Ten dokument pochodzi ze strony internetowej EUR-Lex
Dokument 22026A01198
International Cocoa Agreement, 2010, as amended, 2022
Oversættelse Den internationale kakaooverenskomst 2010, som ændret 2022
Oversættelse Den internationale kakaooverenskomst 2010, som ændret 2022
ST/15259/2025/INIT
EUT L, 2026/1198, 15.6.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/2026/1198/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Obowiązujące
ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/2026/1198/oj
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/1198 |
15.6.2026 |
OVERSÆTTELSE
DEN INTERNATIONALE KAKAOOVERENSKOMST 2010, SOM ÆNDRET 2022 (1)
PRÆAMBEL
Parterne i denne overenskomst, som
|
a) |
ERKENDER, at kakaosektoren kan bidrage til at nedbringe fattigdommen og opfylde de internationalt aftalte udviklingsmål, herunder de relevante mål for bæredygtig udvikling, |
|
b) |
ERKENDER, at kakao og handlen hermed er af stor betydning for udviklingslandenes økonomi som en kilde til indkomst, som deres befolkninger kan leve af, og anerkender kakaohandlens afgørende bidrag til deres eksportindtægter og til udarbejdelsen af deres økonomiske og sociale udviklingsprogrammer, |
|
c) |
ERKENDER, at kakaosektoren er af stor betydning for millioner af menneskers udkomme, især i udviklingslandene, hvor små producenter er afhængige af kakaoproduktionen som en direkte kilde til grønne job og indkomst, de kan leve af |
|
d) |
ERKENDER, at et tæt internationalt samarbejde om spørgsmål vedrørende kakao og en løbende dialog mellem alle aktører i kakaoværdikæden kan bidrage til en bæredygtig udvikling i kakaosektoren, |
|
e) |
ERKENDER betydningen af strategiske partnerskaber mellem eksport- og importmedlemmer med henblik på at sikre en bæredygtig kakaosektor, |
|
f) |
ERKENDER, at det er nødvendigt at sikre gennemsigtighed på det internationale kakaomarked i producenters og forbrugeres gensidige interesse, |
|
g) |
ERKENDER, at de tidligere internationale kakaooverenskomster fra 1972, 1975, 1980, 1986, 1993 og 2001 har bidraget til udviklingen af kakaosektoren, |
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
KAPITEL I
Mål
Artikel 1
Mål
Med henblik på at styrke kakaosektoren, fremme en bæredygtig udvikling heraf og øge fordelene for alle interessenter har den syvende internationale kakaooverenskomst følgende mål:
|
a) |
at fremme det internationale samarbejde inden for kakaosektoren |
|
b) |
at skabe et passende forum for drøftelse af alle spørgsmål vedrørende kakaosektoren mellem regeringer og med den private sektor |
|
c) |
at bidrage til at styrke medlemslandenes nationale kakaosektor gennem udarbejdelse, udvikling og evaluering af passende projekter, der forelægges kompetente institutioner med henblik på finansiering og gennemførelse heraf, samt søgning af midler til projekter til gavn for medlemmerne og kakaosektoren |
|
d) |
at bestræbe sig på at opnå retfærdige markedspriser, der kan give rimelige indtægter til producenter og forbrugere i kakaoværdikæden, og bidrage til en afbalanceret udvikling i kakaosektoren i alle medlemmers interesse |
|
e) |
at sikre kakaoproducenterne en indkomst, de kan leve af |
|
f) |
at fremme en økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtig kakaosektor |
|
g) |
at støtte forskning og anvendelse af forskningsresultaterne gennem fremme af uddannelses- og informationsprogrammer, som muliggør overførsel af kakaorelevante teknologier til medlemmerne |
|
h) |
at fremme gennemsigtigheden i kakaosektoren og navnlig i handlen med kakao gennem indsamling, analyse og udbredelse af relevante statistikker og gennemførelse af nødvendige undersøgelser, og at fremme fjernelsen af handelshindringer, uden at det berører de nationale sundheds- og plantesundhedsstandarder og -bestemmelser |
|
i) |
at fremme og tilskynde til forbrug af chokolade og kakaoprodukter for at øge efterspørgslen efter kakao, bl.a. ved at fremme kakaoens gode egenskaber, herunder de sundhedsgavnlige virkninger, i tæt samarbejde med den private sektor |
|
j) |
at tilskynde medlemmerne til at fremme kakaokvalitet og -sikkerhed, herunder fokus på specifikke smagsegenskaber og bønneintegritet, og til at udvikle passende fødevaresikkerhedsprocedurer i kakaosektoren |
|
k) |
at tilskynde medlemmerne til at udvikle og gennemføre strategier for at øge lokalsamfundenes og de små landbrugeres kapacitet til at drage fordel af en indkomst, de kan leve af, for at give deres familier en anstændig livskvalitet og dermed bidrage til fattigdomsudryddelse |
|
l) |
at gøre det lettere at få adgang til oplysninger om finansielle værktøjer og tjenesteydelser, som kan hjælpe kakaoproducenter, herunder adgang til kredit og risikostyringsmetoder |
|
m) |
at tilskynde til værditilvækst gennem forarbejdning af kakaobønner i oprindelseslandene og at fremme anvendelsen af kakao i fødevare-, kosmetik- og medicinalindustrien |
|
n) |
at tilskynde medlemmerne til at fjerne adgangsbarrierer for nye investorer i kakaosektoren |
|
o) |
at fremme handelen med afledte kakaoprodukter. |
KAPITEL II
Definitioner
Artikel 2
Definitioner
I denne overenskomst forstås ved:
|
1) |
kakao: kakaobønner og kakaoprodukter, medmindre de er angivet som »kakaobønner« |
|
2) |
ædelkakao (»fine« eller »flavour«): kakao, som er kendetegnet ved en kompleks sensorisk profil, der består af velafbalancerede grundlæggende egenskaber med aromatiske og smagsmæssige noter; de komplementære egenskaber kan tydeligt opfattes og identificeres i aroma- og smagsudtrykket; det udspringer af samspillet mellem a) en bestemt genetisk sammensætning, b) gunstige vækstbetingelser i et givet miljø/område, c) specifikke teknikker til forvaltning af beplantningen, d) specifikke høst- og efterhøstmetoder, og e) en stabil kemisk og fysisk sammensætning og bønnernes integritet |
|
3) |
kakaoprodukter: produkter, fremstillet udelukkende af kakaobønner, f.eks. kakaomasse/-væske, kakaosmør, usødet kakaopulver, kakaokage og kakaonibs som defineret i Codex Alimentarius |
|
4) |
chokolade og chokoladevarer: produkter udarbejdet på grundlag af kakaobønner i overensstemmelse med Codex Alimentarius vedrørende chokolade og chokoladevarer |
|
5) |
lagerbeholdning af kakaobønner: alle tørrede kakaobønner, som kan identificeres på den sidste dag i kakaoåret (30. september), uanset hvor de befinder sig, hvem der ejer dem, og hvilket anvendelsesformål de er bestemt til |
|
6) |
kakaoår: tolvmåneders perioden fra den 1. oktober til den 30. september, begge datoer medregnet |
|
7) |
organisation: Den Internationale Kakaoorganisation som omhandlet i artikel 3 |
|
8) |
råd: Det Internationale Kakaoråd som omhandlet i artikel 6 |
|
9) |
kontraherende part: en regering, Den Europæiske Union eller en mellemstatslig organisation som omhandlet i artikel 4, der har erklæret sig indforstået med midlertidigt eller endeligt at ville overholde denne overenskomst |
|
10) |
medlem: en kontraherende part som defineret i nr. 9) ovenfor |
|
11) |
importland eller importmedlem: henholdsvis et land eller et medlem, hvis kakaoimport, angivet i bønner, overstiger dets eksport |
|
12) |
eksportland eller eksportmedlem: henholdsvis et land eller et medlem, hvis kakaoeksport, angivet i bønner, overstiger dets import. Dog kan et kakaoproducerende land, hvis import angivet i bønner overstiger eksporten, men hvis produktion overstiger importen, eller hvis produktion overstiger dets tilsyneladende indenlandske forbrug (1), være eksportmedlem, hvis det ønsker det |
|
13) |
kakaoeksport: kakao, der forlader et lands toldområde, og ved kakaoimport: kakao, som indgår i et lands toldområde, idet der dog i disse definitioner ved toldområde, for så vidt angår et medlem, der omfatter mere end ét toldområde, skal forstås det pågældende medlems samlede toldområde |
|
14) |
toldområde: det område, inden for hvilket en stats toldlovgivning finder fuld anvendelse |
|
15) |
en bæredygtig kakaosektor: en integreret værdikæde, hvor alle interessenter, herunder små producenter, samarbejder om at udvikle og fremme passende politikker for at opnå produktions-, forarbejdnings- og forbrugsniveauer, der er økonomisk levedygtige, diætetisk sunde, agroøkologisk forsvarlige og socialt ansvarlige til gavn for nuværende og kommende generationer, navnlig for små producenter |
|
16) |
etisk kakao: kakao, der produceres gennem ansvarlig aktivitet uden skadelige virkninger for miljøet, biodiversiteten og lokalsamfundene og deres kulturer |
|
17) |
den private sektor: alle enheder i den private sektor, hvis hovedvirksomhed ligger inden for kakaosektoren. Den omfatter avlere, forhandlere, forarbejdningsvirksomheder og forskningsinstitutter. Inden for rammerne af denne overenskomst omfatter den private sektor også offentlige virksomheder, agenturer og institutioner, som i visse lande udfylder den rolle, som private enheder i andre lande spiller |
|
18) |
vejledende pris: den repræsentative indikator for den internationale kakaopris, som anvendes i denne overenskomst og beregnes i overensstemmelse med artikel 33 |
|
19) |
ton: en mængde på 1 000 kg eller 2 204,6 pund, og pund: 453,597 g |
|
20) |
simpelt fordelt flertal: flertal af de stemmeafgivende eksportmedlemmers stemmer og et flertal af de stemmeafgivende importmedlemmers stemmer, optalt hver for sig |
|
21) |
særlig afstemning: to tredjedele af de stemmeafgivende eksportmedlemmers stemmer og to tredjedele af de stemmeafgivende importmedlemmers stemmer, optalt hver for sig, forudsat at mindst fem eksportmedlemmer og et flertal af importmedlemmerne er til stede |
|
22) |
ikrafttræden: den dag, på hvilken denne overenskomst først træder i kraft, midlertidigt eller endeligt, medmindre andet bestemmes |
|
23) |
en indkomst, de kan leve af: en tilstrækkelig nettoindkomst, der genereres af en husstand for at sikre en anstændig levestandard for alle medlemmer af denne husstand i overensstemmelse med nationale standarder. |
KAPITEL III
Den Internationale Kakaoorganisation (ICCO)
Artikel 3
Den Internationale Kakaoorganisations hovedsæde og struktur
1. Den Internationale Kakaoorganisation, der oprettedes ved den internationale kakaooverenskomst af 1972, skal fortsat bestå og skal administrere denne overenskomsts bestemmelser og overvåge dens funktion.
2. Organisationens hovedsæde skal altid være på et medlemslands område.
3. Organisationens hovedsæde er i Abidjan, Elfenbenskysten, medmindre rådet træffer anden bestemmelse.
4. Organisationen udfører sine opgaver gennem:
|
a) |
Det Internationale Kakaoråd, der er organisationens højeste myndighed |
|
b) |
rådets underordnede organer, der omfatter det administrative og finansielle udvalg, økonomiudvalget, Det Rådgivende Organ vedrørende den Globale Kakaoøkonomi og ethvert andet udvalg, rådet nedsætter, og |
|
c) |
sekretariatet i organisationens hovedsæde |
|
d) |
regionale kontorer, der eventuelt oprettes af rådet. |
Artikel 4
Medlemskab af organisationen
1. Hver kontraherende part er medlem af organisationen.
2. Organisationen har to kategorier af medlemmer, nemlig
|
a) |
eksporterende medlemmer, og |
|
b) |
importmedlemmer. |
3. Et medlem kan ændre sin kategori på sådanne vilkår, som rådet måtte fastsætte.
4. To eller flere kontraherende parter kan ved en behørig meddelelse til rådet og til depositaren, som vil få virkning fra en dato, som angives af de pågældende kontraherende parter og på betingelser, som godkendes af rådet, erklære, at de deltager i organisationen som en medlemsgruppe.
5. Hvor der i denne overenskomst henvises til »en regering« eller »regeringer«, skal dette forstås som omfattende Den Europæiske Union og enhver anden mellemstatslig organisation, der på tilsvarende måde er ansvarlig for forhandling, indgåelse og anvendelse af internationale overenskomster, især råvareoverenskomster. Som følge heraf skal enhver henvisning i denne overenskomst til undertegnelse, ratifikation, accept eller godkendelse, meddelelse om midlertidig anvendelse eller tiltrædelse for sådanne mellemstatslige organisationers vedkommende forstås som omfattende en henvisning til disse organisationers undertegnelse, ratifikation, accept eller godkendelse, meddelelse om midlertidig anvendelse eller tiltrædelse.
6. Ved afstemning om spørgsmål, der henhører under sådanne mellemstatslige organisationers kompetence, udøver disse deres stemmeret med et antal stemmer svarende til det samlede antal stemmer, der i henhold til artikel 10 kan tildeles deres medlemsstater. Deres medlemsstater udøver i sådanne tilfælde ikke deres individuelle stemmeret.
Artikel 5
Privilegier og immuniteter
1. Organisationen har status som juridisk person. Den kan især indgå aftaler, erhverve og afhænde løsøre og fast ejendom samt foretage retsforfølgning.
2. Den status og de privilegier og immuniteter, som tilkommer organisationen, dens eksekutivdirektør, dens personale og eksperter samt dens medlemsrepræsentanter, når disse opholder sig på værtsregeringens område for at udøve deres funktioner, hviler fortsat på hovedsædeaftalen, indgået mellem værtsregeringen og Den Internationale Kakaoorganisation.
3. Den i denne artikels stk. 2 nævnte aftale vedrørende hovedsædet er uafhængig af denne overenskomst. Den ophører imidlertid:
|
a) |
i overensstemmelse med den nævnte hovedsædeaftale |
|
b) |
i tilfælde af, at organisationens sæde flyttes fra værtsregeringens område, eller |
|
c) |
hvis organisationen ophører med at eksistere. |
4. Organisationen kan under forudsætning af rådets godkendelse indgå aftaler med et eller flere medlemmer vedrørende sådanne privilegier og immuniteter, som måtte være nødvendige for denne overenskomsts rette funktion.
KAPITEL IV
Det Internationale Kakaoråd
Artikel 6
Det Internationale Kakaoråds sammensætning
1. Det Internationale Kakaoråd består af alle organisationens medlemmer.
2. Hvert medlem skal til rådets møder være repræsenteret af en behørigt befuldmægtiget repræsentant.
Artikel 7
Rådets beføjelser og virksomhed
1. Rådet udøver alle sådanne beføjelser og varetager eller drager omsorg for udførelsen af alle sådanne funktioner, som er nødvendige for gennemførelsen af denne overenskomsts udtrykkelige bestemmelser.
2. Rådet har ikke beføjelse til og skal ikke anses for af medlemmerne at være blevet bemyndiget til at indgå forpligtelser uden for rammerne af denne overenskomst; det er især ikke beføjet til at optage lån. Når rådet udøver sine beføjelser til at indgå kontrakter, skal det i de pågældende kontrakter henvise til bestemmelserne i dette stykke og i artikel 23, på en sådan måde, at de parter, der indgår kontrakter med rådet, bliver bekendt hermed, idet en eventuel undladelse af at henvise til disse bestemmelser dog ikke medfører, at den pågældende kontrakt er ugyldig eller ligger uden for rådets beføjelser.
3. Rådet vedtager sådanne regler og forskrifter, som er nødvendige for gennemførelse af denne overenskomsts bestemmelser, og som er forenelige hermed, herunder forretningsorden for rådet og dets udvalg samt forskrifter for organisationens finansielle forhold og personale. Rådet kan i sin forretningsorden foreskrive en fremgangsmåde, hvorved det uden at afholde møde kan afgøre specielt angivne spørgsmål.
4. Rådet fører sådanne protokoller, som er nødvendige for udøvelsen af dets funktioner i henhold til denne overenskomst, og sådanne andre protokoller, som det anser for hensigtsmæssige.
5. Rådet kan alt efter omstændighederne nedsætte en eller flere arbejdsgrupper til at bistå det i udførelsen af dets opgaver.
Artikel 8
Formand og næstformand for rådet
1. For hvert kakaoår vælger rådet en formand og en næstformand, som ikke aflønnes af organisationen.
2. Når formanden vælges blandt repræsentanterne for eksportmedlemmerne, vælges næstformanden blandt repræsentanterne for import medlemmerne og omvendt. Disse hverv går på skift hvert kakaoår mellem de to kategorier.
3. Såfremt både formand og næstformand er midlertidigt fraværende, eller en af dem eller de begge er varigt fraværende, kan rådet besætte posterne, midlertidigt eller varigt, med repræsentanter for eksportmedlemmerne eller repræsentanter for importmedlemmerne, således som forholdene måtte tilsige det.
4. Hverken formanden eller noget andet valgt medlem, som fører forsædet ved rådets møder, har stemmeret. Et medlem af deres delegation kan udøve stemmeretten for det medlem, han eller hun repræsenterer.
Artikel 9
Rådets samlinger
1. Rådet holder som hovedregel én ordinær samling i hver halvdel af kakaoåret.
2. Rådet holder ekstraordinære samlinger, når det træffer beslutning herom eller på begæring af:
|
a) |
fem af medlemmerne |
|
b) |
mindst to medlemmer, der hver råder over mindst 200 stemmer |
|
c) |
eksekutivdirektøren, for så vidt angår bestemmelserne i artikel 22 og 60. |
3. Indkaldelse til møder skal udsendes med mindst 30 kalenderdages varsel undtagen i tilfælde af en opstået nødsituation, hvor varslet er mindst 15 dage.
4. Møder holdes i organisationens hovedsæde, medmindre rådet træffer anden afgørelse. Hvis rådet efter indbydelse fra et medlem afholder møde et andet sted end i organisationens hovedsæde, skal det pågældende medlem afholde de dermed forbundne yderligere udgifter.
5. Rådet kan mødes i virtuelle eller hybride samlinger, når det beslutter det, eller efter anmodning fra mindst to medlemmer, der hver råder over mindst 200 stemmer.
Artikel 10
Stemmer
1. Eksportmedlemmerne råder tilsammen over 1 000 stemmer, og importmedlemmerne råder tilsammen over 1 000 stemmer. Disse stemmer er fordelt inden for hver medlemskategori – dvs. henholdsvis eksport- og importmedlemmer – i overensstemmelse med nedenstående stykker i denne artikel.
2. For hvert kakaoår fordeles de eksporterende medlemmers stemmer således: hvert eksporterende medlem har fem basisstemmer. De resterende stemmer fordeles blandt samtlige eksporterende medlemmer i forhold til den gennemsnitlige størrelse af deres respektive kakaoeksport i de forudgående tre kakaoår, for hvilke organisationen har offentliggjort data i det seneste nummer af Quarterly Bulletin of Cocoa Statistics. Med henblik herpå beregnes eksporten som nettoeksporten af kakaobønner plus nettoeksporten af kakaoprodukter, omregnet til bønneækvivalent på grundlag af de i artikel 34 anførte omregningsfaktorer.
3. For hvert kakaoår fordeles importmedlemmernes stemmer mellem alle importmedlemmer i forhold til den gennemsnitlige størrelse af deres respektive kakaoimport i de forudgående tre kakaoår, for hvilke organisationen har offentliggjort data i det seneste nummer af Quarterly Bulletin of Cocoa Statistics. Med henblik herpå beregnes importen som nettoimporten af kakaobønner plus bruttoimporten af kakaoprodukter, omregnet til bønneækvivalent på grundlag af de i artikel 34 anførte omregningsfaktorer. Intet medlemsland har under fem stemmer. Derfor omfordeles stemmerettighederne fra medlemslande, der har mere end minimumsantallet af stemmer mellem medlemmer, der har under minimumsantallet af stemmer.
4. Opstår der af en eller anden grund vanskeligheder i forbindelse med fastsættelsen eller ajourføringen af det statistiske grundlag for beregningen af stemmeantallene i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 og 3, kan rådet træffe beslutning om et andet statistisk grundlag for denne beregning af stemmetallene.
5. Intet medlem kan råde over mere end 400 stemmer med undtagelse af dem, der er nævnt i artikel 4, stk. 4 og 5. Eventuelle overskydende stemmer, der måtte fremkomme ved de i denne artikels stk. 2, 3 og 4 omhandlede beregninger, omfordeles blandt de øvrige medlemmer på grundlag af bestemmelserne i de pågældende stykker.
6. Når der sker ændringer i organisationens medlemskredse, eller når et medlems stemmeret suspenderes eller generhverves i henhold til en bestemmelse i denne overenskomst, foretager rådet en omfordeling af stemmerne i overensstemmelse med denne artikel. Den Europæiske Union eller enhver mellemstatslig organisation som defineret i artikel 4 kan råde over stemmer som et enkelt medlem ifølge proceduren i denne artikels stk. 2 eller 3.
7. Brøkdele af stemmer må ikke forekomme.
Artikel 11
Rådets afstemningsregler
1. Hvert medlem er berettiget til at afgive det antal stemmer, det råder over, og kan ikke dele sine stemmer. De stemmer, et medlem er bemyndiget til at afgive i henhold til denne artikels stk. 2, kan dog afgives forskelligt fra det pågældende medlems egne stemmer.
2. Ved skriftlig meddelelse til rådets formand kan et eksportmedlem bemyndige et andet eksportmedlem, og et importmedlem kan bemyndige et andet importmedlem til at repræsentere sine interesser og til at afgive sine stemmer på et hvilket som helst rådsmøde. I dette tilfælde finder den i artikel 10, stk. 5, anførte begrænsning ikke anvendelse
3. Et medlem, der af et andet medlem er bemyndiget til at afgive de stemmer, som dette andet medlem råder over i henhold til artikel 10, skal afgive sådanne stemmer i overensstemmelse med bemyndigelsen.
Artikel 12
Rådets beslutninger
1. Rådet tilstræber at vedtage alle beslutninger og henstillinger med enstemmighed Hvis der ikke kan opnås enstemmighed, vedtager rådet beslutninger og henstillinger ved særlig afstemning i overensstemmelse med følgende procedurer:
|
a) |
hvis det nødvendige flertal ikke opnås ved den særlige afstemning, fordi tre eller flere eksportmedlemmer eller tre eller flere importmedlemmer afgiver negative stemmer, betragtes det som forkastet |
|
b) |
hvis det nødvendige flertal ikke opnås ved den særlige afstemning, fordi tre eller færre eksportmedlemmer eller tre eller færre importmedlemmer afgiver negative stemmer, forelægges det til ny afstemning inden for 48 timer, og |
|
c) |
hvis det nødvendige flertal stadig ikke opnås ved den særlige afstemning, betragtes forslaget som forkastet. |
2. Ved opgørelsen af det til en rådsbeslutning eller -henstilling fornødne antal stemmer skal stemmer tilhørende medlemmer, der afholder sig fra at stemme, ikke medregnes.
3. Medlemmerne forpligter sig til at acceptere enhver beslutning, som rådet vedtager i henhold til overenskomsten, som bindende.
Artikel 13
Samarbejde med andre organisationer
1. Rådet træffer hensigtsmæssige foranstaltninger, med henblik på samråd eller samarbejde med De Forenede Nationer og denne organisations organer, især de Forenede Nationers Konference om Handel og Udvikling, De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation og øvrige særorganisationer under De Forenede Nationer, Verdenshandelsorganisationen og mellemstatslige organisationer, som findes formålstjenlige.
2. I betragtning af den særlige rolle, som De Forenede Nationers Konference om Handel og Udvikling spiller i den internationale råvarehandel, skal rådet i passende omfang holde nævnte organisation underrettet om sin virksomhed og sine arbejdsprogrammer.
3. Rådet eller sekretariatet kan endvidere træffe alle hensigtsmæssige foranstaltninger til opretholdelse af effektive forbindelser med nationale kakaoproducenters organisationer gennem nationale sektorforvaltningsstrukturer samt handlende og fabrikanter.
4. Rådet søger at inddrage de internationale finansielle organisationer og andre parter med interesser i kakaosektoren i fastlæggelsen af politikken for kakaoproduktion og -forbrug.
5. Rådet kan beslutte at samarbejde med andre kompetente eksperter på kakaoområdet.
6. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan eksekutivdirektøren på organisationens vegne indgå et aftalememorandum om spørgsmål vedrørende samarbejde med andre organisationer med forudgående godkendelse af rådet.
Artikel 14
Invitation til og adgang for observatører
1. Rådet kan indbyde ethvert ikkemedlem til at overvære sine møder som observatør.
2. Rådet kan endvidere indbyde enhver af de i artikel 13 nævnte organisationer til som observatør at overvære sine møder.
3. Rådet kan ligeledes indbyde ikkestatslige organisationer med den nødvendige viden om kakaosektorens områder som observatører.
4. Til hver af sine samlinger træffer rådet beslutning om deltagelse af observatører, herunder i hvert enkelt tilfælde om deltagelse af ikkestatslige organisationer med den nødvendige viden om kakaosektorens områder i overensstemmelse med organisationens administrative bestemmelser.
Artikel 15
Beslutningsdygtighed
1. Rådet er på sine åbningsmøder i hver samling beslutningsdygtigt, når mindst fem eksportmedlemmer og et flertal af importmedlemmerne er til stede, forudsat at disse medlemmer tilsammen inden for hver kategori råder over mindst to tredjedele af det samlede antal stemmer, der er tildelt medlemmerne i den pågældende kategori.
2. Er rådet ikke beslutningsdygtigt i henhold til denne artikels stk. 1 på den dag, der er fastsat til åbningsmødet for en samling, er åbningsmødet beslutningsdygtigt den følgende dag og under den resterende del af samlingen, når et antal eksport- og importmedlemmer, som råder over et simpelt flertal af stemmerne i hver kategori, er til stede.
3. Beslutningsdygtigheden på møder, der følger efter en samlings åbningsmøde som omhandlet i denne artikels stk. 1, afgøres efter reglerne denne artikels stk. 2.
4. Repræsentation i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, anses for tilstedeværelse.
KAPITEL V
Organisationens sekretariat
Artikel 16
Eksekutivdirektøren og personalet
1. Sekretariatet består af eksekutivdirektøren og personalet.
2. Rådet udnævner eksekutivdirektøren for en periode på fem år, som kun kan forlænges én gang for endnu en femårig periode.
3. Eksekutivdirektøren er organisationens øverste administrative embedsmand og er over for rådet ansvarlig for denne overenskomsts administration og funktion i overensstemmelse med rådets bestemmelser. Hvis stillingen bliver ledig, eller hvis eksekutivdirektøren er fraværende i en periode på over seks måneder, udnævner rådet en midlertidig eksekutivdirektør for organisationen.
4. Organisationens personale står til ansvar over for eksekutivdirektøren.
5. Eksekutivdirektøren ansætter personalet i overensstemmelse med regler, der fastsættes af rådet. Ved udformningen af disse regler tager rådet hensyn til de bestemmelser, der er gældende for stillinger i lignende mellemstatslige organisationer. Personalet skal så vidt muligt udvælges hos eksport- og importmedlemmerne.
6. Hverken eksekutivdirektøren eller personalet må have nogen økonomisk interesse i kakaoindustri, handel med, transport af eller reklame for kakao.
7. Under udførelsen af deres pligter må eksekutivdirektøren og personalet ikke søge eller modtage instruktioner fra noget medlem eller fra nogen anden myndighed uden for organisationen. De skal afholde sig fra enhver handling, som vil kunne skade deres omdømme som internationale embedsmænd, der kun er ansvarlige over for organisationen. Ethvert medlem forpligter sig til at respektere, at eksekutivdirektørens og personalets hverv udelukkende er af international karakter, og til ikke at søge at påvirke dem under udførelsen af deres erhverv.
8. Eksekutivdirektøren eller de øvrige medlemmer af organisationens personale må alene meddele sådanne oplysninger vedrørende denne overenskomsts funktion eller administration, som rådet måtte give bemyndigelse til, eller som er nødvendige for den rette udførelse af deres hverv i henhold til denne overenskomst.
Artikel 17
Arbejdsprogram
1. På rådets første samling efter overenskomstens ikrafttræden forelægger eksekutivdirektøren en femårig strategiplan til rådets gennemgang og godkendelse. Et år før udløbet af den femårige strategiplan forelægger eksekutivdirektøren rådet et nyt udkast til femårig strategiplan.
2. På den sidste samling i hvert kakaoår vedtager rådet efter henstilling fra økonomiudvalget et arbejdsprogram for organisationen for de kommende år, som udarbejdes af eksekutivdirektøren. Arbejdsprogrammet omfatter projekter, initiativer og aktiviteter, som organisationen skal gennemføre. Eksekutivdirektøren gennemfører dette arbejdsprogram.
3. På det sidste møde i hvert kakaoår vurderer økonomiudvalget gennemførelsen af arbejdsprogrammet for indeværende år på grundlag af en rapport fra eksekutivdirektøren. Økonomiudvalget aflægger beretning til rådet.
Artikel 18
Årsrapport
Rådet offentliggør en årsrapport.
KAPITEL VI
Administrations- og finansudvalget
Artikel 19
Oprettelse af administrations- og finansudvalget
1. Der oprettes hermed et administrations- og finansudvalg. Udvalget har ansvaret for:
|
a) |
på grundlag af et budgetforslag fremlagt af eksekutivdirektøren at føre tilsyn med udarbejdelsen af det udkast til administrationsbudget, som forelægges for rådet |
|
b) |
at varetage sådanne andre administrative og finansielle opgaver, som rådet pålægger det, herunder kontrol af indtægter og udgifter og anliggender med relation til organisationens administration. |
2. Administrations- og finansudvalget retter henstillinger om ovennævnte spørgsmål til rådet.
3. Rådet fastsætter regler for administrations- og finansudvalget.
Artikel 20
Administrations- og finansudvalgets sammensætning
1. Administrations- og finansudvalget består af seks eksportmedlemmer og seks importmedlemmer.
2. Hvert medlem af administrations- og finansudvalget udpeger en repræsentant og kan, hvis det ønsker det, udpege en eller flere suppleanter. Medlemmerne i hver kategori vælges af rådet. Deres mandat gælder for en periode på to år og kan fornys.
3. Rådet vælger en formand og en næstformand blandt repræsentanterne i administrations- og finansudvalget for en periode på to år. Hvervet som formand og næstformand udføres på skift af eksport- og import medlemmerne Formanden og næstformanden aflønnes ikke.
Artikel 21
Administrations- og finansudvalgets møder
1. Administrations- og finansudvalgets møder er åbne for alle de øvrige medlemmer af organisationen, der kan deltage som observatører.
2. Administrations- og finansudvalget afholder normalt sine møder i organisationens hovedsæde, medmindre det træffer anden bestemmelse. Hvis administrations- og finansudvalget efter indbydelse fra et medlem afholder møde et andet sted end i organisationens hovedsæde, skal det pågældende medlem i overensstemmelse med organisationens administrative regler afholde de dermed forbundne yderligere udgifter.
3. Administrations- og finansudvalget mødes normalt to gange om året og aflægger rapport til rådet om sit arbejde.
4. Administrations- og finansudvalget kan mødes i virtuelle eller hybride samlinger, når det beslutter det, eller efter anmodning fra mindst to medlemmer, der hver råder over mindst 200 stemmer.
KAPITEL VII
Finansielle forhold
Artikel 22
Finansielle forhold
1. Med henblik på administrationen af denne overenskomst føres der en administrationskonto. De udgifter, der er nødvendige for overenskomstens administration, føres på administrationskontoen og dækkes af årlige bidrag fra medlemmerne fastsat i overensstemmelse med artikel 24. Ønsker et medlem imidlertid særlige tjenesteydelser, kan rådet beslutte at imødekomme ønsket, og det skal kræve, at det pågældende medlem betaler herfor.
2. Rådet kan bemyndige eksekutivdirektøren til at åbne særskilte konti til særlige formål i overensstemmelse med målene i denne overenskomst. Disse konti finansieres ved frivillige bidrag fra medlemmerne og andre organer.
3. Organisationens regnskabsår er sammenfaldende med kakaoåret.
4. Udgifter i forbindelse med delegationer til rådet, til administrations- og finansudvalget, til økonomiudvalget og til rådets udvalg eller arbejdsgrupper udredes af de pågældende medlemmer.
5. Hvis organisationens finansielle midler er eller ser ud til at kunne blive utilstrækkelige til at finansiere den resterende del af kakaoåret, indkalder eksekutivdirektøren til en ekstraordinær rådssamling inden for en frist på 15 dage, medmindre rådet i øvrigt træder sammen inden for 30 kalenderdage.
Artikel 23
Medlemmernes ansvar
Et medlems ansvar over for rådet og over for de øvrige medlemmer er dets forpligtelser med hensyn til bidrag, der udtrykkeligt er fastsat i denne overenskomst. Tredjemand anses i sine relationer til rådet for at være bekendt med denne overenskomsts bestemmelser vedrørende rådets beføjelser og medlemmernes forpligtelser, særlig artikel 7, stk. 2, og første punktum i nærværende artikel.
Artikel 24
Godkendelse af administrationsbudgettet og fastsættelse af bidrag
1. Rådet godkender udformningen af administrationsbudgettet.
2. I anden halvdel af hvert regnskabsår godkender rådet organisationens administrationsbudget for det følgende regnskabsår og fastsætter hvert medlems bidrag til dette budget.
3. Hvert medlems bidrag til administrationsbudgettet for hvert regnskabsår fastsættes til samme forholdsmæssige andel, som dets antal stemmer udgør af alle medlemmers stemmetal på det tidspunkt, hvor administrationsbudgettet for det pågældende regnskabsår godkendes. Ved fastsættelse af bidragene beregnes hvert medlems stemmetal, uden at der tages hensyn til suspension af noget medlems stemmeret eller nogen deraf følgende omfordeling af stemmer.
4. Det første bidrag fra et medlem, der indtræder i organisationen efter denne overenskomsts ikrafttræden, fastsættes af rådet på grundlag af det antal stemmer, det pågældende medlem vil få tildelt og for hele det løbende regnskabsår. Dog ændres de øvrige medlemmers bidrag for det pågældende regnskabsår ikke.
5. Træder denne overenskomst i kraft, inden det første fulde regnskabsårs begyndelse, godkender rådet på sin første samling et administrationsbudget, der omfatter perioden indtil det første fulde regnskabsårs begyndelse.
Artikel 25
Indbetaling af bidrag til administrationsbudgettet
1. Bidrag til administrationsbudgettet for hvert regnskabsår forfalder til betaling den første dag i det pågældende regnskabsår. Disse bidrag skal erlægges i frit konvertible valutaer og være fritaget for valutarestriktioner. Bidrag fra medlemmer vedrørende det regnskabsår, i hvilket de indtræder i organisationen, forfalder til betaling på den dato, de optages som medlem.
2. Bidrag til det i forhold til artikel 24, stk. 4, godkendte administrationsbudget, forfalder til betaling senest tre måneder efter datoen for fastsættelsen heraf.
3. Har et medlem ved udløbet af den anden måned efter regnskabsårets begyndelse eller, for så vidt angår et nyt medlem, en måned efter, at rådet har fastsat det pågældende medlems bidrag, ikke indbetalt sit fulde bidrag til administrationsbudgettet, skal eksekutivdirektøren anmode det pågældende medlem om at betale snarest muligt. Har det pågældende medlem efter udløbet af en periode på en måned efter eksekutivdirektørens anmodning stadig ikke indbetalt sit bidrag, suspenderes dette medlems stemmeret i rådet, i administrations- og finansudvalget og i økonomiudvalget, indtil det fulde bidrag er indbetalt.
4. Et medlem, som midlertidig er blevet frataget sin stemmeret i henhold til denne artikels stk. 3, fratages ingen andre rettigheder og fritages ikke for nogen af sine forpligtelser i henhold til denne konvention, medmindre rådet ved særlig afstemning beslutter dette. Det pågældende medlem skal fortsat være forpligtet til at indbetale sit bidrag og til at overholde alle øvrige finansielle forpligtelser i henhold til denne overenskomst.
5. Rådet tager spørgsmålet om medlemskab for et medlem med to års restance op til overvejelse og beslutter, at det pågældende medlem skal fratages de rettigheder, der er forbundet med medlemskab, og/eller ophøre med at blive ansat med henblik på budgettet. Medlemmet skal fortsat være forpligtet til at overholde alle andre finansielle forpligtelser i henhold til overenskomsten. Ved betaling af restancen genvinder medlemmet de rettigheder, der er forbundet med medlemskab. Indbetalinger fra medlemmer, der er i restance, krediteres kontoen for denne restance og ikke kontoen for løbende bidrag.
Artikel 26
Revision og offentliggørelse af regnskaber
1. Snarest muligt og senest seks måneder efter hvert regnskabsårs afslutning skal organisationens regnskab for det pågældende regnskabsår og status ved regnskabsårets udløb for de i artikel 22 omhandlede konti revideres. Revision foretages af en uafhængig revisor med anerkendte kvalifikationer, der vælges af rådet for hvert regnskabsår.
2. Ansættelsesvilkårene for de uafhængige, anerkendte revisorer såvel som revisionens sigte og formål fastlægges i organisationens finansregulativ. Organisationens reviderede regnskab og den reviderede status forelægges rådet til godkendelse på dets førstkommende ordinære samling.
3. Det reviderede regnskab, som rådet har godkendt, offentliggøres senest en måned efter det møde, hvor det blev godkendt.
KAPITEL VIII
Økonomiudvalget
Artikel 27
Nedsættelse af økonomiudvalget
1. Der nedsættes hermed et økonomiudvalg. Økonomiudvalget har ansvaret for:
|
a) |
undersøgelse af statistikker om kakao og statistisk analyse af produktion, forbrug, lagerbeholdninger, formalinger, international handel og kakaopriser |
|
b) |
undersøgelse af analyser af markedstendenser og andre faktorer, der påvirker disse tendenser, især kakaoudbud og -efterspørgsel, herunder den indvirkning, som anvendelsen af erstatningsprodukter for kakaosmør har på forbruget af og den internationale handel med kakao |
|
c) |
analyse af informationer om adgangen til markedet for kakao og kakaoprodukter i producent- og forbrugslande, bl.a. informationer om toldmæssige og ikketoldmæssige hindringer samt de aktiviteter, medlemmerne har iværksat med henblik på at fremme fjernelsen af handelshindringer |
|
d) |
undersøgelse af og henstilling til rådet om projekter til finansiering via multilaterale og bilaterale donorer |
|
e) |
undersøgelse af spørgsmål om de økonomiske aspekter af den bæredygtige udvikling af kakaosektoren |
|
f) |
undersøgelse af udkastet til organisationens årlige arbejdsprogram, eventuelt i samarbejde med administrations- og finansudvalget |
|
g) |
forberedelse af internationale konferencer og seminarer om kakao på anmodning af rådet |
|
h) |
gennemgang af kvartalsbulletiner over kakaostatistikker udarbejdet af sekretariatet |
|
i) |
undersøgelse af alle andre spørgsmål efter godkendelse af rådet. |
2. Økonomiudvalget fremsætter henstillinger til rådet om ovennævnte spørgsmål.
3. Rådet fastsætter regler for økonomiudvalget.
Artikel 28
Økonomiudvalgets sammensætning
1. Økonomiudvalget er åbent for alle organisationens medlemmer.
2. Medlemmerne af økonomiudvalget vælger en formand og en næstformand for en periode på to år, som ikke kan forlænges. Hvervet som formand og næstformand udføres på skift af eksport- og importmedlemmerne Formanden og næstformanden aflønnes ikke.
Artikel 29
Økonomiudvalgets møder
1. Økonomiudvalget afholder normalt sine møder i organisationens hovedsæde, medmindre det træffer anden bestemmelse. Hvis økonomiudvalget efter indbydelse fra et medlem afholder møde et andet sted end i organisationens hovedsæde, skal det pågældende medlem i overensstemmelse med organisationens administrative regler afholde de dermed forbundne yderligere udgifter.
2. Økonomiudvalget mødes normalt to gange om året samtidig med rådets samlinger. Økonomiudvalget aflægger rapport til rådet om sit arbejde.
3. Økonomiudvalget kan mødes i virtuelle eller hybride samlinger, når det beslutter det, eller efter anmodning fra mindst to medlemmer, der hver råder over mindst 200 stemmer.
KAPITEL IX
Gennemsigtighed på markedet
Artikel 30
Oplysningsvirksomhed og gennemsigtighed på markedet
1. Organisationen virker som et globalt informationscenter for effektiv indsamling, sammenholdning, udveksling og udbredelse af statistiske data og undersøgelser om alle områder vedrørende kakao og kakaoprodukter. Med henblik herpå sørger organisationen for:
|
a) |
at ajourføre statistiske data om produktion, formalinger, forbrug, eksport, reeksport, import, priser og lagre af kakao og kakaoprodukter |
|
b) |
i den udstrækning det anses for hensigtsmæssigt, at anmode om tekniske oplysninger om dyrkning, afsætning, transport, forarbejdning, anvendelse og forbrug af kakao. |
2. Rådet kan anmode medlemmerne om at indgive de oplysninger om kakao, det finder nødvendigt for dets funktion, herunder information om regeringernes politikker, om afgifter samt om standarder, love og nationale regler, der gælder for kakao.
3. For at fremme markedets gennemsigtighed forelægger medlemmerne så vidt muligt eksekutivdirektøren de relevante statistikker inden for en rimelig frist og i en så detaljeret og nøjagtig form, som det er muligt.
4. Hvis et medlem undlader at meddele eller finder det vanskeligt inden for en rimelig frist at tilvejebringe statistiske oplysninger, som rådet finder nødvendige for at sikre, at organisationen kan fungere tilfredsstillende, anmoder rådet det pågældende medlem om at forklare årsagerne til denne undladelse. Hvis det konstateres, at der er behov for bistand i denne forbindelse, kan rådet tilbyde de nødvendige støtteforanstaltninger til at løse eksisterende problemer.
5. Sekretariatet offentliggør på passende tidspunkter, dog mindst to gange i hvert kakaoår, skøn over kakaoproduktionen, formalinger af kakao og lagerbeholdninger af kakao. Sekretariatet må dog ikke offentliggøre oplysninger, der kan afsløre fysiske personers eller kommercielle enheders virksomhed med hensyn til produktion, lagerbeholdninger, forarbejdning eller distribution af kakao. Sekretariatet kan bruge relevante oplysninger fra andre officielle kilder for at følge udviklingen på markedet og vurdere det aktuelle og potentielle kakaoproduktions- og forbrugsniveau.
Artikel 31
Lagerbeholdninger
1. Med henblik på at lette vurderingen af lagerbeholdning af kakao i verden for at sikre en større gennemsigtighed på markedet indgiver hvert medlem oplysninger til sekretariatet om lagerbeholdningerne af kakaobønner og kakaoprodukter i sit land.
2. Eksekutivdirektøren træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre et aktivt samarbejde med den private sektor i dette forehavende under fuldstændig overholdelse af tavshedspligten vedrørende disse oplysninger. Eksekutivdirektøren samarbejder med den respektive regering om at indhente oplysningerne.
3. Eksekutivdirektøren indgiver en årsrapport til økonomiudvalget om de modtagne oplysninger om omfanget af lagerbeholdningen af kakaobønner og kakaoprodukter på verdensplan.
Artikel 32
Kakaoerstatninger
1. Medlemmerne anerkender, at brugen af erstatningsprodukter kan have en negativ indflydelse på en forøgelse af kakaoforbruget og udviklingen af en bæredygtig kakaosektor. I denne forbindelse tager medlemmerne hensyn til henstillinger og beslutninger fra kompetente internationale organer, f.eks. bestemmelserne i Codex Alimentarius.
2. Eksekutivdirektøren rapporterer med årligt til økonomiudvalget om udviklingen i situationen. På basis af disse rapporter vurderer økonomiudvalget situationen og retter om nødvendigt henstillinger til rådet om passende beslutninger.
Artikel 33
Vejledende pris
1. Med henblik på denne overenskomst og navnlig for at styre udviklingen på kakaomarkedet beregner og offentliggør eksekutivdirektøren en daglig vejledende ICCO-pris på kakaobønner. Denne pris udtrykkes i USD pr. ton, i EUR pr. ton og i GBP pr. ton.
2. Den vejledende ICCO-pris fastsættes til det daglige gennemsnit af noteringerne for kakaobønner i de nærmeste tre aktive terminsforretningsmåneder på børsen i London (ICE Futures Europe) og på børsen i New York (ICE Futures US) ved London-børsens slutning. London-priserne omregnes til USD pr. ton ved anvendelse af den aktuelle seksmåneders terminskurs i London ved børsens slutning Det i USD udtrykte gennemsnit af priserne i London og New York omregnes til EUR og til GBP til den kontante vekselkurs i London ved børsens slutning. Rådet fastsætter den beregningsmåde, der skal anvendes, når der kun foreligger noteringer fra én af de to kakaobørser, eller når Londons valutabørs er lukket. Tidspunktet for overgangen til den næste tremåneders periode er den 15. i måneden umiddelbart forud for den nærmeste aktive forfaldsmåned.
3. Rådet kan træffe bestemmelse om andre metoder til fastsættelse af den vejledende ICCO-pris, hvis det anser andre metoder for at være mere tilfredsstillende, end de i denne artikel foreskrevne.
Artikel 34
Omregningsfaktorer
1. Til fastsættelse af bønneækvivalenten for kakaoprodukter anvendes følgende omregningsfaktorer: kakaosmør 1,33, kakaokager og -pulver 1,18, kakaopasta og knuste kakaobønner 1,25. Rådet kan om nødvendigt bestemme, at andre kakaoholdige produkter er kakaoprodukter. Omregningsfaktorer for kakaoprodukter, for hvilke der ikke er fastsat omregningsfaktorer i dette stykke, fastsættes af rådet.
2. Rådet reviderer omregningsfaktorerne i denne artikels stk. 1, når det er nødvendigt og mindst hvert tredje år.
Artikel 35
Videnskabelig forskning og udvikling
Rådet tilskynder til og fremmer videnskabelig forskning og udvikling i kakaosektoren, herunder produktion, landbrugeres levebrød, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, ernæring, sporbarhed, klimaændringer, transport, oplagring, forarbejdning, afsætning og forbrug, samt udbredelsen af kendskabet til og den praktiske anvendelse af resultaterne på dette område. Organisationen kan med henblik herpå samarbejde med internationale organisationer, forskningsinstitutioner og den private sektor.
KAPITEL X
Markedsudvikling
Artikel 36
Markedsanalyser
1. Økonomiudvalget analyserer tendenserne i og udsigterne for kakaoproduktion og -forbrug, lagerbeholdninger og priser og påviser skævheder på markedet på et tidligt stadium.
2. På sin første samling efter starten på et nyt kakaoår undersøger økonomiudvalget de årlige prognoser for verdensproduktionen og -forbruget i de næste fem kakaoår. Prognoserne tages hvert år op til ny vurdering og revideres om nødvendigt.
3. Økonomiudvalget fremlægger detaljerede rapporter på hver ordinær samling i rådet. I tilfælde af en forventet ubalance vedtager rådet henstillinger, der tager sigte på at genoprette balancen på markedet. Foranstaltningerne må imidlertid ikke sætte konkurrencen ud af kraft.
Artikel 37
Forarbejdning på oprindelsesstedet og fremme af forbruget
1. Medlemmerne tilskynder til lokal forarbejdning af kakao på oprindelsesstedet, herunder færdigvarer, og fremmer lokale, subregionale og regionale markeder for disse produkter.
2. Medlemmerne forpligter sig til at fremme forbruget af chokolade og kakaoprodukter og udvikle kakaomarkederne, herunder i de eksporterende lande. Hvert medlem er ansvarligt for de midler og metoder, det anvender med henblik herpå.
3. Medlemmerne forpligter sig til at forbedre kakaoens kvalitet og sikkerhed og samtidig sikre, at de foranstaltninger, der træffes med henblik herpå, er i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens aftale om anvendelse af sundheds- og plantesundhedsstandarder og aftale om tekniske handelshindringer.
4. Alle medlemmer bestræber sig på at fjerne eller mindske væsentlige indenlandske hindringer for en udvidelse af kakaoforbruget. I den forbindelse underretter medlemmerne rådet om alle relevante regler og foranstaltninger.
5. Økonomiudvalget udfærdiger et program for organisationens reklameaktiviteter, der kan omfatte lancering af informationskampagner, priser, kunstkonkurrencer, forskning, kapacitetsopbygning, teknisk bistand og undersøgelser om kakaoproduktion og -forbrug. Organisationen søger et samarbejde med den private sektor om gennemførelsen af sine aktiviteter.
6. Reklameaktiviteterne indføjes i organisationens årlige arbejdsprogram og kan finansieres af ressourcer meddelt af medlemmer, ikkemedlemmer, andre organisationer og den private sektor.
7. Medlemmerne forpligter sig til at gennemføre strategier til sikring af kakaobønnernes sporbarhed samt strategier til sikring af kakaokvaliteten.
8. Medlemmerne forpligter sig til at udvikle instrumenter, der har til formål at fremme forbruget og registrere markedsværdien ved at fremhæve forskellige karakteristika som f.eks. aromaprofiler, bæredygtighed og oprindelse.
Artikel 38
Undersøgelser, analyser og rapporter
1. For at bistå sine medlemmer fremmer rådet gennemførelse af undersøgelser, analyser, tekniske rapporter og andre dokumenter vedrørende økonomien i forbindelse med kakaoproduktion og -distribution. Der er bl.a. tale om tendenser og planer, virkningerne af regeringsforanstaltninger i eksport- og importlande på produktionen og forbruget af kakao, analyser af kakaoværdikæden, metoder til styring af finansielle og andre risici, metoder til fremme af innovation gennem finansielle instrumenter, digitale løsninger og teknologioverførsel, bæredygtighedsaspekter af kakaosektoren, konsekvensanalyser af certificeringsproceduren for små landbrugere, muligheder for udvidelse af kakaoforbruget til traditionelle og mulige nye anvendelser og markeder, forbindelser mellem kakao og sundhed og virkningerne af denne overenskomst for eksportører og importører af kakao, herunder deres handelsbetingelser.
2. Rådet kan også arbejde til fremme af undersøgelser, der kan bidrage til større gennemsigtighed på markedet og fremme udviklingen af en afbalanceret og bæredygtig kakaosektor.
3. Med henblik på gennemførelse af bestemmelserne i denne artikels stk. 1 og 2 vedtager rådet efter henstilling fra økonomiudvalget en liste over de undersøgelser, analyser og rapporter, der skal indgå i det årlige arbejdsprogram, i overensstemmelse med artikel 17 i denne overenskomst. Disse aktiviteter kan finansieres af det administrative budget eller gennem andre kilder.
KAPITEL XI
Ædelkakao (»fine« eller »flavour«)
Artikel 39
Ædelkakao (»fine« eller »flavour«)
1. Rådet tager på sin første samling efter denne overenskomsts ikrafttræden bilag C til denne overenskomst op til vurdering og foretager om nødvendigt ændringer heri ved fastsættelse af de eksporterede andele af ædelkakao (»fine« eller »flavour«) i forhold til de i nævnte bilag anførte eksporterende landes samlede eksport af kakaobønner, som helt eller delvis består af ædelkakao (»fine« eller »flavour«). Rådet kan derefter til enhver tid i overenskomstens gyldighedsperiode tage bilag C op til vurdering og om nødvendigt ændre det Rådet søger i påkommende tilfælde ekspertbistand vedrørende dette spørgsmål. I så fald skal ekspertpanelets sammensætning så vidt muligt sikre balance mellem eksperter fra importlande og eksperter fra producentlande. Rådet træffer afgørelse om ekspertpanelets sammensætning, og om hvilke procedurer det skal følge.
2. Økonomiudvalget kan stille forslag til organisationen om udformning og anvendelse af et statistisk system for produktion af og handel med ædelkakao (»fine« eller »flavour«).
3. I betragtning af betydningen af ædelkakao (»fine« eller »flavour«) undersøger medlemmerne og vedtager i givet fald projekter vedrørende ædelkakao i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 35, 37, 40, 42, 43, 44 og 45.
KAPITEL XII
Projekter
Artikel 40
Projekter
1. Medlemmerne kan fremsætte forslag til projekter, der kan bidrage til at nå denne overenskomsts mål, og prioriterede indsatsområder, som identificeres i den femårige strategiplan, jf. artikel 17, stk. 1.
2. Økonomiudvalget undersøger projektforslagene og retter henstillinger til rådet i overensstemmelse med de mekanismer og procedurer for fremsættelse, evaluering, godkendelse, fastlæggelse af prioriteter og finansiering af projekter, som er fastsat af rådet. Rådet kan i passende omfang fastlægge mekanismer og procedurer for gennemførelse og kontrol af projekter samt for den størst mulige udbredelse af resultaterne heraf.
3. På hvert møde i økonomiudvalget forelægger eksekutivdirektøren en rapport om fremskridtene med alle projekter, rådet har godkendt, også dem, der afventer finansiering, er under gennemførelse eller er afsluttet. Rådet får forelagt et resumé i overensstemmelse med artikel 27, stk. 2.
4. Normalt fungerer organisationen som tilsynsorgan under projekternes gennemførelse. Generalomkostningerne, som bæres af organisationen, til projektudarbejdelse, -styring, -tilsyn og -evaluering, skal inkluderes i de pågældende projekters samlede omkostninger. Disse generalomkostninger må ikke overstige 10 % af de samlede omkostninger til hvert projekt.
Artikel 41
Forbindelser med multilaterale og bilaterale donorer
1. Organisationen bestræber sig på at samarbejde med andre internationale organisationer samt multilaterale og bilaterale donororganisationer for at opnå finansieringsmidler til programmer og projekter, som måtte være af interesse for kakaosektoren.
2. Under ingen omstændigheder må organisationen påtage sig finansielle forpligtelser i forbindelse med projekter, hverken på egne eller medlemmers vegne. Intet medlem af organisationen er som følge af medlemskabet af organisationen ansvarligt for forpligtelser, der følger af andre medlemmers eller enheders lånoptagelse eller långivning i forbindelse med sådanne projekter.
KAPITEL XIII
Bæredygtig udvikling
Artikel 42
Bæredygtig kakaosektor
1. Medlemmerne gør alle nødvendige bestræbelser for at skabe en bæredygtig kakaosektor under hensyntagen til principperne om og målene for en bæredygtig udvikling, som bl.a. er omhandlet i relevante internationale aftaler, programmer eller erklæringer, som de er part i.
2. Organisationen hjælper de medlemmer, der anmoder herom, med at nå deres mål for udvikling af en bæredygtig kakaosektor i overensstemmelse med artikel 1, litra f), og artikel 2, stk. 15, samt artikel 43, 44 og 45.
3. Organisationen tjener som forum for en løbende dialog mellem alle aktører for i givet fald at fremme udviklingen af en bæredygtig kakaosektor.
4. Rådet vedtager og evaluerer jævnligt programmer og projekter vedrørende en bæredygtig kakaosektor i overensstemmelse med denne artikels stk. 1.
5. Organisationen søger bistand og støtte fra multilaterale og bilaterale donorer til gennemførelse af programmer, projekter og aktiviteter, der sigter mod at skabe en bæredygtig kakaosektor.
6. Intet i denne overenskomst berører Verdenshandelsorganisationens medlemmers rettigheder og forpligtelser i henhold til Verdenshandelsorganisationens aftale.
Artikel 43
Økonomisk bæredygtighed
1. Medlemmerne skal udvikle effektive politikker og programmer med henblik på at forbedre produktiviteten, forbedre markedsadgangen og forbedre markedsgennemsigtigheden for at sikre kakaoavlerne en indkomst, de kan leve af.
2. Medlemmerne skal sikre, at kakaoavlerne gennem disse politikker og programmer opnår lønsomme priser for deres kakao på lokale, nationale og internationale kakaomarkeder.
3. I tilfælde af et betydeligt fald i kakaopriserne har medlemmerne pligt til at samarbejde om at afhjælpe årsagen til faldet i overensstemmelse med artikel 36.
4. Medlemmerne skal udvikle og støtte en institutionel ramme for kapacitetsopbygning, der støtter kakaoproducenternes diversificering på og uden for bedriften for at forbedre deres finansielle modstandsdygtighed og deres indkomst.
5. Medlemmerne skal tilskynde kakaoavlerne til og støtte dem i at danne stærke og effektive landbrugsorganisationer med henblik på at forbedre deres forhandlingsposition inden for markedsføring samt udvikle nichemarkeder for høj kvalitet, så de bliver i stand til at opnå den højeste værdi for deres kakao.
Artikel 44
Social bæredygtighed
1. Medlemmerne er forpligtet til at forbedre kakaoproducenternes levestandard, herunder en indkomst, de kan leve af, og arbejdsvilkårene for de befolkninger, der er beskæftiget i kakaosektoren.
2. Medlemmerne er forpligtet til at bekæmpe børnearbejde under hensyntagen til anerkendte principper og gældende internationale arbejdsstandarder. Dette indebærer, at de forpligter sig til at afskaffe de værste former for børnearbejde.
3. Medlemmerne er forpligtet til at bidrage til at opnå ligestilling mellem kønnene og inklusion af unge ved at tilskynde til og støtte kvinders og de yngre generationer af landbrugeres deltagelse i kakaoproduktion og -handel.
Artikel 45
Miljømæssig bæredygtighed
1. Medlemmerne er forpligtet til at bekæmpe skovrydning i overensstemmelse med en landskabstilgang, der kombinerer forvaltning af naturressourcer med miljø- og levebrødshensyn.
2. I erkendelse af den rolle, som kakao spiller i udviklingen og bevarelsen af økosystemer, støtter organisationen genplantning af skov, skovrejsning og skovlandbrug med henblik på at øge skovenes kulstoflagre og -optag og styrke den globale reaktion på klimaændringer, samtidig med at landbrugerne får mulighed for at levere økologiske tjenester og modtage tilsvarende kompensationer, navnlig tilsvarende kulstofkreditter.
KAPITEL XIV
Det Rådgivende Organ vedrørende den Globale Kakaoøkonomi
Artikel 46
Oprettelse af Det Rådgivende Organ vedrørende den Globale Kakaoøkonomi
1. Det Rådgivende Organ vedrørende den Globale Kakaoøkonomi(herefter organet) oprettes hermed for at anspore til aktiv deltagelse af eksperter fra den private sektor og civilsamfundet i arbejdet i organisationen og for at fremme en løbende dialog mellem eksperter fra den offentlige og private sektor.
2. Organet skal være et rådgivende organ, som kan fremsætte udtalelser til rådet om spørgsmål af almen og strategisk interesse for kakaosektoren, bl.a.:
|
a) |
den strukturelle udvikling i udbud og efterspørgsel på lang sigt |
|
b) |
midler til at styrke kakaoavlernes position med henblik på at øge deres indtægter |
|
c) |
forslag til at fremme produktion, handel og bæredygtig udnyttelse af kakao |
|
d) |
udvikling af en bæredygtig kakaosektor |
|
e) |
udvikling af detaljerede betingelser og rammer for fremme af forbruget |
|
f) |
forbedring af sikkerheden ved kakao, der kan bringes på markedet, og |
|
g) |
alle andre anliggender vedrørende kakao, der er omfattet af denne overenskomst. |
3. Organet bistår rådet med at indsamle informationer om produktion, forbrug og lagerbeholdninger.
4. Organet fremsætter henstillinger om ovennævnte anliggender til rådets overvejelse.
5. Organet kan nedsætte ad hoc-arbejdsgrupper til at bistå det i dets hverv, forudsat at driftsomkostningerne ved dem ikke får budgetmæssige implikationer for organisationen.
6. Ved sin oprettelse fastsætter organet selv sin forretningsorden og sit arbejdsprogram og henstiller til rådet, at de vedtages.
Artikel 47
Medlemskab af og møder i Det Rådgivende Organ vedrørende den Globale Kakaoøkonomi
1. Det Rådgivende Organ vedrørende den Globale Kakaøkonomi sammensættes af eksperter fra alle sektorer i kakaosektoren, som udvælges blandt organisationens eksport- og importmedlemslande.
2. Disse eksperter udpeges af rådet hvert andet kakaoår. Organet sammensættes så vidt muligt af et afbalanceret antal eksperter: mindst tre repræsentanter fra forskellige eksporterende medlemslande og tre repræsentanter fra forskellige importerende medlemslande i organisationen. Hvert medlem af organet kan udpege en suppleant.
3. Medlemmerne af organet vælger organets formand og næstformand. Formandskabet varetages på skift af eksport- og importmedlemmer hvert andet kakaoår.
4. Det Rådgivende Organ vedrørende den Globale Kakaoøkonomi afholder normalt sine møder i organisationens hovedsæde, medmindre rådet træffer anden afgørelse. Hvis Det Rådgivende Organ efter indbydelse fra et medlem afholder møde et andet sted end i organisationens hovedsæde, skal det pågældende medlem i overensstemmelse med organisationens administrative regler afholde de dermed forbundne yderligere udgifter.
5. Organet mødes normalt to gange om året samtidig med rådets ordinære samlinger. Organet aflægger regelmæssigt rapport til økonomiudvalget og/eller rådet om sit arbejde.
6. Møderne i Det Rådgivende Organ vedrørende den Globale Kakaoøkonomi er åbne for alle organisationens medlemmer, der kan deltage som observatører.
7. Organet kan ligeledes invitere fremtrædende eksperter eller personer, der er anerkendt inden for et bestemt område fra den private eller offentlige sektor med den nødvendige ekspertise på kakaosektorens områder, til at deltage i et bestemt møde.
8. Organet mødes normalt sideløbende med møderne i ICCO-Rådet, herunder når rådet beslutter at mødes i en virtuel eller hybrid session.
KAPITEL XV
Fritagelse for forpligtelser samt præference- og hjælpeforanstaltninger
Artikel 48
Fritagelse for forpligtelser under særlige omstændigheder
1. Rådet kan fritage et medlem for en forpligtelse på grund af særlige omstændigheder, nødsituationer, force majeure eller internationale forpligtelser i henhold til De Forenede Nationers pagt for områder, der administreres under tilsynsordningen.
2. Når et medlem fritages for en forpligtelse i henhold til denne artikels stk. 1, anfører rådet udtrykkeligt, på hvilke betingelser og vilkår og for hvilket tidsrum medlemmet er fritaget for forpligtelsen, samt begrundelsen for, at fritagelsen er indrømmet.
3. Uanset ovenstående bestemmelser i denne artikel kan rådet ikke fritage et medlem for forpligtelsen i henhold til artikel 25 til at betale bidrag eller for følgerne af, at medlemmet undlader at betale.
4. Grundlaget for beregningen af fordelingen af stemmerne for et eksporterende medlem, med hensyn til hvilket rådet har anerkendt, at der foreligger et tilfælde af force majeure, er den faktiske mængde af dets eksport i det år, i hvilket force majeure-tilfældet forekom, og derefter i de efterfølgende tre år efter force majeure-tilfældet.
Artikel 49
Præference- og hjælpeforanstaltninger
Udviklingslande og mindst udviklede lande, der er medlemmer, hvis interesser bringes i fare som følge af foranstaltninger, der træffes i henhold til denne overenskomst, kan anmode rådet om at iværksætte passende præference- og hjælpeforanstaltninger. Rådet overvejer at træffe sådanne egnede foranstaltninger i overensstemmelse med resolution 93 (IV), vedtaget af De Forenede Nationers Konference om Handel og Udvikling.
KAPITEL XVI
Samråd, tvister og klager
Artikel 50
Samråd
Hvert medlem tager i fuldt og behørigt omfang hensyn til enhver indsigelse fra et andet medlem angående denne overenskomsts fortolkning eller anvendelse og giver tilstrækkelig mulighed for afholdelse af konsultationer. Under sådanne konsultationer fastsætter eksekutivdirektøren på begæring af en af parterne og med den anden parts billigelse en passende mæglingsprocedure. Omkostningerne ved en sådan procedure kan ikke pålægges organisationen. Fører denne procedure til en løsning, underrettes eksekutivdirektøren herom. Er det ikke muligt at finde en løsning, kan sagen på begæring af en af parterne indbringes for rådet i henhold til artikel 51.
Artikel 51
Tvister
1. Enhver tvist vedrørende denne overenskomsts fortolkning eller anvendelse, som ikke bilægges af tvistens parter, indbringes på begæring af en af parterne for rådet til afgørelse.
2. Når en tvist er indbragt for rådet i henhold til denne artikels stk. 1, kan medlemmer, der råder over mindst en tredjedel af det samlede antal stemmer, eller en hvilken som helst gruppe på fem medlemmer forlange, at rådet, inden det efter drøftelse af sagen træffer afgørelse, indhenter et responsum om de omtvistede spørgsmål fra et ad hoc-rådgivende nævn, der skal udpeges efter reglerne i denne artikels stk. 3.
|
3. |
|
4. Det ad hoc-rådgivende nævns responsum og begrundelserne herfor forelægges rådet, som afgør tvisten efter at have taget alle relevante oplysninger i betragtning, jf. bestemmelserne i artikel 12.
Artikel 52
Klager og rådets indgriben
1. Hvis rådet konstaterer manglende overholdelse i forbindelse med gennemførelsen af denne overenskomst, kan det handle ex officio og træffe afgørelse om disse mangler.
2. Enhver klage over, at et medlem har undladt at opfylde sine forpligtelser i henhold til denne overenskomst, skal på begæring af det medlem, der fremsætter klagen, indbringes for rådet, som overvejer den og træffer afgørelse i sagen.
3. Enhver afgørelse, hvorved rådet finder, at et medlem har misligholdt sine forpligtelser i henhold til denne overenskomst, træffes ved simpelt fordelt flertal og skal nærmere angive misligholdelsens art.
4. Når rådet enten som følge af en klage eller af andre årsager finder, at et medlem har misligholdt sine forpligtelser i henhold til denne overenskomst, kan det med forbehold af sådanne andre foranstaltninger, som er udtrykkelig foreskrevet i andre artikler i denne overenskomst, herunder artikel 61, vedtage:
|
a) |
at suspendere det pågældende medlems stemmeret i rådet, og |
|
b) |
hvis det anses for påkrævet, at suspendere et sådant medlems øvrige rettigheder, herunder valgbarhed til eller ret til at have sæde i rådet eller i udvalg, nedsat af rådet, indtil medlemmet har opfyldt sine forpligtelser. |
5. Et medlem, hvis stemmeret er suspenderet i henhold til denne artikels stk. 3, hæfter fortsat for sine finansielle og andre forpligtelser i henhold til denne overenskomst.
KAPITEL XVII
Afsluttende bestemmelser
Artikel 53
Depositar
De Forenede Nationers generalsekretær er depositar for denne overenskomst.
Artikel 54
Undertegnelse
Denne overenskomst skal fra den 1. oktober 2010 til og med den 30. september 2012 være åben for undertegnelse i De Forenede Nationers hovedsæde for parterne i den internationale kakaooverenskomst 2001 og for de regeringer, der var indbudt til De Forenede Nationers kakaokonference 2010. Det ved den internationale kakaooverenskomst 2001 oprettede råd eller det ved denne overenskomst oprettede råd kan dog én gang give forlængelse af fristen til undertegnelse af denne overenskomst. Rådet underretter omgående depositaren om en sådan forlængelse.
Artikel 55
Ratifikation, accept, godkendelse
1. Denne overenskomst ratificeres, accepteres eller godkendes af de undertegnende regeringer i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige procedurer. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenter deponeres hos depositaren.
2. Hver kontraherende part, der deponerer et ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument, skal ved deponeringen til De Forenede Nationers generalsekretær eller snarest muligt derefter angive, om den er et eksportmedlem eller importmedlem.
Artikel 56
Tiltrædelse
1. Denne overenskomst er åben for tiltrædelse af regeringen for enhver stat, der er berettiget til at undertegne den.
2. Rådet afgør, i hvilket af bilagene til denne overenskomst den tiltrædende stat skal opføres, hvis den pågældende stat ikke er opført i nogen af disse bilag.
3. Tiltrædelse sker ved deponering af et tiltrædelsesinstrument hos depositaren.
Artikel 57
Meddelelse om midlertidig anvendelse
1. En undertegnende regering, som har til hensigt at ratificere, acceptere eller godkende denne overenskomst, eller en regering, som har til hensigt at tiltræde overenskomsten, men som endnu ikke har været i stand til at deponere sit instrument, kan til enhver tid meddele depositaren, at den i overensstemmelse med sin forfatningsmæssige praksis og/eller sine interne love og forskrifter midlertidigt vil anvende denne overenskomst, enten når den træder i kraft i henhold til artikel 58 eller, hvis den allerede er trådt i kraft, fra en nærmere angiven dato. Enhver regering, som giver en sådan meddelelse, skal ved afgivelsen af en sådan meddelelse eller snarest herefter til De Forenede Nationers generalsekretær angive, om den vil være et eksportmedlem eller importmedlem.
2. En regering, som i henhold til denne artikels stk. 1 har givet meddelelse om, at den vil anvende denne overenskomst, enten når den træder i kraft eller fra en nærmere angiven dato, er fra det pågældende tidspunkt midlertidigt medlem. Den forbliver midlertidigt medlem indtil tidspunktet for deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.
Artikel 58
Ikrafttræden
1. Denne overenskomst træder endeligt i kraft den 1. oktober 2012, eller på et hvilket som helst tidspunkt derefter, hvis regeringer, der repræsenterer mindst fem eksportlande, og som tegner sig for mindst 80 % af de i bilag A anførte landes samlede eksport, og regeringer, der repræsenterer importlande med mindst 60 % af den samlede import som anført i bilag B, senest på det nævnte tidspunkt har deponeret deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter hos depositaren. Den træder endvidere endeligt i kraft, når den midlertidigt er trådt i kraft, og ovennævnte procentkrav er opfyldt ved deponering af ratifikations-, accept-, godkendelses- og tiltrædelsesinstrumenter.
2. Denne overenskomst træder midlertidigt i kraft den 1. januar 2011, hvis regeringer, der repræsenterer mindst fem eksportlande, og som tegner sig for mindst 80 % af de i bilag A anførte landes samlede eksport, og regeringer, der repræsenterer importlande med mindst 60 % af den samlede import som anført i bilag B, senest på det nævnte tidspunkt har deponeret deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter hos depositaren eller har meddelt depositaren, at de midlertidigt vil anvende denne overenskomst, når den træder i kraft. Sådanne regeringer er midlertidige medlemmer.
3. Hvis betingelserne for ikrafttræden i henhold til denne artikels stk. 1 eller 2 ikke er opfyldt senest den 1. september 2011, indkalder generalsekretæren for De Forenede Nationers Konference for Handel og Udvikling på et så tidligt tidspunkt, som det anses for praktisk muligt, til et møde mellem de regeringer, der har deponeret ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter, eller som har meddelt depositaren, at de vil anvende denne overenskomst midlertidigt. Disse regeringer kan beslutte at lade denne overenskomst træde i kraft på et nærmere angivet tidspunkt inden for deres egen kreds, endeligt eller midlertidigt, i sin helhed eller delvis, eller at træffe enhver anden disposition, de måtte finde nødvendig.
4. For en regering, på hvis vegne der deponeres et ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument eller en meddelelse om midlertidig anvendelse efter denne overenskomsts ikrafttræden i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, 2 eller 3, får instrumentet eller meddelelsen virkning fra deponeringsdatoen og, når der er tale om meddelelse om midlertidig anvendelse, i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 57, stk. 1.
Artikel 59
Forbehold
Der kan ikke tages forbehold med hensyn til nogen bestemmelse i denne overenskomst.
Artikel 60
Udtræden
1. På et hvilket som helst tidspunkt efter denne overenskomsts ikrafttræden kan et medlem udtræde af overenskomsten ved at give skriftlig meddelelse herom til depositaren. Det pågældende medlem underretter straks rådet om det skridt, det har taget.
2. Medlemmets udtræden får virkning 90 dage efter, at depositaren har modtaget meddelelsen fra det pågældende medlem. Hvis en udtræden indebærer, at de i artikel 58, stk. 1, nævnte betingelser for denne overenskomsts ikrafttræden ikke længere er opfyldt, afholder rådet en ekstraordinær samling for at tage situationen op til vurdering og træffe de nødvendige beslutninger.
Artikel 61
Udelukkelse
Finder rådet i henhold til artikel 52, stk. 3, at et medlem har misligholdt sine forpligtelser i henhold til denne overenskomst, og fastslår det endvidere, at en sådan misligholdelse i væsentlig grad hæmmer overenskomstens funktion, kan det vedtage at udelukke det pågældende medlem fra organisationen. Det pågældende medlem ophører med at være medlem af organisationen 90 dage efter rådets afgørelse. Rådet underretter omgående det pågældende medlem og depositaren om enhver sådan udelukkelse.
Artikel 62
Afregning af mellemværender med udtrædende eller udelukkede medlemmer
Rådet træffer bestemmelse om enhver afregning med et udtrædende eller udelukket medlem. Organisationen tilbageholder alle beløb, som allerede er indbetalt af et udtrædende eller udelukket medlem, og et sådant medlem er fortsat forpligtet til at betale alle beløb, som det skylder organisationen på det tidspunkt, dets udtræden eller udelukkelse bliver effektiv. Rådet kan dog træffe bestemmelse om enhver afregning, som det finder rimelig, for så vidt angår en kontraherende part, der ikke kan godkende en ændring og derfor ophører med at deltage i denne overenskomst i henhold til artikel 64, stk. 2.
Artikel 63
Gyldighedsperiode og ophør
1. Denne overenskomst forbliver i kraft på ubestemt tid, jf. dog denne artikels stk. 4.
2. Rådet tager denne overenskomst op til vurdering hvert femte år og træffer de fornødne beslutninger.
3. Rådet kan til enhver tid efter anmodning fra et eller flere medlemmer tage denne overenskomst op til vurdering.
4. Rådet kan til enhver tid beslutte at bringe denne overenskomst til ophør. Et sådant ophør får virkning fra en af rådet fastsat dato, idet medlemmernes forpligtelser i henhold til artikel 25 dog fortsat er gældende, indtil de finansielle forpligtelser i forbindelse med anvendelsen af denne overenskomst er afviklet. Rådet underretter depositaren om enhver sådan beslutning.
5. Uanset hvorledes denne overenskomst bringes til ophør, opretholdes rådet så længe, som det er påkrævet, til at træffe forholdsregler til at likvidere organisationen, afvikle dens mellemværender og afhænde dens aktiver. Rådet har i denne periode de nødvendige beføjelser til at bringe alle administrative og finansielle anliggender til en afslutning.
Artikel 64
Ændringer
1. Rådet kan afgive indstilling til de kontraherende parter om ændring af denne overenskomst. Ændringen træder i kraft 100 dage efter, at depositaren har modtaget meddelelse om accept fra kontraherende parter, der repræsenterer mindst 75 % af eksportmedlemmerne og råder over mindst 85 % af eksportmedlemmernes stemmer, og fra kontraherende parter, der repræsenterer mindst 75 % af importmedlemmerne og råder over mindst 85 % af importmedlemmernes stemmer, eller på en sådan senere dato, som rådet måtte have fastsat. Rådet kan fastsætte en frist, inden for hvilken de kontraherende parter skal meddele depositaren deres accept af ændringen, og er ændringen ikke trådt i kraft ved udløbet af denne frist, anses den for bortfaldet.
2. Ethvert medlem, på hvis vegne meddelelse om accept af en ændring ikke er afgivet senest på den dato, en sådan ændring træder i kraft, ophører fra denne dato med at deltage i denne overenskomst, medmindre rådet beslutter at forlænge fristen for accept for det pågældende medlem, for at dette kan fuldføre sine interne procedurer. Et sådant medlem er ikke bundet af ændringen, før det har givet meddelelse om accept deraf.
3. Straks efter vedtagelsen af en indstilling til ændring sender rådet depositaren kopier af teksten til ændringen. Rådet meddeler depositaren de oplysninger, der er nødvendige til afgørelse af, om de modtagne meddelelser om accept er tilstrækkelige til, at ændringen træder i kraft.
KAPITEL XVIII
Supplerende bestemmelser og overgangsbestemmelser
Artikel 65
Særlig reservefond
1. Der skabes en særlig reservefond alene til det formål at dække organisationens udgifter i tilfælde af likvidation. Rådet træffer beslutning om, hvorledes renterne på denne fond skal anvendes.
2. Den særlige reservefond, der blev oprettet af rådet i henhold til den internationale kakaooverenskomst af 1993, overføres til denne overenskomst til det i stk. 1 omhandlede formål.
3. Et ikkemedlem af den internationale kakaooverenskomst af 1993 og 2001, som bliver medlem af denne overenskomst, skal bidrage til den særlige reservefond. Et sådant medlems bidrag ansættes af rådet på basis af det antal stemmer, medlemmet råder over.
Artikel 66
Andre supplerende bestemmelser og overgangsbestemmelser
1. Denne overenskomst træder i stedet for den internationale kakaooverenskomst 2001.
2. Alle foranstaltninger, som er truffet af eller på vegne af organisationen eller dens organer i henhold til den internationale kakaooverenskomst 2001, som er i kraft på tidspunktet for nærværende overenskomsts ikrafttræden og ikke efter deres indhold udløber på denne dato, forbliver i kraft, medmindre de ændres i medfør af bestemmelserne i nærværende overenskomst.
3. Teksterne i denne overenskomst, udfærdiget i Genève den 25. juni 2010, er udfærdiget på arabisk, engelsk, fransk, kinesisk, russisk og spansk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
(1) Denne ændring er teksten til den internationale kakaooverenskomst 2010 som ændret af Det Internationale Kakaoråd.
(1) Beregnet efter formaling af kakaobønner plus nettoimporten af kakaoprodukter og chokolade og chokoladevarer angivet i bønner.
BILAG A
KAKAOEKSPORT (a) BEREGNET MED HENBLIK PÅ ARTIKEL 58 (IKRAFTTRÆDEN)
|
Land |
2005/06 |
2006/07 |
2007/08 |
Gennemsnit Varighed over tre år 2005/06-2007/08 |
||||||
|
(ton) |
(andel) |
|||||||||
|
Elfenbenskysten |
m |
1 349 639 |
1 200 154 |
1 191 377 |
1 247 057 |
38,75 % |
||||
|
Ghana |
m |
648 687 |
702 784 |
673 403 |
674 958 |
20,98 % |
||||
|
Indonesien |
|
592 960 |
520 479 |
465 863 |
526 434 |
16,36 % |
||||
|
Nigeria |
m |
207 215 |
207 075 |
232 715 |
215 668 |
6,70 % |
||||
|
Cameroun |
m |
169 214 |
162 770 |
178 844 |
170 276 |
5,29 % |
||||
|
Ecuador |
m |
108 678 |
110 308 |
115 264 |
111 417 |
3,46 % |
||||
|
Togo |
m |
73 064 |
77 764 |
110 952 |
87 260 |
2,71 % |
||||
|
Papua Ny Guinea |
m |
50 840 |
47 285 |
51 588 |
49 904 |
1,55 % |
||||
|
Den Dominikanske Republik |
m |
31 629 |
42 999 |
34 106 |
36 245 |
1,13 % |
||||
|
Guinea |
|
18 880 |
17 620 |
17 070 |
17 857 |
0,55 % |
||||
|
Peru |
|
15 414 |
11 931 |
11 178 |
12 841 |
0,40 % |
||||
|
Brasilien |
m |
57 518 |
10 558 |
-32 512 |
11 855 |
0,37 % |
||||
|
Den Bolivariske Republik Venezuela |
m |
11 488 |
12 540 |
4 688 |
9 572 |
0,30 % |
||||
|
Sierra Leone |
|
4 736 |
8 910 |
14 838 |
9 495 |
0,30 % |
||||
|
Uganda |
|
8 270 |
8 880 |
8 450 |
8 533 |
0,27 % |
||||
|
Den Forenede Republik Tanzania |
|
6 930 |
4 370 |
3 210 |
4 837 |
0,15 % |
||||
|
Salomonøerne |
|
4 378 |
4 075 |
4 426 |
4 293 |
0,13 % |
||||
|
Haiti |
|
3 460 |
3 900 |
4 660 |
4 007 |
0,12 % |
||||
|
Madagaskar |
|
2 960 |
3 593 |
3 609 |
3 387 |
0,11 % |
||||
|
São Tomé og Príncipe |
|
2 250 |
2 650 |
1 500 |
2 133 |
0,07 % |
||||
|
Liberia |
|
650 |
1 640 |
3 930 |
2 073 |
0,06 % |
||||
|
Ækvatorialguinea |
|
1 870 |
2 260 |
1 990 |
2 040 |
0,06 % |
||||
|
Vanuatu |
|
1 790 |
1 450 |
1 260 |
1 500 |
0,05 % |
||||
|
Nicaragua |
|
892 |
750 |
1 128 |
923 |
0,03 % |
||||
|
Den Demokratiske Republik Congo |
|
900 |
870 |
930 |
900 |
0,03 % |
||||
|
Honduras |
|
1 230 |
806 |
– 100 |
645 |
0,02 % |
||||
|
Congo |
|
90 |
300 |
1 400 |
597 |
0,02 % |
||||
|
Panama |
|
391 |
280 |
193 |
288 |
0,01 % |
||||
|
Vietnam |
|
240 |
70 |
460 |
257 |
0,01 % |
||||
|
Grenada |
|
80 |
218 |
343 |
214 |
0,01 % |
||||
|
Gabon |
m |
160 |
99 |
160 |
140 |
— |
||||
|
Trinidad og Tobago |
m |
193 |
195 |
– 15 |
124 |
— |
||||
|
Belize |
|
60 |
30 |
20 |
37 |
— |
||||
|
Dominica |
|
60 |
20 |
0 |
27 |
— |
||||
|
Fiji |
|
20 |
10 |
10 |
13 |
— |
||||
|
I alt |
3 376 836 |
3 169 643 |
3 106 938 |
3 217 806 |
100,00 % |
|||||
|
(a) Gennemsnit over tre år 2005/06-2007/08 af nettoeksporten af kakaobønner plus nettoeksporten af afledte kakaoprodukter omregnet til bønneækvivalenter efter følgende omregningsfaktorer: kakaosmør 1,33 , kakaokager og -pulver 1,18 , kakaopasta 1,25 . (b) Listen gælder kun lande, der individuelt har eksporteret kakao i treårsperioden 2005/06-2007/08, ifølge oplysninger, der er tilgængelige for ICCO's sekretariat. (c) Da tallene er afrundet, repræsenterer de ikke altid den nøjagtige sum.
Kilde: Den Internationale Kakaoorganisation, Quarterly Bulletin of Cocoa Statistics, vol. XXXV, nr. 3, kakaoåret 2008-09. |
||||||||||
BILAG B
KAKAOIMPORT (a) BEREGNET MED HENBLIK PÅ ARTIKEL 58 (IKRAFTTRÆDEN)
|
Land |
|
2005/06 |
2006/07 |
2007/08 |
Gennemsnit Varighed over tre år 2005/06-2007/08 |
||||||
|
(ton) |
(andel) |
||||||||||
|
Den Europæiske Union: |
|
m |
2 484 235 |
2 698 016 |
2 686 041 |
2 622 764 |
53,24 % |
||||
|
Østrig |
|
|
20 119 |
26 576 |
24 609 |
23 768 |
0,48 % |
||||
|
Belgien/Luxembourg |
|
|
199 058 |
224 761 |
218 852 |
214 224 |
4,35 % |
||||
|
Bulgarien |
|
|
12 770 |
14 968 |
12 474 |
13 404 |
0,27 % |
||||
|
Cypern |
|
|
282 |
257 |
277 |
272 |
0,01 % |
||||
|
Tjekkiet |
|
|
12 762 |
14 880 |
16 907 |
14 850 |
0,30 % |
||||
|
Danmark |
|
|
15 232 |
15 493 |
17 033 |
15 919 |
0,32 % |
||||
|
Estland |
|
|
37 141 |
14 986 |
-1 880 |
16 749 |
0,34 % |
||||
|
Finland |
|
|
10 954 |
10 609 |
11 311 |
10 958 |
0,22 % |
||||
|
Frankrig |
|
|
388 153 |
421 822 |
379 239 |
396 405 |
8,05 % |
||||
|
Tyskland |
|
|
487 696 |
558 357 |
548 279 |
531 444 |
10,79 % |
||||
|
Grækenland |
|
|
16 451 |
17 012 |
17 014 |
16 826 |
0,34 % |
||||
|
Ungarn |
|
|
10 564 |
10 814 |
10 496 |
10 625 |
0,22 % |
||||
|
Irland |
|
|
22 172 |
19 383 |
17 218 |
19 591 |
0,40 % |
||||
|
Italien |
|
|
126 949 |
142 128 |
156 277 |
141 785 |
2,88 % |
||||
|
Letland |
|
|
2 286 |
2 540 |
2 434 |
2 420 |
0,05 % |
||||
|
Litauen |
|
|
5 396 |
4 326 |
4 522 |
4 748 |
0,10 % |
||||
|
Malta |
|
|
34 |
46 |
81 |
54 |
— |
||||
|
Nederlandene |
|
|
581 459 |
653 451 |
681 693 |
638 868 |
12,97 % |
||||
|
Polen |
|
|
103 382 |
108 275 |
113 175 |
108 277 |
2,20 % |
||||
|
Portugal |
|
|
3 643 |
4 179 |
3 926 |
3 916 |
0,08 % |
||||
|
Rumænien |
|
|
11 791 |
13 337 |
12 494 |
12 541 |
0,25 % |
||||
|
Slovakiet |
|
|
15 282 |
16 200 |
13 592 |
15 025 |
0,30 % |
||||
|
Slovenien |
|
|
1 802 |
2 353 |
2 185 |
2 113 |
0,04 % |
||||
|
Spanien |
|
|
150 239 |
153 367 |
172 619 |
158 742 |
3,22 % |
||||
|
Sverige |
|
|
15 761 |
13 517 |
14 579 |
14 619 |
0,30 % |
||||
|
Det Forenede Kongerige |
|
|
232 857 |
234 379 |
236 635 |
234 624 |
4,76 % |
||||
|
USA |
|
|
822 314 |
686 939 |
648 711 |
719 321 |
14,60 % |
||||
|
Malaysia |
m |
290 623 |
327 825 |
341 462 |
319 970 |
6,49 % |
|||||
|
Den Russiske Føderation |
|
m |
163 637 |
176 700 |
197 720 |
179 352 |
3,64 % |
||||
|
Canada |
|
|
159 783 |
135 164 |
136 967 |
143 971 |
2,92 % |
||||
|
Japan |
|
|
112 823 |
145 512 |
88 403 |
115 579 |
2,35 % |
||||
|
Singapore |
|
|
88 536 |
110 130 |
113 145 |
103 937 |
2,11 % |
||||
|
Kina |
|
|
77 942 |
72 532 |
101 671 |
84 048 |
1,71 % |
||||
|
Schweiz |
|
m |
74 272 |
81 135 |
90 411 |
81 939 |
1,66 % |
||||
|
Tyrkiet |
|
|
73 112 |
84 262 |
87 921 |
81 765 |
1,66 % |
||||
|
Ukraine |
|
|
63 408 |
74 344 |
86 741 |
74 831 |
1,52 % |
||||
|
Australien |
|
|
52 950 |
55 133 |
52 202 |
53 428 |
1,08 % |
||||
|
Argentina |
|
|
33 793 |
38 793 |
39 531 |
37 372 |
0,76 % |
||||
|
Thailand |
|
|
26 737 |
31 246 |
29 432 |
29 138 |
0,59 % |
||||
|
Filippinerne |
|
|
18 549 |
21 260 |
21 906 |
20 572 |
0,42 % |
||||
|
Mexico |
|
19 229 |
15 434 |
25 049 |
19 904 |
0,40 % |
|||||
|
Republikken Korea |
|
|
17 079 |
24 454 |
15 972 |
19 168 |
0,39 % |
||||
|
Sydafrika |
|
|
15 056 |
17 605 |
16 651 |
16 437 |
0,33 % |
||||
|
Den Islamiske Republik Iran |
|
|
10 666 |
14 920 |
22 056 |
15 881 |
0,32 % |
||||
|
Colombia |
|
16 828 |
19 306 |
9 806 |
15 313 |
0,31 % |
|||||
|
Chile |
|
|
13 518 |
15 287 |
15 338 |
14 714 |
0,30 % |
||||
|
Indien |
|
|
9 410 |
10 632 |
17 475 |
12 506 |
0,25 % |
||||
|
Israel |
|
|
11 437 |
11 908 |
13 721 |
12 355 |
0,25 % |
||||
|
New Zealand |
|
|
11 372 |
12 388 |
11 821 |
11 860 |
0,24 % |
||||
|
Serbien |
|
|
10 864 |
11 640 |
12 505 |
11 670 |
0,24 % |
||||
|
Norge |
|
|
10 694 |
11 512 |
12 238 |
11 481 |
0,23 % |
||||
|
Egypten |
|
|
6 026 |
10 085 |
14 036 |
10 049 |
0,20 % |
||||
|
Algeriet |
|
|
9 062 |
7 475 |
12 631 |
9 723 |
0,20 % |
||||
|
Kroatien |
|
|
8 846 |
8 904 |
8 974 |
8 908 |
0,18 % |
||||
|
Den Syriske Arabiske Republik |
|
|
7 334 |
7 229 |
8 056 |
7 540 |
0,15 % |
||||
|
Tunesien |
|
|
6 019 |
7 596 |
8 167 |
7 261 |
0,15 % |
||||
|
Kasakhstan |
|
|
6 653 |
7 848 |
7 154 |
7 218 |
0,15 % |
||||
|
Saudi-Arabien |
|
|
6 680 |
6 259 |
6 772 |
6 570 |
0,13 % |
||||
|
Belarus |
|
|
8 343 |
3 867 |
5 961 |
6 057 |
0,12 % |
||||
|
Marokko |
|
|
4 407 |
4 699 |
5 071 |
4 726 |
0,10 % |
||||
|
Pakistan |
|
|
2 123 |
2 974 |
2 501 |
2 533 |
0,05 % |
||||
|
Costa Rica |
|
|
1 965 |
3 948 |
1 644 |
2 519 |
0,05 % |
||||
|
Uruguay |
|
|
2 367 |
2 206 |
2 737 |
2 437 |
0,05 % |
||||
|
Libanon |
|
|
2 059 |
2 905 |
2 028 |
2 331 |
0,05 % |
||||
|
Guatemala |
|
|
1 251 |
2 207 |
1 995 |
1 818 |
0,04 % |
||||
|
Den flernationale stat Bolivia |
|
1 282 |
1 624 |
1 927 |
1 611 |
0,03 % |
|||||
|
Sri Lanka |
|
|
1 472 |
1 648 |
1 706 |
1 609 |
0,03 % |
||||
|
El Salvador |
|
|
1 248 |
1 357 |
1 422 |
1 342 |
0,03 % |
||||
|
Aserbajdsjan |
|
|
569 |
2 068 |
1 376 |
1 338 |
0,03 % |
||||
|
Jordan |
|
|
1 263 |
1 203 |
1 339 |
1 268 |
0,03 % |
||||
|
Kenya |
|
|
1 073 |
1 254 |
1 385 |
1 237 |
0,03 % |
||||
|
Usbekistan |
|
|
684 |
1 228 |
1 605 |
1 172 |
0,02 % |
||||
|
Hongkong, Kina |
|
|
2 018 |
870 |
613 |
1 167 |
0,02 % |
||||
|
Republikken Moldova |
|
|
700 |
1 043 |
1 298 |
1 014 |
0,02 % |
||||
|
Island |
|
|
863 |
1 045 |
1 061 |
990 |
0,02 % |
||||
|
Nordmakedonien |
|
|
628 |
961 |
1 065 |
885 |
0,02 % |
||||
|
Bosnien-Hercegovina |
|
|
841 |
832 |
947 |
873 |
0,02 % |
||||
|
Cuba |
|
2 162 |
– 170 |
107 |
700 |
0,01 % |
|||||
|
Kuwait |
|
|
427 |
684 |
631 |
581 |
0,01 % |
||||
|
Senegal |
|
|
248 |
685 |
767 |
567 |
0,01 % |
||||
|
Libyen |
|
|
224 |
814 |
248 |
429 |
0,01 % |
||||
|
Paraguay |
|
|
128 |
214 |
248 |
197 |
— |
||||
|
Albanien |
|
|
170 |
217 |
196 |
194 |
— |
||||
|
Jamaica |
|
479 |
– 67 |
89 |
167 |
— |
|||||
|
Oman |
|
|
176 |
118 |
118 |
137 |
— |
||||
|
Zambia |
|
|
95 |
60 |
118 |
91 |
— |
||||
|
Zimbabwe |
|
|
111 |
86 |
62 |
86 |
— |
||||
|
Saint Lucia |
|
26 |
20 |
25 |
24 |
— |
|||||
|
Samoa |
|
|
48 |
15 |
0 |
21 |
— |
||||
|
Saint Vincent og Grenadinerne |
|
|
6 |
0 |
0 |
2 |
— |
||||
|
I alt |
|
4 778 943 |
5 000 088 |
5 000 976 |
4 926 669 |
100,00 % |
|||||
|
(a) Gennemsnit over tre år 2005/06-2007/08 af nettoimporten af kakaobønner plus bruttoimporten af kakaoprodukter omregnet til bønneækvivalenter efter følgende omregningsfaktorer: kakaosmør 1,33 , kakaokager og -pulver 1,18 , kakaopasta 1,25 . (b) Listen gælder kun lande, der individuelt har importeret kakao i treårsperioden 2005/06-2007/08, ifølge oplysninger, der er tilgængelige for ICCO's sekretariat. (c) Lande, der også kan betragtes som eksporterende lande. (d) Da tallene er afrundet, repræsenterer de ikke altid den nøjagtige sum.
Kilde: Den Internationale Kakaoorganisation, Quarterly Bulletin of Cocoa Statistics, vol. XXXV, nr. 3, kakaoåret 2008-09. |
|||||||||||
BILAG C
PRODUCERENDE LANDE, DER ENTEN UDELUKKENDE ELLER DELVIS EKSPORTERER ÆDELKAKAO (»FINE« ELLER »FLAVOUR«)
|
Lande |
Rådets afgørelse december 2020 (% af den samlede eksport af kakaobønner) |
|
Belize |
|
|
Den flernationale stat Bolivia |
|
|
Brasilien |
100 |
|
Colombia |
95 |
|
Costa Rica |
100 |
|
Dominica |
100 |
|
Den Dominikanske Republik |
60 |
|
Ecuador |
75 |
|
Grenada |
100 |
|
Guatemala |
75 |
|
Haiti |
4 |
|
Honduras |
|
|
Indonesien |
10 |
|
Jamaica |
100 |
|
Madagaskar |
100 |
|
Mexico |
|
|
Nicaragua |
80 |
|
Panama |
50 |
|
Papua Ny Guinea |
70 |
|
Peru |
75 |
|
Saint Lucia |
100 |
|
São Tomé og Príncipe |
|
|
Trinidad og Tobago |
100 |
|
Den Bolivariske Republik Venezuela |
|
|
Vietnam |
|
|
(a) Eksport af ædelkakao (»fine« eller »flavour«) forekommer, men ekspertpanelet er på nuværende tidspunkt ikke i stand til at vurdere og fastsætte en procentdel. |
|
BILAG D
MEDLEMSKAB OG FORDELING AF STEMMER PR. 1. OKTOBER 2021 MED HENBLIK PÅ ARTIKEL 64
|
Eksporterende medlemmer |
Fordeling af stemmer i henhold til artikel 10, stk. 1, 2 og 5 |
|
Importmedlemmer |
Fordeling af stemmer i henhold til artikel 10, stk. 1, 2 og 5 |
|
Brasilien |
5 |
|
Den Europæiske Union |
929 |
|
Cameroun |
75 |
|
Østrig |
10 |
|
Den Demokratiske Republik Congo |
8 |
|
Belgien |
86 |
|
Costa Rica |
5 |
|
Bulgarien |
9 |
|
Elfenbenskysten |
400 |
|
Kroatien |
5 |
|
Den Dominikanske Republik |
22 |
|
Cypern |
5 |
|
Ecuador |
79 |
|
Tjekkiet |
5 |
|
Gabon |
5 |
|
Danmark |
5 |
|
Ghana |
202 |
|
Estland |
20 |
|
Guinea |
7 |
|
Finland |
5 |
|
Indonesien |
37 |
|
Frankrig |
95 |
|
Liberia |
7 |
|
Tyskland |
189 |
|
Madagaskar |
8 |
|
Grækenland |
5 |
|
Malaysia |
5 |
|
Ungarn |
5 |
|
Nicaragua |
6 |
|
Irland |
5 |
|
Nigeria |
68 |
|
Italien |
51 |
|
Papua Ny Guinea |
12 |
|
Letland |
5 |
|
Peru |
23 |
|
Litauen |
5 |
|
Sierra Leone |
8 |
|
Luxembourg |
5 |
|
Togo |
6 |
|
Malta |
5 |
|
Trinidad og Tobago |
5 |
|
Nederlandene |
290 |
|
Den Bolivariske Republik Venezuela |
7 |
|
Polen |
39 |
|
|
|
|
Portugal |
5 |
|
|
|
|
Rumænien |
5 |
|
|
|
|
Slovakiet |
5 |
|
|
|
|
Slovenien |
5 |
|
|
|
|
Spanien |
55 |
|
|
|
|
Sverige |
5 |
|
|
|
|
Den Russiske Føderation |
47 |
|
|
|
|
Schweiz |
24 |
|
I ALT |
1 000 |
|
I ALT |
1 000 |
Erklæringer
Erklæring fra de kontraherende parter om artikel 16
Udvælgelsen af eksekutivdirektøren bør primært baseres på fortjeneste. Blandt kandidater med samme kvalifikationer roterer stillingen som eksekutivdirektør mellem en kandidat fra et eksportmedlem og en kandidat fra et importmedlem under hensyntagen til princippet om ligestilling mellem kønnene.
ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/2026/1198/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)