(1)

Unionens fælles visumpolitik har været en integreret del af oprettelsen af et område uden indre grænser. I sin meddelelse af 14. marts 2018 om tilpasning af den fælles visumpolitik til de nye udfordringer om visumpolitikken behandlede Kommissionen begrebet »e-visum« og bebudede en gennemførlighedsundersøgelse af digitale visumprocedurer og meddelte, at den ville vurdere forskellige løsningsmuligheder og fremme pilotprojekter for at lægge grunden for fremtidige forslag. I forbindelse med revisionen af visumkodeksen (3) i 2019 gav Europa-Parlamentet og Rådet udtrykkeligt udtryk for målet om på et senere tidspunkt at udvikle en fælles løsning for at gøre det muligt at indgive Schengenvisumansøgninger online og derved drage fuld nytte af den seneste udvikling på det retlige og teknologiske område.

(2)

Denne forordning er i overensstemmelse med Unionens politik om at tilskynde til modernisering og digitalisering af offentlige tjenester og med Kommissionens meddelelse af 9. marts 2021 med titlen »Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti«. Siden Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 (4) trådte i kraft i 2010, og visuminformationssystemet (VIS) blev sat i drift i 2011 ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 (5), har de vilkår, som visumpolitikken skal fungere under, ændret sig drastisk. Desuden giver den væsentlige teknologiske udvikling nye muligheder for at gøre ansøgningsproceduren for Schengenvisa mere smidig og effektiv for tredjelandsstatsborgere samt mere omkostningseffektiv for medlemsstaterne.

(3)

Covid-19-pandemien, som lagde en dæmper på Schengenvisumaktiviteterne på verdensplan, til dels på grund af vanskeligheder med at tage imod visumansøgere på konsulater og i visumansøgningscentre, har fået medlemsstaterne til at opfordre Kommissionen til at fremskynde arbejdet med at digitalisere visumprocedurerne.

(4)

I den nye pagt om migration og asyl, som Kommissionen fremlagde den 23. september 2020, er der fastsat et mål om at digitalisere visumproceduren fuldt ud senest i 2025 ved at indføre et digitalt visum og give mulighed for at indgive visumansøgninger online.

(5)

Selv om visumbehandlingen allerede er delvist digitaliseret, idet ansøgninger og afgørelser registreres i VIS, er to vigtige trin stadig papirbaserede: visumansøgningsproceduren og udstedelsen af et visum til ansøgeren ved hjælp af en visummærkat. De papirbaserede trin skaber en byrde for alle involverede parter, navnlig for de myndigheder i medlemsstaterne, der udsteder visa, og for visumansøgerne. Medlemsstaterne er opmærksomme på denne byrde, og nogle af disse har allerede indført digitale løsninger for at tilbyde ansøgerne en moderne og brugervenlig ansøgningsprocedure og forbedre effektiviteten af behandlingen af visumansøgninger.

(6)

Der bør udvikles en fælles teknisk løsning, nemlig EU-visumansøgningsplatformen (EU VAP), for at gøre det muligt for visumansøgere at ansøge om et visum online, uanset bestemmelsesmedlemsstaten. Den bør automatisk fastslå, hvilken medlemsstat der har kompetence til at behandle en ansøgning, navnlig i tilfælde, hvor ansøgeren agter at besøge flere medlemsstater. I sådanne tilfælde vil medlemsstaterne kun skulle kontrollere, om værktøjet har valgt den korrekte kompetente medlemsstat.

(7)

En digital platform, der er fælles for alle medlemsstater, vil kunne bidrage væsentligt til at forbedre Unionens image.

(8)

EU VAP bør give ansøgeren ajourførte og let tilgængelige oplysninger og oplyse betingelserne for indrejse på en medlemsstats område i formater, der tager hensyn til synshandicap. Den bør også indeholde et vejledningsredskab, som ansøgeren kan bruge til at finde alle nødvendige oplysninger om visumkrav og -procedurer såsom, men ikke begrænset til, hvorvidt og hvilken type visum der kræves, visumgebyrets størrelse, hvilken medlemsstat der er kompetent til at behandle ansøgningen, hvilken dokumentation der kræves, hvorvidt tidsbestilling er nødvendig med henblik på at indsamle biometriske identifikatorer, og hvorvidt det er muligt at ansøge online uden forudgående aftale. EU VAP bør forsyne ansøgeren med dokumenter i et printbart format og bør omfatte en kommunikationsmekanisme, såsom en chatbot, der kan besvare spørgsmål fra ansøgerne. Denne chatbot vil ikke være den eneste måde, hvorpå ansøgeren kan indhente oplysninger om visumproceduren. EU VAP bør også give oplysninger om behandlingen af personoplysninger i forbindelse med VIS. EU VAP bør også muliggøre sikker elektronisk kommunikation mellem ansøgeren og det kompetente konsulat eller den kompetente medlemsstats centrale myndigheder i, hvis yderligere dokumentation eller en samtale med ansøgeren er nødvendig.

(9)

Medlemsstaterne bør sikre, at den service, der gives til offentligheden under visumansøgningsproceduren, er af høj standard og følger god administrativ praksis. Medlemsstaterne bør sikre, at »one-stop-shop«-princippet finder anvendelse på alle ansøgere.

(10)

Visumansøgere bør kunne indgive deres ansøgning og give de oplysninger, der kræves i ansøgningsskemaet, en elektronisk kopi af rejsedokumentet, dokumentation og rejsesygeforsikring i digitalt format via EU VAP. Med henblik på at ansøgere kan gemme oplysninger vedrørende deres ansøgning, bør EU VAP kunne lagre data midlertidigt og strengt begrænset til det tidsrum, som er nødvendigt for at fuldføre relevante opgaver. Når ansøgeren indgiver onlineansøgningen, og medlemsstaterne foretager den relevante kontrol, bør ansøgningsdossieret overføres til den kompetente medlemsstats nationale system og lagres der. Konsulaterne eller de centrale myndigheder skal tilgå de oplysninger, der er lagret på nationalt plan, og kun indlæse de krævede oplysninger i det centrale VIS.

(11)

Personligt fremmøde på konsulatet eller hos en ekstern tjenesteyder bør i princippet kun være obligatorisk for førstegangsansøgere og ansøgere, der har fået et nyt rejsedokument, som skal verificeres, samt med henblik på indsamling af biometriske identifikatorer. I tilfælde af tvivl vedrørende rejsedokumentet, dokumentationen eller begge dele, eller i individuelle tilfælde, hvor der et bestemt sted er en høj forekomst af falske dokumenter, bør medlemsstaterne dog fortsat have mulighed for at anmode ansøgeren om at give personligt fremmøde.

(12)

Personer, der ansøger gentagne gange, bør kunne ansøge fuldt ud online i en periode på 59 måneder efter deres første ansøgning, forudsat at de ansøger med det samme rejsedokument. Efter udløbet af denne periode bør der indsamles biometriske identifikatorer igen i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 810/2009, der foreskriver, at biometriske data i princippet skal indsamles hver 59. måned regnet fra datoen for den første indsamling.

(13)

Særlige bestemmelser finder anvendelse for visumpligtige tredjelandsstatsborgere, som er familiemedlemmer til unionsborgere, på hvem Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF (6) finder anvendelse, eller til tredjelandsstatsborgere, der har ret til fri bevægelighed ligestillet med unionsborgeres ret i henhold til en aftale mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og et tredjeland på den anden side, og som ikke er indehavere af et opholdskort i medfør af direktiv 2004/38/EF, eller til britiske statsborgere, der er omfattet af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (7) (udtrædelsesaftalen mellem Unionen og Det Forenede Kongerige) i relation til deres værtsland, som defineret i udtrædelsesaftalen mellem Unionen og Det Forenede Kongerige, og som ikke er indehavere af et opholdsdokument i henhold til udtrædelsesaftalen mellem Unionen og Det Forenede Kongerige.

(14)

Artikel 21, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastsætter, at enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i traktaterne og i gennemførelsesbestemmelserne hertil. Direktiv 2004/38/EF fastsætter begrænsninger og betingelser i relation til disse rettigheder. Som bekræftet af EU-Domstolen har familiemedlemmer til unionsborgere, som direktiv 2004/38/EF finder anvendelse på, ikke blot ret til at indrejse på en medlemsstats område, men også til at få et indrejsevisum med henblik herpå. Medlemsstaterne har pligt til at bistå disse personer i at opnå de nødvendige visa, som skal udstedes gratis så hurtigt så muligt, efter en fremskyndet procedure og under behørig hensyntagen til de proceduremæssige garantier, som de er omfattet af. På den baggrund bør sådanne familiemedlemmer navnlig have ret til at indgive deres visumansøgning, deres ansøgning om bekræftelse af et gyldigt visum i et nyt rejsedokument eller deres ansøgning om forlængelse af deres visum uden at gøre brug af EU VAP, da dette kunne gøre deres visumansøgning lettere. I sådanne tilfælde bør de have ret til at vælge mellem at indgive deres ansøgning personligt på konsulatet eller hos de eksterne tjenesteydere. Desuden bør der i EU VAP fuldt ud tages hensyn til de rettigheder og lempelser, der indrømmes personer, der er omfattet af gældende EU-ret om fri bevægelighed. Det samme gælder for familiemedlemmer til britiske statsborgere, der er omfattet af udtrædelsesaftalen mellem Unionen og Det Forenede Kongerige i relation til deres værtsland, som defineret i udtrædelsesaftalen mellem Unionen og Det Forenede Kongerige, som følge af artikel 14, stk. 3, i nævnte aftale.

(15)

Særlige bestemmelser bør finde anvendelse af humanitære grunde, i begrundede individuelle tilfælde, i tilfælde af force majeure og for stats- og regeringschefer og medlemmer af en national regering med ledsagende ægtefæller og medlemmerne af deres officielle delegation, når de indbydes af medlemsstaternes regeringer eller af internationale organisationer i officielt øjemed, samt for monarker og andre højtstående medlemmer af en kongefamilie, når de indbydes af medlemsstaternes regeringer eller af internationale organisationer i officielt øjemed, og for visa, der ansøges om ved de ydre grænser, eller som kan forlænges på medlemsstaternes område.

(16)

De særlige bestemmelser, der finder anvendelse af humanitære grunde, kunne også omfatte alle typer af spørgsmål vedrørende digital tilgængelighed, begrænset adgang til internettet eller ingen internetudbredelse eller begrænsede digitale færdigheder. Der bør rettes særlig opmærksomhed mod personer med handicap.

(17)

En tredjeperson, der af visumansøgeren eller ved lov er behørigt bemyndiget til at repræsentere ansøgeren, bør, hvor det er relevant, kunne indgive en ansøgning på vegne af visumansøgeren, forudsat at den pågældende tredjepersons identitet fremgår af ansøgningsskemaet.

(18)

Hver ansøger bør indgive et udfyldt ansøgningsskema via EU VAP. Onlineansøgningsskemaet, herunder en erklæring om ægtheden, fuldstændigheden, korrektheden og pålideligheden af de indgivne oplysninger og en erklæring om rigtigheden og pålideligheden af de fremsatte udsagn, bør underskrives elektronisk gennem afkrydsning af den relevante rubrik i ansøgningsskemaet. Hver ansøger bør ligeledes erklære, at vedkommende har forstået indrejsebetingelserne omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 (8), og at vedkommende kan blive anmodet om at fremlægge relevant dokumentation ved hver indrejse. Ansøgerne bør bekræfte, at de er indforstået med at modtage meddelelser via EU VAP. Med henblik herpå bør de regelmæssigt tilgå EU VAP. Ansøgningsskemaer for mindreårige bør indgives og underskrives elektronisk af en person, der udøver permanent eller midlertidig forældremyndighed eller juridisk værgemål.

(19)

Når ansøgere ansøger om visum, bør de fremlægge bevis for dokumentation. For så vidt angår denne forordning omfatter dette både digital og fysisk indgivelse af dokumenter. I betragtning af EU-Domstolens faste retspraksis vedrørende grundene til afslag på visum skal en IP-adresse med en anmærkning alene eller en eventuel duplikering af IP-adresser ikke være relevant for behandlingen af ansøgningen.

(20)

Betaling af visumgebyrer bør ske ved hjælp af en portal, der er knyttet til EU VAP, og betalingerne bør overføres i deres helhed direkte til den relevante medlemsstat. De oplysninger, der er nødvendige for at sikre den elektroniske betaling, bør ikke indgå i de oplysninger, der lagres i VIS. Hvor en elektronisk betaling ikke er mulig, bør visumgebyret opkræves af konsulaterne eller af den eksterne tjenesteyder, der er betroet denne opgave.

(21)

EU VAP bør også indeholde et aftaleværktøj, som medlemsstaten kan benytte til at forvalte aftaler på sine konsulater eller hos de eksterne tjenesteydere. Selv om det fortsat bør være valgfrit at benytte et sådant værktøj, da det måske ikke er hensigtsmæssigt alle steder og på alle konsulater, bør medlemsstaterne ikke desto mindre bruge det lokale Schengensamarbejde til at drøfte, om en harmoniseret tilgang til anvendelsen af aftaleværktøjet kunne følges i specifikke tredjelande eller på specifikke steder.

(22)

Inden for rammerne af det lokale Schengensamarbejde bør også brugen af udbredte uofficielle sprog til oversættelse af ansøgningsskemaet fastlægges. Inden for rammerne af det lokale Schengensamarbejde bør ordninger vedrørende overførsel af elektroniske data for eksterne tjenesteydere eller repræsenterende medlemsstater ligeledes adresseres, når tredjelande i henhold til national ret forbyder sådanne overførsler uden for deres område.

(23)

EU VAP bør foretage en automatiseret forudgående antagelighedskontrol for at verificere, om de oplysninger, som ansøgeren har givet, opfylder kravene til antagelighed for det visum, der ansøges om. Det bør underrette ansøgeren, hvis der mangler oplysninger, og give ansøgeren mulighed for at berigtige ansøgningen.

(24)

EU VAP bør foretage en automatiseret forudgående kompetencekontrol for foreløbigt at fastslå, hvilken medlemsstat der er kompetent på grundlag af de oplysninger, som ansøgeren har givet. Ansøgeren bør dog kunne angive, at ansøgningen som følge af det primære formål med opholdet skal behandles af en anden medlemsstat. Den pågældende anden medlemsstats konsulat eller centrale myndigheder bør derefter verificere, hvorvidt de har kompetence til at behandle ansøgningen.

(25)

Hvor medlemsstatens konsulat eller centrale myndigheder finder, at det eller de er kompetente til at behandle ansøgningen, bør ansøgningen accepteres, og oplysningerne bør importeres til det nationale system fra midlertidig lagring som fastsat i VIS-forordningen og, med undtagelse af kontaktoplysninger, slettes fra midlertidig lagring.

(26)

EU VAP's arkitektur bør sikre databeskyttelse gennem design og gennem standardindstillinger, overholdelse af princippet om dataminimering, samt at det, når det er operationelt, gennemføres på en måde, der respekterer adgangsrettigheder i henhold til den relevante eksisterende nationale ret og EU-ret.

(27)

For at sikre, at de personoplysninger, der indlæses i EU VAP, opfylder de nødvendige minimumskvalitetskrav, er det nødvendigt at indføre en særlig procedure for at verificere kvaliteten af disse oplysninger. Det er vigtigt at have en ensartet tilgang til at kontrollere kvalitet, ikke blot for at sikre et ensartet datakvalitetsniveau på tværs af medlemsstaterne, men også for at sikre, at ansøgere får samme behandling, uanset hvilken kompetent myndighed de henvender sig til.

(28)

Det er nødvendigt at præcisere rollen og ansvarsområderne for de forskellige aktører, der er involveret i behandlingen af de oplysninger, der indsamles fra ansøgere og visumindehavere. Medlemsstaterne vil være slutbrugerne af de oplysninger, der skal indsamles af EU VAP, og medlemsstaterne vil træffe den endelige afgørelse på grundlag af de oplysninger, som ansøgere og visumindehavere har givet. Medlemsstaterne bør derfor være fælles dataansvarlige for behandlingen af personoplysningerne i den midlertidige lagring i overensstemmelse med artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (9). Hver medlemsstat bør udpege en kompetent myndighed som dataansvarlig. Medlemsstaterne bør oplyse Kommissionen, Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 (10) og de øvrige medlemsstater om disse myndigheder. eu-LISA bør drive og leverer tekniske løsninger til EU VAP og bør behandle data indgivet af visumansøgere på vegne af de medlemsstater, der udsteder Schengenvisa. eu-LISA bør derfor være databehandler som defineret i artikel 3, nr. 12, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (11).

(29)

Når der foreligger nye oplysninger om ansøgningen eller visummet, bør ansøgeren underrettes ved hjælp af en elektronisk meddelelse. Den afgørelse, der er truffet af den kompetente medlemsstat, i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 810/2009 og forordning (EF) nr. 767/2008, med angivelse af, om visummet er udstedt, afslået, bekræftet i et nyt rejsedokument, forlænget, annulleret eller inddraget, bør gøres tilgængelig for ansøgeren via en tjeneste med sikre konti på EU VAP. Adgangen til den sikre konto på EU VAP bør beskyttes ved tekniske midler, f.eks. ved hjælp af en multifaktorgodkendelse.

(30)

Et veletableret princip i retspraksis er, at overskridelse af en frist ikke må bevirke et retstab, hvis den berørte part godtgør, at der foreligger omstændigheder, som ikke kunne forudses, eller force majeure. Ansøgeren skal derfor ikke lide noget retstab, hvor det af tekniske årsager ikke er muligt at anvende den sikre konto, forudsat at den pågældende ansøger godtgør, at der foreligger omstændigheder, som ikke kunne forudses, eller force majeure.

(31)

For at mindske sikkerhedsrisiciene relateret til misbrug af visummærkater og forfalskede og stjålne visummærkater bør et visum udstedes i digitalt format og ikke længere som en visummærkat, der påføres rejsedokumentet.

(32)

For at sikre størst mulig sikkerhed og forebygge forfalskning bør underretningen om et digitalt visum have form af en 2D-stregkode, som er kryptografisk underskrevet af den udstedende medlemsstats nationale signerende certificeringscenter (»Country Signing Certificate Authority«). Det vil sige, at i fald VIS ikke er tilgængeligt eller ikke kan tilgås, kan kontrol baseres på den pågældende 2D-stregkode.

(33)

Hvor visumindehaverens rejsedokument er bortkommet, blevet stjålet, er udløbet eller er blevet ugyldiggjort, og visummet stadig er gyldigt, bør visumindehaveren via EU VAP kunne ansøge om bekræftelse af visummet i et nyt rejsedokument, forudsat at det nye rejsedokument er af samme type og udstedt af det samme land som det bortkomne, stjålne, udløbne eller ugyldiggjorte rejsedokument. Visumindehaveren bør møde personligt op på konsulatet eller hos den eksterne tjenesteyder for at fremlægge det nye rejsedokument med henblik på verifikation af dets ægthed.

(34)

Data, der er lagret på EU VAP, bør beskyttes ved hjælp af gennemførelsesforanstaltninger, der styrker privatlivets fred.

(35)

Eksterne tjenesteydere bør kun have adgang til EU VAP for at hente og gennemgå indgivne ansøgninger, verificere midlertidigt lagrede oplysninger som f.eks. et scannet rejsedokument, kontrollere og uploade relevante personoplysninger fra rejsedokumentets chip, indsamle og uploade biometriske identifikatorer, foretage kvalitetskontrol af uploadet dokumentation samt bekræfte, at en ansøgning er blevet gennemgået og således gøre den tilgængelig for konsulatet med henblik på videre behandling. Eksterne tjenesteydere bør ikke have adgang til oplysninger, der er lagret i VIS.

(36)

Det er nødvendigt at fastsætte datoen for idriftsættelsen, herunder af det digitale visum og EU VAP. Der bør indføres en overgangsperiode, under hvilken en medlemsstat bør kunne beslutte ikke at benytte EU VAP. Denne overgangsperiode bør være på syv år fra datoen for idriftsættelsen. Det bør dog være muligt for medlemsstaten at underrette Kommissionen og eu-LISA om, at den ønsker at deltage i EU VAP inden overgangsperiodens udløb. I overgangsperioden bør visumindehavere stadig kunne verificere digitale visa ved brug af EU VAP's webtjeneste, selv hvis en medlemsstat har besluttet ikke at benytte EU VAP.

(37)

eu-LISA bør sikre, at EU VAP har tilstrækkelig kapacitet og funktionalitet til at sætte medlemsstaterne i stand til at tilslutte sig EU VAP i overgangsperioden. eu-LISA's udvikling af EU VAP bør tage hensyn til den fremtidige anvendelse af EU VAP for så vidt angår medlemsstater, der endnu ikke anvender Schengenreglerne fuldt ud. EU VAP bør etableres, således at disse medlemsstater sættes i stand til på gnidningsløs vis at tilslutte sig og anvende EU VAP, så snart Rådet har vedtaget en afgørelse i henhold til artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003 eller artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005. Med henblik herpå bør eu-LISA navnlig tage hensyn til lagerkapaciteten i EU VAP og til EU VAP's sammenkobling med de nationale visuminformationssystemer. De berørte medlemsstaters kompetente myndigheder bør fra begyndelsen inddrages fuldt ud i udviklingen af EU VAP på samme måde som de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder.

(38)

En medlemsstat, der ikke anvender Schengenreglerne fuldt ud, bør kunne anmode eu-LISA om at indsætte links til den pågældende medlemsstats relevante nationale ansøgningsprocedure ved at medtage en internetadresse (URL-adresse) i EU VAP.

(39)

EU VAP bør have en funktion, der gør det muligt for ansøgere og andre enheder såsom arbejdsgivere, universiteter eller lokale myndigheder at verificere de digitale visa.

(40)

For at Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 565/2014/EU (12) kan finde anvendelse, bør Bulgarien, Cypern og Rumænien have skrivebeskyttet adgang til digitale visa lagret i VIS.

(41)

eu-LISA bør være ansvarligt for den tekniske udvikling og operationelle forvaltning af EU VAP og dens komponenter som del af VIS.

(42)

EU VAP's systemarkitektur bør i videst muligt omfang genbruge de eksisterende og kommende systemer, der er en del af den nye interoperabilitetsramme, navnlig det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og ind- og udrejsesystemet (EES), samtidig med at de aktuelle tekniske begrænsninger og de investeringer, som medlemsstaterne allerede har foretaget i deres egne nationale systemer, respekteres.

(43)

eu-LISA's udvikling af EU VAP og af sammenkoblingen med de nationale visuminformationssystemer samt eu-LISA's drift af EU VAP, herunder vedligeholdelse, bør finansieres over Unionens almindelige budget. Med hensyn til medlemsstaternes nødvendige tilpasninger af de eksisterende nationale visuminformationssystemer bør medlemsstaterne kunne anvende instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik til at finansiere denne omkostningskategori.

(44)

Kontrollen af digitale visa ved grænserne bør bygge på den eksisterende og kommende EU-systemarkitektur for grænseforvaltning og omfatte de af visumindehaverens oplysninger, der er lagret i VIS. Disse oplysninger bør verificeres af medlemsstaternes myndigheder ved hjælp af biometriske data.

(45)

Udformningen af visa til kortvarige ophold som fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 (13) anvendes også for visa til længerevarende ophold. Konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen (14) bør derfor ændres, så visa til længerevarende ophold også kan udstedes i digitalt format.

(46)

Forenklede transitdokumenter (FTD) og forenklede jernbanetransitdokumenter (FRTD) er dokumenter, der svarer til transitvisa, og som giver indehaveren tilladelse til at rejse ind i og igennem medlemsstaters område i overensstemmelse med Schengenreglernes bestemmelser om passage af de ydre grænser. FTD og FRTD udstedes i ensartede udformninger, og ansøgningsproceduren er papirbaseret. For at afspejle udviklingen inden for digitalisering bør Rådets forordning (EF) nr. 693/2003 (15) og Rådets forordning (EF) nr. 694/2003 (16) ændres for at muliggøre digitale ansøgninger og udstedelse af FTD og FRTD i digitalt format.

(47)

For at ændre visse aspekter af forordning (EF) nr. 767/2008 bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på at præcisere indholdet af forenklede ansøgningsskemaer til bekræftelse af gyldige visa i et nyt rejsedokument og til forlængelse af visa. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (17). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(48)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 810/2009 bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage minimumsstandarder for verifikation af rejsedokumenter og for behandling af chipdata og til at vedtage regler for udfyldelse af digitale visas datafelter. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (18).

(49)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 767/2008 bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at fastlægge de foranstaltninger, der er nødvendige for den tekniske gennemførelse af EU VAP's funktionalitet, til at vedtage modeller for beredskabsplaner i tilfælde af at det er teknisk umuligt at få adgang til data ved de ydre grænser, og til at præcisere ansvarsområderne og relationerne mellem medlemsstaterne som fælles dataansvarlige for behandling af personoplysninger i EU VAP, relationen mellem de fælles dataansvarlige og databehandleren samt databehandlerens ansvar i overensstemmelse med artikel 28 i forordning (EU) 2016/679 og artikel 29 i forordning (EU) 2018/1725. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(50)

Målene med denne forordning, nemlig at oprette EU VAP og indføre et digitalt visum, bygger på andre initiativer, der på den ene side har til formål at strømline og harmonisere procedurerne inden for rammerne af den fælles visumpolitik og på den anden side at tilpasse rejser, indrejsekrav og ind- og udrejsekontrollen inden for Schengenområdet til den digitale tidsalder, hvorfor ændringerne af den relevante lovgivning ikke kan foretages, hvis medlemsstaterne handler alene, men snarere kan foretages på EU-plan og som en del af Schengenreglerne; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(51)

Denne forordning berører ikke anvendelsen af direktiv 2004/38/EF og anden del af udtrædelsesaftalen mellem Unionen og Det Forenede Kongerige.

(52)

Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som navnlig anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Indførelsen af EU VAP og et digitalt visum vil fuldt ud overholde retten til beskyttelse af personoplysninger, retten til respekt for privatliv og familieliv, børns rettigheder og beskyttelsen af sårbare personer. Alle garantier for de grundlæggende rettigheder i forordning (EF) nr. 767/2008 vil fortsat finde fuld anvendelse i forbindelse med EU VAP og det digitale visum, navnlig hvad angår børns rettigheder. EU VAP vil skulle tage hensyn til kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 (19) for at sikre let adgang for personer med handicap. Der bør rettes særlig opmærksomhed mod personer med begrænsede digitale færdigheder og personer, som har problemer med internetadgang.

(53)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.

(54)

Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (20). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(55)

For så vidt angår Island og Norge, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (21), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (22).

(56)

For så vidt angår Schweiz, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (23), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (24).

(57)

For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (25), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (26).

(58)

For så vidt angår Cypern, Bulgarien og Rumænien udgør denne forordning en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003 og artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005.

(59)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav en udtalelse den 21. juni 2022 (27) —

1)

I artikel 1, stk. 2, tilføjes følgende litra:

(*1)  Aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7).« "

2)

Artikel 2 ændres således:

3)

I artikel 3, stk. 5, foretages følgende ændringer:

4)

I artikel 8 indsættes følgende stykke:

5)

I artikel 9 foretages følgende ændringer:

6)

I artikel 10 foretages følgende ændringer:

7)

I artikel 11 foretages følgende ændringer:

8)

Artikel 12 affattes således:

9)

Artikel 13 affattes således:

10)

Artikel 14, stk. 1 og 2, affattes således:

11)

Artikel 15, stk. 2, andet afsnit, affattes således:

»Herudover skal ansøgere i ansøgningsskemaet erklære, at de er bekendt med nødvendigheden af at have en rejsesygeforsikring for flere på hinanden følgende ophold.«

12)

Artikel 16 ændres således:

13)

Artikel 18 ændres således:

14)

I artikel 19 indsættes følgende stykke:

15)

Artikel 20 udgår.

16)

(vedrører ikke den danske udgave).

17)

I artikel 24 foretages følgende ændringer:

18)

I artikel 25 tilføjes følgende stykke:

19)

Følgende artikel indsættes:

20)

Artikel 27 affattes således:

21)

Artikel 28 affattes således:

22)

Artikel 32, stk. 2, affattes således:

23)

Følgende artikel indsættes:

24)

I artikel 33 foretages følgende ændringer:

25)

I artikel 34 foretages følgende ændringer:

26)

I artikel 35 tilføjes følgende stykke:

27)

I artikel 37 foretages følgende ændringer:

28)

I artikel 38 foretages følgende ændringer:

29)

Artikel 40, stk. 2, litra a), affattes således:

30)

Artikel 42 udgår.

31)

I artikel 43 foretages følgende ændringer:

32)

I artikel 44 foretages følgende ændringer:

33)

I artikel 47 foretages følgende ændringer:

34)

Bilag I til forordning (EF) nr. 810/2009 erstattes af teksten i bilag I til nærværende forordning.

35)

Bilag III til forordning (EF) nr. 810/2009 udgår.

36)

I bilag V til forordning (EF) nr. 810/2009 indsættes følgende efter angivelsen for San Marino:

»DET FORENEDE KONGERIGE:

1)

I artikel 2a foretages følgende ændringer:

2)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

3)

Følgende kapitel indsættes:

»KAPITEL Ia

EU-VISUMANSØGNINGSPLATFORM (EU VAP)

(*3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1806 af 14. november 2018 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EUT L 303 af 28.11.2018, s. 39)."

(*4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77)."

(*5)  Aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7)."

(*6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1148 af 7. juli 2021 om oprettelse af instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik som del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning (EUT L 251 af 15.7.2021, s. 48).« "

4)

I artikel 9, stk. 1, foretages følgende ændringer:

5)

I artikel 9b tilføjes følgende stykke:

6)

I artikel 10, stk. 1, foretages følgende ændringer:

7)

Følgende artikel indsættes:

8)

Artikel 14, stk. 1, litra d), affattes således:

9)

Artikel 15, stk. 2, litra f), affattes således:

10)

I artikel 18 foretages følgende ændringer:

11)

Følgende artikel indsættes:

12)

Artikel 19, stk. 1, affattes således:

13)

Artikel 20, stk. 2, litra d), affattes således:

14)

Artikel 21, stk. 2, litra d), affattes således:

15)

Artikel 22, stk. 2, litra e), affattes således:

16)

I artikel 22c tilføjes følgende litra:

17)

Artikel 22f, stk. 1, litra d), affattes således:

18)

I artikel 22o, stk. 3, foretages følgende ændringer:

19)

I artikel 22r, stk. 3, foretages følgende ændringer:

20)

I artikel 26 tilføjes følgende stykker:

(*7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2667 af 22. november 2023 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EF) nr. 810/2009 og (EU) 2017/2226 og Rådets forordning (EF) nr. 693/2003 og (EF) nr. 694/2003 og konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen for så vidt angår digitalisering af visumproceduren (EUT L, 2023/2667, 7.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2667/oj)."

(*8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) og om ændring af forordning (EF) nr. 1987/2006 og Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 99).« "

21)

I artikel 45, stk. 2, tilføjes følgende litraer:

22)

I artikel 48a, stk. 2, 3 og 6, ændres henvisningen til »artikel 9, artikel 9h, stk. 2, artikel 9j, stk. 2, og artikel 22b, stk. 18« til »artikel 7b, stk. 7, artikel 9, artikel 9h, stk. 2, artikel 9j, stk. 2, og artikel 22b, stk. 18«.

23)

I artikel 50 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 1 affattes således:

2)

Artikel 2, stk. 1, indledningen, affattes således:

3)

Artikel 2, stk. 1, litra a) og b), affattes således:

4)

Artikel 2, stk. 2, affattes således:

(*9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).« "

5)

Artikel 3 udgår.

6)

I artikel 5 udgår andet punktum.

7)

Artikel 6, stk. 1, affattes således:

»Medlemsstater, der har truffet beslutning herom, skal senest et år efter vedtagelsen af de tekniske specifikationer omhandlet i artikel 2 udstede det digitale format for FTD og FRTD som omhandlet i artikel 1.«

8)

Bilag I og II til forordning (EF) nr. 694/2003 erstattes af teksten i bilag II til nærværende forordning.

1)

Stk. 1 affattes således:

(*10)  Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 af 29. maj 1995 om ensartet udformning af visa (EFT L 164 af 14.7.1995, s. 1)."

(*11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1).« "

2)

Følgende stykke indsættes:

1)

Artikel 2, stk. 3, affattes således:

2)

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

3)

Artikel 6, stk. 2, 3 og 4, affattes således:

1)

Artikel 16, stk. 2, litra d), affattes således:

2)

I artikel 19 foretages følgende ændringer:

3)

Artikel 24, stk. 2, litra b), affattes således:

4)

Artikel 32, stk. 5, litra c), affattes således: