Tovbaneanlæg til passagertransport

HOVEDPUNKTER

• Lovgivningen omfatter svævebaner, tovbaner og stolelifter til personbefordring især på feriesteder i bjergene, i bytrafik og i sportsfaciliteter. Fremdrift via tove og personbefordring er de to afgørende kriterier for, om et tovbaneanlæg er omfattet af lovgivningen.
• Lovgivningen gælder for nye tovbaneanlæg¹, for ændringer af eksisterende tovbaneanlæg, der kræver tilladelse, samt for delsystemer² og sikkerhedskomponenter³ til tovbaneanlæg. De skal alle opfylde de væsentlige sikkerhedskrav i bilag II til forordningen.
• Bilag II indeholder væsentlige krav, som tager hensyn til samtlige sikkerhedsmæssige aspekter ved tovbaneanlæg, herunder vedligeholdelsestekniske og driftstekniske krav, fra dimensionering og montering til trækanordninger og betjeningsudstyr.
• Den person eller nationale myndighed, der er ansvarlig for tovbaneanlæg i en af EU’s medlemsstater, skal foretage en omfattende sikkerhedsanalyse af alle planlagte anlæg og medtage resultaterne i en sikkerhedsrapport.
• Medlemsstaterne skal:
  • sikre, at ingen tovbaneanlæg i drift udgør en fare for personers sundhed eller sikkerhed eller for ejendom ved korrekt montering, vedligeholdelse og drift efter deres bestemmelse
  • oprette procedurer til godkendelse af opførelse og ibrugtagning af tovbaneanlæg under deres kompetence
  • kun tillade tovbaneanlæg at forblive i drift, såfremt de opfylder betingelserne, der er fastsat i sikkerhedsrapporten.
• Fabrikanter af delsystemer og sikkerhedskomponenter skal:
  • sikre, at disse er konstrueret og fremstillet i overensstemmelse med de væsentlige krav i bilag II
  • opbevare den tekniske dokumentation og EU-overensstemmelseserklæringen⁴ i 30 år
  • forsyne dem med et identificerbart type-, parti- eller serienummer
  • angive deres kontaktoplysninger
  • levere letforståelige brugs- og sikkerhedsoplysninger
  • straks underrette de nationale myndigheder, hvis et delsystem eller en sikkerhedskomponent udgør en risiko.
• Importører og distributører er forpligtet til at sikre, at delsystemerne og sikkerhedskomponenterne opfylder de væsentlige krav.
• Medlemsstaterne skal underrette Europa-Kommissionen om de forskellige organer, der er bemyndiget til at foretage prøvninger i forbindelse med overensstemmelsesvurdering⁵.
• Kommissionen arrangerer erfaringsudvekslinger mellem de nationale myndigheder.
• Medlemsstaterne skulle have indført sanktioner for alle overtrædelser af lovgivningen senest den 21. marts 2018.
• Lovgivningen gælder ikke for:
  • elevatorer, som er omfattet af særskilt EU-lovgivning (direktiv 2014/33/EU)
  • tovbaner, som blev taget i brug før den 1. januar 1986 og fortsat er i brug, og som anses for at være af historisk, kulturel eller kulturarvsmæssig værdi, og som ikke er blevet ændret betydeligt med hensyn til konstruktion eller opførelse, herunder delsystemer og sikkerhedskomponenter specifikt konstrueret til dem
  • anlæg, der er beregnet til landbrugs- eller skovbrugsformål
  • tovbaneanlæg, som transporterer varer og specifikt udpegede personer til bjergly og hytter
  • fritidsartikler på markedspladser og i forlystelsesparker
  • mineanlæg og industrianlæg
  • vandbårne anlæg.

Nødsituationstilstand for det indre marked

Ændringsforordning (EU) 2024/2748 har til formål at undgå forstyrrelser af det indre marked i tilfælde af en nødsituation ved at sikre, at når en nødsituationstilstand for det indre marked, som fastsat i forordning (EU) 2024/2747 (forordningen om nødsituationer for det indre marked og det indre markeds modstandsdygtighed), er blevet aktiveret ved en gennemførelsesretsakt vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union, så kan udpegede kriserelevante varer og tjenesteydelser⁶ markedsføres så hurtigt som muligt. Ændringsforordning (EU) 2024/2748 tilføjer et kapitel til forordning (EU) 2016/424 med nærmere oplysninger om, hvordan disse nødsituationsprocedurer skal anvendes. Det nye kapitel:

• kræver, at overensstemmelsesvurderingsorganer prioriterer ansøgninger om overensstemmelse med kriserelevante produkter frem for ansøgninger om produkter, der ikke er det
• giver medlemsstaterne mulighed for i særlige tilfælde og i tilfælde, hvor der foreligger en begrundet anmodning, midlertidigt at tillade markedsføring af delsystemer og sikkerhedskomponenter eller bruge disse i tovbaneanlæg uden at gennemføre de almindelige overensstemmelsesvurderingsprocedurer, hvor det bemyndigede organs deltagelse er obligatorisk og kan sikre, at alle væsentlige krav er opfyldt
• giver medlemsstaternes kompetente myndigheder mulighed for at formode, at delsystemer, som markedsføres eller bruges i tovbaneanlæg, og som er fremstillet i overensstemmelse med EU-standarder, relevante gældende nationale eller relevante gældende internationale standarder, der er udarbejdet af et akkrediteret internationalt standardiseringsorgan, og som af Kommissionen identificeres som egnet til at opnå overensstemmelse og sikre et tilsvarende beskyttelsesniveau i forhold til det, der tilbydes af de harmoniserede standarder, opfylder de relevante gældende væsentlige krav
• giver Kommissionen mulighed for ved hjælp af gennemførelsesretsakter at vedtage fælles specifikationer, som fabrikanterne kan anvende for at drage fordel af en formodning om overensstemmelse med de gældende væsentlige krav (gennemførelsesretsakter, der fastsætter sådanne fælles specifikationer, forbliver gældende, så længe det indre markeds nødsituation varer).