Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Forbrugerkreditaftaler (2023)

RESUMÉ AF:

Direktiv (EU) 2023/2225 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af direktiv 2008/48/EF

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Det fastsætter regler for Den Europæiske Union (EU) om forbruger1-kreditaftaler2.

HOVEDPUNKTER

Direktivet:

  • gælder for kreditaftaler, hvormed forbrugere låner penge til at købe varer og tjenesteydelser for
  • gælder ikke for visse kategorier af aftaler, særligt:
    • kreditaftaler, som er sikret ved pant eller ved en anden sammenlignelig sikkerhedsstillelse i forbindelse med fast ejendom
    • kreditbeløb på over 100 000 EUR
    • kreditaftaler, hvor kreditten ydes af arbejdsgivere rentefrit eller til en lav rente
    • henstand med betalinger under visse betingelser
    • leje- eller leasingaftaler, hvor der ikke er fastsat nogen købspligt eller forkøbsret vedrørende aftalegenstanden
  • tillader EU-medlemsstaterne at undtage visse aftaler fra EU-reglerne, for eksempel i forbindelse med købekort med henstand med betalingen, under visse betingelser
  • kræver, at oplysninger til forbrugerne i henhold til EU-reglerne skal gives omkostningsfrit
  • forlanger, at udbydere af kredit til forbrugere, som har lovligt ophold i EU, ikke må forskelsbehandle disse forbrugere på grund af deres nationalitet eller bopæl eller andre faktorer, som for eksempel køn, race eller farve, som anført i artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Krav om oplysninger forud for aftaleindgåelsen

Reklame og markedsføring

  • Alt materiale skal være rimeligt, entydigt og ikke vildledende.
  • Reklamer skal indeholde ordlyden: »Advarsel! Det koster penge at låne penge« eller en tilsvarende ordlyd.
  • Direktivet forbyder vildledende reklame, som:
    • antyde, at kredit vil forbedre forbrugernes finansielle situation
    • oplyser, at udestående kreditaftaler eller registreret kredit i databaser har meget lidt eller ingen indflydelse på vurderingen af en kreditansøgning
    • fejlagtigt antyder, at kredit fører til en stigning i de finansielle ressourcer, opsparing eller levestandard.

Medlemsstaterne kan forbyde reklamer, som:

  • fremhæver, hvor nemt eller hurtigt der kan opnås kredit
  • tilkendegiver, at en rabat er betinget af, at der optages kredit
  • tilbyder henstandsperioder på mere end 3 måneder for betaling af ved kreditafdragene.

Standardreklameinformation skal:

  • være letlæselige eller kunne høres tydeligt
  • på en klar, koncis og fremtrædende måde angive alle følgende elementer:
    • debitorrenten, tillige med eventuelle omkostninger
    • det samlede kreditbeløb
    • de årlige omkostninger i procent (bilag III fastsætter, hvordan disse beregnes)
    • kreditaftalens løbetid, hvor det er relevant
    • det samlede beløb, der skal betales af forbrugeren, og afdragenes størrelse, hvor det er relevant
  • indeholde et repræsentativt eksempel på de forskellige udtryk.

Generelle oplysninger skal:

  • klare og forståelige og være til rådighed på papir eller på et andet varigt medium, som forbrugeren vælger
  • som minimum omfatte følgende:
    • navn og kontaktoplysninger på udstederen af oplysningerne
    • de formål, hvortil kreditten kan anvendes, kreditaftalens eventuelle løbetid og eventuelle yderligere omkostninger
    • tilgængelige debitorrenter og eksempler på det samlede beløb, der skal betales af forbrugeren
    • et udvalg af tilbagebetalingsmuligheder, betingelser for førtidig tilbagebetaling og oplysninger om fortrydelsesret
    • en angivelse af eventuelle accessoriske tjenesteydelser, der er nødvendige for at opnå kreditten
    • en generel advarsel om mulige konsekvenser af manglende overholdelse af aftalevilkårene.

Oplysninger forud for aftaleindgåelsen skal:

  • gives til forbrugeren, »i god tid«, så forbrugeren kan sammenligne forskellige tilbud og træffe en informeret beslutning, før vedkommende bliver bundet af en kreditaftale
  • indeholde alle elementerne i formularen Standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger, der er omhandlet i bilag I, med de vigtigste oplysninger på første side
  • anvende formularen Europæiske forbrugerkreditoplysninger i bilag II til kreditaftaler, der indgås af organisationer, som arbejder til gensidig fordel for sine medlemmer
  • informere forbrugerne, når disse modtager individualiserede tilbud på grundlag af automatisk behandling af personoplysninger.

Direktivet:

  • forbyder »kombinationssalg«, medmindre kreditaftalen ikke kan tilbydes særskilt fra andre finansielle produkter eller tjenesteydelser, der tilbydes
  • tillader »pakkesalg«, hvor kreditaftalen tilbydes særskilt, men ikke nødvendigvis på samme vilkår og betingelser, der gælder for et pakkesalg med andre produkter eller tjenesteydelser, der tilbydes
  • tillader kreditgivere at kræve, at forbrugeren skal åbne eller opretholde en betalings- eller opsparingskonto med henblik på at akkumulere kapital til tilbagebetaling af eller afdrag på kreditten, eller at forbrugeren har en relevant forsikringspolice
  • forbyder brugen af nogen oplysninger om kræftsygdomme i forbindelse med en forsikringspolice før 15 år efter afslutning af behandlingen
  • kræver, at kreditgivere udtrykkeligt underretter forbrugeren om, hvorvidt der ydes eller kan ydes rådgivningstjenester til forbrugeren; forbrugerens samtykke må ikke afledes til indgåelse af en kreditaftale eller køb af accessoriske tjenesteydelser, der præsenteres via standardvalg (for eksempel forhåndsafkrydsede felter)
  • fastsætter tydelige regler om ydelse af rådgivningstjenester
  • forbyder enhver kreditgivning uden forbrugernes forudgående anmodning og udtrykkelige samtykke.

Vurdering af kreditværdighed, databaser og aftaler

Kreditgiverne skal foretage en grundig vurdering og kontrol af forbrugerens kreditværdighed og undersøge relevante og nøjagtige oplysninger om forbrugerens indtægter, udgifter og andre finansielle og økonomiske omstændigheder.

Medlemsstaterne skal i tilfælde af grænseoverskridende kredit sikre adgang for kreditgivere fra andre medlemsstater til databaser, der anvendes i den pågældende medlemsstat til at vurdere forbrugeres kreditværdighed. Betingelserne for adgang til sådanne databaser skal være ikkediskriminerende.

Kreditaftaler skal indeholde de oplysninger, der blev givet forud for aftaleindgåelsen, men med flere detaljer.

Kreditgivere skal informere forbrugerne om:

  • ændringer af vilkår og betingelser for aftalen, forud for ændringen, og hvor relevant, behovet for forbrugersamtykke eller en forklaring af de ændringer, der indføres ved lov3.
  • ændringer i debitorrenten, i god tid før ændringerne træder i kraft
  • hver nedsættelse eller annullering af kassekreditten mindst 30 dage før den dag, hvor den faktiske nedsættelse eller annullering af kassekreditten får virkning
  • de nærmere finansielle oplysninger om eventuel mulighed for overtræk4 i aftalen.

Forbrugerne:

  • har 14 dages fortrydelsesret og har ikke pligt til at give en begrundelse
  • kan til enhver tid opsige en tidsubegrænset kreditaftale omkostningsfrit, medmindre parterne har aftalt en varselsperiode, som ikke må overstige 1 måned
  • har til enhver tid ret til førtidig tilbagebetaling, hvis kreditgiveren får rimelig og objektivt begrundet kompensation.

Medlemsstaterne:

  • træffer foranstaltninger til at forhindre misbrug og til at sikre, at forbrugerne ikke pålægges urimeligt høje debitorrenter
  • kræver, at kreditgivere og kreditformidlere handler redeligt, rimeligt, gennemsigtigt og professionelt og tager hensyn til deres kunders rettigheder og interesser
  • fastsætter minimumskrav til viden og kompetencer for personalet hos kreditgivere
  • fremmer formidlingen af finansiel viden til forbrugerne vedrørende ansvarlig låntagning og gældsforvaltning
  • stiller krav om, at kreditgivere, hvis det er relevant, giver rimelig henstand, inden der indledes tvangsfuldbyrdelsesprocedurer
  • sikrer, at der stilles uafhængige gældsrådgivningstjenester til rådighed for forbrugere, som oplever vanskeligheder med at opfylde deres finansielle forpligtelser
  • sikrer, at kreditgivere og kreditformidlere er underlagt en passende godkendelsesprocedure, registrering og tilsynsordninger, der er etableret af en uafhængig myndighed
  • sikrer, at forbrugerne har adgang til passende, hurtige og effektive udenretslige tvistbilæggelsesprocedurer
  • udpeger myndigheder, der skal gennemføre direktivet og fastsætte sanktioner for overtrædelser.

Europa-Kommissionen:

  • har beføjelse til at vedtage delegerede retsakter
  • vurderer senest den , om lovgivningen skal beskytte forbrugere, der låner og investerer via crowdfundingplatforme, hvor disse platforme ikke fungerer som kreditgivere eller kreditformidlere, men letter kreditgivning mellem forbrugere
  • evaluerer direktivet senest den og derefter hvert 4. år.

Direktivet ophæver direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler fra den .

HVORNÅR GÆLDER REGLERNE FRA?

Direktivet skal være gennemført i national lovgivning senest den . Reglerne skal træde i kraft den .

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

  1. Forbruger. En fysisk person, der ikke handler som led i sin erhvervsmæssige virksomhed.
  2. Kreditaftale. En aftale, hvorved en kreditgiver yder eller giver tilsagn om at yde en forbruger kredit i form af henstand med betalingen, lån eller anden tilsvarende form for finansiel facilitet.
  3. Ved lov. Den omstændighed, at en part automatisk får en rettighed (eller et ansvar), fordi det er stipuleret i gældende lovgivning.
  4. Overtræk. Et stiltiende accepteret overtræk, hvorved en kreditgiver stiller midler til rådighed for en forbruger, som overstiger den løbende saldo på forbrugerens løbende konto eller den aftalte kassekredit.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2225 af om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af direktiv 2008/48/EF (EUT L, 2023/2225, ).

seneste ajourføring

Top