This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32013R0730
Commission Implementing Regulation (EU) No 730/2013 of 29 July 2013 on certain detailed implementing rules concerning the keeping of accounts for the purpose of determining the incomes of agricultural holdings (codification)
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 730/2013 af 29. juli 2013 om visse gennemførelsesbestemmelser vedrørende bogføring med henblik på konstatering af landbrugsbedrifternes indkomster (kodifikation)
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 730/2013 af 29. juli 2013 om visse gennemførelsesbestemmelser vedrørende bogføring med henblik på konstatering af landbrugsbedrifternes indkomster (kodifikation)
EUT L 203 af , pp. 6–9
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2014; ophævet ved 32015R0220
|
30.7.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 203/6 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 730/2013
af 29. juli 2013
om visse gennemførelsesbestemmelser vedrørende bogføring med henblik på konstatering af landbrugsbedrifternes indkomster
(kodifikation)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 af 30. november 2009 om oprettelse af et informationsnet for landøkonomisk bogføring til belysning af indkomstforhold og driftsøkonomiske forhold i landbruget i Det Europæiske Fællesskab (1), særlig artikel 7, stk. 2, og artikel 10, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kommissionens forordning (EØF) nr. 1915/83 af 13. juli 1983 om visse gennemførelsesbestemmelser vedrørende bogføring med henblik på konstatering af landbrugsbedrifternes indkomster (2) er blevet ændret væsentligt flere gange (3). Forordningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres. |
|
(2) |
Mellem den af medlemsstaten udpegede kompetente myndighed og de regnskabskontorer, der ikke hører under en administrativ myndighed, skal der hvert år indgås en kontrakt, hvorved regnskabskontoret binder sig til at opfylde sine forpligtelser under overholdelse af EU-bestemmelserne. Kontrakten skal bl.a. indeholde bestemmelser med henvisning til EU-bestemmelserne. |
|
(3) |
For at informationsnettets resultater hvert år kan fremlægges på et tidspunkt, der ikke ligger for fjernt fra tidspunktet for de første bedriftsskemaers fremsendelse til Kommissionen, må der afstikkes grænser for den periode, i hvilken regnskabsåret kan afsluttes. |
|
(4) |
Af budgetmæssige grunde og for at lette den finansielle forvaltning bør det maksimale antal bedriftsskemaer, der kan betales pr. medlemsstat, begrænses til det antal, der er angivet i bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 1291/2009 af 18. december 2009 om udvælgelse af regnskabsførende bedrifter med henblik på at konstatere landbrugsbedrifters indkomstforhold (4). Der bør være mulighed for en vis fleksibilitet, hvad angår det antal bedriftsskemaer pr. område, som er berettiget til betaling, inden for rammerne af det maksimale antal regnskabsførende bedrifter pr. medlemsstat som fastsat i det pågældende bilag, hvis den pågældende medlemsstat udgør mere end ét område. |
|
(5) |
Hvis det antal behørigt udfyldte bedriftsskemaer, der er fremsendt inden for tidsfristen pr. område eller pr. medlemsstat, udgør mindre end 80 % af det antal, der er fastsat for det pågældende område eller den pågældende medlemsstat, bør den faste godtgørelse for bedriftsskemaerne fra det område eller den medlemsstat nedsættes. |
|
(6) |
Fremsendelse af bedriftsskemaerne bør ske så betids, at regnskabskontorerne, forbindelsesorganerne og Kommissionen får mulighed for at løse deres opgaver. |
|
(7) |
Fristen for fremsendelsen af bedriftsskemaerne bør løbe fra slutningen af det regnskabsår, de vedrører. |
|
(8) |
Bedriftsskemaerne betragtes kun som behørigt udfyldt, når de indeholder korrekte data, udregnet og opstillet i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 868/2008 af 3. september 2008 om det bedriftsskema, der skal anvendes ved konstatering af landbrugsbedrifters indkomstforhold og analyse af deres driftsøkonomiske forhold (5). |
|
(9) |
De faste godtgørelser fra Kommissionen bør udbetales på grundlag af behørigt udfyldte og inden for de berammede frister indsendte bedriftssekemaer. |
|
(10) |
På grund af det stigende omkostningsniveau og den deraf følgende forhøjelse af udgifterne til udarbejdelse af bedriftsskemaer bør de faste godtgørelser regelmæssigt justeres. |
|
(11) |
For at de økonomiske transaktioner i forbindelse med udbetalingen af de faste godtgørelser kan forløbe glat, bør der udbetales forskud. |
|
(12) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Fællesskabskomitéen for Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Den i artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1217/2009 omhandlede kontrakt skal mindst indeholde de i bilag I til nærværende forordning anførte bestemmelser.
Artikel 2
Det i bilag II, punkt I, litra a), til forordning (EF) nr. 868/2008 fastlagte regnskabsår på tolv på hinanden følgende måneder slutter i perioden fra den 31. december til og med den 30. juni.
Artikel 3
Forbindelsesorganet indsender samtlige bedriftsskemaer til Kommissionen i den form, der er fastsat i forordning (EF) nr. 868/2008.
Bedriftsskemaerne indsendes senest 12 måneder efter udgangen af det pågældende regnskabsår.
Bedriftsskemaerne betragtes som værende fremsendt til Kommissionen, når forbindelsesorganet, efter at dataene er blevet indført i Kommissionens system til levering og kontrol af data, og efter at de efterfølgende edb-kontroller er blevet gennemført, bekræfter, at dataene er klar til indlæsning i Kommissionens database.
Artikel 4
Bedriftsskemaet er behørigt udfyldt, når indholdet er i overensstemmelse med de faktiske forhold, og de deri indeholdte regnskabsmæssige data er udregnet og opstillet i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 868/2008.
Artikel 5
1. Kommissionen betaler medlemsstaten en fast godtgørelse for hvert behørigt udfyldt bedriftsskema, der fremsendes til den inden for den i artikel 3 omhandlede frist.
2. Det samlede antal pr. medlemsstat af behørigt udfyldte og fremsendte bedriftsskemaer, der er berettiget til en fast godtgørelse, må ikke overstige det antal regnskabsførende bedrifter, der er fastsat for den pågældende medlemsstat i bilaget til forordning (EU) nr. 1291/2009.
For medlemsstater med mere end ét område må antallet pr. område af behørigt udfyldte og fremsendte bedriftsskemaer, der er berettiget til den faste godtgørelse, være indtil 20 % større end det antal, der er fastsat for det pågældende område, såfremt det samlede antal behørigt udfyldte og fremsendte bedriftsskemaer for den pågældende medlemsstat ikke er større end det samlede antal, der er fastsat for den pågældende medlemsstat i bilaget til forordning (EU) nr. 1291/2009.
Hvis antallet af behørigt udfyldte og fremsendte bedriftsskemaer for et område eller en medlemsstat er mindre end 80 % af det antal regnskabsførende bedrifter, der er fastsat for det pågældende område eller den pågældende medlemsstat, nedsættes den faste godtgørelse for bedriftsskemaerne fra det pågældende område eller den pågældende medlemsstat med 20 %.
Hvis der er et underskud for både et område og den pågældende medlemsstat, finder nedsættelsen kun anvendelse på nationalt plan.
3. Den faste godtgørelse udbetales i to rater:
|
a) |
et forskud på 50 % af den faste godtgørelse udbetales ved regnskabsårets start i hver medlemsstat for det antal regnskabsførende bedrifter, der er fastsat i bilaget til forordning (EU) nr. 1291/2009 |
|
b) |
restbeløbet, der fremkommer ved at multiplicere den faste godtgørelse med antallet af behørigt udfyldte bedriftsskemaer, der er fremsendt til Kommissionen, efter fradrag af forskuddet omhandlet i litra a), udbetales senest seks måneder efter datoen for Kommissionens modtagelse af bedriftsskemaerne. |
4. Enhedsbeløbet for den faste godtgørelse fastsættes efter proceduren i artikel 18, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1271/2009.
Artikel 6
Forordning (EØF) nr. 1915/83 ophæves.
Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag III.
Artikel 7
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. juli 2013.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 328 af 15.12.2009, s. 27.
(2) EFT L 190 af 14.7.1983, s. 25.
(3) Se bilag II.
BILAG I
Bestemmelser i den i artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1217/2009
De kontrakter, der indgås mellem den af medlemsstaten udpegede kompetente myndighed og de regnskabskontorer, der ikke hører under en administrativ myndighed, og som udpeges i henhold til forordning (EF) nr. 1217/2009, skal mindst indeholde følgende klausuler:
|
— |
regnskabskontoret forpligter sig til at udfylde bedriftsskemaerne i overensstemmelse medbestemmelserne, |
|
— |
regnskabskontoret forpligter sig til at indsende bedriftsskemaerne så betids, at EU-bestemmelserne kan overholdes, |
|
— |
regnskabskontoret forpligter sig til at give forbindelsesorganet alle de for udførelsen af dettes arbejde nødvendige oplysninger, |
|
— |
regnskabskontoret iagttager forbudet mod at videregive de indhentede individuelle regnskabsmæssige oplysninger og alle andre individuelle oplysninger, det under sit arbejde eller ved udøvelsen af sine hverv i forbindelse med Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring har fået kendskab til, og kontoret forpligter sig til at sikre, at personer, der ansættes til dette arbejde, indgår samme forpligtelser, og det træffer alle i denne henseende fornødne foranstaltninger. |
BILAG II
Ophævet forordning med oversigt over ændringer
|
Kommissionens forordning (EØF) nr. 1915/83 |
|
|
Kommissionens forordning (EF) nr. 1388/2004 |
|
|
Kommissionens forordning (EF) nr. 2204/2004 |
|
|
Kommissionens forordning (EF) nr. 1192/2005 |
BILAG III
Sammenligningstabel
|
Forordning (EØF) nr. 1915/83 |
Nærværende forordning |
|
Artikel 1 og 2 |
Artikel 1 og 2 |
|
Artikel 3, stk. 1 |
Artikel 3, stk. 1 |
|
Artikel 3, stk. 2 |
— |
|
Artikel 3, stk. 3 |
Artikel 3, stk. 2 |
|
Artikel 3, stk. 4 |
Artikel 3, stk. 3 |
|
Artikel 4, indledende tekst |
Artikel 4 |
|
Artikel 4, første led |
Artikel 4 |
|
Artikel 4, andet led |
Artikel 4 |
|
Artikel 5, stk. 1 |
Artikel 5, stk. 1 |
|
Artikel 5, stk. 1a, første og andet afsnit |
Artikel 5, stk. 2, første og andet afsnit |
|
Artikel 5, stk. 1 a, tredje afsnit, indledende tekst |
Artikel 5, stk. 2, tredje afsnit |
|
Artikel 5, stk. 1a, tredje afsnit, første og andet led |
— |
|
Artikel 5, stk. 1a, fjerde afsnit |
Artikel 5, stk. 2, fjerde afsnit |
|
Artikel 5, stk. 1a, femte afsnit |
— |
|
Artikel 5, stk. 2, indledende tekst |
Artikel 5, stk. 3, indledende tekst |
|
Artikel 5, stk. 2, første led |
Artikel 5, stk. 3, litra a) |
|
Artikel 5, stk. 2, andet led |
Artikel 5, stk. 3, litra b) |
|
Artikel 5, stk. 3 |
Artikel 5, stk. 4 |
|
— |
Artikel 6 |
|
Artikel 6, stk. 1 |
Artikel 7 |
|
Artikel 6, stk. 2 og 3 |
— |
|
Bilag |
Bilag I |
|
— |
Bilag II |
|
— |
Bilag III |