This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32017D0204
Commission Implementing Decision (EU) 2017/204 of 3 February 2017 authorising Member States to provide for a temporary derogation from certain provisions of Council Directive 2000/29/EC in respect of ash wood originating or processed in the United States of America, and repealing Implementing Decision (EU) 2015/2416 recognising certain areas of the United States of America as being free from Agrilus planipennis Fairmaire (notified under document C(2017) 420)
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/204 af 3. februar 2017 om bemyndigelse af medlemsstaterne til at indrømme en midlertidig undtagelse fra visse bestemmelser i Rådets direktiv 2000/29/EF for asketræ med oprindelse i eller forarbejdet i USA og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2416 om anerkendelse af bestemte områder i USA som værende frie for Agrilus planipennis Fairmaire (meddelt under nummer C(2017) 420)
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/204 af 3. februar 2017 om bemyndigelse af medlemsstaterne til at indrømme en midlertidig undtagelse fra visse bestemmelser i Rådets direktiv 2000/29/EF for asketræ med oprindelse i eller forarbejdet i USA og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2416 om anerkendelse af bestemte områder i USA som værende frie for Agrilus planipennis Fairmaire (meddelt under nummer C(2017) 420)
C/2017/0420
EUT L 32 af , pp. 35–39
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 23/08/2018; ophævet og erstattet af 32018D1203
|
7.2.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 32/35 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/204
af 3. februar 2017
om bemyndigelse af medlemsstaterne til at indrømme en midlertidig undtagelse fra visse bestemmelser i Rådets direktiv 2000/29/EF for asketræ med oprindelse i eller forarbejdet i USA og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2416 om anerkendelse af bestemte områder i USA som værende frie for Agrilus planipennis Fairmaire
(meddelt under nummer C(2017) 420)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (1), særlig artikel 15, stk. 1, første led, og bilag IV, del A, kapitel I, punkt 2.3, 2.4 og 2.5, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved artikel 5, stk. 1, i direktiv 2000/29/EF sammenholdt med del A, kapitel I, punkt 2.3, i bilag IV til samme direktiv er der fastsat særlige krav vedrørende indførsel til Unionen af asketræ (træ af Fraxinus L.) samt visse andre træsorter med oprindelse i USA. |
|
(2) |
USA har anmodet om anerkendelse af en kombination af procedurer, der tilsammen sikrer den samme plantesundhedsmæssige beskyttelse som den, der kræves ved del A, kapitel I, punkt 2.3, i bilag IV til direktiv 2000/29/EF. |
|
(3) |
Det fremgår af de officielle oplysninger, som USA har indgivet, at risikoen for angreb af Agrilus planipennis Fairmaire bliver elimineret gennem en tilgang med integrerede systemer, der anvendes under træforarbejdningen. |
|
(4) |
Denne tilgang bør suppleres med visse krav til anlæg, undersøgelser forud for eksport og mærkning med henblik på at sikre elimineringen af sådanne risici. |
|
(5) |
Disse procedurer bør derfor anerkendes som et alternativ til del A, kapitel I, punkt 2.3, i bilag IV til direktiv 2000/29/EF for import fra USA, og der bør indrømmes en undtagelse fra artikel 5, stk. 1, i direktiv 2000/29/EF sammenholdt med del A, kapitel I, punkt 2.3, i bilag IV til samme direktiv. |
|
(6) |
For at sikre effektiv kontrol med samt overblik over importen af asketræ og over eventuel manglende overholdelse af reglerne i forbindelse med denne import bør der fastsættes krav vedrørende plantesundhedscertifikater, indberetning af import og meddelelse om eventuel manglende overholdelse af reglerne. |
|
(7) |
Varigheden af undtagelsen bør begrænses til den 30. juni 2018 for at sikre, at det i rette tid tages op til revision, om de foranstaltninger, der fastsættes ved denne afgørelse, er hensigtsmæssige. |
|
(8) |
Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2416 (2) blev visse områder i USA anerkendt som værende frie for Agrilus planipennis Fairmaire med henblik på indførsel til Unionen af træ af Fraxinus L. og visse andre træsorter. |
|
(9) |
Gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2416 bør ophæves, da situationen i de områder, der blev anerkendt som værende frie for Agrilus planipennis Fairmaire, i henhold til oplysninger modtaget fra USA's kompetente myndigheder har vist sig ikke at være stabil efter vedtagelsen af den pågældende afgørelse. |
|
(10) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bemyndigelse til at indrømme undtagelse
Uanset artikel 5, stk. 1, i direktiv 2000/29/EF sammenholdt med del A, kapitel I, punkt 2.3, i bilag IV til samme direktiv kan medlemsstaterne tillade indførsel til Unionen af træ af Fraxinus L. med oprindelse i eller forarbejdet i USA (i det følgende benævnt »træet«) der, inden det forlader USA, opfylder de betingelser, der er fastsat i bilaget til denne afgørelse.
Artikel 2
Plantesundhedscertifikat
1. Træet skal ledsages af et plantesundhedscertifikat, der er udstedt i USA, som er i overensstemmelse med artikel 13a, stk. 3 og 4, i direktiv 2000/29/EF, og hvorved det attesteres, at træet efter inspektion er fundet frit for skadegørere.
2. Plantesundhedscertifikatet skal i rubrikken »Tillægserklæring« indeholde følgende elementer:
|
a) |
erklæringen »I overensstemmelse med EU-kravene, jf. Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/204« |
|
b) |
bundtnummer/-numre |
|
c) |
navnet på det/de godkendte anlæg i USA. |
Artikel 3
Indberetning af import
Den importerende medlemsstat fremlægger senest den 31. december hvert år Kommissionen og de øvrige medlemsstater oplysninger om de mængder af sendinger af træet, der i årets løb er importeret i henhold til denne afgørelse.
Artikel 4
Meddelelse om manglende overholdelse af reglerne
Medlemsstaterne giver Kommissionen og de øvrige medlemsstater meddelelse om hver sending, der ikke er i overensstemmelse med denne afgørelse. Denne meddelelse skal gives senest to arbejdsdage efter datoen for tilbageholdelsen af en sådan sending.
Artikel 5
Ophævelse af gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2416
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2416 ophæves.
Artikel 6
Udløbsdato
Denne afgørelse udløber den 30. juni 2018.
Artikel 7
Adressater
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 3. februar 2017.
På Kommissionens vegne
Vytenis ANDRIUKAITIS
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1.
(2) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2416 af 17. december 2015 om anerkendelse af bestemte områder i USA som værende frie for Agrilus planipennis Fairmaire (EUT L 333 af 19.12.2015, s. 128).
BILAG
1. Krav til forarbejdning
Forarbejdningen af træet skal opfylde alle de følgende krav:
|
a) |
Afbarkning Træet er afbarket, med undtagelse af visuelt separate og klart adskilte små barkstykker (uanset antal), der opfylder en af følgende betingelser:
|
|
b) |
Savning Opsavet træ er fremstillet af afbarket rundtræ. |
|
c) |
Varmebehandling Træet opvarmes gennem hele sin profil til mindst 71 °C i 1 200 minutter i et varmekammer, der er godkendt af Animal and Plant Health Inspection Service (APHIS) eller af et af APHIS godkendt organ. |
|
d) |
Tørring Træet er tørret i overensstemmelse med industrielle tørreskemaer af mindst to ugers varighed, som anerkendt af APHIS. Det endelige vandindhold må ikke overstige 10 %, udtrykt som en procentdel af tørstoffet. |
2. Krav til anlæg
Træet skal fremstilles, håndteres eller oplagres i et anlæg, der opfylder alle de følgende krav:
|
a) |
Det er officielt godkendt af APHIS i henhold til certificeringsprogrammet vedrørende skadegøreren Agrilus planipennis Fairmaire. |
|
b) |
Det er registreret i en database, som er offentliggjort på APHIS' websted. |
|
c) |
Det bliver kontrolleret af APHIS eller af et APHIS godkendt organ mindst en gang om måneden, og det er blevet konkluderet, at anlægget overholder kravene i dette bilag. |
|
d) |
Det anvender udstyr til behandling af træet, der er kalibreret i overensstemmelse med driftshåndbogen for udstyret. |
|
e) |
Det fører fortegnelser over sine procedurer, der verificeres af APHIS eller af et APHIS godkendt organ, herunder over behandlingens varighed, temperaturer under behandling og det endelige vandindhold for hvert enkelt bundt, der skal eksporteres. |
3. Mærkning
Hvert bundt af træet skal være forsynet med både et synligt bundtnummer og en mærkat med påskriften »HT-KD« eller »Heat Treated — Kiln Dried« (Varmebehandlet — Ovntørret). Mærkaten skal være udstedt af — eller under tilsyn af — en dertil udpeget person på det godkendte anlæg, efter at det er kontrolleret, at kravene til forarbejdningen, jf. punkt 1, og kravene til anlægget, jf. punkt 2, er overholdt.
4. Undersøgelser før eksport
Træet skal inspiceres af APHIS eller af et APHIS officielt godkendt organ med henblik på kontrol af, at træet før eksport til Unionen er blevet underkastet alle plantesundhedsmæssige procedurer og foranstaltninger, der gør det muligt at konkludere, at træet er frit for skadegøreren Agrilus planipennis Fairmaire.