Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Politik for finansielle tjenesteydelser og finansiel stabilitet

EU’s politik for finansielle tjenesteydelser dækker mange forskellige aspekter såsom:

  • etablering af et mere integreret kapitalmarked i EU og et mere diversificeret finansielt system (kapitalmarkedsunionen)
  • regulering af Den Europæiske Centralbanks centrale tilsyn med større pengeinstitutter i euroområdet samt redelig afvikling af nødlidende banker (bankunionen)
  • etablering af tilsynsmekanismer og krav til tilsyn, forvaltning og gennemsigtighed vedrørende banker, bedre beskyttelse af indskydere og regulering af bankkonkurser
  • etablering af regler vedrørende markedsinfrastrukturernes funktionsmåde (f.eks. handelscentre og centrale clearingcentre)
  • forbedring af EU’s indre marked for finansielle tjenesteydelser i detailleddet samt betalinger og bedre forhold for forbrugere og investorer
  • etablering af regler, der skal lette aktiviteterne i forsikringsselskaber og pensionsfonde i hele EU, sikre risikostyring, og at de kan overleve i svære perioder, samt beskyttelse af policeindehaverne
  • styrkelse af forvaltningen af finansielle instrumenter, handel med værdipapirer og investeringsfonde samt regler, der skal give mere sikre og effektive post trade-tjenesteydelser
  • etablering af regler, der skal øge kvaliteten i revision og virksomhedsindberetninger
  • etablering af regler, der skal sikre, at finanssektoren i større omfang bidrager til en grønnere og mere bæredygtig økonomi (bæredygtig finansiering)
  • forbedring af effektiviteten i de finansielle systemer ved at integrere brugen af nye finansielle teknologier (fintech)
  • bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme

Formålet med EU’s politik for finansielle tjenesteydelser er at tilvejebringe stabile, sikre og effektive finansielle markeder, der drives i et miljø, der:

  • sikrer finansiel stabilitet
  • beskytter forbrugerne
  • fremmer markedsintegritet
  • støtter investeringer, vækst og beskæftigelse.

SE DESUDEN

Top