Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22023D1522

    Afgørelse nr. 2/2023 truffet af Det Blandede Udvalg, der er nedsat ved aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab af 3. juli 2023 om tilføjelse af to nyligt vedtagne EU-retsakter i Windsorrammens bilag 2 [2023/1522]

    PUB/2023/867

    EUT L 184 af 21.7.2023, p. 109–110 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/1522/oj

    21.7.2023   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 184/109


    AFGØRELSE nr. 2/2023 TRUFFET AF DET BLANDEDE UDVALG, DER ER NEDSAT VED AFTALEN OM DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLANDS UDTRÆDEN AF DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB

    af 3. juli 2023

    om tilføjelse af to nyligt vedtagne EU-retsakter i Windsorrammens bilag 2 [2023/1522]

    DET BLANDEDE UDVALG HAR —

    under henvisning til aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (1) (»udtrædelsesaftalen«), særlig Windsorrammens (2) artikel 13, stk. 4, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ved Windsorrammens artikel 13, stk. 4, tillægges Det Blandede Udvalg, der er nedsat i henhold til udtrædelsesaftalens artikel 164, stk. 1, (»Det Blandede Udvalg«), beføjelse til at vedtage afgørelser om tilføjelse af nyligt vedtagne EU-retsakter, der er omfattet af Windsorrammen, til Windsorrammens relevante bilag. I henhold til udtrædelsesaftalens artikel 166, stk. 2, er afgørelser truffet af Det Blandede Udvalg bindende for Unionen og Det Forenede Kongerige. Unionen og Det Forenede Kongerige er forpligtet til at gennemføre sådanne afgørelser, som har samme retsvirkning som udtrædelsesaftalen.

    (2)

    To nyligt vedtagne EU-retsakter bør tilføjes Windsorrammens bilag 2 —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    1.   I Windsorrammens bilag 2, punkt 20 »Lægemidler«, tilføjes Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1182 af 14. juni 2023 om særlige regler for humanmedicinske lægemidler bestemt til markedsføring i Nordirland og om ændring af direktiv 2001/83/EF (3), for så vidt som den ikke ændrer direktiv 2001/83/EF.

    2.   I Windsorrammens bilag 2, punkt 44 »Sundhed og plantesundhed — andre«, tilføjes Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1231 af 14. juni 2023 om særlige regler vedrørende indførsel til Nordirland fra andre dele af Det Forenede Kongerige af visse sendinger af detailvarer, planter til plantning, læggekartofler samt maskiner og visse køretøjer, der har været benyttet til landbrugs- eller skovbrugsformål, og ikke-kommerciel flytning af visse selskabsdyr til Nordirland (4).

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft dagen efter vedtagelsen.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 3. juli 2023.

    På Det Blandede Udvalgs vegne

    Maroš ŠEFČOVIČ

    James CLEVERLY

    Formænd


    (1)  EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7.

    (2)  Unionens og Det Forenede Kongeriges fælles erklæring nr. 1/2023 af 24. marts 2023 i Det Blandede Udvalg, der er nedsat ved aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT L 102 af 17.4.2023, s. 87).

    (3)  EUT L 157 af 20.6.2023, s. 1.

    (4)  EUT L 165 af 29.6.2023, s. 103.


    Top