18.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 165/13

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF af 11. februar 2004 om en mekanisme til overvågning af emissioner af drivhusgasser i Fællesskabet og til gennemførelse af Kyotoprotokollen (4) skabte en ramme for overvågning af menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag af drivhusgasser gennem dræn, vurdering af fremskridt i retning af at opfylde forpligtelserne vedrørende disse emissioner samt gennemførelse af overvågnings- og rapporteringskrav i henhold til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (»UNFCCC«) (5) og Kyotoprotokollen (6) i Unionen. For at tage højde for den aktuelle og fremtidige udvikling på internationalt plan vedrørende UNFCCC og Kyotoprotokollen og for at gennemføre nye overvågnings- og rapporteringskrav fastsat i EU-retten bør beslutning nr. 280/2004/EF erstattes.

(2)

Beslutning nr. 280/2004/EF bør erstattes af en forordning, fordi EU-retten dækker et bredere område, medtager yderligere kategorier af personer, der omfattes af forpligtelserne, på grund af den mere komplekse og yderst tekniske karakter af de foreslåede bestemmelser, det øgede behov for ensartede regler, der gælder i hele Unionen, samt for at lette gennemførelsen.

(3)

Det endelige mål med UNFCCC er at stabilisere koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som kan forhindre farlig menneskeskabt indvirkning på klimasystemet. For at nå dette mål, må den globale årsmiddeltemperatur ved jordoverfladen ikke stige med mere end 2 °C over de førindustrielle niveauer.

(4)

Der er behov for grundig overvågning og rapportering samt for regelmæssige vurderinger af Unionens og medlemsstaternes drivhusgasemissioner og af deres indsats for at afhjælpe klimaændringerne.

(5)

Beslutning 1/CP.15 fra konferencen af UNFCCC-parterne (»beslutning 1/CP.15«) og beslutning 1/CP.16 fra konferencen af UNFCCC-parterne (»beslutning 1/CP.16«) bidrog betydeligt til fremskridt med hensyn til at afhjælpe udfordringerne med klimaændringerne på en afbalanceret måde. Disse beslutninger indebar nye overvågnings- og rapporteringskrav, der gælder gennemførelsen af ambitiøse emissionsreduktioner, som Unionen og medlemsstaterne har forpligtet sig til, og indebar ligeledes bistand til udviklingslande. I disse beslutninger anerkendte man også betydningen af at prioritere tilpasning lige så højt som modvirkning. I beslutning 1/CP.16 kræves det ligeledes, at de udviklede lande udarbejder strategier eller planer for kulstoffattig udvikling. Sådanne strategier eller planer ventes at bidrage til opbygningen af et kulstoffattigt samfund og sikre en fortsat høj vækst og bæredygtig udvikling samt til en bevægelse hen imod det langsigtede klimamål på en omkostningseffektiv måde, idet der tages behørigt hensyn til de mellemliggende faser. Denne forordning bør lette gennemførelsen af disse overvågnings- og rapporteringskrav.

(6)

Den samling af retsakter, som blev vedtaget i 2009, og som samlet benævnes »klima- og energipakken«, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020 (7) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/29/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på at forbedre og udvide ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (8), er tegn på et fast tilsagn fra Unionen og medlemsstaterne om at foretage betydelige reduktioner af deres drivhusgasemissioner. Unionens system til overvågning og rapportering af emissioner bør også ajourføres i lyset af nye krav i henhold til disse to retsakter.

(7)

I henhold til UNFCCC er Unionen og medlemsstaterne forpligtet til at udvikle, jævnligt ajourføre, offentliggøre og meddele partskonferencen nationale opgørelser over menneskeskabte emissioner fra kilder og optag gennem dræn af alle drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montrealprotokollen af 1987 om stoffer, der nedbryder ozonlaget, til Wienerkonventionen om beskyttelse af ozonlaget (9) (»Montrealprotokollen«), med anvendelse af sammenlignelige metodologier, der er godkendt af partskonferencen.

(8)

I henhold til artikel 5, stk. 1, i Kyotoprotokollen skal Unionen og medlemsstaterne etablere og vedligeholde et nationalt system til beregning af menneskeskabte emissioner fra kilder og optag gennem dræn af alle drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montrealprotokollen, med henblik på at sikre gennemførelsen af andre bestemmelser i Kyotoprotokollen. I den forbindelse bør Unionen og medlemsstaterne anvende retningslinjerne for nationale systemer, der er fastsat i bilaget til beslutning 19/CMP.1 fra konferencen af UNFCCC-parterne, der fungerer som møde for parterne i Kyotoprotokollen (beslutning 19/CMP.1). Endvidere kræves det i beslutning 1/CP.16, at der indføres nationale ordninger til beregning af menneskeskabte emissioner fra kilder og optag gennem dræn af alle drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montrealprotokollen. Denne forordning bør gøre det muligt at gennemføre begge disse krav.

(9)

Cypern og Malta er optaget i bilag I til UNFCCC i henhold til henholdsvis beslutning 10/CP.17 fra konferencen for UNFCCC-parterne med virkning fra den 9. januar 2013 og beslutning 3/CP.15 fra konferencen for UNFCCC-parterne med virkning fra den 26. oktober 2010.

(10)

De erfaringer, der er opnået i forbindelse med gennemførelse af beslutning nr. 280/2004/EF, har vist behovet for at øge synergierne og sammenhængen med rapporteringen under andre juridiske instrumenter, navnlig med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF, af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (10), med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (11), med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23. oktober 2001 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer (12), med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af 17. maj 2006 om visse fluorholdige drivhusgasser (13) og med Europa-Parlamentets og med Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 af 22. oktober 2008 om energistatistik (14). Selv om strømlining af rapporteringskrav vil kræve ændringer af de enkelte juridiske instrumenter, er anvendelsen af konsekvente data ved rapportering af drivhusgasemissionerne essentiel for at sikre kvaliteten af rapporteringen af emissioner.

(11)

I den fjerde vurderingsrapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) identificerede man et globalt opvarmningspotentiale for nitrogentrifluorid (NF3), som er omkring 17 000 gange større end for kuldioxid (CO2). NF3 anvendes i stigende grad i elektronikbranchen i stedet for perfluorcarboner (PFC) og svovlhexafluorid (SF6). I henhold til artikel 191, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal Unionens miljøpolitik være baseret på forsigtighedsprincippet. I henhold til dette princip kræves der overvågning af NF3 for at vurdere emissionsniveauet i Unionen og om nødvendigt fastlæggelse af modvirkningsforanstaltninger.

(12)

De data, der i øjeblikket rapporteres til de nationale drivhusgasopgørelser og de nationale registre og Unionens register, er ikke tilstrækkelige til, at man for de enkelte medlemsstater kan bestemme de CO2-emissioner fra civil luftfart på nationalt plan, som ikke er omfattet af direktiv 2003/87/EF. Når Unionen indfører rapporteringsforpligtelser, bør Unionen ikke pålægge medlemsstaterne og små og mellemstore virksomheder (SMV'er) byrder, der er uforholdsmæssige i forhold til de forfulgte mål. CO2-emissioner fra luftfart, der ikke er omfattet af direktiv 2003/87/EF, udgør kun en meget begrænset del af de samlede drivhusgasemissioner, og det vil være urimelig byrdefuldt at indføre et rapporteringssystem for disse emissioner i lyset af de eksisterende krav for sektoren som helhed i henhold til direktiv 2003/87/EF. Derfor bør CO2-emissioner fra IPCC-kildekategori »1.A.3.A civil luftfart« behandles som lig nul med henblik på artikel 3 og artikel 7, stk. 1, i beslutning nr. 406/2009/EF.

(13)

For at sikre effektiviteten af ordningerne for overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner er det nødvendigt at undgå at lægge flere finansielle og administrative byrder på medlemsstaterne, end de allerede må bære.

(14)

Selv om emissioner og optag af drivhusgasser vedrørende arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) tæller med i Unionens mål for emissionsreduktion i henhold til Kyotoprotokollen, er de ikke en del af 20 %-målet for 2020 under klima- og energipakken. I artikel 9 i beslutning nr. 406/2009/EF kræves det, at Kommissionen vurderer de måder, hvorpå emissioner og optag i forbindelse med aktiviteter, der vedrører LULUCF, medtages i Unionens forpligtelse til at reducere drivhusgasemissionerne med henblik på at sikre permanens og miljømæssig integritet for så vidt angår LULUCF's bidrag og med henblik på at sørge for nøje overvågning og bogføring af de relevante emissioner og optag. Det kræves ligeledes, at Kommissionen om nødvendigt fremsætter et forslag til retsakt, med det mål at forslaget kan træde i kraft fra 2013. Kommissionen forelagde den 12. marts 2012 Europa-Parlamentet og Rådet et forslag som et første skridt hen imod medtagelse af LULUCF-sektoren i Unionens emissionsreduktionsforpligtelse, hvilket førte til vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 529/2013 af 21. maj 2013 om regnskabsregler vedrørende drivhusgasemissioner og -optag i forbindelse med aktiviteter, der vedrører arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug, og om oplysninger om handlingsplaner, der vedrører disse aktiviteter (15).

(15)

Unionen og medlemsstaterne bør bestræbe sig på at levere de mest ajourførte oplysninger om deres drivhusgasemissioner, navnlig inden for rammerne af Europa 2020-strategien og de deri fastsatte frister. Denne forordning bør gøre det muligt at udarbejde sådanne estimater inden for de kortest mulige frister ved hjælp af statistiske og andre oplysninger, f.eks., når det er hensigtsmæssigt, rum-baserede data fra programmet for global miljø- og sikkerhedsovervågning og andre satellitsystemer.

(16)

Eftersom Kommissionen har meddelt, at den har til hensigt at foreslå nye overvågnings- og rapporteringskrav for emissioner fra søtransport, herunder ændringer af denne forordning i relevante tilfælde, bør denne forordning ikke foregribe et sådant forslag, og denne forordning bør derfor ikke på nuværende tidspunkt omfatte bestemmelser om overvågnings- og rapporteringskrav for emissioner fra søtransport.

(17)

De erfaringer, der er opnået i forbindelse med gennemførelsen af beslutning nr. 280/2004/EF har vist, at der er behov for at forbedre gennemsigtigheden, nøjagtigheden, ensartetheden, fuldstændigheden og sammenligneligheden af de oplysninger, der rapporteres om politikker og foranstaltninger samt om fremskrivninger. I beslutning nr. 406/2009/EF kræves det, at medlemsstaterne rapporterer deres planlagte fremskridt i retning af at opfylde deres forpligtelser i henhold til nævnte beslutning, herunder oplysninger om nationale politikker og foranstaltninger samt om nationale fremskrivninger. Med Europa 2020-strategien indførtes der en integreret dagsorden for den økonomiske politik, hvorefter Unionen og medlemsstaterne skal gøre en yderligere indsats for at sikre rettidig rapportering af klimaændringspolitikker og -foranstaltninger og deres fremskrevne indvirkning på emissionerne. Oprettelse af systemer på EU- og medlemsstatsniveau kombineret med bedre vejledning om rapporteringen bør kunne yde et betydeligt bidrag hen imod disse mål. For at sikre, at Unionen opfylder sine internationale og interne rapporteringskrav vedrørende drivhusgasfremskrivninger, og for at evaluere dens fremskridt i retning af opfyldelsen af dens internationale og interne forpligtelser bør Kommissionen også kunne udarbejde og anvende estimerede fremskrivninger over drivhusgasemissionerne.

(18)

Der er behov for bedre oplysninger fra medlemsstaterne for at overvåge deres fremskridt og foranstaltninger i forbindelse med tilpasning til klimaændringerne. Disse oplysninger skal bruges ved udformningen af en EU-dækkende tilpasningsstrategi i henhold til Kommissionens hvidbog af 1. april 2009 med titlen »Tilpasning til klimaændringer: et europæisk handlingsgrundlag«. Rapporteringen af oplysninger om tilpasning vil give medlemsstaterne mulighed for at udveksle bedste praksis og vurdere deres behov og graden af parathed til at håndtere klimaændringerne.

(19)

I henhold til beslutning 1/CP.15 forpligter Unionen og medlemsstaterne sig til at yde betydelig klimafinansiering for at støtte tilpasnings- og modvirkningsforanstaltninger i udviklingslande. I henhold til artikel 40 i beslutning 1/CP.16 skal hver af de parter i UNFCCC, der er udviklede lande, forbedre rapporteringen om levering af økonomisk og teknologisk støtte samt støtte til kapacitetsopbygning til de parter, der er udviklingslande. Forbedret rapportering er afgørende for at anerkende Unionens og medlemsstaternes bestræbelser på at opfylde deres forpligtelser. I beslutning 1/CP.16 indføres der også en ny »teknologimekanisme«, der skal styrke den internationale teknologioverførsel. Denne forordning bør sikre rapportering af ajourførte oplysninger om teknologioverførselsaktiviteter til udviklingslande på basis af de bedste data, der er til rådighed.

(20)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/101/EF (16) ændredes direktiv 2003/87/EF således, at luftfartsaktiviteter blev inddraget i ordningen for handel med drivhusgasemissionskvoter inden for Unionen. Direktiv 2003/87/EF indeholder bestemmelser om brugen af auktionsindtægter, om rapportering af medlemsstaternes brug af auktionsindtægter og om de foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 3d i nævnte direktiv. Direktiv 2003/87/EF, som ændret ved direktiv 2009/29/EF, indeholder nu også bestemmelser om brugen af auktionsindtægter, og det hedder heri, at mindst 50 % af disse indtægter bør bruges til en eller flere af de aktiviteter, der henvises til i artikel 10, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF. For at underbygge Unionens forpligtelser er gennemsigtighed i brugen af indtægter fra auktionering af kvoter i henhold til direktiv 2003/87/EF yderst vigtig.

(21)

Unionen og medlemsstaterne er i henhold til UNFCCC forpligtet til at udvikle, regelmæssigt ajourføre, offentliggøre og meddele partskonferencen nationale meddelelser og toårige rapporter i henhold til de retningslinjer, metodologier og formater, som er aftalt inden for partskonferencen. I beslutning 1/CP.16 opfordrer man til forbedret rapportering om modvirkningsmål og til levering af økonomisk og teknologisk støtte samt støtte til kapacitetsopbygning til de parter, der er udviklingslande.

(22)

I beslutning nr. 406/2009/EF blev den nuværende årlige rapporteringsprocedure ændret til en årlig forpligtelsesprocedure med en omfattende revision af medlemsstaternes drivhusgasopgørelser inden for en kortere tidsfrist end i den nuværende UNFCCC-opgørelsesrevision for at gøre det muligt at udnytte fleksible bestemmelser og om nødvendigt indføre korrigerende foranstaltninger ved udgangen af de relevante år. Det er nødvendigt at indføre en revisionsproces for drivhusgasopgørelserne fra medlemsstaterne på EU-plan for at sikre, at overholdelsen af beslutning nr. 406/2009/EF vurderes på en troværdig, ensartet, gennemsigtig og rettidig måde.

(23)

I øjeblikket drøfter man som led i UNFCCC-processen en række tekniske elementer vedrørende rapportering om drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn som f.eks. globale opvarmningspotentialer, omfanget af rapporterede drivhusgasser og metodologisk rådgivning fra IPCC, som skal bruges til at udarbejde de nationale drivhusgasopgørelser. Revisioner af disse metodologiske elementer i forbindelse med UNFCCC-processen og efterfølgende genberegninger af tidsrækken af drivhusgasemissioner kan ændre niveauet og tendenserne for drivhusgasemissionerne. Kommissionen bør overvåge denne udvikling på internationalt plan og om nødvendigt foreslå en ændring af denne forordning for at sikre overensstemmelse med de metodologier, der anvendes i forbindelse med UNFCCC-processen.

(24)

I overensstemmelse med UNFCCC's nuværende retningslinjer for rapportering af drivhusgasser baseres beregning og rapportering af metanemissioner på globale opvarmningspotentialer for en 100-årig periode. I betragtning af metans høje globale opvarmningspotentiale og relativt korte levetid i atmosfæren bør Kommissionen undersøge, hvilke konsekvenser der vil være for politikker og foranstaltninger, såfremt der vedtages en tidshorisont på 20 år for metan.

(25)

Kommissionen bør under hensyntagen til Europa-Parlamentets beslutning af 14. september 2011 om en samlet tilgang til ikke-CO2-klimarelevante menneskeskabte udledninger, og når der er enighed i UNFCCC om at benytte aftalte og offentliggjorte IPCC-retningslinjer om overvågning og rapportering af sodemissioner, analysere konsekvenserne for politikker og foranstaltninger og om nødvendigt ændre bilag I til denne forordning.

(26)

Drivhusgasemissionerne over den rapporterede tidsrække bør estimeres ved hjælp af de samme metoder. De underliggende aktivitetsdata og emissionsfaktorer bør derfor indhentes og anvendes konsekvent for at sikre, at der ikke sker ændringer i emissionstendenserne som følge af ændringer i vurderingsmetoder eller hypoteser. Genberegningerne af drivhusgasemissionerne bør udføres i henhold til aftalte retningslinjer og bør foretages med henblik på at forbedre ensartetheden, nøjagtigheden og fuldstændigheden af den rapporterede tidsrække og anvendelsen af mere detaljerede metoder. Når metodologien eller måden, hvorpå underliggende aktivitetsdata og emissionsfaktorer indsamles, har ændret sig, bør medlemsstaterne genberegne opgørelserne for den rapporterede tidsrække og vurdere behovet for genberegninger baseret på årsagerne i de aftalte retningslinjer, navnlig for nøglekategorier. Denne forordning bør fastlægge, om og på hvilke betingelser virkningerne af sådanne genberegninger bør tages i betragtning med henblik på fastsættelse af de årlige emissionskvoter.

(27)

Luftfarten påvirker det globale klima som følge af udledninger af CO2 samt gennem andre emissioner og mekanismer, herunder emissioner af kvælstofoxider og mekanismer så som forstærkninger af cirrusskyer. I lyset af den hastige udvikling inden for den videnskabelige forståelse af disse virkninger bør der i forbindelse med denne forordning regelmæssigt gennemføres en ajourført vurdering af luftfartens ikke-CO2-relaterede indvirkning på det globale klima. Den modellering, der anvendes i denne forbindelse, bør tilpasses den videnskabelige udvikling. Kommissionen kan på grundlag af sine vurderinger af sådanne konsekvenser overveje relevante politikvalgmuligheder til håndtering heraf.

(28)

Det Europæiske Miljøagentur sigter mod at bidrage til den bæredygtige udvikling og til at opnå betydelige og målbare forbedringer af Europas miljø ved at levere rettidige, målrettede, relevante og pålidelige oplysninger til politiske beslutningstagere, offentlige institutioner og offentligheden. Det Europæiske Miljøagentur bør, når det er hensigtsmæssigt, bistå Kommissionen med overvågnings- og rapporteringsarbejdet, navnlig i forbindelse med Unionens opgørelsessystem og systemet for politikker og foranstaltninger og fremskrivninger, med gennemførelsen af en årlig ekspertgennemgang af medlemsstaternes opgørelser, med evaluering af fremskridt i retning af Unionens forpligtelser til emissionsreduktion, med vedligeholdelse af den europæiske klimatilpasningsplatform om virkninger af, sårbarhed over for og tilpasning til klimaændringer samt med videreformidling af pålidelige klimaoplysninger til offentligheden.

(29)

Alle krav vedrørende forelæggelse af oplysninger og data i henhold til denne forordning bør være underlagt Unionens regler om databeskyttelse og forretningshemmeligheder.

(30)

Oplysninger og data, der indsamles i henhold til denne forordning, kan også bidrage til udformningen og evalueringen af Unionens fremtidige klimaændringspolitik.

(31)

Kommissionen bør følge overholdelsen af overvågnings- og rapporteringskravene i henhold til denne forordning og den fremtidige udvikling under UNFCCC og Kyotoprotokollen for at sikre ensartethed. I denne henseende bør Kommissionen eventuelt forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsmæssigt forslag.

(32)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af artikel 5, stk. 4, artikel 7, stk. 7 og 8, artikel 8, stk. 2, artikel 12, stk. 3, artikel 17, stk. 4, artikel 19, stk. 5 og 6, i denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Bortset fra i forbindelse med artikel 19, stk. 6, bør disse beføjelser udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (17).

(33)

For at indføre harmoniserede rapporteringskrav til overvågning af drivhusgasemissioner og andre oplysninger af relevans for klimaændringspolitikken bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for at ændre bilag I og III til denne forordning i overensstemmelse med beslutninger truffet inden for rammerne af UNFCCC og Kyotoprotokollen, for at tage hensyn til ændringer i de globale opvarmningspotentialer og internationalt aftalte retningslinjer for opgørelser, for at fastlægge væsentlige krav til Unionens opgørelsessystem og for at oprette EU-registret. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder af på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(34)

Målene med denne forordning, nemlig oprettelsen af en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og til rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af den foreslåede handlings omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

a)

sikring af, at Unionens og dets medlemsstaters rapportering til UNFCCC's sekretariat fremsendes til tiden, er gennemsigtig, nøjagtig, ensartet, sammenlignelig og fuldstændig

b)

rapportering og kontrol af oplysninger vedrørende Unionens og medlemsstaternes forpligtelser i medfør af UNFCCC og Kyotoprotokollen og i medfør af beslutninger vedtaget i henhold til disse samt evaluering af fremskridt i retning af opfyldelsen af disse forpligtelser

c)

overvågning og rapportering af alle menneskeskabte emissioner fra kilder og optag gennem dræn i medlemsstaterne af drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget

d)

overvågning, rapportering, revision og kontrol af drivhusgasemissioner og andre oplysninger, jf. artikel 6 i beslutning nr. 406/2009/EF

e)

rapportering af brugen af indtægter genereret ved auktionering af kvoter, jf. artikel 3d, stk. 1 eller 2, eller artikel 10, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF, jf. artikel 3d, stk. 4, og artikel 10, stk. 3, i nævnte direktiv

f)

overvågning af og rapportering om medlemsstaternes foranstaltninger vedrørende tilpasning til de uundgåelige følger af klimaændringerne på en omkostningseffektiv måde

g)

evaluering af medlemsstaternes fremskridt mod opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til beslutning nr. 406/2009/EF.

a)

rapportering om Unionens og medlemsstaternes strategier for kulstoffattig udvikling og eventuelle ajourføringer af disse i henhold til beslutning 1/CP.16

b)

emissioner af de drivhusgasser, der er opført på listen i bilag I til denne forordning, fra sektorer og kilder og optag gennem dræn, der er omfattet af de nationale drivhusgasopgørelser, jf. artikel 4, stk. 1, litra a), i UNFCCC, og som udledes inden for medlemsstaternes område

c)

drivhusgasemissioner, der hører under anvendelsesområdet for artikel 2, stk. 1, i beslutning nr. 406/2009/EF

d)

ikke-CO2-relaterede klimapåvirkninger, der er forbundet med emissioner fra civil luftfart

e)

Unionens og medlemsstaternes fremskrivninger over menneskeskabte emissioner fra kilder og optag gennem dræn af drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montrealprotokollen, og medlemsstaternes politikker og foranstaltninger i forbindelse hermed

f)

aggregeret økonomisk og teknologisk støtte til udviklingslande i overensstemmelse med UNFCCC's krav

g)

brugen af indtægter fra auktion af kvoter, jf. artikel 3d, stk. 1 og 2, og artikel 10, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF

h)

medlemsstaternes foranstaltninger for tilpasning til klimaændringer.

a)

gennemsigtig og præcis overvågning af medlemsstaternes faktiske og forventede fremskridt, herunder bidraget fra Unionens foranstaltninger, hvad angår opfyldelsen af Unionens og medlemsstaternes forpligtelser vedrørende begrænsning eller reduktion af emissioner af alle drivhusgasser ifølge UNFCCC og Kyotoprotokollen

b)

opfyldelse af medlemsstaternes forpligtelser vedrørende reduktion af drivhusgasemissioner i henhold til beslutning nr. 406/2009/EF og gennemførelse af langsigtede emissionsreduktioner og forbedret optag gennem dræn inden for alle sektorer i overensstemmelse med Unionens mål om — i forbindelse med de nødvendige reduktioner, som de udviklede lande ifølge IPCC skal gennemføre som gruppe — at nedbringe emissionerne med 80 til 95 % på en omkostningseffektiv måde inden 2050 sammenholdt med 1990-niveauerne.

a)

rapporterede data og metoder for aktiviteter og anlæg i henhold til direktiv 2003/87/EF med henblik på udarbejdelse af nationale drivhusgasopgørelser for at sikre ensartethed i de rapporterede drivhusgasemissioner under Unionens emissionshandelsordning og i de nationale drivhusgasopgørelser

b)

hvor det er relevant, data indsamlet gennem rapporteringssystemerne om fluorholdige gasser inden for de forskellige sektorer, som er indført i henhold til artikel 6, stk. 4, i forordning (EF) nr. 842/2006 med henblik på udarbejdelse af nationale drivhusgasopgørelser

c)

hvor det er relevant, emissioner, underliggende data og metodologier rapporteret af anlæg i henhold til forordning (EF) nr. 166/2006 med henblik på udarbejdelse af nationale drivhusgasopgørelser

d)

data rapporteret i henhold til forordning (EF) nr. 1099/2008.

a)

gør brug af rapporteringssystemer oprettet i henhold til artikel 6, stk. 4, i forordning (EF) nr. 842/2006 for at forbedre vurderingen af fluorholdige gasser i de nationale drivhusgasopgørelser

b)

er i stand til at gennemføre de årlige kontroller af overensstemmelsen, jf. artikel 7, stk. 1, litra l) og m).

a)

et program for kvalitetssikring og -kontrol, herunder opstilling af kvalitetsmålsætninger og udformning af en plan for kvalitetssikring og kvalitetskontrol af opgørelsen. Kommissionen bistår medlemsstaterne med gennemførelsen af programmer for kvalitetssikring og -kontrol

b)

en procedure for i samråd med den berørte medlemsstat at anslå data, der mangler i en national opgørelse

c)

de revisioner af medlemsstaternes drivhusgasopgørelser, der er omhandlet i artikel 19.

a)

deres menneskeskabte emissioner af drivhusgasser, som er opført på listen i bilag I til denne forordning, og de menneskeskabte emissioner af drivhusgasser, som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i beslutning nr. 406/2009/EF for året X-2, i overensstemmelse med UNFCCC's rapporteringskrav. Med forbehold af rapportering om de drivhusgasser, der er opført på listen i bilag I til denne forordning, sættes CO2-emissioner fra IPCC-kildekategorien »1.A.3.A Civil luftfart« lig nul med henblik på artikel 3 og artikel 7, stk. 1, i beslutning nr. 406/2009/EF

b)

data i overensstemmelse med UNFCCC's rapporteringskrav om deres menneskeskabte emissioner af kulilte (CO), svovldioxid (SO2), nitrogenoxider (NOx) og flygtige organiske forbindelser, jf. de data, der allerede er rapporteret for året X-2 i henhold til artikel 7 i direktiv 2001/81/EF og FN-ECE-konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande

c)

deres menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og CO2-optag gennem dræn, som skyldes LULUCF, for året X-2, i overensstemmelse med UNFCCC's rapporteringskrav

d)

deres menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og CO2-optag gennem dræn, som skyldes LULUCF-aktiviteter i henhold til afgørelse nr. 529/2013/EU og Kyotoprotokollen, og oplysninger om bogføring af disse drivhusgasemissioner og optag fra LULUCF-aktiviteter, i overensstemmelse med afgørelse nr. 529/2013/EU og artikel 3, stk. 3 og 4, i Kyotoprotokollen samt relevante beslutninger i henhold hertil for årene mellem 2008 eller andre gældende år og året X-2. Hvis medlemsstaterne bogfører forvaltning af dyrkede arealer, forvaltning af græsarealer, genplantning eller dræning og genopretning af vådområder, rapporterer de desuden drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn for hver af disse aktiviteter for det relevante basisår eller den relevante basisperiode som præciseret i bilag VI til afgørelse nr. 529/2013/EU og i bilaget til beslutning 13/CMP.1. Ved overholdelsen af deres rapporteringsforpligtelser i dette stykke og navnlig ved indsendelsen af oplysninger om emissioner og optag, som vedrører deres bogføringsforpligtelser, jf. afgørelse nr. 529/2013/EU, indsender medlemsstaterne oplysninger, der fuldt ud tager højde for de gældende IPCC-retningslinjer for god praksis for LULUCF

e)

eventuelle ændringer i de i litra a) til d) nævnte oplysninger for årene mellem det relevante basisår eller den relevante basisperiode og året X-3 med angivelse af årsagerne til disse ændringer

f)

oplysninger om indikatorer, jf. bilag III, for året X-2

g)

oplysninger fra deres nationale register om udstedelse, erhvervelse, besiddelse, overførsel, annullering, tilbagetrækning og fremførsel af AAU'er, RMU'er, ERU'er, CER'er, tCER'er og lCER'er for året X-1

h)

sammenfattende oplysninger om gennemførte overførsler i henhold til artikel 3, stk. 4 og 5, i beslutning nr. 406/2009/EF, for året X-1

i)

oplysninger om anvendelsen af den fælles gennemførelse, af CDM og af international emissionshandel i henhold til artikel 6, 12 og 17 i Kyotoprotokollen, eller andre fleksible mekanismer, som findes i andre instrumenter, som er vedtaget af konferencen af UNFCCC-parterne eller partskonferencen under UNFCCC, der tjener som møde for parterne til Kyotoprotokollen, med henblik på at opfylde deres kvantificerede forpligtelser til emissionsbegrænsning eller reduktion i henhold til artikel 2 i beslutning 2002/358/EF og Kyotoprotokollen eller eventuelle fremtidige forpligtelser ifølge UNFCCC eller Kyotoprotokollen for året X-2

j)

oplysninger om de skridt, man har taget for at forbedre opgørelsesestimater, navnlig på de områder af opgørelsen, der har været genstand for justeringer eller anbefalinger som følge af ekspertrevisioner

k)

den faktiske eller skønnede tildeling af de kontrollerede emissioner, som rapporteres af anlæg og operatører under direktiv 2003/87/EF for kildekategorier i den nationale drivhusgasopgørelse, hvor det er muligt, og disse kontrollerede emissioners andel af de samlede rapporterede drivhusgasemissioner inden for disse kildekategorier for året X-2

l)

hvor det er relevant, resultaterne af kontrollerne af overensstemmelsen af de emissioner, der er rapporteret i drivhusgasopgørelserne for året X-2, med de kontrollerede emissioner, som er rapporteret under direktiv 2003/87/EF

m)

hvor det er relevant, resultaterne af kontrollerne overensstemmelsen af de oplysninger, der er anvendt til at estimere emissioner med henblik på udarbejdelse af drivhusgasopgørelserne for året X-2, med:

n)

en beskrivelse af ændringer i det nationale opgørelsessystem

o)

en beskrivelse af ændringer i det nationale register

p)

oplysninger om deres plan for kvalitetssikring og kvalitetskontrol, en generel usikkerhedsvurdering, en generel vurdering af fuldstændigheden og, når disse foreligger, andre elementer i den nationale drivhusgasopgørelsesrapport, der er nødvendige for udarbejdelsen af rapporten om Unionens drivhusgasopgørelse.

a)

tilføje stoffer på eller fjerne stoffer fra listen over drivhusgasser i bilag I til denne forordning eller tilføje, fjerne eller ændre indikatorer i bilag III til denne forordning i overensstemmelse med de relevante beslutninger vedtaget af organer under UNFCCC eller Kyotoprotokollen eller af organer nedsat i henhold til aftaler, som er afledt af eller afløser dem

b)

tage højde for ændringer i de globale opvarmningspotentialer og internationalt aftalte retningslinjer for opgørelser i overensstemmelse med de relevante beslutninger vedtaget af organer under UNFCCC eller Kyotoprotokollen eller af organer nedsat i henhold til aftaler, som er afledt af eller afløser dem.

a)

en beskrivelse af deres nationale system for rapportering om politikker og foranstaltninger eller grupper af foranstaltninger og for rapportering af fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn i henhold til artikel 12, stk. 1, hvis en sådan beskrivelsen ikke allerede er indsendt, eller oplysninger om eventuelle ændringer af dette system, når beskrivelsen allerede er indsendt

b)

ajourføringer vedrørende deres strategier for kulstoffattig udvikling, jf. artikel 4, og fremskridtene med gennemførelsen af disse strategier

c)

oplysninger om nationale politikker og foranstaltninger eller grupper af foranstaltninger og om gennemførelsen af EU-politikker og -foranstaltninger eller grupper af foranstaltninger, som begrænser eller reducerer drivhusgasemissioner fra kilder eller øger optag gennem dræn opstillet sektorvis og inddelt efter gasart eller gruppe af gasarter (HFC'er og PFC'er), der er opført på listen i bilag I. Disse oplysninger skal henvise til gældende og relevante nationale politikker eller EU-politikker og skal omfatte:

d)

de i artikel 6, stk. 1, litra d), i beslutning nr. 406/2009/EF omtalte oplysninger

e)

oplysninger om, hvorvidt de enkelte medlemsstaters foranstaltninger udgør et betydeligt element i de nationale bestræbelser, samt i hvilken udstrækning den planlagte brug af fælles gennemførelse, af CDM og af international emissionshandel supplerer de hjemlige foranstaltninger i henhold til de relevante bestemmelser i Kyotoprotokollen og de herunder vedtagne beslutninger.

a)

fremskrivninger uden foranstaltninger, når de foreligger, fremskrivninger med foranstaltninger, og, når de foreligger, fremskrivninger med supplerende foranstaltninger

b)

fremskrivninger over samlede drivhusgasemissioner og separate estimater for de formodede drivhusgasemissioner for de emissionskilder, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF og af beslutning nr. 406/2009/EF

c)

virkningen af politikker og foranstaltninger, der er identificeret i henhold til artikel 13. Når sådanne politikker og foranstaltninger ikke er medtaget, skal dette klart markeres og forklares

d)

resultaterne af følsomhedsanalyser udført i forbindelse med fremskrivningerne

e)

alle relevante henvisninger til vurderinger og de tekniske rapporter, der danner grundlag for disse fremskrivninger, jf. stk. 4.

a)

en detaljeret begrundelse, jf. artikel 6, stk. 2, i beslutning nr. 406/2009/EF

b)

oplysninger om brugen af indtægter, som medlemsstaten har genereret ved auktionering af kvoter i henhold til artikel 10, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF, i løbet af året X-1, som skal omfatte oplysninger om sådanne indtægter, der er blevet brugt til et eller flere af de formål, der er præciseret i artikel 10, stk. 3, i dette direktiv, eller en til disse indtægter svarende økonomisk værdi og de foranstaltninger, der er truffet i medfør af denne artikel

c)

oplysninger om brugen, som fastsat af medlemsstaten, af alle de indtægter, som medlemsstaten har genereret ved auktionering af kvoter til luftfarten, i henhold til artikel 3d, stk. 1 eller 2, i direktiv 2003/87/EF; disse oplysninger indsendes i henhold til artikel 3d, stk. 4, i det nævnte direktiv

d)

de i artikel 6, stk. 1, litra b), i beslutning nr. 406/2009/EF nævnte oplysninger og oplysninger om, hvordan deres indkøbspolitik styrker mulighederne for indgåelse af en international aftale om klimaændringer.

e)

oplysninger om anvendelse af artikel 11b, stk. 6, i direktiv 2003/87/EF for så vidt angår projektaktiviteter for vandkraftanlæg med en kapacitet på over 20 MW.

a)

kontroller af de rapporterede oplysningers gennemsigtighed, nøjagtighed, ensartethed, sammenlignelighed og fuldstændighed

b)

kontroller med henblik på at identificere tilfælde, hvor opgørelsesdata udarbejdes på en måde, der er uforenelig med vejledningerne i UNFCCC eller EU-reglerne, og

c)

eventuelt, beregning af de resulterende nødvendige tekniske ændringer i samråd med medlemsstaterne.

a)

anbefalinger fra tidligere EU- eller UNFCCC-revisioner, som ikke er blevet fulgt op, eller spørgsmål, som en medlemsstat ikke har forklaret, eller

b)

for høje eller for lave overslag i forbindelse med en central kategori i en medlemsstats opgørelse

a)

forpligtelserne i henhold til artikel 4 i UNFCCC og artikel 3 i Kyotoprotokollen som nærmere defineret i beslutninger vedtaget af konferencen af UNFCCC-parterne eller af konferencen af UNFCCC-parterne, der tjener som møde for parterne til Kyotoprotokollen. En sådan vurdering baseres på de oplysninger, der er rapporteret i henhold til artikel 7, 8, 10 og 13-17

b)

forpligtelser i henhold til artikel 3 i beslutning nr. 406/2009/EF. En sådan vurdering baseres på de oplysninger, der er rapporteret i henhold til artikel 7, 8, 13 og 14.

a)

kompileringen af Unionens drivhusgasopgørelse og udarbejdelsen af rapporten om Unionens drivhusgasopgørelse i medfør af artikel 7, stk. 5

b)

udarbejdelse af Unionens nationale meddelelse i henhold til artikel 12 i UNFCCC og Unionens toårige rapport i henhold til beslutning 2/CP.17 eller efterfølgende relevante beslutninger vedtaget af organer under UNFCCC

c)

revisions- og overholdelsesprocedurer ifølge UNFCCC og Kyotoprotokollen i overensstemmelse med gældende beslutninger ifølge UNFCCC eller Kyotoprotokollen samt Unionens procedure for revision af medlemsstaternes drivhusgasopgørelser efter artikel 19 i denne forordning

d)

eventuelle justeringer i henhold til artikel 5, stk. 2, i Kyotoprotokollen eller efter den i artikel 19 i denne forordning omtalte EU-revisionsproces eller andre ændringer af opgørelser og rapporter over opgørelser, som allerede er indsendt eller skal indsendes til UNFCCC's sekretariat

e)

kompilering af Unionens tilnærmede drivhusgasopgørelse efter artikel 8

f)

rapportering vedrørende tilbagetrækning af AAU'er, RMU'er, ERU'er, CER'er, tCER'er og lCER'er efter den i stk. 14 i beslutning 13/CMP.1 omtalte supplerende periode med henblik på at opfylde forpligtelserne i henhold til artikel 3, stk. 1, i Kyotoprotokollen.

a)

kompilering af Unionens drivhusgasopgørelse og udarbejdelsen af rapporten om Unionens drivhusgasopgørelse

b)

gennemførelse af kvalitetssikrings- og kvalitetskontrolprocedurer med henblik på udarbejdelsen af Unionens drivhusgasopgørelse

c)

udarbejdelse af estimater for data, der ikke er rapporteret gennem de nationale drivhusgasopgørelser

d)

gennemførelse af revisioner

e)

kompilering af Unionens tilnærmede drivhusgasopgørelse

f)

kompilering af oplysninger, som medlemsstaterne rapporterer om politikker og foranstaltninger og fremskrivninger

g)

gennemførelse af kvalitetssikrings- og kvalitetskontrolprocedurer for oplysninger, som medlemsstaterne rapporterer om fremskrivninger, politikker og foranstaltninger

h)

udarbejdelse af overslag over data om fremskrivninger, som medlemsstaterne ikke har rapporteret

i)

kompilering af de nødvendige data til Kommissionens årlige rapport til Europa-Parlamentet og Rådet

j)

formidling af oplysninger indsamlet under denne forordning, herunder vedligeholdelse og ajourføring af en database over medlemsstaternes modvirkningspolitikker og -foranstaltninger og den europæiske klimatilpasningsplatform om virkninger, sårbarheder og tilpasning til klimaændringer.

—

HFC-23 CHF3

—

HFC-32 CH2F2

—

HFC-41 CH3F

—

HFC-125 CHF2CF3

—

HFC-134 CHF2CHF2

—

HFC-134a CH2FCF3

—

HFC-143 CH2FCHF2

—

HFC-143a CH3CF3

—

HFC-152 CH2FCH2F

—

HFC-152a CH3CHF2

—

HFC-161 CH3CH2F

—

HFC-227ea CF3CHFCF3

—

HFC-236cb CF3CF2CH2F

—

HFC-236ea CF3CHFCHF2

—

HFC-236fa CF3CH2CF3

—

HFC-245fa CHF2CH2CF3

—

HFC-245ca CH2FCF2CHF2

—

HFC-365mfc CH3CF2CH2CF3

—

HFC-43-10mee CF3CHFCHFCF2CF3 eller (C5H2F10)

—

PFC-14, Perfluorometan, CF4

—

PFC-116, Perfluoroetan, C2F6

—

PFC-218, Perfluoropropan, C3F8

—

PFC-318, Perfluorocyclobutan, c-C4F8

—

Perfluorocyclopropan c-C3F6

—

PFC-3-1-10, Perfluorobutan, C4F10

—

PFC-4-1-12, Perfluoropentan, C5F12

—

PFC-5-1-14, Perfluorohexan, C6F14

—

PFC-9-1-18, C10F18

—

ti, er medlemsstatens årlige emissionstildeling for år i i henhold til artikel 3, stk. 2, fjerde afsnit, og artikel 10 i beslutning nr. 406/2009/EF, enten som fastsat i 2012 eller i givet fald som fastsat i 2016 på grundlag af den revision, der foretages i overensstemmelse med artikel 27, stk. 2, i denne forordning, og i henhold til artikel 3, stk. 2, i beslutning nr. 406/2009/EF

—

ti,2022 er medlemsstatens årlige emissionstildeling for år i i henhold til artikel 3, stk. 2, fjerde afsnit, og artikel 10 i beslutning nr. 406/2009/EF, som den ville være blevet beregnet, hvis de reviderede opgørelsesdata indsendt i 2022 var blevet brugt som input

—

ei,j er medlemsstatens drivhusgasemissioner for år i i henhold til retsakter vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 19, stk. 6, efter revisionen af ekspertopgørelsen i år j.