuvette med samme optiske transmissionslaengde b, for at indstille absorbansskalaen paa nul ved boelgelaengderne 445, 495, 550 og 625 nm.

For transmissionslaengden b aflaeses de fire absorbansvaerdier for vinen: A445, A495, A550, A625 (med tre decimaler).1.3.3. Maalinger

For disse absorbansvaerdier for en optisk transmissionslaengde paa b cm aflaeses i tabel I de tilsvarende transmittanser (T %): T445 T495, T550, T625

- tristimulationsvaerdierne X, Y og Z, udtrykt i decimalbroek, beregnes:× = 0,42 · T625 + 0,35 · T550 + 0,21 · T445Y = 0,20 T625 + 0,63 · T550 + 0,17 · T495Z = 0,24 · T495 + 0,94 · T445- Farvekoordinaterne x og y beregnes:1.3.4. Angivelse af resultater

1.3.4.1. Den relative luminositet angives ved vaerdien af Y udtrykt i procent. (For sort Y % = O, for farveloes Y % = 100).

1.3.4.2. Kromaticiteten angives ved den dominerende boelgelaengde og renheden.

De bestemmes paa grundlag af kromaticitetsdiagrammet, begraenset af »spectrum locus«, som er vist paa figur 1. Dette indeholder punktet O, som svarer til den anvendte hvide lyskilde og har koordinaterne for en standardlyskilde C xO = 0,3101 og yO = 0,3163, som repraesenterer dagslys en middelklar dag.

- Dominerende baelgelaengde.Paa diagrammet anbringes punktet C med koordinaterne x og y. Naar punktet C ligger uden for trekanten AOB, traekkes den rette linje fra punkt O til punkt C. Den forlaenges, saa den skaerer locus-spektret i et punkt S, som svarer til den dominerende boelgelaengde.Naar punktet C ligger inden for trekant AOB, traekkes den rette linje fra C mod O. Den skaerer locus-spektret i et punkt, som svarer til boelgelaengden for vinens komplementaerfarve. Denne boelgelaengde angives ved sin vaerdi efterfulgt af bogstavet C.- Renhed.Naar punktet C ligger uden for trekant AOB, angives renheden i procent ved forholdet:Naar punktet C ligger inden for trekant AOB, angives renheden i procent ved forholdet: (17)

hvor punkt P er det punkt, hvor den rette linje OC skaerer purpurlinjen.Renheden er ligeledes givet direkte ved kromaticitetsdiagrammerne, naar x og y kendes (fig. 2, 3, 4, 5 og 6).

1.3.4.3. Resultater

Luminositeten, kromaticiteten (angivet ved den dominerende boelgelaengde) og renheden definerer fuldstaendigt farven af en vin.

De skal vaere angivet paa analyseskemaet sammen med vaerdien for den optiske transmissionslaengde, ved hvilken maalingerne er foretaget.1.4. ALMINDELIG METODE

1.4.1. Apparatur

1.4.1.1. Spektrofotometer, som tillader maalinger mellem 300 og 700 nm.

1.4.1.2. Parvise kuvetter med en optisk transmissionslaengde b lig med 0,1 0,2 0,5 1 cm.1.4.2. Forbehandling af proeven

Er vinen uklar, klares den ved centrifugering.

Unge eller mousserende vine skal befries for hovedparten af deres indhold af kuldioxid ved omrystning under vakuum.1.4.3. Fremgangsmaade

Den optiske transmissionslaengde b for maalekuvetten skal vaelges paa en saadan maade, at absorbansen A ligger mellem 0,3 og 0,7.

De spektrofotometriske maalinger gennemfoeres under anvendelse af destilleret vand som referencevaeske, anbragt i en kuvette med samme transmissionslaengde b for at indstille apparatets absorbansskala paa nul for boelgelaengderne 420, 520 og 620 nm.1.4.4. Angivelse af resultater

1.4.4.1. Beregninger.

Absorbanserne for den optiske transmissionslaengde 1 cm beregnes for de tre boelgelaengder ved at dividere de aflaeste absorbanser, dvs. A420, A520 og A620, med b, udtrykt i cm.

Intensiteten er konventionelt givet ved:I = A420 + A520 + A620Den angives med tre decimaler.

Nuancen er konventionelt givet ved:Den angives med tre decimaler.

TABEL I

AEndring af absorbanser til transmittanser (T %)

Brugsanvisning:Foerste decimal for absorbansvaerdien aflaeses i den foerste lodrette kolonne og anden decimal i den oeverste vandrette kolonne.

Man aflaeser det tal, som befinder sig i skaeringspunktet for disse to kolonner. For at opnaa transmittanten skal dette ciffer divideres med 10, saafremt absorbansen har en vaerdi under 1, med 100, saafremt den ligger mellem 1 og 2, og med 1 000, saafremt den ligger mellem 2 og 3.

Bemaerk:Tallet i oeverste hoejre hjoerne af hver firkant giver mulighed for ved interpolation at finde frem til tredje decimal af absorbansvaerdien.

Eksempel:Absorbans 0,47 1,47 2,47 3,47T % 33,9 % 3,4 % 0,3 % 0 %Transmittanserne T % angives med en noejagtighed paa 0,1 %.

FIG. 1Kromaticitetsdiagram, som viser locus for samtlige spektrets farver.

FIG. 2Kromaticitetsdiagram for aegte roedvine og teglfarvede roedvine.

FIG. 3Kromaticitetsdiagram for aegte roedvine og teglfarvede roedvine.

FIG. 4Kromaticitetsdiagram for aegte roedvine og purpurfarvede roedvine.

FIG. 5Kromaticitetsdiagram for aegte roedvine og purpurfarvede roedvine.

FIG. 6Kromaticitetsdiagram for teglfarvede roedvine og purpurfarvede roedvine.

2. REKTIFICERET KONCENTRERET MOST

2.1. Princip

Absorbansmaaling, ved 425 nm ved 1 cm tykkelse, af rektificeret koncentreret most, hvis sukkerkoncentration er indstillet til 25 % (m/m) (25 ° Brix).2.2. Apparatur

2.2.1. Spektrofotometer, der tillader maalinger mellem 300 og 700 nm.

2.2.2. Glaskuvetter med en optisk transmissionslaengde paa 1 cm.

2.2.3. Membranfilter med en poroesitet paa 0,45 µm.2.3. Fremgangsmaade

2.3.1. Klargoering af proeven

Der anvendes en oploesning med en sukkerkoncentration paa 25 % (m/m) 25 ° Brix, fremstillet efter anvisningerne i kapitel »pH«, afsnit 4.1.2. Den filtreres paa membranfilter med en poroesitet paa 0,45 µm.2.3.2. Bestemmelse af absorbans

Absorbansen indstilles til nul ved boelgelaengden 425 nm med en kuvette med 1 cm transmissionslaengde indeholdende destilleret vand.

Absorbansen A ved denne boelgelaengde aflaeses for oploesningen, der indeholder 25 % sukker (25 ° Brix), fremstillet som angivet under 2.3.1, og anbragt i kuvette med en optisk transmissionslaengde paa 1 cm.2.4. Angivelse af resultater

Absorbansen ved 425 nm af rektificeret koncentreret most med et sukkerindhold paa 25 % (25 ° Brix) udtrykkes med to decimaler.

41. FOLIN-CIOCALTEU-INDEKS 1. DEFINITION

Folin-Ciocalteu-indekset er det resultat, som opnaas ved anvendelse af den nedenfor beskrevne metode.2. PRINCIP

Samtlige phenolforbindelser i vinen oxideres af Folin-Ciocalteu-reagens. Denne bestaar af en blanding af phosphorwolfram-syre (H3PW12O40) og phosphormolybdaen-syre (H3PMo12O40), som ved oxidation af phenolerne reduceres til en blanding af blaa wolfram-(W8O23) og molybdaenoxider (Mo8O23).

Den fremkomne blaa farve har sit absorptionsmaksimum omkring 750 nm. Den er proportional med indholdet af phenolforbindelser.3. REAGENSER

Reagenserne skal vaere analyserene. Vandet skal vaere destilleret vand eller vand af tilsvarende renhed.3.1. Folin-Ciocalteu-reagens

Dette reagens faas i handelen, klar til brug. Det kan tilberedes paa foelgende maade: 100 g natriumwolframat (Na2WO4,2H2O) og 25 g natriummolybdat (Na2MoO4,2H2O) i 700 ml destilleret vand. Der tilsaettes 50 ml 85 % phosphorsyre (r20 = 1,71 g/ml) og 100 ml koncentreret saltsyre (r20 = 1,19 g/ml). Blandingen koges under tilbageloeb i 10 timer og tilsaettes derefter 150 g lithiumsulfat (Li2SO4,H2O) og nogle draaber brom og koges paa ny i 15 min. Der afkoeles og fyldes op til 1 l med destilleret vand.

3.2. 20 % (m/v) oploesning af vandfri natriumcarbonat (Na2CO3).4. APPARATUR

Saedvanligt laboratorieudstyr og specielt:

4.1. 100 ml maalekolber.

4.2. Spektrofotometer, som tillader maalinger ved 750 nm.5. FREMGANGSMAADE

5.1. Roedvin

I en 100 ml maalekolbe (4.1) anbringes i foelgende raekkefoelge: 1 ml vin fortyndet 1:550 ml destilleret vand 5 ml Folin-Ciocalteu-reagens (3.1)20 ml natriumcarbonatoploesning (3.2).

Der fyldes op med 100 ml destilleret vand.

Der omrystes for at homogenisere blandingen, som derefter henstaar i 30 minutter for at stabilisere reaktionen. Absorbansen ved 750 nm bestemmes ved en optisk vejlaengde paa 1 cm i forhold til en reference med destilleret vand i stedet for vin.

Saafemt den aflaeste absorbans ikke ligger i naerheden af 0,3 maa fortyndingen af vinen aendres.

5.2. Hvidvin

Der bruges samme fremgangsmaade med 1 ml ufortyndet vin.5.3. Rektificeret koncentreret most

5.3.1. Fremstilling af proeven

Der anvendes en oploesning med et sukkerindhold paa 25 % (m/m) (25° Brix), fremstillet efter anvisningerne i kapitlet»pH«, afsnit 4.1.2.5.3.2. Maaling

Maalingen foretages som beskrevet for roedvine (5.1) med 5 ml proeve fremstillet efter anvisningerne i 5.3.1, idet absorbansen maales i forhold til en referenceproeve fremstillet med 5 ml af en oploesning af invertsukker, 25 % (m/m).6. ANGIVELSE AF RESULTATER

6.1. Beregningsmaade

Resultatet angives i form af et indeks, der fremkommer ved at multiplicere absorbansen med 100 for roedvin fortyndet til 1:5 (eller med den faktor, der svarer til den anvendte fortynding) og med 20 for hvidvin. For rektificeret koncentreret most ganges absorbansen med 16.6.2. Repeterbarhed

Forskellen mellem resultaterne af to bestemmelser gennemfoert samtidigt eller hurtigt efter hinanden af samme person maa ikke overstige en.

- En god repeterbarhed af resultaterne beror paa anvendelse af et pinligt rent apparatur (maalekolber og spektrofotometerkuvetter).

42. SAERLIGE ANALYSEMETODER FOR REKTIFICERET KONCENTRERET MOST a) TOTALT KATIONINDHOLD

1. PRINCIP

Proeven behandles med en kationbytter med meget hoej surhedsgrad. Kationer udveksles med H+. Totale kationer udtrykkes ved forskellen mellem total surhed i eluatet og i proeven.2. APPARATUR

2.1. Glassoejle med en laengde paa ca. 300 mm og med en indre diameter paa 10 til 11 mm, forsynet med en afloebshane.

2.2. pH-meter inddelt mindst i tiendedele pH-enheder.

2.3. Elektroder- glaselektrode, som opbevares i destilleret vand- referenceelektrode med kalomelmaettet kaliumchlorid, som opbevares i en maettet kaliumchloridoploesning- eller kombineret elektrode, som opbevares i destilleret vand.3. REAGENSER

3.1. Kationbytter med meget hoej surhedsgrad, paa H+-form. Foer anvendelsen lader man harpiksen svulme op ved opbevaring i vand natten over.

3.2. 0,1 M natriumhydroxidoploesning.

3.3. pH-indikatorpapir.4. FREMGANGSMAADE

4.1. Klargoering af proeven

Der anvendes en oploesning femstillet ved fortynding af rektificeret koncentreret most til 40 % (m/v), som anfoert i kapitel »Totalt syreindhold«, afsnit 5.1.2.4.2. Klargoering af ionbyttersoejlen

I kolonnen haeldes ca. 10 ml ionbyttervaeske paa H+-form. Soejlen skylles med destilleret vand, til syreindholdet er fjernet. Dette kontrolleres ved hjaelp af indikatorpapir.4.3. Ionbytning

100 ml af oploesningen af rektificeret koncentreret most fremstillet efter anvisningerne i 4.1, passerer gennem soejlen med en hastighed af en draabe pp. sekund. Eluatet opsamles i et baegerglas. Kolonnen skylles med 50 ml destilleret vand. Eluatets (herunder skyllevandets) syreindhold titreres med 0,1 M natriumhydroxidoploesningen til pH er lig med 7 ved 20 °C. Tilsaetningen af alkalioploesningen skal ske langsomt og under stadig omrystning af oploesningen. Antallet af ml forbrugt 0,1 M natriumhydroxidoploesning betegnes n.5. ANGIVELSE AF RESULTATER

Det totale indhold af kationer udtrykkes i milliaekvivalenter pp. kilo totalsukker med en decimal.

5.1. Beregninger

- Syreindhold i eluatet udtrykt i milliaekvivalenter pp. kilo rektificeret koncentreret most:E = 2,5 · n- totalt syreindhold i den rektificerede koncentrerede most i milliaekvivalenter pp. kilo (se »Totalt syreindhold, afsnit 6.1.2): a- Totalt indhold af kationer i milliaekvivalenter pp. kilo totalsukker: P = koncentrationen i % (m/m) af totalsukker.b) LEDNINGSEVNE

1. PRINCIP

Maaling af elektrisk ledningsevne i en vaeskesoejle, som er afgraenset af to parallelle platinelektroder, derer sat ind i en af grenene i en Wheatstone maalebro.

Ledningsevnen varierer med temperaturen. Den udtrykkes ved 20 °C.2. APPARATUR

2.1. Ledningsevnemaaler med et maaleomraade paa 1 til 1 000 mikrosiemenspp. cm.

2.2. Vandbad, hvormed analyseproevens temperatur kan indstilles til ca. 20 °C (20 ± 2 °C).3. REAGENSER

3.1. Demineraliseret vand med en specifik ledningsevne under 2 mikrosiemens pp. cm ved 20 °C.

3.2. Referenceoploesning af kaliumchlorid. 0,581 g kaliumchlorid (KCl), som paa forhaand er toerret til konstant masse ved 105 °C, oploeses i demineraliseret vand (3.1). Der fyldes op til 1 liter med demineraliseret vand (3.1). Denne oploesning har en ledningsevne paa 1 000 mikrosiemens pp. cm ved 20 °C, og den har en holdbarhed paa tre maaneder.4. FREMGANGSMAADE

4.1. Fremstilling af analyseproeven

Der anvendes en oploesning, hvis indhold af totalsukker er 25 % (m/m) (25° Brix), som angivet i kapitel »Bestemmelse af pH« (4.1.2).4.2. Bestemmelse af ledningsevne

Analyseproeven indstilles til 20 °C ved nedsaenkning i vandbad. Temperaturen kontrolleres med 0,1 °C noejagtighed.

Ledningsevnemaalerens maalecele skylles to gange med den oploesning, der skal undersoeges.

Ledningsevnen maales og udtrykkes i mikrosiemens pp. cm.

5. ANGIVELSE AF RESULTATER

Ledningsevnen udtrykkes i mikrosiemens pp. cm (µS cm 1) ved 20 °C uden decimaler for 25 % (m/m) (25° Brix) oploesningen af rektificeret koncentreret most.5.1. Beregninger

Hvis apparatet ikke er forsynet med en anordning til temperaturkompensation, korrigeres den maalte ledningsevne ved hjaelp af tabel I. Hvis temperaturen er under 20 °C, laegges korrektionen til; hvis temperaturen er over 20 °C, traekkes korrektionen fra.

TABEL I Korrektion af ledningsevne ved temperaturer, som er forskellige fra 20 °C, i mikrosiemens cm 1

LedningsevneTemperatur20,2

19,820,4

19,620,6

19,420,8

19,221,0

19,021,2

18,821,4

18,621,6

18,421,8

18,222,0 (¹)

18,0 (²) 0000 0 0 0 0 0 0 0 50001 1 1 1 1 2 2 2100011 2 2 3 3 3 4 4150112 3 3 4 5 5 6 7200123 3 4 5 6 7 8 9250123 4 6 7 8 91011300134 5 7 8 9111213350135 6 8 911121415400235 7 91112141618450236 8101214161820500247 91113151820225502571012141719222460035811131618212426(¹) Korrektionen traekkes fra.

(²) Korrektionen laegges til.

c) HYDROXYMETHYLFURFURAL

1. METODERNES PRINCIP

1.1.Kolorimetrisk metode

Aldehydderivater af furan, hvoraf den vigtigste er hydroxymethylfurfural, reagerer med barbitursyre og paratoluidin, og giver en roed forbindelse, der maales kolorimetrisk ved 550 nm.1.2. Hoejtryksvaeskekromatografi (HPLC) vaeskekromatografi

Adskillelse paa soejle med omvendt fase, og bestemmelse ved 280 nm.2. KOLORIMETRISK METODE

2.1. Apparatur

2.1.1. Spektrofotometer, der tillader maalinger mellem 300 og 700 nm.

2.1.2. Glaskuvetter med en optisk transmissionslaengde paa 1 cm.

2.2. Reagenser

2.2.1. 0,5 % (m/v) barbitursyreoploesning.

500 mg barbitursyre (C4O3N2H4) oploeses i destilleret vand under let opvarmning over 100 °C vandbad. Der fyldes op til 100 ml med destilleret vand. Oploesningen har en holdbarhed paa ca. en uge.2.2.2. 10 % (m/v) paratoluidinoploesning.

10 g paratoluidin (C6H4(CH3)NH2) anbringes i en 100 ml maalekolbe. Der tilsaettes 50 ml isopropanol (CH3CH(OH)CH3) og 10 ml iseddike (CH3COOH) (r20 = 1,05 g/ml). Der fyldes op til 100 ml med isopropanol. Oploesningen skal fornys dagligt.2.2.3. Vandig ethanaloploesning (CH3CHO), 1 % (m/v).

Oploesningen fremstilles umiddelbart inden brugen.2.2.4. Vandig oploesning af hydroxymethylfurfural (C6O3H6), 1 g/l.

Ved successiv fortynding fremstilles oploesninger med et indhold paa 5 10 20 30 40 mg/l. Oploesningen paa 1 g/l og fortyndinger deraf skal fremstilles umiddelbart inden brugen.2.3. Fremgangsmaade

2.3.1. Klargoering af proeven

Der anvendes en oploesning fremstillet ved fortynding af rektificeret koncentreret most til 40 % (m/v), efter anvisningerne i kapitel »Totalt syreindhold« (5.1.2). Bestemmelsen udfoeres paa 2 ml af denne oploesning.2.3.2. Kolorimetrisk oploesning

I to 25 ml flasker a og b med slibprop anbringes 2 ml proeve fremstillet efter anvisningerne i 2.3.1. I hver flaske anbringes 5 ml paratoluidinoploesning (2.2.2), hvorefter der blandes. Til flaske b (reference) saettes 1 ml destilleret vand og til flaske a (proeve) 1 ml barbitursyreoploesning (2.2.1). Der omrystes for at homogenisere. Flaskernes indhold haeldes over i spektrofotometrets kuvetter med 1 cm optisk transmissionslaengde. Absorbansskalaen indstilles paa nul med indholdet af flaske b ved en boelgelaengde paa 550 nm, og absorbansvariationen for indholdet af flaske a foelges. Den maksimale vaerdi A, som naas mellem to og fem minutter, aflaeses.

Proever med et indhold af hydroxymethylfurfural over 30 mg/l skal fortyndes, inden de analyseres.2.3.3. Fremstilling af kalibreringskurve

I to saet af 25 ml flasker a og b haeldes 2 ml af hver af oploesningerne af hydroxymethylfurfural paa 5 10 20 30 40 mg/l (2.2.4) og gaas frem som beskrevet under 2.3.2.

Absorbanserne afbildes grafisk som funktion af koncentrationen af hydroxymethylfurfural. Kurven er en lige linje, der gaar gennem nulpunktet.2.4. Angivelse af resultater

Indholdet af hydroxymethylfurfural i rektificeret koncentreret most udtrykkes i milligram pp. kilo totalsukker.

2.4.1. Beregningsmaade

Indholdet C mg/l hydroxymethylfurfural i analyseproeven faas ved at finde absorbansen A for denne proeve paa kalibreringskurven.

Indhold af hydroxymethylfurfural i milligram pp. kilo totalsukker:P = 100 % indhold (m/m) af totalsukker i rektificeret koncentreret most.

3. HOEJTRYKSVAESKEKROMATOGRAFI (HPLC)

3.1. Apparatur

3.1.1. HPLC-kromatograf, forsynet med:

- injektor »loop«, 5 eller 10 µl,- detektor, der tillader maalinger ved 280 nm,- octadecyleret silicagelsoejle (f.eks. Bondapak C18 - Corasil, Waters Ass.),- skriver, eventuelt integrator,den mobile fases flow: 1,5 ml/min.3.1.2. Membranfilter (0,45 µm)

3.2. Reagenser

3.2.1. Dobbeltdestilleret vand.

3.2.2. Methanol (CH3OH), destilleret eller HPLC-kvalitet.

3.3.3. Eddikesyre (CH3COOH) (r20 = 1,05 g/ml).

3.2.4. Mobil fase: methanol-vand (3.2.2), eddikesyre (3.2.3), som forinden er membranfiltreret (0,45 µm), (40 9 1 v/v).

Denne mobile fase skal fremstilles hver dag og befries for luft inden anvendelsen.

3.2.5. Referenceoploesning af hydroxymethylfurfural, 25 mg/l (m/v).

I en 100 ml maalekolbe anbringes 25 mg noejagtigt afmaalt hydroxymethylfurfural (C6H3O6), og der fyldes op med methanol (3.2.2). Oploesningen fortyndes til 1:10 med methanol (3.2.2) og filtreres paa membran (0,45 µm).

Denne oploesning anbringes i koeleskab i en brun glasflaske, som er hermetisk lukket. Den har en holdbarhed paa 2 til 3 maaneder.3.3. Fremgangsmaade

3.3.1. Klargoering af proeven

Der anvendes en oploesning fremstillet ved fortynding af rektificeret koncentreret most til 40 % (m/v), som anfoert i kapitel »Totalt syreindhold« (5.1.2). Den filtreres gennem membran (0,45 µm).

3.3.2. Kromatografisk bestemmelse

I kromatografen indsproejtes 5 (eller 10) µl af proeven fremstillet efter anvisningerne i 3.3.1 og 5 (eller 10) µl af referenceoploesningen af hydroxymethylfurfural (3.2.5). Kromatogrammet udskrives.

Retentionstiden for hydroxymethylfurfural er ca. 6 til 7 min.3.4. Angivelse af resultater

Indholdet af hydroxymethylfurfural i rektificeret koncentreret most udtrykkes i milligram pp. kilo totalsukker.3.4.1. Beregningsmaade

Indholdet af hydroxymethylfurfural i 40 % (m/v) oploesningen af druesukker betegnes C mg/l.

Indhold af hydroxymethylfurfural i milligram pp. kilogram totalsukker:P = koncentration i % (m/m) af med totalsukker i rektificeret koncentreret most.d) TUNGMETALLER

1. PRINCIPPER

I. Hurtig metode til vurdering af tungmetaller.

Tungmetallerne paavises i passende fortyndet rektificeret koncentreret most ved den farvning, der sker ved dannelse af sulfider. De sammenlignes med en standardoploesning med blyindhold, som svarer til det hoejest tilladelige indhold.II. Bestemmelse af blyindholdet ved atomabsorptionsspektrofotometri.

Det chelat, som bly giver med ammoniumpyrrolidinedithiocarbamat, ekstraheres med methylisobutylketon, hvis absorbans maales ved 283,3 nm. Blyindholdet bestemmes ved at bruge kendte tilsatte maengder bly i et saet referenceoploesninger.2. HURTIG METODE TIL VURDERING AF TUNGMETALLER

2.1. Reagenser

2.1.1. Fortyndet saltsyre, 70 % (m/v)

Der udtages 70 g saltsyre (HCl) (r20 = 1,16 - 1,19 g/ml), og fyldes op til 100 ml med vand.2.1.2. Fortyndet saltsyre, 20 % (m/v)

Der udtages 20 g saltsyre (HCl) (r20 = 1,16 - 1,19 g/ml) og fyldes op med vand til 100 ml.2.1.3. Fortyndet ammoniak

Der udtages 14 g ammoniak (NH3 (r20 = 0,931 - 0,934 g/ml) og fyldes paa til 100 ml med vand.

2.1.4. Stoedpudeoploesning, pH 3,5

25 g ammoniumacetat (CH3COONH4) oploeses i 25 ml vand, og der tilsaettes 38 ml fortyndet saltsyre (2.1.1). Om noedvendigt indstilles pH med fortyndet saltsyre (2.1.2) eller fortyndet ammoniak (2.1.3), og der fyldes op med vand til 100 ml.2.1.5. Thioacetamidoploesning (C2H5NS), 4 % (m/v).

2.1.6. Glyceroloploesning (C3H8O3), 85 % (m/v).(n D20 °C = 1,449 1,455).2.1.7. Thioacetamidreagens.

Til 0,2 ml thioacetamidoploesning (2.1.5) saettes 1 ml af en blanding af 5 ml vand, 15 ml 1 M natriumhydroxidoploesning og 20 ml glycerol (2.1.6). Der opvarmes over 100 °C vandbad i 20 sekunder. Oploesningen fremstilles umiddelbart foer brugen.2.1.8.Blyoploesning, 0,002 g/l.

Der fremstilles en blyoploesning, 1 g/l, ved at oploese 0,400 g blynitrat (Pb(NO3)2) i vand og fylde op til 250 ml med vand. Umiddelbart foer brugen fortyndes denne oploesning til 2 promille (v/v) med vand, saa man faar en oploesning paa 0,002 g/l.2.2. Fremgangsmaade

En proeve paa 10 g rektificeret koncentreret most oploeses i 10 ml vand. Der tilsaettes 2 ml stoedpudeoploesning pH 3,5 (2.1.4) og blandes. Der tilsaettes 1,2 ml thioacetamidreagens (2.1.7) og blandes oejeblikkeligt. Der fremstilles en referenceoploesning under de samme betingelser ved hjaelp af 10 ml blyoploesning, 0,002 g/l (2.1.8).

Efter to minutter maa den eventuelle brunfarvning af druesukker ikke vaere staerkere end farvningen af referenceproeven.2.3. Beregninger

Under de foreskrevne betingelser svarer referenceproeven til et hoejest tilladeligt blyindhold udtrykt i bly paa 2 mg/kg rektificeret koncentreret most.3. BESTEMMELSE AF BLYINDHOLDET VED

ATOMABSORPTIONSSPEKTROFOTOMETRI

3.1. Apparatur

3.1.1. Atomabsorptionsspektrofotometer forsynet med luft-acetylenbraender.

3.1.2. Blyhulkatodelampe3.2. Reagenser

3.2.1. Fortyndet eddikesyre.

Der udtages 12 g iseddikesyre (r20 = 1,05 g/l) og fyldes op til 100 ml med vand.

3.2.2. Oploesning af ammoniumpyrrolidinedithiocarbamat (C5H12N2S2), 1 % (m/v).

3.2.3. Methylisobutylcetone (CH3)2CHCH2COCH3).

3.2.4. Blyoploesning, 0,010 g/l bly. Blyoploesningen, 1 g/l (2.1.8) fortyndes til 1 % (v/v).3.3. Fremgangsmaade

3.3.1. Analyseoploesning

10 g rektificeret koncentreret most oploeses i en blanding af lige store rumfang fortyndet eddikesyre (3.2.1) og vand, og der fyldes op til 100 ml med denne blanding.

Der tilsaettes 2 ml ammoniumpyrrolidinedithiocarbamat (3.2.2) og 10 ml methylisobutylcetone (3.2.3). Der omrystes under fravaer af kraftigt lys i 30 sekunder. Oploesningen henstaar, til de to lag separerer. Laget af methylisobutylcetone anvendes.3.3.2. Referenceoploesninger.

Der fremstilles tre referenceoploesninger, der ud over 10 g rektificeret koncentreret most indeholder henholdsvis 1, 2 og 3 ml af 0,010 g/l blyoploesning (3.2.4). De behandles som analyseproeven.3.3.3. Reference

Der fremstilles en referenceproeve paa samme maade som anfoert i 3.3.1 for analyseproeven, men uden tilsaetning af rektificeret koncentreret most.3.3.4. Bestemmelse

Boelgelaengden 283,3 nm vaelges.

Methylisobutylcetone fra referenceproeven forstoeves i flammen, og absorbansen indstilles paa nul.

Absorbanserne bestemmes for de respektive ekstrakter, der svarer til analyseoploesningen og til referenceoploesningerne.3.4. Angivelse af resultater

Blyindholdet udtrykkes i milligram pp. kilogram rektificeret koncentreret most med en decimal.3.4.1. Beregninger

Absorbanserne afbildes grafisk som funktion af koncentrationen af bly, der er tilsat referenceoploesningerne, idet nulkoncentrationen svarer til analyseoploesningen.

Den lige linje mellem punkterne ekstrapoleres, til den naar aksen for koncentrationerne paa den negative side. Afstanden fra dette punkt til nulpunktet repraesenterer blykoncentrationen i analyseoploesningen.e) KEMISK MAALING AF ETHANOL

Denne maalemetode anvendes til bestemmelse af alkoholindholdet af vaesker med svagt indhold af alkohol, som most, koncentreret most og rektificeret koncentreret most.

1. PRINCIP

Enkel destillation af vaesken. Oxidering af ethanol i destillatet med kaliumdichromat. Titrering af overskuddet af dichromat ved hjaelp af en oploesning af jern (II).2. APPARATUR

2.1. Der anvendes et destillationsapparat som beskrevet i kapitlet »Alkoholindhold«, afsnit 3.2.3. REAGENSER

3.1. Kaliumdichromatoploesning.

33,600 g kaliumdichromat (K2Cr2O7) oploeses i en maengde vand, som er tilstraekkelig til at give 1 l ved 20 °C.

En milliliter af denne oploesning oxiderer 7,8924 mg alkohol.3.2. Oploesning af sulphat af jern (II) og ammonium.

135 g jern (II) ammoniumsulfat (FeSO4(NH4)2SO4, 6 H2O) oploeses i en maengde vand, som er tilstraekkelig til at give 1 l, og der tilsaettes 20 ml koncentreret svovlsyre (H2SO4) (r20 = 1,84 g/ml). Denne oploesning svarer nogenlunde til det halve rumfang af dichromatoploesningen, naar den lige er fremstillet, og oxideres derefter langsomt.3.3. Kaliumpermanganatoploesning.

1,088 g kaliumpermanganat (KMnO4) oploeses i en maengde vand, som er tilstraekkelig til at give 1 l.3.4. Fortyndet svovlsyre 1:2 (v/v).

Til 500 ml vand saettes gradvist og under omroering 500 ml svovlsyre (H2SO4) (r20 = 1,84 g/ml).3.5. Ferro-orthophenanthrolin-reagens.

0,695 g ferrosulphat (FeSO4, 7 H2O) oploeses i 100 ml vand, og der tilsaettes 1,485 g ortho-phenanthrolinmonohydrat (C12H8N2, H2O). Oploesningen fremskyndes ved opvarmning. Oploesningen, som har en kraftig roed farve, har god holdbarhed.4. FREMGANGSMAADE

4.1. Destillation

100 g rektificeret koncentreret most og 100 ml vand anbringes i destillationskolben. Destillatet opsamles i en 100 ml maalekolbe, og der fyldes op til maerket med vand.4.2. Oxidation

I en 300 ml kolbe med slibprop, som er forsynet med tragtformet hals, saa halsen kan skylles uden tab, anbringes 20 ml af den indstillede kaliumdichromatoploesning (3.1), 20 ml fortyndet svovlsyre 1:2 (v/v) (3.4), og der omrystes. Der tilsaettes 20 ml destillat. Kolben tilproppes, hvorefter der omrystes, og blandingen henstaar i mindst 30 minutter under jaevnlig omrystning (maalekolbe).

Oploesningen af jern (II) ammoniumsulfat (3.2) titreres i forhold til kaliumdichromatoploesningen, idet der i en tilsvarende kolbe haeldes samme maengder reagenser, og idet de 20 ml destillat erstattes af 20 ml destilleret vand (referencekolbe).4.3. Titrering

Til maalekolben saettes fire draaber orthophenanthrolin-reagens (3.5). Overskuddet af dichromat titreres ved at tilsaette oploesningen af jern (II) ammoniumsulfat (3.2). Tilsaetningen af ferro-oploesningen indstilles, naar blandingen skifter fra blaagroen til moerkebrun.

For at bestemme omslaget noejagtigt skiftes igen fra moerkebrun til blaagroen ved hjaelp af kaliumpermanganatoploesningen (3.3). En tiendeedel af det rumfang af oploesningen, der er anvendt, traekkes fra det forbrugte rumfang af jern (II) ammoniumsulphatoploesningen. Forskellen betegnes n.

Samme operation gennemfoeres med referencekolben, og forskellen betegnes n2.5. ANGIVELSE AF RESULTATER

Ethanol udtrykkes i gram pp. kilo totalsukker med en decimal.5.1. Beregningsmaade

n2 ml ferro-oploesning reducerer 20 ml dichromatoploesning, som oxiderer 157,85 mg ren ethanol.

En milliliter af jern (II) oploesningen har samme reducerende virkning somn' - n ml jern (II) oploesning har samme reducerende virkning somEthanol i g/kg rektificeret koncentreret most:Ethanol i g/kg totalsukker:hvor P = koncentration i (m/m) af totalsukker.f) MESO-INOSITOL, SCYLLO-INOSITA OG SACCHAROSE

1. METODENS PRINCIP

Gaskromatografi af silylerede derivater.

2. REAGENSER

2.1. Intern standard: xylitol (vandig oploesning paa ca. 10 g/l tilsat en spatelspids natriumazid)

2.2. Bistrimethylsilyltrifluoracetamid - BSTFA - (C8H18F3NOSi2)

2.3. Trimethylchlorsilan (C3H9ClSi)

2.4. Pyridin p.a. (C5H5N)

2.5. Meso-inositol (C6H12O6)3. APPARATUR

3.1. Gaskromatograf med:

3.2. Kapillarsoejle (f.eks. af kvartsglas, OV 1, belaegningens tykkelse 0,15 µ, laengde 25 m og indre diameter 0,3 mm)

Driftsbetingelser: baeregas: brint eller helium- baeregasflow: ca. 2 ml/min.- injektor- og detektortemperatur: 300° C- temperaturprogrammering: 1 minut ved 160° C, 4° C/minut, indtil 260°C, derefter konstant temperatur ved 260°C i 15 min.- splitforhold: ca. 1:20.

3.3. Integrator.

3.4. Mikrosproejte 10 µl

3.5. Mikropipetter 50, 100 og 200µl.

3.6. 2 ml flasker med teflonprop.

3.7. Varmeskab.4. FREMGANGSMAADE

Til ca. 5 g rektificeret koncentreret most, der er noejagtigt afvejet i en maalekolbe paa 50 ml, tilsaettes 1 ml af standardoploesningen af xylitol (2.1), og der fyldes op med vand. Efter homogenisering af proeven udtages 100 µl af oploesningen, som overhaeldes til en kolbe (3.6) og toerres under en let luftstroem, eventuelt efter tilsaetning af 100 µl absolut ethanol for at lette fordampningen.

Remanensen oploeses omhyggeligt i 100 µl pyridin (2.4), der tilsaettes 100 µl bistrimethylsilyltrifluoracetamid (2.2) og 10 µl trimethylchlorsilan (2.3). Flasken lukkes med teflonproppen og opvarmes i varmeskabet ved 60°C i en time.

Der udtages 0,5 µl af den klare vaeske, som tilsaettes med ovennaevnte splitforhold.5. BEREGNING AF RESPONSFAKTORERNE

5.1. Der fremstilles en oploesning indeholdende glucose 60 g/l, fructose 60 g/l, meso-inositol 1 g/l og saccharose 1 g/l.Der afvejes 5 g af denne oploesning, og derefter benyttes fremgangsmaaden fra punkt 4.

(Meso-inositd og saccharose udtrykkes mod xylitol fra kromatogrammet)

Paa grundlag af det fremkomne kromatogram beregnes responsfaktorerne for xyllo-inositd, der ikke er tilgaengelig i handelen og som har en retentionstid, der ligger mellem den sidste top for de anomere former af glucose og toppen for meso-inositol (se figuren) bruges den samme responsfaktor som den, der er beregnet for meso-inositol.6. ANGIVELSE AF RESULTATER

6.1. Meso-inositol og scyllo-inositol udttrykkes i mg/kg totalsukker. Saccharose udtrykkes i g/kg most.

Figur: Gaskromatogram for meso-inosito l, scyllo-inositol og saccharose.

(1)Ethvert pyknometer med tilsvarende karakteristika kan anvendes. (2)Et taleksempel findes i bilaget. (3)Et taleksempel findes i bilaget. (4)Sukkerindholdet udtrykkes som invertsukker. (5)Sukkerindholdet udtrykkes som invertsukker. (6)Eksempel: for en vaegtprocent paa 12 %: p = 0,12. (7)Foer denne beregning foretages, skal den relative densitet (eller massefylden) af vinen, maalt som foreskrevet ovenfor, korrigeres for flygtige syrer med formlen:

dv = d2020 0,0000086 a eller rv = r20 0,0000086 a

hvor a er maengden af flygtige syrer i meq/l. (8)Disse vaerdier anfoeres i afventning af oprettelsen af en datebank paa EF-plan. (9)Disse vaerdier anfoeres i afventning af oprettelsen af en datebank paa EF-plan. (10)Et af handelsnavnene er »norite«. (11)105 Pascal (Pa) = 1 bar. (12)1 Pascal (Pa) = 1 N/m² = 10 5bar. (13)Der tages ikke hensyn til andre gasser (O2, N2 osv.), som findes i for smaa maengder til, at overtrykket paavirkes. (14)Visse vine, saasom hedvine osv. giver et destillat, som ikke er klart til trods for filtreringen: man maa saa anbringe dette koncentrerede destillat i en destillationskolbe paa 200 ml og fylde op til 30 ml med rent vand og atter destillere alkalisk, idet man kasserer det foerste destillat paa ca. 15 ml. Kolbens indhold afkoeles, goeres sur med ca. 5 ml fortyndet svovlsyre, hvorefter destillationen genoptages, idet destillatet opsamles i 5 ml 1 M natriumhydroxidoploesning. Der destilleres ca. 5 ml vaeske, som saa vil vaere klar. (15)Denne tilsaetning er valgfri; nogle personer observerer bedre fremkosten af uklarhed i en lyseroed oploesning end i en ufarvet oploesning. (16)n2 er lig 0,05 eller 0,1 ml, hvis den anvendte vandmaengde er paa under 10 ml. For at opnaa et tydeligt omslag skal dette rumfang ogsaa vaere saa lille som muligt. Undgaa derfor enhver aarsag til fortynding i stoerst muligt omfang under forloebet af den egentlige analyse. (17)Denne afstand beregnes i retningen OC.