RÅDETS UDTALELSE

af 18. januar 2005

om Sveriges opdaterede konvergensprogram, 2004-2007

(2005/C 79/04)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), særlig artikel 9, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg —

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 18. januar 2005 gennemgik Rådet Sveriges opdaterede konvergensprogram, der dækker perioden 2004-2007. Programmet er i det store og hele i overensstemmelse med datakravene i den reviderede adfærdskodeks for stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form. Navnlig er nogle data ikke fuldstændig i overensstemmelse med ENS95-standarderne. Sverige opfordres følgelig til at opfylde datakravene fuldstændigt.

I det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, opereres der med en real BNP-vækst, der vil falde fra det høje niveau på 3,5 % i 2004 til 3 % i 2005 og et gennemsnit på 2,4 % i 2006-07. På grundlag af de foreliggende oplysninger synes dette scenario at afspejle sandsynlige vækstantagelser. Inflationsfremskrivningerne i programmet forekommer realistiske.

De budgetpolitiske rammebetingelser kendetegnes ved en målsætning om et gennemsnitligt offentligt overskud på 2 % af BNP over konjunkturforløbet, flerårige nominelle lofter for de statslige udgifter og et krav om et balanceret budget for de lokale myndigheder. I opdateringen opereres der med offentlige overskud på 0,7 % i 2004, 0,6 % i 2005, 0,4 % i 2006 og 0,9 % i det sidste år 2007. Både udgifts- og indtægtskvoten udviser en jævnt faldende tendens i fremskrivningsperioden. Justeres der for den estimerede virkning af konjunkturforløbet ved hjælp af den fælles metode, udviser den konjunkturkorrigerede budgetsaldo et overskud i hele fremskrivningsperioden trods en markant diskretionær stimulering i 2005, der afspejler regeringens betænkelighed ved den svage arbejdsmarkedssituation. Resultatet heraf er, at det gennemsnitlige offentlige overskud ikke når op på 2 % i fremskrivningsperioden. Mens pensionssystemet og den ikke-statslige offentlige sektor forventes at udvise overskud, vil det statslige offentlige underskud være stigende i 2005 og 2006. Sammenlignet med den forrige opdatering udviser den nye opdatering nogle budgetmål, der i gennemsnit er dårligere sammenholdt med den makroøkonomiske udvikling, der er mere favorabel end tidligere antaget.

Risiciene i forbindelse med budgetfremskrivningerne i programmet forekommer i det store og hele at være afbalancerede. På den ene side synes budgetfremskrivningerne at være sandsynlige, og Sverige har erfaringsmæssigt været i stand til ikke at overskride fastsatte udgiftslofter. Den finansielle situation for de lokale offentlige myndigheder ser desuden ud til at være ved at blive bedre. På den anden side har skatterne været ret svingende i de sidste få år, og det vil fortsat være vigtigt ikke at overskride moderate udgiftslofter.

På baggrund af denne risikovurdering ser budgetpolitikken i programmet ud til at være tilstrækkelig til at fastholde overskuddene i perioden 2004-2007 i overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagtens målsætning på mellemlang sigt om en budgetstilling, der er tæt på balance eller udviser overskud. Den giver også en tilstrækkelig stor sikkerhedsmargen til at hindre underskuddet i at overskride referenceværdien på 3 % af BNP under normale makroøkonomiske forhold i programperioden.

Gældskvoten skønnes at være nået op på 51,7 % af BNP i 2004, hvilket er et godt stykke under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP. I programmet er gældskvoten fremskrevet til at falde til 49,0 % af BNP i 2007.

Sverige ser ud til at være i en relativ gunstig situation med hensyn til holdbarheden i de offentlige finanser, på trods af at der forventes betydelige budgetomkostninger i forbindelse med en aldrende befolkning. Der kan dog på sigt opstå en risiko for holdbarheden. Dette er baseret på den fremskrevne stigning i ældrebyrden og de nuværende tendenser i sundhedsrelaterede udgifter, erhvervsfrekvensen og beskæftigelsen. Uden yderligere reformer, der kan ændre disse tendenser, vil bestræbelserne på at opnå et budgetoverskud over de næste 10 år på 2 % af BNP i overensstemmelse med regeringens budgetmål blive en nøglefaktor for at sikre holdbarhed på lang sigt.

Sammenlignende oversigt over centrale makroøkonomiske og budgetmæssige fremskrivninger

(1)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(2)  I opdateringen angiver de svenske myndigheder de primære saldi ekskl. nettorenter og ikke de sædvanemæssige bruttorenter. I tabellen er de primære saldi angivet ekskl. bruttorenter med anvendelse af data fra opdateringen.

(3)  %-ændring december-december.

(4)  Af sammenligningshensyn henviser nettolångivning, der er rapporteret i forbindelse med 2002- og 2003-opdateringerne, til tal, der er beregnet under hensyntagen til fuld periodisering af skatter (denne regnskabsændring blev først formelt indført i 2004).

(5)  Kommissionens tjenestegrenes beregninger på grundlag af oplysninger i programmet.

Kilder:

Opdateret svensk konvergensprogram, november 2003 og november 2004 (KP); Kommissionens tjenestegrenes økonomiske prognoser fra efteråret 2004; Kommissionens tjenestegrenes beregninger.