Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Bekæmpelse af terrorisme

Den Europæiske Unions (EU) bestræbelser på at bekæmpe terrorisme falder ind under politisamarbejdet og det retlige samarbejde i straffesager, dvs. afsnit V i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Artikel 83 i traktaten henviser udtrykkeligt til terrorisme som en alvorlig forbrydelse.

EU har indført flere retlige instrumenter til at bekæmpe terrorisme. For eksempel direktiv (EU) 2017/541 om bekæmpelse af terrorisme, som bl.a. fastsætter minimumsreglerne for, hvilke handlinger der skal klassificeres som terrorhandlinger. Et andet eksempel er forordning (EU) 2019/1148, som indfører regler for at forebygge misbrug af kemikalier, der kan anvendes til at fremstille hjemmelavede bomber.

I juli 2020 fremlagde EU sin strategi for sikkerhedsunionen. Den fastlægger de værktøjer og foranstaltninger, der skal udvikles over de næste fem år for at sikre sikkerheden i vores fysiske og digitale miljøer. Beskyttelse af mennesker i EU mod terrorisme og organiseret kriminalitet er en af de strategiske prioriteter.

Terrorisme og radikalisering medfører, at voldelig ekstremisme fortsat udvikler sig som alvorlige trusler for europæeres sikkerhed og deres levevis. En koordineret EU-aktion er absolut nødvendig for at sikre effektive tiltag til at beskytte mennesker i EU. EU og dens medlemsstater skal arbejde sammen for at bekæmpe og forebygge terrorisme, både online og offline. Derfor vedtog Kommissionen i december 2020 en dagsorden for bekæmpelse af terrorisme i EU for at bane vejen for kampen mod terrorisme i de kommende år. Formålet med dagsordenen er bedre at foregribe trusler, intensivere forebyggelsestiltag, hjælpe med at beskytte mennesker, offentlige steder og infrastrukturer og reagere effektivt på terrorangreb.

SE DESUDEN

Top