EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017D1438

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1438 af 4. august 2017 om ændring af beslutning 2007/131/EF om at muliggøre samordnet anvendelse i Fællesskabet af frekvensressourcerne til udstyr, der benytter ultrabredbåndsteknologi (meddelt under nummer C(2017) 5456) (EØS-relevant tekst. )

C/2017/5456

EUT L 205 af 8.8.2017, p. 89–90 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 15/05/2019; stiltiende ophævelse ved 32019D0785

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2017/1438/oj

8.8.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 205/89


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/1438

af 4. august 2017

om ændring af beslutning 2007/131/EF om at muliggøre samordnet anvendelse i Fællesskabet af frekvensressourcerne til udstyr, der benytter ultrabredbåndsteknologi

(meddelt under nummer C(2017) 5456)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 676/2002/EF af 7. marts 2002 om et frekvenspolitisk regelsæt i Det Europæiske Fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen) (1), særlig artikel 4, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens beslutning 2007/131/EF (2) samordner de tekniske betingelser for radioudstyr, der benytter ultrabredbåndsteknologi (»UWB«) i EU. Den sikrer, at der er frekvensressourcer til rådighed i hele EU på samordnede vilkår, fjerner hindringer for udbredelsen af ultrabredbåndsteknologi og skaber et reelt enhedsmarked for ultrabredbåndssystemer med betydelige stordriftsfordele og fordele for forbrugerne.

(2)

I medfør af beslutning nr. 676/2002/EF gav Kommissionen Den Europæiske Konference af Post- og Teleadministratorer (»CEPT«) permanent mandat til at ajourføre bilaget til Kommissionens beslutning 2006/771/EF (3) om kortdistanceudstyr som reaktion på den teknologiske og markedsrelaterede udvikling inden for kortdistanceudstyr. Den 2. juli 2014 opfordrede Kommissionen i sit sjette orienteringsbrev (4) i forbindelse med dette mandat CEPT til også at revidere andre gældende beslutninger og afgørelser vedrørende kortdistanceudstyr, som f.eks. beslutning 2007/131/EF om kortdistanceudstyr baseret på UWB-teknologi.

(3)

CEPT konkluderede, at nogle referencer til harmoniserede standarder i beslutning 2007/131/EF skulle ajourføres for så vidt angår UWB-teknologi baseret på kortdistanceudstyr.

(4)

Beslutning 2007/131/EF bør derfor ændres.

(5)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med Frekvensudvalgets udtalelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I beslutning 2007/131/EF affattes artikel 2, nr. 11, således:

»11.   »spektraltæthed af total effekt«: gennemsnittet af middelværdier for effektspektraltæthed, der måles over en kugleflade omkring målescenariet med en opløsning på mindst 15 grader. De nærmere krav til udførelsen af målingen er beskrevet i ETSI EN 302 065-4«.

Bilaget ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. august 2017.

På Kommissionens vegne

Mariya GABRIEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 108 af 24.4.2002, s. 1.

(2)  Kommissionens beslutning 2007/131/EF af 21. februar 2007 om at muliggøre samordnet anvendelse i Fællesskabet af frekvensressourcerne til udstyr, der benytter ultrabredsbåndsteknologi (EUT L 55 af 23.2.2007, s. 33).

(3)  Kommissionens beslutning 2006/771/EF af 9. november 2006 om samordning af frekvensressourcer til kortdistanceudstyr (EUT L 312 af 11.11.2006, s. 66).

(4)  RSCOM 13-78rev2.


BILAG

I bilaget til beslutning 2007/131/EF foretages følgende ændringer:

1)

Punkt 5.1 ændres således:

a)

I første afsnit, første led affattes andet led således:

»—

Sendefunktionen skal gennemføre TPC med et dynamisk interval på 10 dB, som beskrevet i den harmoniserede standard ETSI EN 302 065-4 vedrørende materialedetektorer«

b)

Andet afsnit affattes således:

»Strålingen fra materialedetektorer, der er tilladt i henhold til denne afgørelse, skal begrænses til et minimum og må under alle omstændigheder ikke overstige grænseværdierne for e.i.r.p.-tæthed i nedenstående tabel. Overholdelsen af grænseværdierne i nedenstående tabel for ikke-faste anlæg (anvendelse B) skal sikres ved brug af udstyret på en repræsentativ struktur af det undersøgte materiale (f.eks. en repræsentativ mur som defineret i ETSI EN 302 065-4).«

c)

Fodnote (1) affattes således:

»(1)

Udstyr, der benytter en LBT-mekanisme (Listen Before Talk), således som beskrevet i den harmoniserede standard ETSI EN 302 065-4, må anvendes i frekvensområderne 2,5-2,69 GHz og 2,9-3,4 GHz med en maksimal gennemsnitlig effektspektraltæthed på – 50 dBm/MHz.«

2)

Punkt 5.2 ændres således:

a)

Nr. 2) affattes således:

»2)

Strålingen fra BMA-udstyr skal begrænses til et minimum og må under alle omstændigheder ikke overstige grænseværdierne for maksimal effekttæthed i nedenstående tabel, når BMA-udstyret anvendes på en repræsentativ mur som defineret i ETSI-standard EN 302 065-4.«

b)

Fodnote (1) i tabellen affattes således:

»(1)

Udstyr, der benytter en LBT-mekanisme (Listen Before Talk), der er beskrevet i den harmoniserede standard ETSI EN 302 065-4, må anvendes i frekvensområdet 1,215-1,73 GHz med en maksimal gennemsnitlig effektspektraltæthed på – 70 dBm/MHz og i frekvensområderne 2,5-2,69 GHz og 2,7-3,4 GHz med en maksimal gennemsnitlig effektspektraltæthed på – 50 dBm/MHz.«


Top