Cotonou-aftalen

HOVEDPUNKTER

Grundlæggende principper

Cotonouaftalen er et tæt samarbejde baseret på en række grundlæggende principper:

• aftalens partnere er ligestillede
• AVS-landene vedtager deres egne udviklingspolitikker
• samarbejde foregår ikke kun mellem regeringer: Parlamenter, lokale forvaltninger, civilsamfundet, den private sektor, arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer spiller også en rolle.
• Samarbejdsordninger og -prioriteter varierer efter aspekter såsom landenes udviklingsniveau.

Organisation

Der er indført blandede institutioner for at støtte gennemførelsen af Cotonou-aftalen.

• AVS-EU-Ministerrådet, der bistås af AVS-Ambassadørudvalget:
  • fører den politiske dialog
  • vedtager politiske retningslinjer
  • træffer afgørelser vedrørende gennemførelse af aftalen.
• Rådet præsenterer en årlig statusrapport til Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU. Dette rådgivende organ retter henstillinger med henblik på at virkeliggøre aftalens mål.
• Det Blandede Ministerudvalg for Handel drøfter handelsforhold af relevans for alle AVS-lande. Udvalget overvåger forhandling og gennemførelse af økonomiske partnerskabsaftaler. Det undersøger endvidere multilaterale handelsforhandlingers indvirkning på handelen mellem AVS-landene og EU og på udviklingen af AVS-landenes økonomier.
• AVS-EU-Udvalget for Samarbejde med henblik på Udviklingsfinansiering foretager en undersøgelse af gennemførelsen af samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering og overvåger fremskridtene.

Den politiske dimension

Den politiske dimension i Cotonouaftalen er vigtig og omfatter:

• en vidtgående politisk dialog om nationale, regionale og globale spørgsmål
• fremme af menneskerettigheder og demokratiske principper
• udvikling af fredskonsolidering samt forebyggelse og løsning af konflikter
• behandling af spørgsmål om migration og sikkerhed, herunder at bekæmpe terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben.

Aktiviteter

Aftalen omfatter samarbejdsaktiviteter for at styrke:

• økonomisk udvikling med fokus på industri-, landbrugs- eller turismesektorerne i AVS-landene
• social og menneskelig udvikling for at forbedre sundheds-, uddannelses- og ernæringstjenester
• regionalt samarbejde og regional integration for at fremme og udvide handelen mellem AVS-landene.

Disse aktiviteter finansieres via Den Europæiske Udviklingsfond og siden 2021 af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde.

Aftalen er i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens regler og gør AVS-landene i stand til at deltage fuldt ud i den internationale handel.

Revision af aftalen

Aftalen blev undertegnet i 2000.

Den blev senest revideret i 2017 ved afgørelse (EU) 2017/435. I 2010 blev aftalen ændret for at sætte fokus på områder som:

• klimaændringer
• fødevaresikkerhed
• HIV/AIDS;
• bæredygtigt fiskeri
• styrkelse af sikkerheden i sårbare regioner
• opfyldelse af årtusindudviklingsmålene (erstattet i 2016 af 17 mål for bæredygtig udvikling).

Forhandlinger vedrørende en ny aftale blev indledt i september 2018.

Der blev vedtaget en meddelelse i 2016 om et fornyet partnerskab med AVS-landene for perioden efter 2020. Den:

• bygger på De Forenede Nationers (FN) 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling;
• understøtter EU’s globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitikken, som danner strategisk grundlag for EU’s internationale interesser og ambitioner
• er i overensstemmelse med den europæiske konsensus om udvikling.