Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32025R2575

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/2575 af 18. december 2025 om tilbagetrækning fra markedet af visse fodertilsætningsstoffer

C/2025/8790

EUT L, 2025/2575, , ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/2575/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/2575/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2025/2575

19.12.2025

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2025/2575

af 18. december 2025

om tilbagetrækning fra markedet af visse fodertilsætningsstoffer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 10, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for at meddele en sådan godkendelse. Navnlig indeholder nævnte forordnings artikel 10, stk. 2, bestemmelser om en ny vurdering af tilsætningsstoffer, der er godkendt i henhold til Rådets direktiv 70/524/EØF (2).

(2)

I henhold til artikel 10, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1831/2003 skal Kommissionen vedtage en forordning om tilbagetrækning fra markedet af fodertilsætningsstoffer, for hvilke der ikke er indgivet ansøgning i henhold til artikel 10, stk. 2 og 7, i forordning (EF) nr. 1831/2003 inden for den frist, der er fastsat i nævnte bestemmelser, eller for hvilke der er indgivet en ansøgning, som efterfølgende er trukket tilbage.

(3)

De fodertilsætningsstoffer, der er opført i bilaget, bør derfor trækkes tilbage fra markedet. Da der i artikel 10, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1831/2003 ikke sondres mellem henholdsvis tidsbegrænsede godkendelser og godkendelser uden tidsbegrænsning, bør der af hensyn til klarheden fastsættes bestemmelser om tilbagetrækning fra markedet af fodertilsætningsstoffer, for hvilke godkendelsesperioden i henhold til direktiv 70/524/EØF allerede er udløbet.

(4)

For så vidt angår fodertilsætningsstoffer, for hvilke der kun er indgivet ansøgninger for visse dyrearter eller -kategorier, eller for hvilke ansøgningen kun er trukket tilbage for visse dyrearter eller -kategorier, bør tilbagetrækningen fra markedet kun vedrøre de dyrearter og -kategorier, for hvilke der ikke er indgivet en ansøgning, eller for hvilke ansøgningen er trukket tilbage.

(5)

Som en konsekvens af tilbagetrækningen af de pågældende fodertilsætningsstoffer fra markedet bør de bestemmelser, hvorved de er godkendt, ændres og ophæves, hvis sådanne bestemmelser stadig finder anvendelse. Kommissionens forordning (EF) nr. 358/2005 (3) bør derfor ændres. Desuden bør Kommissionens forordning (EF) nr. 316/2003 (4), (EF) nr. 1811/2005 (5) og (EF) nr. 1876/2006 (6) ophæves.

(6)

For så vidt angår fodertilsætningsstoffer, der blev godkendt uden tidsbegrænsning, bør der indrømmes en overgangsperiode, inden for hvilken eksisterende lagre af de pågældende fodertilsætningsstoffer, forblandinger, foderblandinger og fodermidler, der er produceret med disse fodertilsætningsstoffer, kan opbruges med hensyn til de dyrearter og -kategorier, for hvilke tilbagetrækning fra markedet er påkrævet, for at give interesserede parter mulighed for at tilpasse sig forpligtelsen til at trække disse produkter tilbage fra markedet.

(7)

Tilbagetrækningen fra markedet af de i bilaget opførte produkter er ikke til hinder for, at de bliver godkendt eller bliver underlagt en foranstaltning vedrørende deres status i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1831/2003.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Tilbagetrækning fra markedet

De i bilaget opførte fodertilsætningsstoffer trækkes tilbage fra markedet for så vidt angår de dyrearter og -kategorier, der er anført i det bilag.

Artikel 2

Ændring af forordning (EF) nr. 358/2005

I bilag III til forordning (EF) nr. 358/2005 udgår række 28 vedrørende 3-fytase EC 3.1.3.8.

Artikel 3

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 316/2003, (EF) nr. 1811/2005 og (EF) nr. 1876/2006 ophæves.

Artikel 4

Overgangsforanstaltninger

1.   Eksisterende lagre af de fodertilsætningsstoffer, der er opført i kapitel I.A. i bilaget, kan fortsat markedsføres og anvendes indtil den 8. januar 2027.

2.   Forblandinger produceret med de fodertilsætningsstoffer, der er omhandlet i stk. 1, kan fortsat markedsføres og anvendes indtil den 8. april 2027.

3.   Foderblandinger og fodermidler produceret med de fodertilsætningsstoffer, der er omhandlet i stk. 1, eller med de forblandinger, der er omhandlet i stk. 2, kan fortsat markedsføres og anvendes indtil den 8. januar 2028.

Artikel 5

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2025.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2003/1831/oj.

(2)  Rådets direktiv 70/524/EØF af 23. november 1970 om tilsætningsstoffer til foderstoffer (EFT L 270 af 14.12.1970, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1970/524/oj).

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 358/2005 af 2. marts 2005 om godkendelse uden tidsbegrænsning af visse tilsætningsstoffer og tilladelse til nye anvendelser af allerede godkendte tilsætningsstoffer til foderstoffer (EUT L 57 af 3.3.2005, s. 3, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2005/358/oj).

(4)  Kommissionens forordning (EF) nr. 316/2003 af 19. februar 2003 om permanent tilladelse til et tilsætningsstof til foderstoffer og foreløbig tilladelse til en ny anvendelse af et allerede tilladt tilsætningsstof til foderstoffer (EUT L 46 af 20.2.2003, s. 15, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2003/316/oj).

(5)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1811/2005 af 4. november 2005 om foreløbig og permanent godkendelse af visse fodertilsætningsstoffer og foreløbig godkendelse af en ny anvendelse af et allerede godkendt fodertilsætningsstof (EUT L 291 af 5.11.2005, s. 12, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2005/1811/oj).

(6)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1876/2006 af 18. december 2006 om midlertidig og permanent godkendelse af visse fodertilsætningsstoffer (EUT L 360 af 19.12.2006, s. 126, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/1876/oj).


BILAG

Fodertilsætningsstoffer, der skal trækkes tilbage fra markedet, jf. artikel 1

KAPITEL I.A.

Fodertilsætningsstoffer, der er godkendt uden tidsbegrænsning

DEL 1

Fodertilsætningsstoffer, der skal trækkes tilbage fra markedet for alle dyrearter og -kategorier

Identifikationsnummer

Tilsætningsstof

Dyreart/-kategori:

Ensilagetilsætningsstoffer

Enzymer

 

Cellulase EC 3.2.1.4 fra Trichoderma longibrachiatum ATCC 74252 (= Endo-1,4-beta-glucanase fra Trichoderma reesei ATCC SD-6331)

Alle arter

Aromastoffer og appetitvækkende stoffer

Naturlige produkter — botanisk definerede

 

Allium cepa L.: Løg, absolute CoE 24/Løg, ekstrakt CoE 24

Alle arter

 

Anthemis nobilis L.: Kamilleblomst, tinktur CoE 48

Alle arter

 

Apium graveolens L.: Selleri, tinktur CoE 52

Alle arter

 

Artemisia annua L.: Kinesisk malurt, ekstrakt (opløsningsmiddelbaseret)

Alle arter

 

Artemisia dracunculus L.: Estragon, olie CAS 8016-88-4 FEMA 3043 CoE 64 EINECS 290-356-5

Alle arter

 

Artemisia vulgaris L.: Gråbynke, olie CAS 8008-93-3 CoE 72 EINECS 284-503-2

Alle arter

 

Berberis vulgaris L.: Almindelig berberis, koncentrat CoE 86/Almindelig berberis, tinktur CoE 86

Alle arter

 

Chamomilla recutita (L.) Rauschert.: Kamilleblomst, olie CAS 8022-66-2 FEMA 2273 CoE 273 EINECS 282-006-5

Alle arter

 

Citrus aurantiifolia (Christm.) Swingle: Lime, olie, presset CAS 8008-26-2 FEMA 2631 CoE 141 EINECS 290-010-3/Lime, olie, presset, terpenfri CAS 68916-84-7 FEMA 2632 CoE 141/Lime, æterisk olie CoE 141

Alle arter

 

Cynara scolymus L.: Artiskok, tinktur CoE 565

Alle arter

 

Harpagophytum procumbens DC.: Djævleklo, ekstrakt

Alle arter

 

Hedera helix L.: Almindelig vedbend, ekstrakt (vandbaseret)

Alle arter

 

Juniperus communis L.: Enebærgrene, olie CAS 8012-91-7 CoE 249 EINECS 283-268-3

Alle arter

 

Laurus nobilis L.: Laurbær, tinktur CoE 255

Alle arter

 

Lavandula angustifolia x latifolia: Lavendel, olie

Alle arter

 

Matricaria recutita: ekstrakt

Alle arter

 

Melissa officinalis L.: Blade af citronmelisse, olie CAS 8014-71-9 FEMA 2113 CoE 280 EINECS 282-007-0/Citronmelisse, tinktur CoE 280/Blade af citronmelisse, ekstrakt CAS 84082-61-1 FEMA 2112 CoE 280 EINECS 282-007-0

Alle arter

 

Momordica charantia L.: Bitteragurk, tinktur

Alle arter

 

Olea europaea L.: Oliven, ekstrakt, olivenblad, ekstrakt

Alle arter

 

Passiflora edulis Sims. = P. incarnata L.: Passionsfrugt, ekstrakt (opløsningsmiddelbaseret)

Alle arter

 

Peumus boldus Mol.: Boldo, absolute CoE 328/Boldo, olie CoE 328

Alle arter

 

Potentilla erecta L. = Potentilla tormentilla Stokes: Tormentil, tinktur CoE 493

Alle arter

 

Quercus robur L., Q. pedunculata Ehrh.: Stilk-eg, kreosot/ekstrakt CAS 71011-28-4 CoE 390 EINECS 275-129-0

Alle arter

 

Rubus spp., (f.eks. Rubus fructicosus L.): Brombær, tinktur CoE 408

Alle arter

 

Satureja hortensis L.: Almindelig sar, tinktur CoE 425

Alle arter

 

Tanacetum vulgare L.: Rejnfan, ekstrakt (vandbaseret)

Alle arter

 

Taraxacum officinale Wiggers: Mælkebøtterod, ekstrakt i fast form CAS-nr. 68990-74-9 FEMA 2358 CoE 447 EINECS 273-624-6/Mælkebøtteblade, ekstrakt i fast form CoE 447/Mælkebøtteblade, fluidekstrakt CAS 68990-74-9 FEMA 2357 CoE 447 EINECS 273-624-6

Alle arter

 

Theobroma cacao L.: Kakao, ekstrakt CAS 84649-99-0 CoE 452 EINECS 283-460-6

Alle arter

 

Thymus vulgaris L., T. zygis L.: Timian, ekstrakt (vandbaseret) CoE 456/457

Alle arter

 

Vanilla planifolia G. Jacks. = V. fragrans Salisb.: Vanilje, tinktur CoE 474

Alle arter

 

Viburnum prunifolium L.: Blommebladet kvalkved, tinktur CoE 480

Alle arter

 

Vitex agnus-castus L.: Kyskhedstræ, ekstrakt

Alle arter

 

Vitis vinifera L.: Drueskind, ekstrakt (vandbaseret) CoE 485

Alle arter

 

Yucca mohavensis Sarg. = Y. schidigera Roezl ex Ortgies: Yucca, tinktur

Alle arter

Naturlige produkter og tilsvarende syntetiske produkter

 

CAS-nr. 41453-56-9/Non-2-cis-en-1-ol/Flavis-nr. 02.112

Alle arter

 

CAS-nr. 43039-98-1/2-Propionylthiazol/Flavis-nr. 15.027

Alle arter

DEL 2

Fodertilsætningsstoffer, der skal trækkes tilbage fra markedet for visse dyrearter og -kategorier

Identifikationsnummer

Tilsætningsstof

Dyreart/-kategori:

Surhedsregulerende midler

296

DL- og L-æblesyre

Katte og hunde

Farvestoffer, herunder pigmenter

Carotenoider og xantofyler

E 161b

Lutein. Alle former undtagen:

ekstrakt med højt indhold af lutein af Tagetes erecta L., godkendt til slagtekyllinger, mindre udbredte fjerkræarter bestemt til slagtning, æglæggende høner og mindre udbredte fjerkræarter bestemt til æglægning [2a161b] (1) samt slagtekalkuner [2A161bii] (2)

lutein-/zeaxanthinekstrakt af Tagetes erecta, godkendt til slagtekyllinger, mindre udbredte fjerkræarter bestemt til slagtning, æglæggende høner og mindre udbredte fjerkræarter bestemt til æglægning [2A161bi]1.

Fjerkræ

E 161h

Zeaxanthin. Alle former undtagen lutein-/zeaxanthinekstrakt af Tagetes erecta, godkendt til slagtekyllinger, mindre udbredte fjerkræarter bestemt til slagtning, æglæggende høner og mindre udbredte fjerkræarter bestemt til æglægning [2A161bi]1.

Fjerkræ

Aromastoffer og appetitvækkende stoffer

Naturlige produkter — botanisk definerede

 

Astragalus membranaceus L. = A. pycnocladus Boiss. et Haussk. ex Boiss.: Astragel, tinktur

Alle dyrearter undtagen heste, hunde og fjerkræ

 

Crataegus oxyacantha L.p.p. et auct.: Hvidtjørn, tinktur CoE 156

Alle dyrearter undtagen heste og hunde

 

Echinacea angustifolia DC: Smalbladet purpursolhat, ekstrakt

Katte og hunde

 

Echinacea purpurea (L.) Moench.: Purpursolhat, ekstrakt

Katte og hunde

 

Garcinia cambogia Desrouss: Garcinia cambogia, ekstrakt

Katte og hunde

 

Gymnostemma pentaphyllum Makino: Gynostemma pentaphyllum, tinktur

Alle dyrearter undtagen heste og hunde

 

Hedera helix L.: Almindelig vedbend, ekstrakt (opløsningsmiddelbaseret)

Slagtekyllinger, slagtekalkuner, æglæggende høner, laks og prydfisk

 

Humulus lupulus L.: Humle, tinktur CoE 233

Alle dyrearter undtagen heste

 

Paeonia lactiflora Pall. = P. albiflora Pall.: Silkepæon, tinktur

Alle dyrearter undtagen heste og hunde

 

Thea sinensis L. = Camellia thea Link. = Camellia sinensis (L.) O. Kuntze: Te, ekstrakt (opløsningsmiddelbaseret) CAS 84650-60-2 CoE 451 EINECS 283-519-7

Alle dyrearter undtagen katte og hunde

 

Thymus vulgaris L., T. zygis L.: Timian, ekstrakt (opløsningsmiddelbaseret) CoE 456/457

Slagtekyllinger, slagtekalkuner, æglæggende høner, smågrise, slagtesvin, diegivende søer, malkekøer, laks og prydfisk

 

Vaccinium myrtillus L.: Blåbær, tinktur CoE 469

Alle dyrearter undtagen heste, hunde og fjerkræ

 

Withania somnifera (L.) Dunal. = Physalis somnifera Link: Ashwagandha, tinktur

Alle dyrearter undtagen heste og hunde

Naturlige produkter og tilsvarende syntetiske produkter

 

CAS-nr. 3188-00-9/4,5-Dihydro-2-methylfuran-3(2H)-on/Flavis-nr. 13.042

Alle selskabsdyr undtagen katte og hunde

 

CAS-nr. 3658-77-3/4-Hydroxy-2,5-dimethylfuran-3(2H)-on/Flavis-nr. 13.010

Alle selskabsdyr undtagen katte og hunde

KAPITEL I.B.

Fodertilsætningsstoffer, der er godkendt med tidsbegrænsning

Identifikationsnummer

Tilsætningsstof

Dyreart/-kategori:

Enzymer

28

3-fytase/EC 3.1.3.8 produceret af Trichoderma reesei (CBS 528.94)

Slagtekalkuner, søer

11

Endo-1,4-beta-glucanase EC 3.2.1.4, endo-1,3(4)-beta-glucanase EC 3.2.1.6 og endo-1,4-beta-xylanase EC 3.2.1.8 produceret af Trichoderma longibrachiatum (ATCC 74 252)

Ænder

24

Endo-1,4-beta-xylanase EC 3.2.1.8 og endo-1,3(4)-beta-glucanase EC 3.2.1.6 produceret af Aspergillus niger (CNCM I-1517)

Slagtekalkuner

59

Endo-1,4-beta-xylanase EC 3.2.1.8 produceret af Trichoderma longibrachiatum (ATCC 2105), endo-1,3(4)-beta-glucanase EC 3.2.1.6 og alfa-amylase EC 3.2.1.1 produceret af Bacillus amyloliquefaciens (DSM 9553), subtilisin EC 3.4.21.62 produceret af Bacillus subtilis (ATCC 2107), polygalacturonase EC 3.2.1.15 produceret af Aspergillus aculeatus (CBS 589.94)

Slagtekalkuner

Mikroorganismer

12

Lactobacillus farciminis CNCM MA 67/4R

Æglæggende høner


(1)  Dette fodertilsætningsstof blev godkendt ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1097 af 24. juli 2020 om godkendelse af ekstrakt med højt indhold af lutein samt lutein-/zeaxanthinekstrakt fra Tagetes erecta som fodertilsætningsstof til slagtefjerkræ (undtagen kalkuner) og æglæggende fjerkræ samt mindre udbredt slagtefjerkræ og mindre udbredt æglæggende fjerkræ (EUT L 241 af 27.7.2020, s. 23, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2020/1097/oj).

(2)  Dette fodertilsætningsstof blev godkendt ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/1928 af 25. september 2025 om godkendelse af et præparat af ekstrakt med højt indhold af lutein af Tagetes erecta L. som fodertilsætningsstof til slagtekalkuner (EUT L, 2025/1928, 26.9.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/1928/oj).


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/2575/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)


Top