Internationalt samarbejde

Begyndelsen på Den Europæiske Unions (EU) udviklingssamarbejde faldt sammen med underskriften af Romtraktaten i 1957, og EU-medlemsstaternes oversøiske lande og territorier var de første støttemodtagere. Med årene er anvendelsesområdet for EU’s udviklingssamarbejde blevet gradvist udvidet. EU er nu den største donor i verden og samarbejder med omkring 160 lande.

Udviklingssamarbejdet sker i overensstemmelse med principperne og målsætningerne for EU’s foranstaltninger udadtil. Det vigtigste mål er at reducere, og på lang sigt at udrydde, fattigdom i verden ved at fremme bæredygtig økonomisk, social og miljømæssig udvikling i udviklingslandene, i overensstemmelse med De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling.

De vejledende principper for EU’s foranstaltninger udadtil og EU’s udviklingssamarbejder fremgår af henholdsvis artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

EU’s instrumenter til finansiering af foranstaltninger udadtil er blevet rationaliseret de seneste år. Siden vedtagelsen af den flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027 har instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa været det vigtigste finansieringsinstrument i EU’s foranstaltninger udadtil. Det omfatter samarbejde med alle ikke-EU-lande, bortset fra oversøiske lande og territorier samt lande, der modtager førtiltrædelsesbistand.

Før 2021 var Den Europæiske Udviklingsfond (som ikke var en del af EU’s budget) EU’s vigtigste instrument for udviklingsbistand til de 79 AVS-lande (i Afrika, Vestindien og Stillehavet) og de oversøiske lande og territorier. I EU’s seneste flerårige finansielle ramme (2021-2027) blev samarbejde med AVS-lande lagt ind under EU’s budget og er omfattet af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa.

2000-aftalen mellem EU og AVS-landene (Cotonou-aftalen) stod til at udløbe i 2020, men dens anvendelse blev forlænget indtil den 30. september 2023, medmindre den nye partnerskabsaftale mellem AVS-landene og EU træder i kraft eller anvendes midlertidigt før denne dato.