Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Den mellemstatslige Organisation for International Jernbanebefordring (OTIF)

RESUMÉ AF:

Afgørelse 2013/103/EU om undertegnelse og indgåelse af aftalen om EU’s tiltrædelse af konventionen om internationale jernbanebefordringer (COTIF), som ændret ved Vilniusprotokollen af 1999

Aftale om EU’s tiltrædelse af konventionen om internationale jernbanebefordringer (COTIF), som ændret ved Vilniusprotokollen af 1999

HVAD ER FORMÅLET MED AFTALEN OG AFGØRELSEN?

Med afgørelsen indgås på vegne af EU aftalen om tiltrædelse af konventionen om internationale jernbanebefordringer (COTIF), som ændret ved Vilniusprotokollen af 1999.

Afgørelsen giver EU enekompetence til at lovgive om forskellige forhold vedrørende jernbanebefordringer, der er omfattet af COTIF.

HOVEDPUNKTER

Den Mellemstatslige Organisation for Internationale Jernbanebefordringer (OTIF) blev etableret den efter konventionen om internationale jernbanebefordringer i 1980 (COTIF 1980). COTIF 1980 blev efterfølgende ændret ved Vilniusprotokollen af (nu COTIF 1999).

Konventionen om internationale jernbanebefordringer (COTIF) er OTIF’s grundtekst. Den regulerer driften af organisationen samt dens mål, beføjelser, relationer til medlemslandene og aktiviteter generelt.

OTIF’s mål er at fremme, forbedre og lette den internationale jernbanetransport, navnlig ved at:

  • indføre og udvikle ordninger for enhedslovgivning vedrørende:
    • international befordring af passagerer og varer i forbindelse med international jernbanetransport
    • brugen af vogne som transportmiddel i forbindelse med international jernbanetransport
    • brugen af infrastruktur i forbindelse med international jernbanetransport
    • befordring af farligt gods i forbindelse med international jernbanetransport
  • bidrage til at fjerne visse hindringer for grænsepassage i forbindelse med international jernbanetransport
  • bidrage til interoperabilitet og teknisk harmonisering i jernbanesektoren
  • indføre en ensartet procedure for den tekniske adgang for jernbanemateriel, der er beregnet til brug i forbindelse med international transport
  • overvåge anvendelsen af alle regler og anbefalinger, som OTIF har indført.

I henhold til artikel 3, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har EU enekompetence til at lovgive om forskellige forhold vedrørende jernbanebefordringer, der er omfattet af COTIF. EU’s tiltrædelse af COTIF er således afgørende i forhold til at give EU mulighed for at udøve sin kompetence i spørgsmål vedrørende international jernbanetransport, hvor denne kompetence indadtil er fastslået. EU-landene mødes derfor i Rådet for at nå til enighed om EU’s holdning inden EU’s deltagelse i COTIF-møder. EU’s tiltrædelse af COTIF beskytter ligeledes retssikkerheden for andre OTIF-medlemmer, der indleder relationer inden for jernbanetransport med EU-lande, eftersom sidstnævnte muligvis ikke længere har samme individuelle rettigheder eller forpligtelser over for tredjelande i forhold til spørgsmål, hvor EU som helhed har kompetence.

EU’s tiltrædelse af COTIF fremmer udviklingen af et ensartet juridisk system, der finder anvendelse på internationale jernbanebefordringer af passagerer og gods på tværs af de lande, der er medlem af OTIF. Tiltrædelsen er ikke kun en juridisk forpligtelse for EU, men sker også med henblik på at fremme jernbanetransport på verdensplan.

OTIF har hjemsted i Bern i Schweiz, og driften af organisationen er forankret i følgende funktioner:

OTIF har aktuelt 49 medlemslande fra Europa, Mellemøsten, Asien og det nordlige Afrika samt et associeret medlemsland (Jordan).

IKRAFTTRÆDELSESDATO

Aftalen trådte i kraft den , og EU tiltrådte denne konvention som en regional organisation for økonomisk integration.

SAMMENHÆNG

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENTER

Rådets afgørelse 2013/103/EU af om undertegnelse og indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Mellemstatslige Organisation for Internationale Jernbanebefordringer om Den Europæiske Unions tiltrædelse af konventionen om internationale jernbanebefordringer (COTIF) af , som ændret ved Vilniusprotokollen af (EUT L 51 af , s. 1-7).

Aftale mellem Den Europæiske Union og Den Mellemstatslige Organisation for Internationale Jernbanebefordringer om Den Europæiske Unions tiltrædelse af konventionen om internationale jernbanebefordringer (COTIF) af , som ændret ved Vilniusprotokollen af (EUT L 51 af , s. 8-10).

seneste ajourføring

Top