Voldgiftsbestemmelse

Voldgift er en form for tvistbilæggelse, hvor en aftales parter bliver enige om at få bilagt deres tvist af en tredjepart, i stedet for gennem en retssag, og aftaler, at denne tredjeparts afgørelse vil være bindende for dem.

Aftalen definerer, hvilken eller hvilke lovgivninger parterne vælger skal gælde (i princippet nationale lovgivninger), og på hvilke betingelser sagen kan startes.

I forbindelse med EU-ret kan der anlægges sag ved Domstolen eller Retten ud fra en voldgiftsbestemmelse i en offentligretlig eller privatretlig aftale, der er indgået af eller på vegne af Den Europæiske Union (EU), som udtrykkeligt giver mulighed for (ved at tillade afvigelse fra reglerne i almindelig lov, ifølge hvilke tvister, der udspringer fra sådanne aftaler, er underlagt domstolskompetence i EU-medlemsstaterne), at domstolskompetencen tilfalder en af de retter, der udgør Den Europæiske Unions Domstol.

Dermed har Den Europæiske Unions Domstol i medfør af artikel 272 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) kompetence til at træffe afgørelse i henhold til en voldgiftsbestemmelse, som indeholdes i en offentligretlig eller privatretlig aftale, der er indgået af eller på vegne af EU.

Hvis der opstår en tvist mellem medlemsstaterne, der har forbindelse med EU-traktaternes sagsområde, og denne tvist forelægges Domstolen i henhold til en særlig aftale mellem parterne, har Domstolen kompetence i medfør af artikel 273 i TEUF.

Tvister, hvor EU er part, skal ikke unddrages fra medlemsstaternes domstoles eller retters kompetence, medmindre EU-domstolen har fået tildelt kompetence ved traktaterne (i medfør af artikel 274 i TEUF).

Artikel 340, stk. 1, i TEUF angiver, at EU’s ansvar i kontraktforhold bestemmes efter den lovgivning, der finder anvendelse på den pågældende kontrakt.

En stævning baseret på en voldgiftsbestemmelse, som kun kan udtages af aftalens parter (da tredjeparter ikke kan anlægge sag ved EU-domstole i henhold til en sådan bestemmelse), skal være vedlagt et eksemplar af den pågældende aftale (artikel 78, stk. 3, i Rettens procesreglement).

Hvis voldgiftsbestemmelsen ikke indeholder begrænsninger på dette område, har den behandlende ret omfattende bemyndigelse til at undersøge, retligt og faktisk, alle aspekter af tvisten indleveret af parterne, og, hvor relevant, til at pålægge iværksættelse af alle nødvendige foranstaltninger, som sidstnævnte anmoder om.

Retten kan:

• fortolke visse bestemmelser i aftalen i lyset af gældende lov
• behandle parternes ordentlige opfyldelse af deres kontraktlige forpligtelser og kan som sådan påbyde dem at opfylde deres kontraktlige forpligtelser eller at kompensere skadelidte ved at pålægge dem at betale skadeserstatning, hvis den manglende opfyldelse af disse forpligtelser har medført skade
• kræve, at parterne betaler for supplerende ydelser, som ikke indledningsvis var indeholdt i aftalen
• pålægge ophævelse af den pågældende kontrakt i tilfælde af manglende opfyldelse og angive konsekvenserne af en sådan ophævelse.

EU-Domstolen og Retten kan også blive bedt om at træffe afgørelse om aftalens gyldighed og kan så erklære den ugyldig.