Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex
Dokument 32024R2555
Commission Delegated Regulation (EU) 2024/2555 of 21 March 2024 amending Regulation (EU) 2019/1021 of the European Parliament and of the Council as regards hexabromocyclododecane
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/2555 af 21. marts 2024 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 for så vidt angår hexabromcyclododecan
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/2555 af 21. marts 2024 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 for så vidt angår hexabromcyclododecan
C/2024/1652
EUT L, 2024/2555, 27.9.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2024/2555/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
I kraft
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2024/2555 |
27.9.2024 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2024/2555
af 21. marts 2024
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 for så vidt angår hexabromcyclododecan
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 af 20. juni 2019 om persistente organiske miljøgifte (1), særlig artikel 15, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved forordning (EU) 2019/1021 gennemføres Unionens forpligtelser i henhold til Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte (2) (»konventionen«) og i henhold til protokollen til konventionen fra 1979 om grænseoverskridende luftforurening over store afstande om persistente organiske miljøgifte (3). |
|
(2) |
I henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1021 er fremstilling, markedsføring og anvendelse af stoffer, som er opført forordningens bilag I, såvel alene som i blandinger eller i artikler, forbudt, med forbehold af forordningens artikel 4. |
|
(3) |
Hexabromcyclododecan (HBCDD) er opført i bilag I til forordning (EU) 2019/1021 med en grænseværdi for utilsigtet sporforurening på 100 mg/kg (0,01 vægtprocent), hvor det er til stede i stoffer, blandinger eller artikler eller som bestanddel i flammehæmmende artikler. Kommissionen skal tage denne grænseværdi for utilsigtet sporforurening op til fornyet overvejelse. |
|
(4) |
Fremstilling, markedsføring og anvendelse af HBCDD i Unionen er stort set blevet udfaset. På grund af tidligere og nuværende genanvendelsesaktiviteter forekommer HBCDD i genanvendt plast og produkter fremstillet heraf. Der er bekymring for, at nye anvendelser af genanvendt polymert materiale, som i den oprindelige anvendelse var flammehæmmende, har ført til den uønskede forekomst af bromerede flammehæmmere, som er underlagt begrænsninger, i varer såsom legetøj til børn, artikler, der kommer i kontakt med fødevarer, og polystyrenemballage. |
|
(5) |
I betragtning af forekomsten af HBCDD i forskellige affaldsstrømme og stoffets relevans for genanvendelsesaktiviteter, da det er blevet udpeget som en persistent organisk miljøgift, bør koncentrationen af dette giftige stof i produkter være så lav som muligt for at minimere eksponeringen og dermed beskytte menneskers sundhed og miljøet. |
|
(6) |
Selv om den nuværende genanvendelse af EPS er begrænset, forventes det, at genanvendelsen af EPS-isolering fra nedrivninger vil stige betydeligt i volumen i de kommende årtier. |
|
(7) |
Der udvikles innovativ teknologi, herunder opløsningsmiddelbaserede genanvendelsesprocesser, med henblik på bæredygtig og miljøvenlig genanvendelse. Den opløsningsmiddelbaserede genanvendelsesteknologi, der allerede anvendes til genanvendelse af bygnings- og nedrivningsaffald som polystyrengranulat, som kan anvendes til nye XPS- eller EPS-artikler, er forholdsvis ny, men lovende, og der vil blive genereret flere data og oplysninger gennem den videre udbredelse og opskalering af teknologien, hvilket giver mulighed for yderligere forbedringer af processen og skaber et mere solidt evidensgrundlag for beslutningstagning. |
|
(8) |
De nuværende grænser for kvantificering af analysemetoder, der benyttes til at bestemme HBCDD-koncentrationer i stoffer, blandinger eller artikler, giver ikke mulighed for pålidelig måling af en grænseværdi for utilsigtet sporforurening, der er væsentligt lavere end den nuværende, hvilket skaber udfordringer for de håndhævende myndigheder. |
|
(9) |
Forordning (EU) 2019/1021 bør derfor ændres — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag I til forordning (EU) 2019/1021 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 21. marts 2024.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 169 af 25.6.2019, s. 45, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/1021/oj.
(2) EUT L 209 af 31.7.2006, s. 3, ELI: http://data.europa.eu/eli/convention/2006/507/oj .
(3) EUT L 81 af 19.3.2004, s. 37, ELI: http://data.europa.eu/eli/prot/2004/259/oj.
BILAG
I tabellen i bilag I, del A, til forordning (EU) 2019/1021 affattes punkt 1 i fjerde kolonne (»Specifik undtagelse vedrørende anvendelse som mellemprodukt eller andre præciseringer«) i registreringen »Hexabromcyclododecan — Ved »hexabromcyclododecan« forstås: hexabromcyclododecan, 1,2,5,6,9,10-hexabromcyclododecan og dets vigtige diastereoisomerer: alpha- hexabromcyclododecan, beta-hexabromcyclododecan og gamma-hexabromcyclododecan« således:
|
»1. |
Artikel 4, stk. 1, litra b), finder anvendelse på koncentrationer af hexabromcyclododecan på 75 mg/kg (0,0075 vægtprocent) eller derunder, hvor det er til stede i stoffer, blandinger eller artikler eller som bestanddel i flammehæmmende artikler. Ved anvendelse af genanvendt polystyren i produktion af EPS- og XPS-isoleringsmateriale til anvendelse i bygninger eller anlægsarbejde finder litra b) anvendelse på koncentrationer af hexabromcyclododecan på 100 mg/kg (0,01 vægtprocent) eller derunder. Kommissionen tager undtagelserne i dette punkt 1 op til fornyet overvejelse og vurdering senest den 1. januar 2026.« |
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2024/2555/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)