DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling)

29. juni 2010 (*)

»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme – fælles holdning 2001/931/FUSP – forordning (EF) nr. 2580/2001– artikel 2 og 3 – optagelse af en organisation på listen over personer, grupper og enheder, som er involveret i terrorhandlinger – medlemmers overførsel af pengemidler hidrørende fra indsamlinger og salg af publikationer til organisationen«

I sag C-550/09,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Oberlandesgericht Düsseldorf (Tyskland) ved afgørelse af 21. december 2009, indgået til Domstolen den 29. december 2009, i straffesagen mod

E,

F,

har

DOMSTOLEN (Store Afdeling)

sammensat af præsidenten, V. Skouris, afdelingsformændene A. Tizzano, J.N. Cunha Rodrigues, K. Lenaerts (refererende dommer), J.-C. Bonichot, P. Lindh og C. Toader samt dommerne E. Juhász, G. Arestis, A. Borg Barthet, M. Ilešič, T. von Danwitz og A. Arabadjiev,

generaladvokat: P. Mengozzi

justitssekretær: fuldmægtig R. Şereş,

henset til Domstolens præsidents beslutning af 1. marts 2010 om at underkaste sagen en fremskyndet procedure i henhold til artikel 23a i statutten for Domstolen og i henhold til artikel 104a, stk. 1, i Domstolens procesreglement.

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 12. maj 2010,

efter at der er afgivet indlæg af:

–        Generalbundesanwalt beim Bundesgerichtshof ved V. Homann og K. Lohse, som befuldmægtigede

–        E ved Rechtsanwälte F. Hess og A. Nagler

–        F ved Rechtsanwältinnen B. Eder og A. Pues

–        den franske regering ved E. Belliard, G. de Bergues og L. Butel, som befuldmægtigede

–        Rådet for Den Europæiske Union ved Z. Kupcova, E. Finnegan og R. Szostak, som befuldmægtigede

–        Europa-Kommissionen ved T. Scharf og M. Konstantinidis, som befuldmægtigede,

og efter at have hørt generaladvokaten,

afsagt følgende

Dom

1        Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører dels spørgsmålet om gyldigheden af optagelsen af organisationen Devrimci Halk Kurtulus Partisi-Cephesi (DHKP-C) på listen over personer, grupper og enheder, hvorpå Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27. december 2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme (EFT L 344, s. 70) finder anvendelse, dels fortolkningen af denne forordnings artikel 2 og 3.

2        Denne anmodning er fremsat inden for rammerne af en straffesag mod E og F (herefter »de tiltalte«), der for nærværende er varetægtsfængslede i Tyskland, og som er tiltalt for forhold vedrørende tilknytning til en udenlandsk terrorgruppe og for tilsidesættelse af artikel 2 og 3 i forordning nr. 2580/2001.

 Retsforskrifter

 International ret

3        Efter terrorangrebene den 11. september 2001 i New York, Washington og Pennsylvania vedtog De Forenede Nationers Sikkerhedsråd den 28. september 2001 resolution 1373 (2001).

4        I præamblen til denne resolution bekræftes »nødvendigheden af i overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt med alle midler at bekæmpe trusler mod international fred og sikkerhed som følge af terrorhandlinger«. Det er videre tilkendegivet, at staterne bør »supplere det internationale samarbejde og træffe yderligere foranstaltninger, for på deres område med alle lovlige midler at afværge og bekæmpe finansiering og forberedelse af enhver terrorhandling«.

5        Resolutionens artikel 1 bestemmer, at De Forenede Nationers Sikkerhedsråd:

»Beslutter, at alle stater:

a)      forhindrer og forbyder finansiering af terrorhandlinger

b)      anser enhver form for målrettet, direkte eller indirekte, tilvejebringelse eller indsamling af midler, foretaget af deres borgere eller på deres område, med det forsæt at anvende midlerne til terrorhandlinger eller vel vidende, at de skal anvendes til dette formål, for strafbar

[…]

d)      forbyder deres borgere eller enhver person eller enhed, der befinder sig på deres område, at stille midler, finansielle aktiver eller økonomiske ressourcer eller finansielle eller dermed beslægtede tjenester, direkte eller indirekte, til rådighed for personer, der begår eller forsøger at begå terrorhandlinger, eller som fremmer eller deltager i gennemførelsen af sådanne handlinger, enheder, der direkte eller indirekte ejes eller kontrolleres af sådanne personer og personer og enheder, der handler på vegne af eller efter instruks fra sådanne personer.«

 Fælles holdning 2001/931/FUSP og 2002/340/FUSP

6        Den 27. december 2001 vedtog Rådet for Den Europæiske Union fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme (EFT L 344, s. 93).

7        Første, anden og femte betragtning til denne fælles holdning har følgende ordlyd:

»1)      Det Europæiske Råd erklærede på sit ekstraordinære møde den 21. september 2001, at terrorismen udgør en sand udfordring for verden og for Europa, og at bekæmpelse af terrorisme fremover skal være et højt prioriteret mål for Den Europæiske Union.

2)      FN’s Sikkerhedsråd vedtog den 28. september 2001 resolution 1373(2001), hvori der fastlægges omfattende strategier til bekæmpelse af terrorisme, navnlig bekæmpelse af finansieringen af terrorisme.

[…]

5)      Den Europæiske Union bør træffe yderligere foranstaltninger til at gennemføre De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1373(2001).«

8        Artikel 1 i fælles holdning 2001/931 omfatter bl.a. følgende bestemmelser:

»1.      Denne fælles holdning finder i overensstemmelse med bestemmelserne i de følgende artikler anvendelse på personer, grupper og enheder, der er involveret i terrorhandlinger, og som er opført i bilaget.

2.      I denne fælles holdning forstås ved »personer, grupper og enheder involveret i terrorhandlinger«:

–        personer, der begår eller forsøger at begå terrorhandlinger, eller som deltager i eller letter gennemførelsen af terrorhandlinger

–        grupper og enheder, der direkte eller indirekte ejes eller kontrolleres af sådanne personer; og personer, grupper og enheder, der handler på vegne af eller efter instruks fra sådanne personer, grupper og enheder, herunder midler, der hidrører fra eller er afkast af formuegoder, som direkte eller indirekte ejes eller kontrolleres af sådanne personer og personer, grupper og enheder, der er knyttet til disse.

3.      I denne fælles holdning forstås ved »terrorhandling« en af følgende overlagte handlinger, som i kraft af sin karakter eller den sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade, og som kan defineres som en forbrydelse i henhold til national lov, når den begås med det formål:

[…]

iii)      at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller sociale strukturer i alvorlig grad ved følgende handlinger:

[…]

k)      deltagelse i en terroristgruppes aktiviteter, herunder tilvejebringelse af informationer eller materielle midler eller gennem finansiering af dens aktiviteter, vel vidende, at denne deltagelse bidrager til gruppens kriminelle aktiviteter.

[…]

4.      Listen i bilaget udarbejdes på grundlag af præcise oplysninger eller forhold, der viser, at der er truffet en afgørelse af en kompetent myndighed over for de omhandlede personer, grupper og enheder, hvad enten der er indledt en undersøgelse eller en retsforfølgelse for en terrorhandling eller forsøg på at begå, deltage i eller lette gennemførelsen af en sådan handling, baseret på seriøse og troværdige beviser eller indicier, eller der er afsagt dom for sådanne handlinger. […]

I dette stykke forstås ved »kompetent myndighed« en judiciel myndighed, eller hvor judicielle myndigheder ikke har kompetence på det område, som dette stykke dækker, en tilsvarende kompetent myndighed på dette område.

[…]

6.      Navnene på personer og enheder, der er opført på listen i bilaget, underkastes med regelmæssige mellemrum og mindst en gang hvert halve år en fornyet gennemgang for at sikre, at det stadig er berettiget at bevare deres navne på listen.«

9        Det følger af artikel 3 i den nævnte fælles holdning, at: »Det Europæiske Fællesskab, der handler inden for rammerne af sine beføjelser i henhold til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, sikrer, at pengemidler, finansielle aktiver eller økonomiske ressourcer eller finansielle eller andre dermed beslægtede tjenester hverken direkte eller indirekte vil blive stillet til rådighed for de i bilaget nævnte personer, grupper og enheder.«

10      Den fælles holdning omfatter et bilag, der indeholder en »[f]ørste liste over personer, grupper og enheder som omhandlet i artikel 1 […]«. DHKP-C er ikke optaget på denne liste.

11      Bilaget blev ændret ved Rådets fælles holdning 2002/340/FUSP af 2. maj 2002 om ajourføring af fælles holdning 2001/931 (EFT L 116, s. 75).

12      I bilaget til fælles holdning 2002/340 er der i nr. 19 i punkt 2, der har overskriften »Grupper og enheder«, angivet følgende: »Folkets Revolutionære Befrielseshær/Befrielsesfront/Parti (DHKP/C) (alias Devrimci Sol (Revolutionært Venstre) Dev Sol)«. Denne organisation er blevet bevaret på listen, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i fælles holdning 2001/931 ved de efterfølgende fælles holdninger fra Rådet, og senest i Rådets afgørelse 2009/1004/FUSP af 22. december 2009 om ajourføring af listen over de personer, grupper og enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931 (EUT L 346, s. 58).

 Forordning nr. 2580/2001

13      Anden til femte betragtning til forordning nr. 2580/2001 er affattet således:

»2)      Det Europæiske Råd erklærede, at en indsats mod finansiering af terrorisme er et afgørende aspekt af bekæmpelsen af terrorisme, og det opfordrede Rådet til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at modvirke enhver form for finansiering af terrorisme.

3)      De Forenede Nationers Sikkerhedsråd besluttede i sin resolution 1373(2001) af 28. september 2001, at alle stater skulle gennemføre en indefrysning af midler og andre finansielle aktiver eller økonomiske ressourcer over for personer, som begår eller søger at begå terrorhandlinger eller medvirker i eller fremmer begåelsen af sådanne handlinger.

4)      Sikkerhedsrådet besluttede endvidere, at der skulle træffes foranstaltninger for at forbyde, at midler og andre finansielle aktiver eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed for sådanne personer, og for at forbyde, at finansielle eller andre relaterede tjenesteydelser leveres til gavn for sådanne personer.

5)      Det er nødvendigt, at Fællesskabet træffer foranstaltninger for at gennemføre FUSP-aspekterne af fælles holdning 2001/931/FUSP.«

14      Artikel 1 i forordning nr. 2580/2001 bestemmer, at »[m]ed henblik på denne forordning gælder følgende definitioner:

1)      »Pengemidler, andre finansielle aktiver og økonomiske ressourcer«: aktiver af enhver art, uanset om der er tale om materielle eller immaterielle aktiver, løsøre eller fast ejendom, og uanset erhvervelsesmåde, […]

[…]

4)      […] definitionen af »terrorhandling« [er] den definition, der er indeholdt i artikel 1, stk. 3, i fælles holdning 2001/931/FUSP

[…]«

15      Artikel 2 i forordning nr. 2580/2001 har følgende ordlyd:

»1.      Med forbehold af artikel 5 og 6

a)      indefryses alle midler, andre finansielle aktiver og økonomiske ressourcer, der tilhører, ejes eller besiddes af fysiske eller juridiske personer, grupper eller enheder, som er opført på den i stk. 3, omhandlede liste

b)      må der hverken direkte eller indirekte stilles pengemidler, andre finansielle aktiver og økonomiske ressourcer til rådighed for eller til gavn for de fysiske eller juridiske personer, grupper eller enheder, som er opført på den i stk. 3, omhandlede liste.

[…]

3.      Rådet udarbejder, reviderer og ændrer med enstemmighed den liste over personer, grupper og enheder, som denne forordning finder anvendelse på, i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 1, stk. 4, 5 og 6, i fælles holdning 2001/931/FUSP. […]

16      I artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 2580/2001, er det bestemt, at »[b]evidst og forsætlig deltagelse i aktiviteter, der direkte eller indirekte har til formål eller til virkning at omgå artikel 2, er forbudt.«

17      I artikel 9 i forordning nr. 2580/2001 er det fastsat, at »[h]ver enkelt medlemsstat fastsætter, hvilke sanktioner der skal pålægges i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning«.

 Bestemmelserne om optagelse af DHKP-C på listen, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001

18      Ved Rådets afgørelse 2001/927/EF af 27. december 2001 om opstilling af den liste, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 (EFT L 2001, s. 83), blev der vedtaget en første liste over personer, grupper og enheder, som er omfattet af denne forordning. DHKP-C er ikke optaget på denne første liste.

19      Rådets afgørelse 2002/334/EF af 2. maj 2002 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 og om ophævelse af afgørelse 2001/927 (EFT L 116, s. 33) indeholder i artikel 1 for første gang en opdatering af listen over personer, grupper og enheder, som forordningen finder anvendelse på. I denne opdaterede liste er der i nr. 10), i punkt 2, der har overskriften »Grupper og enheder«, anført følgende: »Folkets Revolutionære Befrielseshær/Befrielsesfront/Parti (DHKP/C), [alias Devrimci Sol (Revolutionært Venstre), Dev Sol]«.

20      Optagelsen af DHKP-C på listen, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, i forordning 2580/2001, er blevet opretholdt ved disse efterfølgende bestemmelser:

–        nr. 18) i punkt 2 i artikel 1 i Rådets afgørelse 2002/460/EF af 17. juni 2002 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 og om ophævelse af afgørelse 2002/334 (EFT L 160, s. 26)

–        nr. 19) i punkt 2 i artikel 1 i Rådets afgørelse 2002/848/EF af 28. oktober 2002 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 og om ophævelse af afgørelse 2002/460 (EFT L 295, s. 12)

–        nr. 20) i punkt 2 i artikel 1 i Rådets afgørelse 2002/974/EF af 12. december 2002 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 og om ophævelse af afgørelse 2002/848 (EFT L 337, s. 85)

–        nr. 20) i punkt 2 i artikel 1 i Rådets afgørelse 2003/480/EF af 27. juni 2003 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 og om ophævelse af afgørelse 2002/974 (EUT L 160, s. 81)

–        nr. 20) i punkt 2 i artikel 1 i Rådets afgørelse 2003/646/EF af 12. september 2003 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 og om ophævelse af afgørelse 2002/848 (EUT L 229, s. 22)

–        nr. 21) i punkt 2 i artikel 1 i Rådets afgørelse 2003/902/EF af 22. december 2003 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 og om ophævelse af afgørelse 2003/646 (EUT L 340, s. 63)

–        nr. 22) i punkt 2 i artikel 1 i Rådets afgørelse 2004/306/EF af 2. april 2004 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 og om ophævelse af afgørelse 2003/902 (EUT L 99, s. 28)

–        nr. 23) i punkt 2 i artikel 1 Rådets afgørelse 2005/221/FUSP af 14. marts 2005 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 og om ophævelse af afgørelse 2004/306 (EUT L 69, s. 64)

–        nr. 22) i punkt 2 i artikel 1 i Rådets afgørelse 2005/428/FUSP af 6. juni 2005 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 og om ophævelse af afgørelse 2005/221 (EUT L 144, s. 59)

–        nr. 22) i punkt 2 i artikel 1 i Rådets afgørelse 2005/722/EF af 17. oktober 2005 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 og om ophævelse af afgørelse 2005/428 (EUT L 272, s. 15)

–        nr. 23) i punkt 2 i artikel 1 i Rådets afgørelse 2005/848/EF af 21. december 2005 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 og om ophævelse af afgørelse 2005/722 (EUT L 314, s. 46)

–        nr. 24) i punkt 2 i artikel 1 i Rådets afgørelse 2005/930/EF af 21. december 2005 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 og om ophævelse af afgørelse 2005/848/EF (EUT L 340, s. 64) og

–        nr. 25) i punkt 2 i artikel 1 i Rådets afgørelse 2006/379/EF af 29. maj 2006 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 og om ophævelse af afgørelse 2005/930 (EUT L 144, s. 21).

21      Ifølge ordlyden af tredje betragtning til Rådets afgørelse 2007/445/EF af 28. juni 2007 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 og om ophævelse af afgørelse 2006/379 og 2006/1008/EF (EUT L 169, s. 58) har Rådet, hvor det var praktisk muligt, forelagt alle personer, grupper og enheder en begrundelse for, at de er medtaget på listen i bl.a. afgørelse 2006/379.

22      Som det fremgår af fjerde til sjette betragtning til afgørelse 2007/445, gjorde Rådet i en bekendtgørelse offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 25. april 2007 (EUT C 90, s. 1) disse personer, grupper og enheder opmærksom på, at det havde til hensigt fortsat at lade dem være opført på listen, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001, og gjorde de pågældende personer, grupper og enheder opmærksom på, at de i givet fald kunne indgive anmodning til Rådet om at få dets begrundelse. Efter en fuldstændig revision af listen har Rådet under hensyn til de bemærkninger og den dokumentation, som er indgivet til Rådet, konkluderet, at de personer, grupper og enheder, der er medtaget på listen i bilaget til afgørelse 2007/445, har været involveret i terrorhandlinger som omhandlet i artikel 1, stk. 2 og 3, i fælles holdning 2001/931 af, at der er truffet en afgørelse over for disse af en kompetent myndighed som omhandlet i artikel 1, stk. 4, og at de fortsat skal være omfattet af de specifikke restriktive foranstaltninger, der er fastsat i forordning nr. 2580/2001.

23      Ifølge ordlyden af artikel 3 i afgørelse 2007/445 »[har] [d]enne afgørelse […] virkning fra dagen for offentliggørelsen […]«. Offentliggørelsen skete den 29. juni 2007.

24      På listen i bilaget til denne afgørelse, der, således som det følger af artikel 1 og 2 heri, bl.a. erstatter listen i afgørelse 2006/379, findes DHKP-C i nr. 26 i punkt 2, der har overskriften »grupper og enheder«.

25      Denne organisation er bevaret på listen som omhandlet i artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 ved Rådets efterfølgende afgørelser, bl.a. Rådets afgørelse 2007/868/EF af 20. december 2007 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 og om ophævelse af afgørelse 2007/445/EF (EUT L 340, s. 100), og ved Rådets afgørelse 2008/583/EF af 15. juli 2008 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 og om ophævelse af afgørelse 2007/868 (EUT L 188, s. 21).

 Nationale bestemmelser

26      Tilsidesættelsen af EU-retsakter, såsom forordning nr. 2580/2001, er strafbare i medfør af § 34, stk. 4, i lov om udenrigshandel (Außenwirtschaftsgesetz, herefter »AWG«), såvel som affattet i sin version af 11. december 1996 (BGBl. 1996 I, s. 1850) som i sin version af 26. juni 2006 (BGBl. 2006 I, s. 1386).

 Faktiske omstændigheder i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

27      Straffesagen mod de tiltalte bygger på et anklageskrift fra Generalbundesanwalt beim Bundesgerichtshof (herefter »Generalbundesanwalt«) af 6. oktober 2009, hvori han anklager begge tiltalte for fra den 30. august 2002 til deres anholdelse den 5. november 2008 at have været medlemmer af DHKP-C, hvis formål i henhold til anklageskriftet er at omvælte den statslige ordning i Tyrkiet gennem væbnet kamp. På grundlag af disse forhold blev de varetægtsfængslet.

28      Det følger af anklageskriftet, at de tiltalte, som var ansvarlige for denne grupperings geografiske underafdelinger (»Bölge«) i Tyskland, i hele den periode, hvor de var medlemmer af DHKP-C indtil deres anholdelse, deltog i foranstaltninger, der havde til formål at støtte DHKP-C med penge, organiserede årlige indsamlingskampagner af pengemidler til fordel for DHKP-C og videresendte de indsamlede pengemidler til organisationens ledelse. Herudover skulle de tiltalte have været dybt involveret i organisationen og gennemførelsen af arrangementer og salg af publikationer med henblik på at skaffe indtægter til DHKP-C og ligeledes videresendt disse pengemidler til organisationen. De tiltalte var hele tiden bekendt med, at de indsamlede pengemidler i det mindste også skulle finansiere DHKP-C’s terroraktiviteter.

29      I løbet af den i anklageskriftet nævnte periode skulle de tiltalte have indsamlet og overført henholdsvis mindst 215 809 EUR og 105 051 EUR til DHKP-C.

30      Da Oberlandesgericht Düsseldorf er i tvivl om, hvorvidt DHKP-C lovligt er optaget på listen, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001, samt om fortolkningen af denne forordning, har den besluttet at udsætte sagen og at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»1)      Skal den på grundlag af artikel 2 i […] forordning nr. 2580/2001 […] foretagne opførelse på en liste af en organisation, der ikke har anlagt sag til prøvelse af beslutninger, der vedrører organisationen – eventuelt under hensyntagen til den ændrede procedure, der følger af afgørelse 2007/445 […] – også anses for gyldig fra starten, når opførelsen på listen er foretaget på trods af en tilsidesættelse af grundlæggende processuelle garantier?

2)      Skal artikel 2 og 3 i […] forordning nr. 2580/2001 […] fortolkes således, at der også kan foreligge tilrådighedsstillelse af pengemidler, finansielle aktiver eller andre økonomiske ressourcer for en juridisk person, gruppe eller enhed, som er opført på den i forordningens artikel 2, stk. 3, omhandlede liste, medvirken til en sådan støtte eller deltagelse i aktiviteter til omgåelse af forordningens artikel 2, når den person, der yder støtten, selv er medlem af den juridiske person, gruppe eller enhed?

3)      Skal artikel 2 og 3 i […] forordning nr. 2580/2001 […] fortolkes således, at der også kan foreligge tilrådighedsstillelse af pengemidler, finansielle aktiver eller andre økonomiske ressourcer for en juridisk person, gruppe eller enhed, som er opført på den i forordningens artikel 2, stk. 3, omhandlede liste, medvirken til en sådan støtte eller deltagelse i aktiviteter til omgåelse af forordningens artikel 2, når aktiverne, der udgør støtten, allerede befinder sig i den juridiske persons, gruppes eller enheds rådighedssfære (i bredere forstand)?«

 Retsforhandlingerne for Domstolen

31      Anmodningen om præjudiciel afgørelse blev tilstillet de interesserede parter den 1. februar 2010, som med henblik på indgivelse af skriftlige indlæg blev givet en frist, der udløb mellem den 15. og den 21. april 2010. Den forelæggende ret og disse parter blev ved tilstillelsen oplyst om Domstolens beslutning om, at den foreliggende anmodning om præjudiciel afgørelse skal pådømmes før andre.

32      Ved særskilt dokument af 5. februar 2010, indgået til Domstolens Justitskontor den 11. februar 2010, har den forelæggende ret fremsat begæring til Domstolen om at undergive den foreliggende anmodning om præjudiciel afgørelse en hasteprocedure. Til støtte for sin begæring har den oplyst, at den ved kendelse af 15. januar 2010 har indledt straffesagen mod de to tiltalte og fastsat retsmøderne til perioden fra den 11. marts til den 31. august 2010. Den har anført, at det, henset til straffesagens forventede varighed og de præjudicielle spørgsmåls betydning for hovedsagen, i særlig grad er uopsætteligt, at der træffes afgørelse om de præjudicielle spørgsmål.

33      Ved kendelse af 1. marts 2010 har Domstolens præsident besluttet at undergive den foreliggende anmodning om præjudiciel afgørelse den fremskyndede procedure.

 Om formaliteten med hensyn til anmodningen om præjudiciel afgørelse

34      E har fremsat en formalitetsindsigelse vedrørende anmodningen om præjudiciel afgørelse, idet han har gjort gældende, at den afdeling ved den forelæggende ret, der har anmodet Domstolen om præjudiciel afgørelse, var sammensat i strid med de gældende regler.

35      Det bemærkes, at i det omfang en forelæggelsesafgørelse hidrører fra en ret som omhandlet i artikel 267 TEUF, tilkommer det ikke Domstolen at undersøge, om forelæggelseskendelsen er afsagt i overensstemmelse med de nationale bestemmelser vedrørende retternes sammensætning og virkemåde.

36      Anmodningen om præjudiciel afgørelse kan derfor antages til realitetsbehandling.

 Om de præjudicielle spørgsmål

 Det første spørgsmål

37      Med sit første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om optagelsen af DHKP-C på listen, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001, hvilket denne organisation ikke har anlagt sag til prøvelse af, skal anses for at være gyldig fra starten, selv om denne optagelse oprindeligt blev foretaget under tilsidesættelse af grundlæggende processuelle garantier.

38      Det fremgår af oplysningerne i forelæggelsesafgørelsen, at blandt de garantier, som den forelæggende ret sigter til, er navnlig begrundelsespligten i artikel 296 TEUF. Den tvivl, som den forelæggende ret, efter de tiltaltes indsigelser, nærer med hensyn til optagelsens gyldighed, henset til denne forpligtelse, udspringer af domme, hvori Retten har kendt optagelsen af flere personer, grupper eller enheder på listen for ugyldig, bl.a. fordi Rådet ikke i de anfægtede afgørelser havde begrundet de respektive optagelser og derved gjort den materielle domstolsprøvelse umulig (Rettens dom af 12.12.2006, sag T-228/02, Organisation des Modjahedines du peuple d’Iran mod Rådet, Sml. II, s. 4665, domme af 11.7.2007, sag T-47/03, Sison mod Rådet, Sml. II, s. 73, og sag T-327/03, Al Aqsa mod Rådet, Sml. II, s. 79, og domme af 3.4.2008, sag T-229/02, PKK mod Rådet, Sml. II, s. 48, og sag T-253/04, Kongra-Gel m.fl. mod Rådet, Sml. II, s. 46).

39      Den forelæggende ret ønsker oplyst, om det i denne sammenhæng af de samme grunde må fastslås, at Rådets afgørelser som sådanne er ugyldige, for så vidt som de har optaget og herefter bevaret DHKP-C på listen, selv om denne organisation ikke har anlagt sag med påstand om annullation af sin optagelse på listen, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001.

40      Den forelæggende ret har videre rejst spørgsmål om betydningen af afgørelse 2007/445, henset til det synspunkt, der fremgår af anklageskriftet, hvorefter manglerne ved optagelsen af DHKP-C på denne liste under alle omstændigheder er blevet afhjulpet efterfølgende i kraft af den procedure, Rådet fulgte med henblik på vedtagelsen af denne afgørelse, hvorunder begrundelserne for denne optagelse blev anført.

41      Det første spørgsmål angår således en vurdering af gyldigheden, under hensyn til begrundelsespligten i artikel 296 TEUF, af den optagelse og bevarelse af DHKP-C på listen, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001, og som er en følge af de bestemmelser, der er nævnt i denne doms præmis 20, der successivt omfatter perioden fra den 30. august 2002, som er starttidspunktet for den tiltale, der er rejst i anklageskriftet, og til den 28. juni 2007, som er datoen for afgørelse 2007/445’s ikrafttræden (herefter »optagelsen af DHKP-C på listen, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 i perioden før den 29. juni 2007«).

42      Derimod angår dette første spørgsmål ikke gyldigheden af den optagelse af DHKP-C på listen, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001, som følger af afgørelse 2007/445 og de efterfølgende rådsafgørelser, der er nævnt i denne doms præmis 25, hvilket alle procesdeltagere med undtagelse af F har tilsluttet sig. I modsætning til det synspunkt, som F har gjort gældende, angår spørgsmålet heller ikke gyldigheden af forordning nr. 2580/2001.

43      Indledningsvis skal der henvises til det forhold, at til forskel fra den sag, der gav anledning til dommen af 3. september 2008, Kadi og Al Barakaat International Foundation mod Rådet og Kommissionen (forenede sager C-402/05 P og C-415/05 P, Sml. I, s. 6351), som vedrørte indefrysning af sagsøgernes pengemidler, er de bestemmelser, hvis gyldighed der er rejst spørgsmål om i den foreliggende anmodning om præjudiciel afgørelse, anført til støtte for påstande om en tilsidesættelse af forordning nr. 2580/2001, som i henhold til de gældende nationale bestemmelser kan straffes med fængsel.

44      I denne sammenhæng skal det understreges, at Unionen er en retsunion, hvori både dens medlemsstater og dens institutioner er undergivet kontrol med, at deres retsakter er forenelige med bl.a. TEU-traktaten og generelle retsprincipper. Der er ved denne traktat indført et fuldstændigt retsmiddel- og proceduresystem, hvormed Domstolen skal kunne kontrollere lovligheden af Unionens institutioners retsakter (jf. i denne retning dom af 25.7.2002, sag C-50/00 P, Unión de Pequeños Agricultores mod Rådet, Sml. I, s. 6677, præmis 38 og 40, og dommen i sagen Kadi og Al Barakaat International Foundation mod Rådet og Kommissionen, præmis 281).

45      Det følger heraf, at enhver part har ret til, inden for rammerne af en national retssag, at gøre gældende ved den nationale ret, at bestemmelser, der er indeholdt i Unionens retsakter, og som ligger til grund for en afgørelse eller en national retsakt, der er til ulempe for den pågældende part, er ugyldige, og at få den pågældende ret, som ikke selv har kompetence til at tage stilling til spørgsmålet om gyldighed, til at forelægge Domstolen et præjudicielt spørgsmål herom (jf. i denne retning dom af 15.2.2001, sag C-239/99, Nachi Europe, Sml. I, s. 1197, præmis 35, og dommen i sagen Unión de Pequeños Agricultores mod Rådet, præmis 40).

46      Anerkendelsen af denne ret forudsætter imidlertid, at den pågældende part ikke havde ret til i medfør af artikel 263 TEUF at anlægge et direkte søgsmål til prøvelse af disse bestemmelser, hvis retsvirkninger parten således er omfattet af, uden at have været i stand til at anlægge annullationssøgsmål (jf. i denne retning dom af 9.3.1994, sag C-188/92, TWD Textilwerke Deggendorf, Sml. I, s. 833, præmis 23, og i sagen Nachi Europe, præmis 36).

47      I hovedsagen ligger optagelsen af DHKP-C på listen, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 i perioden før den 29. juni 2007, i kombination med denne forordning, i medfør af AWG’s § 34, stk. 4, til grund for anklageskriftet, der er rettet mod de tiltalte vedrørende den nævnte periode.

48      Det skal således undersøges, om et annullationssøgsmål anlagt af de sidstnævnte til prøvelse af en sådan optagelse utvivlsomt skulle antages til realitetsbehandling (jf. i denne retning dom af 2.7.2009, sag C-343/07, Bavaria og Bavaria Italia, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 40).

49      I denne henseende skal det bemærkes, at de tiltalte ikke er genstand for optagelsen på listen, idet optagelsen alene omfatter DHKP-C. Desuden indeholder anmodningen om præjudiciel afgørelse ingen indikation i retning af, at de tiltaltes stilling inden for DHKP-C skulle være af en sådan karakter, at de skulle have beføjelse til at repræsentere denne organisation inden for rammerne af et annullationssøgsmål ved Unionens retsinstanser.

50      Det kan endvidere ikke antages, at de tiltalte utvivlsomt var »direkte og individuelt berørt« af optagelsen, således som dette udtryk er anvendt i artikel 230, stk. 4, EF, der var gældende i den relevante periode.

51      Optagelsen på listen har nemlig i lighed med forordning nr. 2580/2001 en generel rækkevidde. Optagelsen bidrager til, sammen med forordningen, at pålægge et ubestemt antal personer at overholde de restriktive foranstaltninger, der er truffet over for DHKP-C (jf., analogt, dommen i sagen Kadi og Al Barakaat International Foundation mod Rådet og Kommissionen, præmis 241-244).

52      Det følger heraf, således som den forelæggende ret har anført, at de tiltalte, til forskel fra DHKP-C, ikke utvivlsomt havde kunnet anlægge annullationssøgsmål på grundlag af artikel 230 EF til prøvelse af optagelsen på listen.

53      Hvad angår vurderingen af gyldigheden af de i denne doms præmis 20 nævnte bestemmelser under hensyn til den begrundelsespligt, der er fastsat i artikel 296 TEUF, skal det bemærkes, at denne forpligtelse finder anvendelse på en optagelse som den, der er genstand for hovedsagen, hvilket i øvrigt heller ikke er blevet bestridt af procesdeltagerne i retsforhandlingerne for Domstolen.

54      Denne pligt har til formål dels at gøre det muligt for at de berørte parter at få kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, dels at den kompetente ret kan udøve sin prøvelsesret (jf. i denne retning dom af 23.2.2006, forenede sager C-346/03 og C-529/03, Atzeni m.fl., Sml. I, s. 1875, præmis 73, og af 1.10.2009, sag C-370/07, Kommissionen mod Rådet, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 37).

55      I den foreliggende sag, således som Rådet har bekræftet under retsmødet, er ingen af de bestemmelser, der er nævnt i denne doms præmis 20, ledsaget af en begrundelse for så vidt angår de retlige betingelser for anvendelse af forordning nr. 2580/2001 på DHKP-C, navnlig for så vidt angår eksistensen af en afgørelse truffet af en kompetent myndighed i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 1, stk. 4, i fælles holdning 2001/931, eller af en angivelse af de specifikke og konkrete grunde til, at Rådet har anset det for begrundet eller fortsat begrundet at optage DHKP-C på listen, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001.

56      De tiltalte har således ikke haft adgang til de oplysninger, der var nødvendige for at tage stilling til, om optagelsen af DHKP-C på listen, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, i denne forordning i perioden før den 29. juni 2007, var begrundet, og nærmere bestemt, om de forhold, der var lagt til grund for denne optagelse, var korrekte og relevante, og dette til trods for, at optagelsen danner grundlag for det anklageskrift, der er udformet mod dem. Under retsmødet har Rådet medgivet, at retten til at få kendskab til de forhold, der begrunder en sådan optagelse, omfatter de tiltalte.

57      Den manglende begrundelse, der kendetegner nævnte optagelse på listen, kan ligeledes forhindre en passende domstolskontrol med dens lovlighed, der bl.a. omfatter en undersøgelse af de faktiske omstændigheder samt de beviser og oplysninger, der er fremlagt til støtte herfor. Således som F gjorde gældende under retsmødet, er muligheden for en sådan kontrol uomgængeligt nødvendig for at sikre en korrekt balance mellem kravene om bekæmpelse af international terrorisme og beskyttelsen af de grundlæggende friheder og rettigheder.

58      Generalbundesanwalt har ikke desto mindre gjort gældende, at for så vidt som det måtte fastslås, at optagelsen af DHKP-C på listen, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001, ikke var gyldigt foretaget i perioden før den 29. juni 2007, er manglerne ved optagelsen af DHKP-C på denne liste under alle omstændigheder blevet afhjulpet efterfølgende i kraft af den procedure, Rådet fulgte med henblik på vedtagelsen af afgørelse 2007/445, hvorunder begrundelserne for denne optagelse blev anført.

59      Selv hvis det lægges til grund, at Rådet med vedtagelsen af afgørelse 2007/445 havde til hensigt at afhjælpe den manglende begrundelse for den omhandlede optagelse for perioden før den 29. juni 2007, kan den nævnte afgørelse under ingen omstændigheder, i forening med AWG’s § 34, stk. 4, danne grundlag for idømmelse af straf vedrørende forhold, der knytter sig til denne periode, idet det ville indebære en tilsidesættelse af det principielle forbud mod at tillægge straffebestemmelser af denne type tilbagevirkende gyldighed (jf., analogt, dom af 10.7.1984, sag 63/83, Kirk, Sml. s. 2689, præmis 21 og 22, af 13.11.1990, sag C-331/88, Fedesa m.fl., Sml. I, s. 4023, præmis 44, og af 3.5.2005, forenede sager C-387/02, C-391/92 og C-403/02, Berlusconi m.fl., Sml. I, s. 3565, præmis 74-78).

60      Hvis afgørelse 2007/445 til brug for hovedsagen måtte anses for at give en begrundelse til støtte for de afgørelser, der er nævnt i denne doms præmis 20, som var ugyldige i perioden før den 29. juni 2007, ville den nævnte afgørelse i realiteten danne grundlag for idømmelse af straf for forhold, der knytter sig til denne periode, selv om den ikke selv eksisterede på dette tidspunkt.

61      Under disse omstændigheder påhviler det den nationale ret, inden for rammerne af hovedsagen, at undlade at anvende de bestemmelser, der er nævnt i denne doms præmis 20, som følgelig ikke kan danne grundlag for den strafferetlige forfølgelse af de tiltalte, for så vidt angår perioden før den 29. juni 2007.

62      Henset til det ovenstående, skal det første spørgsmål besvares med, at optagelsen af DHKP-C på listen, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001, er ugyldig og derfor ikke kan danne grundlag for idømmelse af straf, der er knyttet til en påstået tilsidesættelse af denne forordning, for så vidt angår perioden før den 29. juni 2007.

 Det andet og det tredje spørgsmål

63      Med sit andet og tredje spørgsmål, der gennemgås samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 2 og 3 i forordning nr. 2580/2001 skal fortolkes således, at de omfatter overførsel til en juridisk person, til en gruppe eller til en enhed, der er optaget på listen, der er omhandlet i denne forordnings artikel 2, stk. 3, af pengemidler, andre finansielle aktiver eller økonomiske ressourcer, der er indsamlet eller modtaget fra udenforstående personer, foretaget af et medlem af denne juridiske person, denne gruppe eller denne enhed.

64      Henset til de oplysninger, der fremgår af forelæggelsesafgørelsen, ønskes der med de to spørgsmål oplyst, om handlinger som dem, hvorved de tiltalte i kraft af deres status som medlemmer af DHKP-C har overført pengemidler til denne gruppe, og nærmere bestemt dens ledelse, der er indsamlet fra tredjemand ved hjælp af årlige indsamlingskampagner, demonstrationer og salg af publikationer, indebærer, at disse pengemidler er blevet stillet til rådighed for denne organisation som omhandlet i forordning nr. 2580/2001.

65      I denne henseende skal det indledningsvis, og i lighed med det af den franske regering anførte, bemærkes, at der ikke er noget i ordlyden af forordningens artikel 2 og 3, der kan danne grundlag for en formodning om, at disse bestemmelser ikke skulle finde anvendelse på handlinger af denne type.

66      Forbuddet i artikel 2, stk. 1, litra b), i forordning nr. 2581/2001 er derimod formuleret særdeles bredt (jf., analogt, dom af 11.10.2007, sag C-117/06, Möllendorf og Möllendorf-Niehuus, Sml. I, s. 8361, præmis 50).

67      Udtrykket »stilles til rådighed« må anses for at have en bred betydning, idet det omfatter enhver handling, hvis gennemførelse er tilstrækkelig for, at en person, en gruppe eller en enhed, der er optaget på listen, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001, faktisk kan få beføjelse til fuldt ud at råde over de pågældende pengemidler, andre finansielle aktiver eller økonomiske ressourcer (jf., analogt, dommen i sagen Möllendorf og Möllendorf-Niehuus, præmis 51).

68      En sådan bred betydning er uafhængig af, om der eksisterer forbindelser mellem ophavsmanden og modtageren af den omhandlede tilrådighedsstillelse. Som Generalbundesanwalt har gjort gældende, og i modsætning til det synspunkt, som F har argumenteret for, indeholder forordning nr. 2580/2001 i sine forskellige sprogversioner ikke noget, der taler til støtte for at udelukke overførsel af pengemidler fra et medlem af en organisation, der er optaget på denne liste, til denne organisation som sådan, fra denne brede betydning.

69      Begrebet »pengemidler, andre finansielle aktiver og økonomiske ressourcer« som omhandlet i forordning nr. 2580/2001 må ligeledes forstås bredt i kraft af definitionen i forordningens artikel 1, nr. 1), som omfatter aktiver af enhver art, uanset erhvervelsesmåde. Det er i denne henseende uden betydning, om der er tale om egne aktiver eller aktiver, der er indsamlet eller erhvervet fra tredjemand.

70      Det skal tilføjes, at der ved fortolkningen af forordning nr. 2580/2001 skal tages hensyn til affattelsen af og genstanden for fælles holdning 2001/931, som denne forordning i henhold til femte betragtning har til formål at gennemføre.

71      Forbuddet i denne fælles holdnings artikel 3 er formuleret i lige så generelle vendinger som i artikel 2, stk. 1, litra b), i forordning nr. 2580/2001. Desuden giver artikel 1, stk. 3, i denne fælles holdning, som forordningens artikel 1, nr. 4), henviser til, begrebet »terrorhandling« en bred betydning, som i henhold til punkt iii), litra k), omfatter »finansiering« af en terroristgruppes aktiviteter.

72      Således som Europa-Kommissionen har gjort gældende, indebærer fortolkningen af forordning nr. 2580/2001 desuden, at der skal tages hensyn til affattelsen af og genstanden for resolution 1371 (2001), som der henvises til i tredje betragtning til forordningen (jf. analogt dommen i sagen Möllendorf og Möllendorf-Niehuus, præmis 54, og dom af 29.4.2010, sag C-340/08, M m.fl., endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 45).

73      I nævnte resolutions punkt 1, litra d), er der opstillet et generelt forbud mod bl.a. at stille midler til rådighed for personer eller enheder, der begår eller forsøger at begå terrorhandlinger. Samme resolutions punkt 1, litra b), bestemmer desuden, at staterne »anser enhver form for målrettet, direkte eller indirekte, tilvejebringelse eller indsamling af pengemidler, foretaget af deres borgere med det forsæt at anvende pengemidlerne til terrorhandlinger eller vel vidende, at de skal anvendes til dette formål, for strafbar«.

74      Den vide og utvetydige ordlyd af bestemmelserne nævnt i denne doms præmis 71 og 73 bekræfter, at artikel 2, stk. 1, litra b), i forordning nr. 2580/2001 omfatter handlinger som dem, der er omhandlet i det andet og det tredje spørgsmål.

75      Således som Kommissionen har gjort gældende, ændres ovenstående vurdering ikke af de tiltaltes argument, hvorefter pengemidlerne, når først de var i deres besiddelse, allerede befandt sig inden for DHKP-C’s rådighedssfære – i bredere forstand – således, at den efterfølgende overførsel heraf til de ledende organer i sidstnævnte ikke indebar tilrådighedsstillelse for denne organisation som omhandlet i forordning nr. 2580/2001.

76      Det bemærkes, at henset bl.a. til DHKP-C’s struktur, som – således som Generalbundesanwalt har beskrevet i retsmødet – består af centrale ledelsesorganer og fire hovedafdelinger, der hver især er opdelt i nationale, regionale og lokale underafdelinger, er det forhold, at medlemmer af denne organisation har pengemidler i hænde, der er modtaget fra tredjemand, ikke tilstrækkeligt til at fastslå, at de ledende organer, der tegner organisationen, som er optaget som sådan på listen, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001, selv har fået stillet disse pengemidler til rådighed. I den foreliggende sag var overførslen af nævnte midler til disse instanser nødvendig for, at DHKP-C kunne få faktisk og fuld kontrol, hvilket organisationen ikke havde indtil dette tidspunkt, med midlerne til brug for sine formål.

77      Hvad angår den omstændighed, der er fremhævet af de tiltalte, hvorefter det ikke skulle være godtgjort, at de pengemidler, som de overførte, faktisk blev brugt af DHKP-C til finansiering af terrorhandlinger, skal det understreges, at såvel definitionen i artikel 1, nr. 1), i forordning nr. 2580/2001 som ordlyden af artikel 2, stk. 1, litra b), heri taler imod dette argument. Pengemidler, der stilles til rådighed for en organisation, der er optaget på listen, der er omhandlet i denne forordnings artikel 2, stk. 3, indebærer i sig selv en risiko for fordrejning til støtte for sådanne aktiviteter (jf. analogt dommen i sagen M m.fl., præmis 57). En sådan tilrådighedsstillelse er således omfattet af forbuddet i artikel 2, stk. 1, litra b), og kan medføre strafferetlige sanktioner i medfør af de relevante nationale bestemmelser, uden at der stilles krav om bevis for, at disse midler faktisk er anvendt af organisationen til aktiviteter af denne art.

78      I sine indlæg for Domstolen har F videre gjort gældende, at den omstændighed, at hverken fælles holdning 2001/931 eller forordning nr. 2580/2001 – til forskel fra resolution 1371/2001 – omfatter indsamling af pengemidler til en person, en gruppe eller en enhed, der er optaget på listen i denne forordnings artikel 2, stk. 3, viser, at EU-lovgiver havde til hensigt at udelukke denne type handlinger fra nævnte forordnings anvendelsesområde.

79      Som det imidlertid fremgår af anmodningen om præjudiciel afgørelse, og således som Generalbundesanwalt har bekræftet under retsmødet, angår anklageskriftet ikke virksomheden med indsamling af pengemidler som sådan, men overførslen af indtægterne fra denne virksomhed til den organisation, som de tiltalte er medlemmer af.

80      Henset til det ovenstående, skal det andet og det tredje spørgsmål besvares med, at artikel 2, stk. 1, litra b), i forordning nr. 2580/2001 skal fortolkes således, at den omfatter overførsel til en juridisk person, til en gruppe eller til en enhed, der er optaget på listen, der er omhandlet i denne forordnings artikel 2, stk. 3, af pengemidler, andre finansielle aktiver eller økonomiske ressourcer, der er indsamlet eller modtaget fra udenforstående personer, foretaget af et medlem af denne juridiske person, denne gruppe eller denne enhed.

 Sagens omkostninger

81      Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Store Afdeling) for ret:

1)      Optagelsen af Devrimci Halk Kurtulus Partisi-Cephesi (DHKP-C) på listen, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27. december 2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme, er ugyldig og kan derfor ikke danne grundlag for idømmelse af straf, der er knyttet til en påstået tilsidesættelse af denne forordning, for så vidt angår perioden før den 29. juni 2007.

2)      Artikel 2, stk. 1, litra b), i forordning nr. 2580/2001 skal fortolkes således, at den omfatter overførsel til en juridisk person, til en gruppe eller til en enhed, der er optaget på listen, der er omhandlet i denne forordnings artikel 2, stk. 3, af pengemidler, andre finansielle aktiver eller økonomiske ressourcer, der er indsamlet eller modtaget fra udenforstående personer, foretaget af et medlem af denne juridiske person, denne gruppe eller denne enhed.

Underskrifter

---

* Processprog: tysk.