English
Select your language
Official EU languages:
Access to European Union law
EUR-Lex
Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Need more search options? Use the
Advanced search
Konventionen om IT-kriminalitet
RESUMÉ AF:
HVAD ER FORMÅLET MED KONVENTIONEN, PROTOKOLLERNE OG AFGØRELSEN?
- Formålet med konventionen er at hjælpe med at bekæmpe kriminalitet, som kun kan begås via teknologi, hvor udstyret både er det værktøj, der bruges til at begå forbrydelsen, og målet for forbrydelsen, og forbrydelser, hvor teknologi er anvendt til at forstærke en anden forbrydelse, såsom svig. Den giver retningslinjer til lande, som udarbejder national lovgivning om IT-kriminalitet, og den fungerer som udgangspunkt for internationalt samarbejde mellem parterne til konventionen.
- Formålet med den første tillægsprotokol er at kriminalisere udbredelsen af racistisk og fremmedfjendsk materiale gennem computersystemer sammen med racistiske og fremmedfjendske trusler og fornærmelser.
- Den anden tillægsprotokol har til formål at tilvejebringe fælles regler på internationalt plan for at styrke samarbejdet om bekæmpelse af cyberkriminalitet og indsamling af bevismateriale i elektronisk form til strafferetlige efterforskninger eller retssager.
- Afgørelsen bemyndiger Den Europæiske Unions (EU) medlemsstater til at ratificere den anden tillægsprotokol i EU’s interesse.
HOVEDPUNKTER
Konventionen om IT-kriminalitet
- Konventionen omfatter:
- kriminalisering af adfærd — fra ulovlig adgang til og interferens med data og systemer til computerrelateret svig og udbredelse af materiale med misbrug af børn
- proceduremæssig bemyndigelse til at efterforske IT-kriminalitet og sikre elektronisk bevismateriale i forbindelse med en hvilken som helst forbrydelse
- effektivt internationalt samarbejde mellem parterne.
- Parterne er medlemmer af komitéen for konventionen om IT-kriminalitet og udveksler oplysninger og erfaringer, vurderer gennemførelse af konventionen og fortolker konventionen gennem vejledende noter.
- Af de 27 medlemsstater har 26 ratificeret konventionen — Irland har undertegnet den, men endnu ikke ratificeret den.
Tillægsprotokol 1
- Denne protokol udvider konventionens anvendelsesområde til at omfatte fremmedfjendsk og racistisk propaganda, der udbredes gennem computersystemer, og den giver således ofrene bedre beskyttelse. Den gør desuden følgende:
- styrker den retlige ramme gennem en række retningslinjer for kriminalisering af fremmedhad og racistisk propaganda i cyberspace
- udvider metoder og midler vedrørende internationalt samarbejde om efterforskning og retsforfølgelse af racistiske og fremmedfjendske forbrydelser på internettet.
Tillægsprotokol 2
- Formålet med denne protokol er at forstærke det internationale samarbejde yderligere.
- Den omhandler den særlige udfordring ved elektronisk bevismateriale i forbindelse med IT-kriminalitet og andre lovovertrædelser, som serviceudbydere i andre landes jurisdiktioner er i besiddelse af, men hvor de retshåndhævende myndigheder kun har beføjelser inden for deres eget lands grænser.
- De vigtigste områder er:
- et nyt retsgrundlag, som tillader en direkte begæring til registrarer i andre jurisdiktioner for at indhente oplysninger om domænenavnsregistrering
- et nyt retsgrundlag, der tillader direkte pålæg til serviceudbydere i andre jurisdiktioner vedrørende indhentning af kundeoplysninger
- bedre mulighed for at indhente kundeoplysninger og trafikdata via samarbejde mellem regeringer
- fremskyndet samarbejde i en nødsituation, herunder brug af fælles efterforskningshold og fælles efterforskninger.
Afgørelse (EU) 2023/436
- Det er kun medlemsstaterne og ikke EU selv, der kan tiltræde konventionen, da kun stater kan være parter.
- Afgørelsen fastsætter en række forbehold, erklæringer, underretninger og meddelelser, som medlemsstaterne skal vedtage, før de fuldfører ratificeringsprocessen. Disse sikrer, at protokollen er forenelig med EU’s lovgivning og politikker og at protokollen anvendes ensartet af medlemsstaterne i deres forhold til ikke-EU-lande.
- Danmark og Irland deltog ikke i vedtagelsen af afgørelse (EU) 2023/436 og er derfor ikke bundet af den eller underlagt dens anvendelse.
EU støtter konventionen og dens protokoller som en del af både strategien for EU’s sikkerhedsunion (se resumé) og EU’s strategi for cybersikkerhed.
IKRAFTTRÆDELSESDATO
- Konventionen trådte i kraft den .
- Tillægsprotokol 1 trådte i kraft den .
- Tillægsprotokol 2 er endnu ikke trådt i kraft.
- Afgørelse (EU) 2023/436 trådte i kraft den .
BAGGRUND
For yderligere oplysninger henvises til:
- Cyberkriminalitet (Europol).
HOVEDDOKUMENTER
Budapestkonventionen om IT-kriminalitet, Europarådet, Budapest, den .
Tillægsprotokol til konventionen om IT-kriminalitet vedrørende kriminalisering af handlinger af racistisk eller fremmedfjendsk karakter begået gennem EDB-systemer, Europarådet, den .
Anden tillægsprotokol til konventionen om IT-kriminalitet vedrørende forstærket samarbejde og videregivelse af elektronisk bevismateriale (EUT L 63 af , s. 28).
Rådets afgørelse (EU) 2023/436 af om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Den Europæiske Unions interesse at ratificere anden tillægsprotokol til konventionen om IT-kriminalitet vedrørende forstærket samarbejde og videregivelse af elektronisk bevismateriale (EUT L 63 af , s. 48).
seneste ajourføring