This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52000PC0844
Proposal for a Directive of the European Parliament and of the Council amending Council Directive 93/7/EEC on the return of cultural objects unlawfully removed from the territory of a Member State
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 93/7/EØF om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 93/7/EØF om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område
/* KOM/2000/0844 endelig udg. - COD 2000/0332 */
EFT C 120E af , pp. 182–183
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 93/7/EØF om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område /* KOM/2000/0844 endelig udg. - COD 2000/0332 */
EF-Tidende nr. 120 E af 24/04/2001 s. 0182 - 0183
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af Rådets direktiv 93/7/EØF om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område (Forelagt af Kommissionen) BEGRUNDELSE 1. Baggrund Rådets forordning (EØF) nr. 3911/92 om udførsel af kulturgoder og Rådets direktiv 93/7/EØF om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område, er ledsageforanstaltninger til oprettelsen af det indre marked og har til formål at forene det grundlæggende princip om fri bevægelighed for kulturgoder og princippet om beskyttelse af nationale skatte. Der indføres ved forordningen en ordning, der kan sikre en ensartet kontrol med udførsel af kulturgoder ved Fællesskabets ydre grænser, og som gør det muligt for de kompetente myndigheder (kultur- og toldmyndighederne) i den medlemsstat, hvorfra kulturgoderne skal udføres, at tage hensyn til de øvrige medlemsstaters interesser. Direktivet supplerer denne forebyggende retsakt med en række mekanismer og en procedure for tilbagelevering af nationale skatte, der ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område. For at afgrænse anvendelsesområdet indeholder forordning (EØF) nr. 3911/92 og direktiv 93/7/EØF et bilag med samme indhold, hvori de enkelte kategorier af kulturgoder er opregnet. Kategorierne er fastlagt efter kriterier, der bygger på kulturgodernes art og alder samt en økonomisk værdi udtrykt i ecu. Datoen for omregning af værdierne i ecu til national valuta er ifølge bilagene den 1. januar 1993. 2. Overgangen til euroen: konsekvenserne for fællesskabsretten I henhold til forordning (EF) nr. 1103/97 skal enhver henvisning til ecuen i retlige instrumenter pr. 1. januar 1999 læses som en henvisning til euroen i forholdet 1:1. Kommissionen påpegede i sin meddelelse af 5. november 1997 med titlen "Overgangen til euroen: konsekvenserne for EU's politik, institutioner og lovgivning" (KOM(97) 560 endelig udg.), at denne forholdsvist enkle omstilling kompliceres, når der til en beløbsangivelse i ecu i et fællesskabsretligt instrument knyttes en klausul om omregning til de respektive nationale valutaer. For de medlemsstater, der deltager i Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU), synes det logisk at sikre, at alle forskelle, der forekommer mellem monetære henvisninger i fællesskabsretten og henvisninger i national ret, og som blot er en følge af tidligere valutakursudsving eller afrunding, fjernes inden for en rimelig frist, dog senest inden overgangsperiodens udløb (1. januar 2002), ved at justere beløbene. 3. Forslaget til direktiv til ændring af bilaget til direktiv 93/7/EØF Kommissionen påpegede i bilag 8 til nævnte meddelelse, at medmindre der træffes foranstaltning til at ændre bilaget til direktiv 93/7/EØF (og dermed den faste omregningskurs pr. 1. januar 1993), kommer de medlemsstater, der deltager i ØMU'en, til at anvende forskellige beløbsstørrelser (der er omregnet på basis af vekselkurserne fra 1993 og ikke de uigenkaldeligt fastlåste omregningskurser fra den 1. januar 1999), hvilket i øvrigt vil være tilfældet, så længe direktivet indeholder denne omregningsregel. Kommissionen foreslog desuden, at den kunne forelægge et forslag til ændring af direktivet, så de deltagende medlemsstater fra den 1. januar 2002 umiddelbart anvender de værditærskler i euro, der er fastsat i fællesskabslovgivningen. De øvrige medlemsstater ville så fortsat omregne disse tærskler til national valuta på grundlag af en omregningskurs på en given (endnu ikke fastlagt) dato inden de nye værditærsklers ikrafttræden den 1. januar 2002. Denne dato ville erstatte den 1. januar 1993, som for øjeblikket stadig er referencedato for omregning til ecu. På baggrund af denne meddelelse skitserede Kommissionen på det ottende møde i Det Rådgivende Udvalg for Kulturgoder (artikel 8 i forordning (EØF) nr. 3911/92 og artikel 17 i direktiv 93/7/EØF), der blev afholdt i Bruxelles den 30. november 1999, hvilke retningslinjer den ville gå frem efter ved tilpasningen af bilaget til direktiv 93/7/EØF. Efter disse retningslinjer anvender de medlemsstater, der deltager i ØMU'en, fra den 1. januar 2002 umiddelbart de værditærskler i euro, der er fastsat i fællesskabslovgivningen, medens de øvrige medlemsstater fortsat omregner tærsklerne til national valuta på grundlag af en omregningskurs, der fastsættes på en given dato inden den 1. januar 2002, og som regelmæssigt tilpasses for at tage højde for ændringer i vekselkursen mellem de pågældende valutaer og euroen. Bortset fra visse forbehold har retningslinjerne ikke mødt modstand hos medlemsstaterne. Kommissionen mindede på ny om disse retningslinjer i sin beretning af 25. maj 2000 til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg om gennemførelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 3911/92 og direktiv 93/7/EØF (KOM(2000) 325 endelig). Det viste sig desuden på det ottende møde i Det Rådgivende Udvalg for Kulturgoder, at værdien 0 (nul), der gælder for visse kategorier i bilaget, må ændres for at undgå fortolkningsforskelle. Kommissionen meddelte i den forbindelse, at den agter at forelægge et forslag til ændring af bilaget, så værdien 0 ændres til "uanset værdi", hvilket den også påpegede i sin beretning af 25. maj 2000. Formålet med dette kommissionsforslag er således at foretage de to tekniske ændringer i bilaget til direktiv 93/7/EØF som bebudet i beretningen om gennemførelsen af forordning nr. 3911/92 og direktiv 93/7/EØF: * Under B ændres "0 (nul)", der er anført som en af værdierne, til "uanset værdi". * Under B affattes sidste afsnit således, at der for de medlemsstater, der ikke deltager i ØMU'en, fastsættes en dato for omregning af værdierne i euro til national valuta og en regelmæssig tilpasning hvert andet år af beløbene i national valuta. Den 31. december 2001 er valgt som referencedato, dvs. den sidste dag i overgangsperioden for omstillingen til euro. Den regelmæssige tilpasning hvert andet år sker efter den model for regelmæssig tilpasning, der er fastsat i direktiverne om offentlige kontrakter. 2000/0332 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af Rådets direktiv 93/7/EØF om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95, under henvisning til forslag fra Kommissionen [1], [1] EFT C under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg [2], [2] EFT C under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget [3], [3] EFT C efter proceduren i traktatens artikel 251 [4], og [4] EFT C ud fra følgende betragtninger: (1) Oprettelsen af Den Økonomiske og Monetære Union og overgangen til euroen har konsekvenser for sidste afsnit i punkt B i bilaget til Rådets direktiv 93/7/EØF [5], hvori værditærsklerne, udtrykt i ecu, fastsættes for de kulturgoder, der er omfattet af direktivet. Ifølge dette afsnit er datoen for omregning af de anførte værdier til national valuta den 1. januar 1993. [5] EFT L 74 af 27.3.1993, s. 74. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/100/EF (EFT L 60 af 1.3.1997, s. 59). (2) I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1103/97 af 17. juni 1997 om visse bestemmelser vedrørende indførelsen af euroen [6] skal enhver henvisning til ecuen i retlige instrumenter pr. 1. januar 1999 læses som en henvisning til euroen i forholdet 1:1. Medmindre der foretages en ændring af direktiv 93/7/EØF dvs. af den faste omregningskurs, der svarer til kursen pr. 1. januar 1993, vil de medlemsstater, der anvender møntenheden Euro fortsat anvende forskellige beløbsstørrelser, der er omregnet på basis af vekselkurserne fra 1993 og ikke på basis af de uigenkaldeligt fastlåste euroomregningskurser pr. 1. januar 1999, så længe denne omregningsregel er en integrerende del af direktivet. [6] EFT L 162 af 19.6.1997, s. 1. (3) Sidste afsnit i punkt B i bilaget til direktiv 93/7/EØF bør derfor affattes således, at de medlemsstater, der anvender møntenheden Euro, fra den 1. januar 2002 umiddelbart anvender de i fællesskabslovgivningen fastsatte værditærskler, udtrykt i euro. For de øvrige medlemsstater, der fortsat omregner disse tærskler til national valuta, bør der fastlægges en vekselkurs pr. en given dato inden den 1. januar 2002, og det bør fastsættes, at disse lande automatisk og regelmæssigt tilpasser denne omregningskurs for at tage højde for ændringer i vekselkursen mellem den nationale valuta og euroen. (4) Det har vist sig, at værdien 0 (nul), der er anført i punkt B i bilaget til direktiv 93/7/EØF som værditærskel for visse af kategorierne af kulturgoder, kan resultere i en fortolkning, der er til skade for anvendelsen af direktivet. Værdien 0 (nul) indebærer, at kulturgoder, der henhører under de pågældende kategorier, uanset værdi - også selv om den er ubetydelig eller lig nul - må betragtes som kulturgoder i den i direktivet anvendte betydning, men nogle myndigheder har fortolket værdien således, at det pågældende kulturgode ikke har nogen som helst værdi, hvilket medfører, at disse kategorier af kulturgoder ikke er omfattet af beskyttelsen efter direktivet. (5) For at undgå enhver uklarhed i denne henseende bør værdien 0 (nul) derfor ændres til et mere klart udtryk, der udelukker enhver tvivl om behovet for at beskytte de pågældende kulturgoder - UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: Artikel 1 I punkt B i bilaget til direktiv 93/7/EØF foretages følgende ændringer: 1) "VÆRDI" 0 (nul)" ændres til: "VÆRDI: uanset værdi". 2) Sidste afsnit om omregning af værdierne i ecu til national valuta affattes således: "For de medlemsstater, der ikke anvender møntenheden Euro, omregnes og angives de i bilaget i euro angivne værdier i national valuta efter den vekselkurs, som offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende pr. 31. december 2001. Denne modværdi i national valuta tages hvert andet år op til revision med virkning pr. 31. december 2001. Beregningen af denne modværdien baseres på gennemsnittet af disse valutaers daglige værdi, udtrykt i euro gennem de 24 måneder, som ender den sidste dag i den august måned, der går forud for revisionen med virkning fra den 31. december. Denne beregningsmetode tages på forslag af Kommissionen op til revision af Det Rådgivende Udvalg for Kulturgoder, i princippet to år efter den første anvendelse. Ved hver revision offentliggøres værdierne i euro og deres modværdier i national valuta regelmæssigt i De Europæiske Fællesskabers Tidende de første dage i den november måned, der går forud for den dato, fra hvilken revisionen får virkning". Artikel 2 Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 2001. De underretter straks Kommissionen herom. Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne. Artikel 3 Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Artikel 4 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne Formand Formand