31997R0178

KOMMISSIONENS BESLUTNING af 10. februar 1997 om fastsættelse af en metodologi for overgangen mellem det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (ENS 95) og det europæiske nationalregnskabssystem (ENS 2. udgave) (EØS-relevant tekst) (97/178/EF, Euratom)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

under henvisning til artikel 8, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (1) og artikel 6 i Rådets direktiv 89/130/EØF, Euratom af 13. februar 1989 om harmonisering af fastlæggelsen af bruttonationalindkomsten i markedspriser (BNImp) (2), og

ud fra følgende betragtninger:

Kommissionen regner med at hæve sine forbehold vedrørende medlemsstaternes BNI-opgørelser senest den 31. december 1998;

der er forskelle mellem de resultater, der fås ved anvendelse af henholdsvis ENS 95 og ENS 2. udgave;

for at kunne anvende artikel 8, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 2223/96 om ENS 95 er det nødvendigt senest i december 1996 at få fastlagt, hvilke forskelle der er mellem definitionerne i henholdsvis ENS 95 og ENS 2. udgave, og vurdere virkningerne heraf med henblik på at aflede BNP- og BNI-data baseret på ENS 2. udgave af BNP- og BNI-data baseret på ENS 95;

hvis der efter vedtagelsen af denne beslutning konstateres yderligere forskelle mellem ENS 2. udgave og ENS 95, som har indvirkning på BNP eller BNI, vil Kommissionen i overensstemmelse med artikel 8 i forordning (EF) nr. 2223/96 træffe foranstaltninger til at ændre bilaget til denne beslutning;

i henhold til artikel 19 i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 af 29. maj 1989 om gennemførelse af afgørelse 88/376/EØF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter (3) efterprøver Kommissionen sammen med den pågældende medlemsstat hvert år de aggregater, der leveres til brug ved fastlæggelsen af egne indtægter, særligt i de af BNI-udvalget påpegede tilfælde;

de foranstaltninger, der er fastlagt i denne beslutning, anvendes, idet der tages hensyn til cost/effectiveness-princippet, og idet der samtidig sørges for, at GNP- og BNI-opgørelserne er af god kvalitet;

de påtænkte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelsen fra det ved artikel 6 i direktiv 89/130/EØF, Euratom nedsatte udvalg -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

De forskelle i definitioner i ENS 2. udgave og ENS 95, som BNI-udvalget har konstateret og registreret inden den 31. december 1996, og som har indvirkning på BNP og BNI, er angivet i en liste i bilaget. Medlemsstaterne evaluerer og dokumenterer hver enkelt af disse forskelle i definitioner under anvendelse af det i artikel 2 fastsatte princip. De tilsender Kommissionen de nødvendige oplysninger og forklaringer om hver af disse forskelle i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 89/130/EØF, Euratom.

Artikel 2

BNI-data baseret på ENS 2. udgave og leveret i henhold til direktiv 89/130/EØF, Euratom og BNP-data indberettet i henhold til Rådets forordning (EF) 3605/93 af 22. november 1993 om gennemførelse af protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (4) afledes af data baseret på ENS 95 og leveres af medlemsstaterne i henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2223/96 ved at justere sidstnævnte data for at tage hensyn til indvirkningen af forskellene i definitioner mellem ENS 2. udgave og ENS 95.

Dette princip kan opsummeres i følgende ligninger:

a) BNP-data baseret på ENS 2. udgave

= BNP-data baseret på ENS 95

- summen af de kvantificerede beløb for forskellene mellem definitionerne i ENS 95 og ENS 2. udgave som omtalt i artikel 1.

b) BNI-data baseret på ENS 2. udgave

= BNI-data baseret på ENS 95

- summen af de kvantificerede beløb for forskellene mellem definitionerne i ENS 95 og ENS 2. udgave som omtalt i artikel 1.

Artikel 3

1. Bestemmelserne i artikel 1 og 2 i nærværende beslutning gælder for:

a) BNI-data for året 1998 og efterfølgende år, som leveres i henhold til direktiv 89/130/EØF, Euratom, og lige så længe som Rådets afgørelse 94/728/EF, Euratom af 31. oktober 1994 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (5) er i kraft

b) BNP-data for året 1998, som leveres med henblik på forordning (EF) nr. 3605/93

Disse bestemmelser kan også gælde for:

c) BNI- og BNP-data for årene 1995 til 1997, som medlemsstaterne leverer på basis af ENS 95 med henblik på det direktiv og den forordning, der er henvist til i stk. 1, litra a) og b).

2. I de tilfælde hvor der leveres data omfattet af stk. 1, litra c), skal medlemsstaterne på Kommissionens anmodning meddele de beløb, der er resultatet af forskellene i definitioner mellem ENS 2. udgave og ENS 95.

Artikel 4

Hvis afgørelse 94/728/EF, Euratom også er gældende efter 31. december 1999, vil Kommissionen gennemgå nærværende beslutning og eventuelt træffe passende foranstaltninger.

Artikel 5

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. februar 1997.

På Kommissionens vegne

Yves-Thibault DE SILGUY

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 310 af 30. 11. 1996, s. 1.

(2) EFT nr. L 49 af 21. 2. 1989, s. 26.

(3) EFT nr. L 155 af 7. 6. 1989, s. 1.

(4) EFT nr. L 332 af 31. 12. 1993, s. 7.

(5) EFT nr. L 293 af 12. 11. 1994, s. 9.

BILAG

ÆNDRINGER FRA ENS 79 TIL ENS 95, SOM HAR INDVIRKNING PÅ BNP OG BNI

Liste over ændringer

Følgende begrebsændringer med indvirkning på BNP og BNI er beskrevet i dette dokument:

1. Hjemstedskriterier

2. Indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM)

3. Forsikring

4. Overskud af direkte investeringer

5. Renteindtægter

6. Naturlig vækst af kulturplanter

7. Software og store databaser

8. Varige forbrugsgoder til militære formål

9. Produkter under fremstilling (tjenester)

10. Udgifter til mineralefterforskning

11. Forbrug af fast realkapital i forbindelse med broer, dæmninger osv.

12. Offentlige tilladelser og gebyrer

13. Opgørelse af produktion til eget brug og produktion som resultat af frivillige aktiviteter

14. Værditærskel for kapitalgoder

15. Markedsmæssige/ikke-markedsmæssige kriterier

16. Subsidier

17. Originalværker inden for underholdning, litteratur og kunst

18. Tjenester i tilknytning til anvendelse af originalværker inden for underholdning, litteratur og kunst

19. Garager

20. Registreringsafgifter for biler betalt af husholdninger

21. Aflønning af ansatte i naturalier

22. Tilladelser til at anvende immaterielle ikke-producerede aktiver

23. Punktafgifter

Terminologi

Indledningsvis vil det være på sin plads at komme ind på terminologien. Det skal bemærkes, at mange af ENS 79-begreberne i BNI-spørgeskemaet er bortfaldet i ENS 95. Som eksempler kan nævnes produktion af varer og tjenester i markedspriser (P10), bruttoværditilvækst i markedspriser (N1p) og konsum inden for det økonomiske område (P3B). Men det, at visse ENS 79-begreber er blevet erstattet af mere relevante begreber i ENS 95, betyder selvfølgelig ikke, at der i ENS 95-sammenhæng ikke kan udarbejdes data på grundlag af de gamle begreber. ENS 79-aggregaterne kan naturligvis beregnes ud fra detaljerede nationalregnskaber på ENS 95-basis, forudsat at der tages separat hensyn til hver enkelt af ændringerne i begreber. Selv om bruttoværditilvæksten i markedspriser ikke er et begreb i sig selv i ENS 95, er der selvfølgelig mening i at tale om og at aflede bruttoværditilvæksten i markedspriser, eftersom alle aggregatets bestanddele beregnes efter ENS 95-reglerne.

Oversigtstabel

Virkningen af hver enkelt af ovennævnte ændringer i begreber er illustreret i tabel 1.

Tabel 1 beskriver virkningen af overgangen fra ENS 79 til ENS 95. Søjlerne i tabellen svarer til begrebsændringerne og er identificeret ved hjælp af numrene i ovenstående liste over ændringer. I tabellen angiver »+« en indvirkning på den pågældende post med positivt fortegn, »-« en negativ indvirkning, »x« at en indvirkning kan forekomme, men at dens fortegn ikke kan forudsiges.

Krav til indberetningen

Dokumentet drejer sig om implementering af de sommetider komplekse ændringer af definitioner fra ENS 79 til ENS 95, og der gås derfor virkelig i detaljer i de analyser, der fremlægges. Denne omfattende detaljeringsgrad skal ikke forstås som et krav i forbindelse med indberetningen.

>TABELPOSITION>

1. Hjemstedskriterier

Nøgleord

>TABELPOSITION>

Beskrivelse af ændringen

ENS 95 giver klare hjemstedskriterier for studerende, installation af udstyr og byggeaktiviteter i udlandet. I hvert enkelt tilfælde er kriterierne forskellige fra dem i ENS 79.

ENS 95 siger, at studerende altid betragtes som residenter i deres hjemland, uanset varigheden af deres udlandsophold. Ligeså klare (men anderledes) hjemstedskriterier (etårsreglen) blev givet i ENS 79. Der er således en klar ændring i reglerne fra ENS 79 til ENS 95.

Hvad angår installation af udstyr og byggeaktiviteter, som udgør faste bruttoinvesteringer, i udlandet, giver ENS 95 også specifikke og klare retningslinjer vedrørende hjemsted. Når der er tale om installation af udstyr, registreres produktionen i oprindelseslandet, og ikke i det land, hvor udstyret installeres. Er der tale om byggeaktiviteter i udlandet, som udgør faste bruttoinvesteringer, registreres produktionen i det område, hvor byggeaktiviteten foregår.

ENS 79 giver ikke nogen retningslinjer specielt vedrørende disse sidste to tilfælde. Derfor er de hjemstedskriterier, der skal anvendes for disse aktiviteter, i henhold til ENS 79 de generelle kriterier i afsnit 207 (dvs. at det er etårsreglen, der anvendes til at fastsætte hjemstedet). Der er således tale om en ændring i de kriterier, der skal anvendes i hvert enkelt af de to tilfælde, når man går fra ENS 79 til ENS 95. I henhold til ENS 95 betragtes installationstjenesteydelser ikke længere som produktion præsteret af det område, hvor installationen foretages, selv om aktiviteten varer mere end et år. Og i henhold til ENS 95 betragtes byggeaktiviteter, som udgør faste bruttoinvesteringer, som produktion præsteret af det område, hvori byggeaktiviteten foregår, selv om aktiviteten varer mindre end et år. Det skal bemærkes, at på trods af disse ændringer vil indvirkningen efter alt at dømme i praksis være lille eller lig nul i forbindelse med en lang række individuelle projekter (se forklaringen nedenfor vedrørende overførsel af overskud fra fiktive residente enheder).

Konsekvenser af ændringerne

Den nye behandling af studerende, som studerer i udlandet, vedrører kun BNI, for så vidt angår overgangen fra BNP til BNI. Primær indkomst, der modtages eller betales af sådanne studerende, kan tælle som primær indkomst modtaget/betalt af værtslandet i ENS 79, men af hjemlandet i ENS 95. I praksis vil der sandsynligvis kun være tale om små beløb.

Det er derfor kun de to andre poster opmærksomheden bør rettes imod.

Efter produktionsmetoden betragtes installation af udstyr i udlandet, som opfylder etårsreglen i ENS 79, som udlandets produktion efter ENS 79-reglerne, men som indenlandsk produktion efter ENS 95-reglerne. Byggeaktiviteter i udlandet, som udgør faste bruttoinvesteringer, som udføres af residente producenter, og som ikke opfylder etårsreglen i ENS 79, registreres derimod som den indenlandske økonomis produktion efter ENS 79-reglerne, men som udlandets produktion efter ENS 95-reglerne. Konsekvenserne heraf for produktion, forbrug i produktionen og bruttoværditilvækst er angivet i tabel 1.

Da de involverede transaktioner vedrører både installations- og byggeaktivitet udført af residente institutionelle produktionsenheder i udlandet og af ikke-residente institutionelle produktionsenheder på det indenlandske område, kan fortegnet for nettoindvirkningen ikke forudsiges.

Efter udgiftsmetoden har den nye behandling af studerende indvirkning på husholdningernes konsum; disse ændringer opvejes af ændringer i importen eller eksporten. Den nye behandling af installationstjenesteydelser og byggeaktivitet i udlandet har indvirkning på eksport og import af tjenesteydelser. Igen vil nettoindvirkningens fortegn afhænge af landsspecifikke omstændigheder.

Efter indkomstmetoden vil den nye behandling af installationstjenesteydelser og byggeaktivitet i udlandet sandsynligvis have en signifikant indvirkning på såvel aflønning af ansatte som på overskud af produktionen. Da de involverede transaktioner både er til og fra udlandet, vil nettoindvirkningens fortegn afhænge af de særlige omstændigheder.

Og hvad angår overgangen fra BNP til BNI, så svarer de virkninger, som den nye behandling af installationstjenesteydelser og byggeaktivitet i udlandet har på aflønning af ansatte og formueindkomst, til de virkninger, der allerede er behandlet under indkomstmetoden.

Det skal bemærkes, at residente institutionelle produktionsenheders oprettelse eller ikke-oprettelse af en fiktiv resident enhed med henblik på byggeaktivitet i udlandet er neutral i henseende til indvirkning på BNI efter ENS 95-reglerne, bortset fra eventuelt forbrug af fast realkapital i form af anvendelse af maskiner og udstyr på den pågældende byggeplads i udlandet. Efter ENS 79-reglerne er dette ikke nødvendigvis tilfældet. At indvirkningen efter ENS 79-reglerne ikke er neutral, skyldes den forskellige behandling af ikke-udloddet overskud af direkte udenlandske investeringer i de to systemer. Men da eventuelt ikke-udloddet overskud indtjent af selskaber, som ikke har et økonomisk interessecentrum på det økonomiske område i det land, hvori byggepladsen er beliggende, pr. definition skal tilbageføres inden for et år, vil problemet omkring ikke-udloddet overskud være begrænset til et spørgsmål om, hvorvidt et givet (netto)overskud af produktionen frembragt ved byggeaktivitet i udlandet skal registreres i år t-1 eller år t.

Hvad angår forbrug af fast realkapital, som udgør en bestanddel af bruttooverskud af produktionen, registreres dette i det land, hvor producenten betragtes som værende resident og tæller derfor som en del af dette lands BNP/BNI. I praksis vil det nok være usandsynligt, at eventuelt forbrug af fast realkapital kan beregnes for individuelle byggeaktiviteter, hvilket i realiteten fører til, at hele forbruget af fast realkapital registreres i maskin- og udstyrsejerens land.

Det er derfor spørgsmålet, om oprettelse eller ikke-oprettelse af en fiktiv resident enhed med henblik på byggeaktivitet i udlandet i praksis ikke kan betragtes som værende neutral i henseende til indvirkning på BNI.

I værste fald vil spørgsmålet kun påvirke registreringstidspunktet, dvs. fordelingen af en given BNI på to på hinanden følgende år, naturligvis under forudsætning af, at alle transaktioner registreres korrekt i kontiene.

Taleksempel

Lad os antage, at et byggeprojekt i land B, som varer mindre end et år, er 1 000 værd og kræver et forbrug i produktionen på 200 samt aflønning af ansatte på 400, udføres af en virksomhed fra land A. På byggepladsen er der kun beskæftiget arbejdere med hjemsted i land A, og alle materialer indkøbes i land B. Efter ENS 95-reglerne behandles byggepladsen som en fiktiv resident enhed i land B, hvorimod der efter ENS 79-reglerne ikke oprettes en sådan fiktiv enhed. Hele overskuddet af produktionen overføres af foretagendet til land A i løbet af den pågældende regnskabsperiode.

Følgende tabeller viser virkningen på land A's konti. Land B's konti er symmetriske. Bemærk, at BNI-neutraliteten afhænger af, om overskuddet af produktionen overføres inden for samme regnskabsperiode.

Regnskabsmæssig behandling i det forenklede nationalregnskab: ændringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

2. FISIM

Nøgleord

>TABELPOSITION>

Beskrivelse af ændringen

I ENS 95 står det åbent, om FISIM skal fordeles på brugerne eller ikke. Rådet vil inden udgangen af 1997 træffe beslutning herom. I ENS 79 forbruger en særlig enhed alle FISIM pr. konvention. Både ENS 79 og ENS 95 indeholder klare regler for behandlingen af FISIM.

Konsekvenser af ændringen

Hvis det besluttes ikke at fordele FISIM på brugerne i henhold til ENS 95, vil der ikke være tale om nogen ændring, der får indvirkning på BNI-spørgeskemaet. Besluttes det derimod at fordele FISIM på brugerne, vil det få betydelige konsekvenser i hele kontosystemet.

Efter produktionsmetoden vil forbrug i produktionen falde med et beløb svarende til indenlandsk producerede FISIM, som nu fordeles på endelig anvendelse, og forøges med et beløb svarende til importerede FISIM, der anvendes som forbrug i produktionen. Da der er tale om to modsatrettede virkninger, kan fortegnet for indvirkningen på forbrug i produktionen og bruttoværditilvækst ikke forudsiges. I ekstreme tilfælde kan importeffekten være den dominerende. Men i praksis vil effekten fra importen sandsynligvis være ubetydelig sammenlignet med effekten fra indenlandsk produktion, hvilket vil føre til et fald i forbrug i produktionen og en stigning i bruttoværditilvæksten.

Efter udgiftsmetoden vil alle poster vedrørende konsum være genstand for en positiv indvirkning. Hvad angår kollektivt konsum, stammer forøgelsen fra en stigning i offentlige enheders og private PNPIH'ers (non-profit institutioner rettet mod husholdninger) ikke-markedsproducenters forbrug i produktionen, hvilket medfører en stigning i produktionen opgjort som summen af omkostninger, og dermed også i det kollektive konsum. På samme måde vil import og eksport af varer og tjenester og deres saldo påvirkes, eftersom rentebetalinger på internationale lån og indskud omfatter et element af indirekte målte finansielle formidlingstjenester. Både eksport og import vil stige, mens indvirkningen på deres saldo ikke kendes på forhånd. Derfor kan indvirkningen på BNP ikke forudsiges, men i europæisk sammenhæng vil den næsten helt sikkert være positiv.

Efter indkomstmetoden er bruttooverskud af produktionen den eneste post, der påvirkes. Som følge af import af FISIM er det heller ikke her muligt at forudsige fortegnet for nettoindvirkningen, men det vil være positivt, undtagen under ekstreme forhold, som efter al sandsynlighed ikke vil forekomme i EU.

Hvad angår overgangen fra BNP til BNI, reduceres formueindkomst modtaget fra udlandet med et beløb svarende til lån ydet til ikke-residenter, der nu behandles som eksport af tjenester (FISIM). På samme måde forøges formueindkomst betalt til udlandet med et beløb svarende til ikke-residenters indskud, der nu behandles som eksport af tjenester. En tilsvarende argumentation gælder for import af FISIM. Den logiske begrundelse er naturligvis, at strømmene af betalinger til og fra udlandet forbliver uændrede. Da der er modsatrettede virkninger vedrørende lån og indskud, kan fortegnet for nettoindvirkningen på formueindkomst til og fra udlandet ikke forudsiges. Hvad der imidlertid er vigtigt, er den iagttagelse, at indvirkningen af at fordele FISIM på saldoen for formueindkomst modtaget fra og betalt til udlandet nøjagtigt opvejer indvirkningen på saldoen for import og eksport.

Alt i alt kan indvirkningen på BNP ikke forudsiges, men i praksis vil den næsten altid være positiv. Indvirkningen på BNI er derimod ubetinget positiv, idet den indvirkning på BNP, som skyldes saldoen for eksport og import af FISIM, opvejes af indvirkningen på saldoen for formueindkomst til og fra udlandet.

Taleksempel

Lad os antage, at FISIM-produktionen er lig med 1 000, hvor 500 går til markedsproducenters forbrug i produktionen, 50 anvendes som ikke-markedsproducenters forbrug i produktionen og 550 som husholdningernes konsum. Eksporten er 400 og importen 500. At der er konsistens mellem bruttostrømme af eksport og import af FISIM og af formueindkomst, således som det er forudsat i dette eksempel, er måske ikke realistisk, men i det mindste bør nettostrømmene være konsistente.

Regnskabsmæssig behandling i det forenklede nationalregnskab: ændringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

3. Forsikring

Nøgleord

>TABELPOSITION>

Beskrivelse af ændringen

ENS 95 definerer produktion af forsikringstjenester som følger:

faktisk indtjente præmier, plus tillægspræmier, minus forfaldne erstatninger, minus stigning (plus fald) i de tekniske reserver til dækning af løbende risici og i de tekniske bonusreserver.

ENS 95 nævner ikke posten »bonusudbetalinger til forsikringstagerne«. Disse skal betragtes som skadeserstatninger, hvis de ikke betales tilbage til forsikringen i form af tillægspræmier og -bidrag ud over de faktiske betalbare præmier og bidrag.

Der ses bort fra alle nominelle kapitalgevinster eller -tab, når ændringerne i de forsikringstekniske reserver opgøres. ». . . de betragtes ikke som indkomst af investering af de forsikringstekniske reserver, ej heller som forøgelser i de aktuarmæssige reserver og bonusreserver«. Det samme gælder for ikke-udloddede kapitalgevinster.

Afsnit 4.68 indeholder en regel, som anvendes til at opdele hele formueindkomsten i en del opnået ved investering af forsikringstekniske reserver og en del opnået ved investering af egne midler, når der mangler detaljerede oplysninger om de økonomiske midler, på basis af hvilke formueindkomsten er frembragt. Når det er muligt at skelne investeringskilderne fra hinanden, er der ikke behov for at beregne den formueindkomst, der er frembragt ved investering af egne midler. I så tilfælde er denne regel ikke længere relevant.

ENS 79 definerer produktionen af forsikringstjenester med en noget anden terminologi på følgende måde:

forskellen mellem bruttopræmierne og det samlede beløb af følgende størrelser: forfaldne skadeserstatninger, plus bonusudbetalinger til forsikringstagerne, plus forøgelse af de aktuarmæssige reserver til dækning af løbende risici og forøgelse af bonusreserverne, minus imputerede renter af de forsikringstekniske reserver, minus realiserede kapitalgevinster, der gøres til genstand for en udlodning.

- De imputerede renter svarer til den imputerede indkomst, der krediteres forsikringstagerne, sådan som den registreres i forsikringsselskabernes regnskaber.

For at opnå en konsistent registrering bør imputerede renter og realiserede kapitalgevinster kun medregnes, såfremt de giver anledning til en ændring i forsikringsselskabernes aktuarmæssige reserver til dækning af løbende risici og i reserverne til forøgelse af bonusreserverne. Ikke-realiserede kapitalgevinster bør ikke medregnes ved opgørelsen af produktionen.

ENS 79 kræver, at imputerede renter af de forsikringstekniske reserver medregnes (dvs. den del af de samlede påløbne renter, der kommer forsikringstagerne til gode), hvorimod ENS 95 kræver, at hele beløbet for tillægspræmier medregnes (dvs. hele formueindkomsten). Således stiger produktionen af forsikringstjenester med et beløb svarende til forskellen mellem tillægspræmierne og de imputerede renter, som krediteres forsikringstagerne.

Konsekvenser af ændringen

Udvidelsen af omfanget af indkomst fra investering af forsikringstekniske reserver, der skal medregnes ved opgørelsen af værdien af de tjenester, der ydes til både livs- og skadesforsikringstagere, forøger forsikringsvirksomhedernes produktion og værdien af de tjenester, der forbruges af forsikringstagerne.

Følgende analyse bygger på den antagelse, at skadesforsikring ikke involverer aktuarmæssige reserver og bonusforpligtelser over for forsikringstagere. Under den forudsætning er værdien af skadesforsikringstjenester lig med bruttopræmier minus skadeserstatninger. Hvis skadesforsikring undtagelsesvis giver anledning til aktuarmæssige reserver osv., er ændringen mere kompleks.

Efter produktionsmetoden betyder overgang til ENS 95-definitionerne en forøgelse af produktion og forbrug i produktionen. Fortegnet for indvirkningen på værditilvæksten vil nødvendigvis være positiv i en lukket økonomi, men i en åben økonomi kan import af forsikringstjenester i princippet ændre fortegnet for indvirkningen på den samlede værditilvækst i økonomien. Det er derfor ikke muligt at forudsige fortegnet, men i praksis vil det næsten altid være positivt i betragtning af indenlandsk forsikrings dominerende effekt.

Efter udgiftsmetoden vil alle poster, der involverer konsum, være genstand for en positiv indvirkning, eftersom husholdningernes konsum og forbrug i produktionen ved produktion af ikke-markedsmæssige tjenester forøges med et beløb svarende til tillægspræmierne. Eksport og import af forsikringstjenester forøges begge med et beløb svarende til tillægspræmierne, og det er således ikke muligt at forudsige nettoindvirkningen på saldoen for eksport og import.

Efter indkomstmetoden vil bruttooverskud af produktionen blive påvirket. Ses der bort fra forsikringstransaktioner med udlandet, er indvirkningen klart positiv. Når der tages hensyn til udenlandske transaktioner, kan fortegnet for indvirkningen, som allerede nævnt ovenfor, ikke forudsiges.

Hvad angår overgangen fra BNP til BNI, betragtes tillægspræmier vedrørende eksport og import af forsikringstjenester i princippet som hhv. formueindkomst til og formueindkomst fra udlandet. Dette afspejler kun den kendsgerning, at forsikringstagerne ifølge ENS 95 først modtager afkastet af deres aktiver i form af tillægspræmier og derefter tilbagebetaler disse tillægspræmier til forsikringsgiverne som betaling for forsikringstjenester. En eventuel effekt på BNP fra tillægspræmiernes indvirkning på saldoen for eksport og import bliver således neutraliseret af effekten på formueindkomsten ved overgangen fra BNP til BNI, hvorved fortegnet for indvirkningen på BNI bliver entydigt positiv.

Taleksempel

Lad os antage, at der er tillægspræmier på skadesforsikring til en værdi af 1 000, hvoraf 550 vedrører markedsproducenter, 50 ikke-markedsproducenter og 400 forbrugere. Der er ingen tillægspræmier på eksport og import af forsikringstjenester.

Regnskabsmæssig behandling i det forenklede nationalregnskab: ændringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

4. Reinvesteret indtjening på direkte udenlandske investeringer

Nøgleord

>TABELPOSITION>

Beskrivelse af ændringen

ENS 95 siger, at indtjening på direkte udenlandske investeringer skal registreres under formueindkomst. ENS 79 siger derimod, når den beskriver omfanget af formue- og virksomhedsindkomst, at reinvesteret indtjening på direkte udenlandske investeringer ikke skal medregnes. Der er således tydelig forskel mellem retningslinjerne i de to udgaver.

Konsekvenser af ændringen

Denne begrebsmæssige ændring har ikke nogen indvirkning på BNP, men derimod på BNI gennem strømmene af formue- og virksomhedsindkomst til og fra udlandet.

Ved overgangen fra BNP til BNI er der en positiv indvirkning på både formue- og virksomhedsindkomst til og fra udlandet. Fortegnet for saldoen og som følge deraf nettoindvirkningen på BNI kan ikke forudsiges.

Taleksempel

Lad os antage, at den nationale økonomi har en reinvesteret indtjening på direkte udenlandske investeringer i regnskabsperioden på 1 000, og at udlandet har en reinvesteret indtjening på i alt 800 i den indenlandske økonomi.

Regnskabsmæssig behandling i det forenklede nationalregnskab: ændringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

5. Renter

Nøgleord

>TABELPOSITION>

Beskrivelse af ændringen

ENS 79 siger, at renter skal registreres på det tidspunkt, hvor de forfalder. ENS 95 siger derimod, at renter skal registreres ud fra det tidspunkt, hvor forpligtelsen til at betale indtræder. Forskellen er således de renter, der er påløbet, men som endnu ikke er forfaldet til betaling. De to sæt retningslinjer adskiller sig således klart i deres krav.

Konsekvenser af ændringen

Denne begrebsændring har ikke indvirkning på BNP, bortset fra virkningen via FISIM, såfremt det besluttes at fordele FISIM. Den ændrer imidlertid BNI direkte via indvirkningen på formue- og virksomhedsindkomst til og fra udlandet.

Ved overgangen fra BNP til BNI vil der være en indvirkning på både formueindkomst til og fra udlandet, hvis fortegn kan være positivt eller negativt afhængigt af landsspecifikke forhold. Fortegnet for nettoindvirkningen på BNI kan ikke forudsiges.

6. Naturlig vækst af kulturplanter

Nøgleord

>TABELPOSITION>

Beskrivelse af ændringen

ENS 79 siger udtrykkeligt, at produktionen af dyrkede afgrøder registreres på det tidspunkt, hvor planterne høstes (høstede afgrøder eller fældede træer). ENS 95 siger derimod udtrykkeligt, at produktionen registreres som en kontinuerlig produktion af planter over hele produktionsperioden. De registreres først som ændringer i beholdningen af produkter under fremstilling, og så senere, når planterne er høstet, som lagre af færdige produkter.

Konsekvenser af ændringen

I kvartalsnationalregnskabet vil det ny registreringsprincip få vidtrækkende følger for registreringen af landbrugsproduktionen i de ikke-sæsonjusterede konti. I det årlige nationalregnskab vil virkningerne være langt mindre og hovedsagelig vedrøre tilfælde, hvor mængden af planter eller dyr ikke er stabil, men enten vokser eller falder mellem to på hinanden følgende år.

Efter produktionsmetoden betyder det nye registreringsprincip en ændring i produktion og værditilvækst, hvis fortegn ikke kan forudsiges.

Efter udgiftsmetoden er lagerændringer den eneste post, der påvirkes, og heller ikke her kan fortegnet for indvirkningen forudsiges.

Efter indkomstmetoden viser modposteringen til ændringen i værditilvæksten sig som en ændring i bruttooverskud af produktionen, hvis fortegn heller ikke kan forudsiges.

Der vil helt sikkert være en indvirkning på BNP, hvis fortegn ikke er givet på forhånd. Den nye registrering af produktionen har ikke nogen indvirkning på overgangen fra BNP til BNI, således at indvirkningen på BNI bliver lig med indvirkningen på BNP.

Taleksempel

Lad os antage, at den naturlige vækst i dyrkede skove i den pågældende regnskabsperiode er 1 000, mens værdien af fældet og solgt træ er lig med 700.

Regnskabsmæssig behandling i det forenklede nationalregnskab: ændringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

7. Software og store databaser

Nøgleord

>TABELPOSITION>

Beskrivelse af ændringen

ENS 95 siger, at køb af software og store databaser, som skal bruges i produktionen, registreres som immaterielle faste aktiver under faste bruttoinvesteringer, hvilket også gælder produktion for egen regning af disse poster.

ENS 79 giver ikke klare retningslinjer vedrørende registrering af udgifter til software og store databaser. Her må man anvende de generelle retningslinjer vedrørende omfanget af faste bruttoinvesteringer og forbrug i produktionen. De afsnit, der er henvist til ovenfor, siger bl.a. at:

forbrug i produktionen omfatter følgende elementer: tjenester købt i den pågældende periode, med undtagelse af . . . (de nævnte undtagelser vedrører overdragelse af ejendomsret til realkapitalgoder osv. og transport- og fordelingstjenester).

faste bruttoinvesteringer omfatter også værdien af tjenester, der er indeholdt i erhvervede realkapitalgoder.

Kravene i ENS 79 med hensyn til software er derfor et spørgsmål om fortolkning. Den sædvanlige fortolkning er, at ENS 79 behandler udgifter til software, som købes som en integrerende del af et større hardwareindkøb, som faste bruttoinvesteringer, hvorimod software købt eller udviklet uafhængigt behandles som forbrug i produktionen. Der er her tale om samme fortolkning som den, der er angivet i SNA 93 med hensyn til fortolkningen af ændringen mellem SNA 93 og SNA 68 (se SNA 93, bilag I, afsnit 67).

Konsekvenser af ændringen

Efter produktionsmetoden forøges markedsproducenternes produktion med produktion af software og store databaser for egen regning. Forbrug i produktionen falder med et beløb svarende til de købte tjenester, som nu omklassificeres til faste bruttoinvesteringer. Markedsproducenternes værditilvækst stiger som en følge heraf.

Ikke-markedsproducenters produktion er genstand for to modsatrettede virkninger: et fald som følge af, at købte tjenester omklassificeres fra forbrug i produktionen til faste bruttoinvesteringer, og en stigning, som skyldes ekstra forbrug af fast realkapital (både købt og produceret for egen regning). Fortegnet for den samlede indvirkning på produktionen kan ikke forudsiges. Værditilvæksten stiger som følge af stigningen i forbruget af fast realkapital.

Efter udgiftsmetoden er offentlige enheders og PNPIH'ers kollektive konsum genstand for to indvirkninger. På den ene side ændrer konsumet sig som følge af ændringen i den ikke-markedsmæssige produktion. På den anden side falder det som følge af stigningen i faste investeringer for egen regning. Faste bruttoinvesteringer stiger med et beløb svarende til de omklassificerede softwareindkøb plus internt software.

Efter indkomstmetoden ændrer bruttooverskud af produktionen sig i samme omfang som værditilvæksten.

Taleksempel

Lad os antage, at markedsproducenters softwareindkøb til en værdi af 1 000 omklassificeres fra forbrug i produktionen til faste bruttoinvesteringer. Vi antager desuden, at markedsproducenters produktion af software og store databaser for egen regning opgøres til 150. For ikke-markedsproducenter omklassificeres køb af software til en værdi af 100 fra forbrug i produktionen til faste bruttoinvesteringer. Endvidere opgøres ikke-markedsproducenters produktion af software og store databaser for egen regning til 10. Endelig beregnes ikke-markedsproducenters forbrug af fast realkapital i form af software og store databaser til 50.

Regnskabsmæssig behandling i det forenklede nationalregnskab: ændringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne. Ændringerne i konsum vedrører offentlige enheders og PNPI'ers kollektive konsum (-60 = -100-10+50).

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

8. Varige forbrugsgoder til militære formål

Nøgleord

>TABELPOSITION>

Beskrivelse af ændringen

ENS 79 siger, at følgende skal medregnes i forbrug i produktionen og ikke i faste bruttoinvesteringer: militære myndigheders køb af varige forbrugsgoder, bygninger til militære formål (undtagen boliger til det militære personels husholdninger), militære installationer og andet militært udstyr.

ENS 95 siger derimod, at faste bruttoinvesteringer omfatter bygninger, anlæg og udstyr til militært brug af samme slags som det, der anvendes af civile producenter, som f.eks. flyvepladser, havneanlæg, veje og hospitaler. Faste bruttoinvesteringer omfatter ikke militære våben inklusive deres støttesystemer. Disse sidstnævnte medregnes fortsat i forbrug i produktionen.

Således forøges omfanget af faste bruttoinvesteringer i ENS 95 med et beløb svarende til udgifter til varige forbrugsgoder til militært formål bortset fra våben og deres støttesystemer. Eftersom omfanget af faste bruttoinvesteringer er større, forøges omfanget af forbruget af fast realkapital tilsvarende.

Konsekvenser af ændringen

Omklassificeringen af forbrugsgoder til militært formål bortset fra våbensystemer fra forbrug i produktionen i offentlige enheders produktion af ikke-markedsmæssige tjenester til faste bruttoinvesteringer resulterer også i en stigning i forbruget af fast realkapital, der indgår som en komponent i opgørelsen af produktionen af ikke-markedsmæssige tjenester som summen af omkostningerne.

Efter produktionsmetoden falder produktionen som følge af faldet i forbrug i produktionen, men forøges som et resultat af stigningen i forbrug af fast realkapital. Fortegnet for indvirkningen kan derfor ikke forudsiges. Forbrug i produktionen falder tydeligt som følge af omklassificeringen af visse indkøb af varige forbrugsgoder til faste bruttoinvesteringer. Værditilvæksten stiger som følge af stigningen i forbruget af fast realkapital.

Efter udgiftsmetoden vil den offentlige forvaltning og services kollektive konsum blive påvirket, men fortegnet for indvirkningen kan ikke forudsiges som følge af eksistensen af to modsatrettede virkninger. Faste bruttoinvesteringer vil helt klart stige som følge af den nye behandling af forbrugsgoder til militært formål.

Efter indkomstmetoden medfører stigningen i forbrug af fast realkapital en stigning i bruttooverskud af produktionen.

Som produktions- og indkomstmetoderne tydeliggør, er indvirkningen på BNP entydigt positiv. Da der ikke er konsekvenser for overgangen fra BNP til BNI, er indvirkningen på BNI lig med indvirkningen på BNP.

Taleksempel

Lad os antage, at køb af forbrugsgoder til militært formål til en værdi af 1 000 i den pågældende regnskabsperiode omklassificeres fra forbrug i produktionen til faste bruttoinvesteringer. Desuden stiger forbrug af fast realkapital med 1 100 som følge af omklassificeringen af forbrugsgoder til militært formål i samme såvel som i tidligere perioder.

Regnskabsmæssig behandling i det forenklede nationalregnskab: ændringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

9. Lagerbeholdninger af tjenester

Nøgleord

>TABELPOSITION>

Beskrivelse af ændringen

ENS 95 kræver, at produktion af tjenester registreres, når produktionen finder sted. I ENS 95 vil produktion af tjenester derfor give anledning til lagerændringer bestående af produkter under fremstilling. Anvendelse af tjenesterne vil fortsat blive registreret på det tidspunkt, hvor den »færdige« tjeneste leveres til brugeren.

ENS 79 registrerer derimod produktion af tjenester på tidspunktet for levering af det endelige produkt til brugerne og medregner ikke eventuelle lagerbeholdninger af tjenester. Ændringen i registreringstidspunkt mellem de to systemer påvirker kun kontiene for de institutionelle enheder, der producerer tjenester. Kontiene for institutionelle enheder, der anvender tjenester, påvirkes ikke af ændringen.

Konsekvenser af ændringen

Efter produktionsmetoden vil produktion og værditilvækst blive påvirket af ændringen, men fortegnet for indvirkningen kan ikke forudsiges. Der er ikke nogen indvirkning på forbrug i produktionen.

Efter udgiftsmetoden er den eneste komponent, der påvirkes, ændringen i lagerbeholdning, hvor fortegnet for indvirkningen vil afhænge af omstændighederne.

Efter indkomstmetoden afspejles ændringen i værditilvæksten i en ændring i bruttooverskud af produktionen, hvis fortegn ikke kan forudsiges.

Fortegnet for indvirkningen på BNP kan således ikke forudsiges. Da der ikke er nogen direkte indflydelse på overgangen fra BNP til BNI, er indvirkningen på BNI lig med indvirkningen på BNP.

Taleksempel

Lad os antage, at tegnearbejde (tjenester ydet af rådgivende ingeniører) til en værdi af 1 000 tager 6 måneder at fuldføre, hvoraf de tre måneder falder i år t-1 og de andre tre i år t. Tegningerne leveres til kontrahenten (en virksomhed, der anvender tjenesterne) i slutningen af marts i år t.

Regnskabsmæssig behandling i det forenklede nationalregnskab: ændringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne. År t-1.

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

Regnskabsmæssig behandling i det forenklede nationalregnskab: ændringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne. År t.

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

10. Udgifter til mineralefterforskning

Nøgleord

>TABELPOSITION>

Beskrivelse af ændringen

ENS 79 siger, at alle udgifter til boringer ved efterforskning af olie og gas osv., som går forud for beslutningen om at udnytte en given forekomst, betragtes som forbrug i produktionen. Udgifter efter beslutningen om at udnytte forekomsten registreres som faste bruttoinvesteringer.

ENS 95 siger, at udgifter til mineralefterforskning omfattende udgifter til faktiske prøveboringer, overflyvning eller andre undersøgelser, transportomkostninger osv. medregnes i faste bruttoinvesteringer.

Således forøger ENS 95 omfanget af faste bruttoinvesteringer med et beløb svarende til efterforskningsudgifter, som går forud for beslutningen om at udnytte forekomsten.

Konsekvenser af ændringen

Efter produktionsmetoden falder forbrug i produktionen, og værditilvæksten forøges med et beløb svarende til de omklassificerede efterforskningsudgifter. Desuden stiger bruttoproduktionen og værditilvæksten med et beløb svarende til produktion af mineralefterforskning for egen regning.

Efter udgiftsmetoden er den eneste virkning en stigning i faste bruttoinvesteringer lig med de omklassificerede udgifter plus produktion for egen regning.

Efter indkomstmetoden afspejles stigningen i værditilvæksten i en tilsvarende stigning i bruttooverskud af produktionen.

Som det fremgår af alle tre metoder, er indvirkningen på BNP entydigt positiv. Da der ikke er nogen direkte indflydelse på overgangen fra BNP til BNI, er indvirkningen på BNI lig med indvirkningen på BNP.

Taleksempel

Lad os antage, at købt mineralefterforskning til en værdi af 1 000 omklassificeres fra forbrug i produktionen til faste bruttoinvesteringer. Desuden antages, at der er en produktion for egen regning af mineralefterforskning til en værdi af 500.

Regnskabsmæssig behandling i det forenklede nationalregnskab: ændringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

11. Forbrug af fast realkapital i forbindelse med broer, dæmninger osv.

Nøgleord

>TABELPOSITION>

Beskrivelse af ændringen

I henhold til ENS 79 skal forbrug af fast realkapital beregnes for alle faste realkapitalgoder, der kan reproduceres, med undtagelse af kapitalgoder til kollektivt brug med ubestemt levetid (veje, broer osv.).

ENS 95 siger, at forbrug af fast realkapital skal beregnes for alle faste aktiver (undtagen dyr).

Det er således klart, at omfanget af det variable forbrug af fast realkapital er steget i ENS 95, således at det også omfatter veje, broer osv.

Konsekvenser af ændringen

Efter produktionsmetoden forøges produktion og bruttoværditilvækst, eftersom omkostningskomponenten »forbrug af fast realkapital« forøges i opgørelsen af produktion af ikke-markedsmæssige tjenester.

Efter udgiftsmetoden forøges offentlig forvaltning og services kollektive konsum med et beløb svarende til det ekstra forbrug af fast realkapital.

Efter indkomstmetoden stiger bruttooverskud af produktionen med et beløb svarende til det ekstra forbrug af fast realkapital.

Da der ikke er nogen indvirkning på overgangen fra BNP til BNI, er indflydelsen på BNI lig med indvirkningen på BNP, som igen er lig med stigningen i forbruget af fast realkapital, og den er derfor entydigt positiv. Det antages ovenfor, at veje, broer osv. tilhører offentlige enheders ikke-markedsproducenter. I det omfang ejerne af sådanne aktiver, der er bestemt til kollektivt brug, måtte være markedsproducenter, vil der ikke være nogen indvirkning på BNP/BNI.

Taleksempel

Lad os antage, at der beregnes et forbrug af fast realkapital på 1 000 for veje, broer, dæmninger osv., som er en del af offentlige enheders ikke-markedsmæssige enheders kapitalapparat.

Regnskabsmæssig behandling i det forenklede nationalregnskab: ændringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

12. Offentlige tilladelser og gebyrer

Nøgleord

>TABELPOSITION>

Beskrivelse af ændringen

Det er nødvendigt at skelne mellem på den ene side erhvervsmæssige tilladelser, der anvendes som markedsproducenters, og muligvis også ikke-markedsproducenters, forbrug i produktionen, og på den anden side tilladelser erhvervet af husholdninger i deres egenskab af forbrugere, f.eks. pasgebyrer og gebyrer for køreprøve og kørekort.

Når der er tale om produktionsenheder, begrænser ENS 95 registreringen af de til det offentlige betalte licenser og gebyrer, som skal registreres under andre produktionsskatter, til en snævrere række af betalinger, end det er tilfældet i ENS 79. Hvis det offentlige foretager en kontrol af det anvendte udstyrs pålidelighed eller sikkerhed, det ansatte personales faglige kompetence eller de producerede varers og tjenesters kvalitet eller standard, og stiller disse parametre som betingelse for udstedelse af en sådan tilladelse, betragtes betalingen som køb af tjenester (medmindre disse beløb er helt ude af proportioner med omkostningerne i forbindelse med den foretagne kontrol).

Når der er tale om husholdninger, har vi en lignende situation: ifølge ENS 95 henregnes betalinger for en række tilladelser ikke til løbende indkomst- og formueskatter osv. De betragtes derimod som betalinger for offentlige tjenester.

Konsekvenser af ændringen

Ændringen i klassificering af visse gebyrer for tilladelser fra offentlige myndigheder vil efter al sandsynlighed medføre en omklassificering af en række statsejede produktionsenheder fra at være ikke-markedsproducenter til at være markedsproducenter. I det følgende beskrives konsekvenserne af at omklassificere indtægter for en enhed, som forbliver en ikke-markedsproducent, fra skatter osv. til betalinger for tjenester. Spørgsmålet vedrørende producenter, der bliver omklassificeret fra markedsproducenter til ikke-markedsproducenter eller omvendt, behandles i afsnit 2.19.

Efter produktionsmetoden er produktionen uændret, eftersom ikke-markedsproducentens produktion opgøres som summen af omkostninger. Forbrug i produktionen forøges med et beløb svarende til gebyrer osv., som omklassificeres fra »ikke-varetilknyttede afgifter (R222)« til forbrug i produktionen, dvs. den del af gebyrer for tilladelser fra offentlige myndigheder, der betales af producenterne. Værditilvæksten falder tilsvarende.

Efter udgiftsmetoden stiger husholdningernes konsum med et beløb svarende til licensgebyrer betalt af husholdningerne i deres egenskab af forbrugere, som omklassificeres fra »løbende indkomst- og formueskatter osv.« til køb af tjenester. Offentlige enheders kollektive konsum falder med et beløb svarende til stigningen i salget. På den anden side forøges PNPIH'ers kollektive konsum, fordi ikke-markedsproducenter evt. skal betale nogle af de pågældende gebyrer, hvilket forøger forbrug i produktionen, men dette opvejes af et fald i produktionsskatter. Eksport og import vil stige i det omfang der er licensgebyrer, der betales af residenter til udenlandske offentlige forvaltningsenheder eller af ikke-residenter til indenlandske offentlige forvaltningsenheder.

Efter indkomstmetoden falder varetilknyttede afgifter (R222) med et beløb svarende til faldet i værditilvæksten.

Alt i alt er fortegnet for indvirkningen på BNP entydigt negativ, eftersom en del af licensgebyrerne indgår i forbrug i produktionen. Da der ikke er nogen konsekvenser for overgangen fra BNP til BNI, er indvirkningen på BNI lig med indvirkningen på BNP.

Taleksempel

Lad os antage, at licensgebyrer på i alt 1 000 omklassificeres fra skatter osv. til offentlige enheders ikke-markedsproducenters salg. Af dette beløb vedrører de 500 gebyrer betalt af husholdninger i deres egenskab af forbrugere omklassificeret fra R69 og de resterende 500 licensgebyrer betalt af producenter omklassificeret fra R222. Offentlige enheders og NPI'ers ikke-markedsproducenter skal ikke betale sådanne gebyrer.

Regnskabsmæssig behandling i det forenklede nationalregnskab: ændringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

13. Opgørelse af produktion til eget brug og produktion som et resultat af frivillige aktiviteter

Nøgleord

>TABELPOSITION>

Beskrivelse af ændringen

Der er to ændringer, der skal omtales her.

Den første begrebsændring består i, hvor det er muligt, at inkludere et element af nettooverskud af produktionen i opgørelsen af produktion for egen regning. ENS 79 siger, at der ikke registreres et sådant overskud af produktionen.

Den anden ændring vedrører etablering af faste aktiver ved hjælp af frivillige aktiviteter. ENS 95 siger, at der ved beregningen af værdien af produktionen skal indgå en skønsmæssig fastsættelse af værdien af den anvendte arbejdskraft (baseret på et skøn over omkostningerne ved at ansætte tilsvarende lønnet arbejdskraft). Dette kræves ikke i ENS 79.

Konsekvenser af ændringen

Efter produktionsmetoden forøges markedsproducenters produktion og værditilvækst med forøgelsen i værdien af produktion for egen regning, som fremkommer ved at opgøre produktion for egen regning i basispriser i stedet for som summen af omkostninger. Produktion og værditilvækst forøges også med et beløb svarende til værdien af den ulønnede arbejdskraft, der anvendes, når husholdninger i fællesskab udfører byggearbejder, hvilket ikke medregnes i henhold til ENS 79.

Efter udgiftsmetoden forøges såvel husholdningernes konsum som faste bruttoinvesteringer (sidstnævnte som følge af begge begrebsændringer). Offentlige enheders og PNPI'ers konsum vil falde i tilfælde af investeringer for egen regning.

Efter indkomstmetoden forøges aflønning af ansatte, for så vidt som produktionen for egen regning vedrører aflønning af ansatte i naturalier. Desuden forøges markedsproducenters bruttooverskud af produktionen svarende til den del af produktionen for egen regning, der anvendes som husholdningernes endelige forbrug af egen produktion (eksklusive aflønning af ansatte i naturalier) og faste bruttoinvesteringer. Hvad angår produktion som resultat af frivillige aktiviteter, forøges overskud af produktion (blandet indkomst) også med et beløb svarende til værdien af den anvendte ulønnede arbejdskraft.

Indvirkningen på BNP er klart positiv. Overgangen fra BNP til BNI påvirkes kun af aflønning af ansatte i naturalier til og fra udlandet, og i praksis vil der derfor sandsynligvis ikke være tale om nogen ændringer. Da der således ikke vil være tale om nogen nævneværdig indvirkning, vil indvirkningen på BNI også være positiv.

Taleksempel

Lad os for det første antage, at de nye opgørelsesprincipper med hensyn til produktion for egen regning medfører en forøgelse af produktionen sammenlignet med opgørelse i henhold til ENS 79 på 1 000, hvoraf 100 svarer til aflønning af ansatte i naturalier, 400 til husholdningernes endelige forbrug af egen produktion og 500 til markedsproducenters investeringer for egen regning.

Regnskabsmæssig behandling i det forenklede nationalregnskab: ændringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

Lad os dernæst antage, at skønnet over værdien af den anvendte arbejdskraft - ved anvendelse af de nye opgørelsesprincipper med hensyn til faste aktiver skabt ved frivillige aktiviteter - er 800.

Regnskabsmæssig behandling i det forenklede nationalregnskab: ændringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

14. Værditærskel for kapitalgoder

Nøgleord

>TABELPOSITION>

Beskrivelse af ændringen

ENS 79-tærsklen for medregning af varige forbrugsgoder af mindre værdi i faste bruttoinvesteringer er fastsat til 100 ECU i 1970-priser, hvorimod ENS 95-tærsklen er 500 ECU i 1995-priser. I alle EU-medlemsstater medfører den nye tærskel realt en opadgående forskydning af tærsklen, hvilket fører til, at en større andel af erhvervelser af små kapitalgoder behandles som forbrug i produktionen.

Konsekvenser af ændringen

Efter produktionsmetoden vil der være en forøgelse af forbrug i produktionen og et tilsvarende fald i værditilvæksten, for så vidt angår markedsproducenter. Værditilvæksten vedrørende markedsproduktionen vil derfor falde. For så vidt angår ikke-markedsproducenter, falder bruttoværditilvæksten svarende til det mindre forbrug af fast realkapital, som er modstykket til faldet i faste bruttoinvesteringer.

Efter udgiftsmetoden vil der være et fald i faste bruttoinvesteringer. Desuden vil offentlige enheders kollektive konsum være genstand for to virkninger med modsat fortegn: på den ene side forøges ikke-markedsproducenters forbrug i produktionen med samme beløb som bruttoinvesteringer falder med, på den anden side falder forbruget af fast realkapital.

Efter indkomstmetoden vil der være et fald i bruttooverskud af produktionen svarende til faldet i markedsproducenters værditilvækst plus faldet i ikke-markedsproducenters forbrug af fast realkapital.

Som det fremgår af produktions- og indkomstmetoderne, er indvirkningen på BNP entydigt negativ. Eftersom overgangen fra BNP til BNI ikke påvirkes af justeringen af tærsklen, er indvirkningen på BNI lig med indvirkningen på BNP.

Taleksempel

Lad os antage, at markedsproducenters køb af små kapitalgoder til en værdi af 900 omklassificeres fra faste bruttoinvesteringer, at ikke-markedsproducenters køb på 100 ligeledes omklassificeres, og at den nye tærskel medfører en nedgang på 90 i ikke-markedsproducenters forbrug af fast realkapital.

Regnskabsmæssig behandling i det forenklede nationalregnskab: ændringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

15. Markeds/ikke-markedskriterier

Nøgleord

>TABELPOSITION>

Beskrivelse af ændringen

Reglerne for klassificering af produktionsenheder som markeds- eller ikke-markedsproduktionsenheder er lavet fuldstændigt om.

I ENS 79 betragtes produktion af bestemte tjenester opført i en særlig liste altid pr. konvention som værende markedsmæssige tjenester, produktion af bestemte tjenester opført på en anden særlig liste altid som værende ikke-markedsmæssig, og produktion af bestemte tjenester opført på en tredje særlig liste som værende markedsmæssige tjenester, hvis produktionsenhedens tilgang hovedsagelig hidrører fra salget af dens produktion.

I ENS 95 finder et enkelt sæt kriterier anvendelse på alle aktiviteter. For eksempel defineres andre ikke-markedsproducenter som lokale faglige enheder eller institutionelle enheder, for hvilke det gælder, at hovedparten af produktionen leveres gratis eller til økonomisk ikke-signifikante priser (dvs. når prisen dækker mindre end 50 % af produktionsomkostningerne).

Konsekvensen af denne ændring er, at en given produktionsenhed kan være klassificeret som markedsmæssig efter ENS 79, men som ikke-markedsmæssig efter ENS 95, eller omvendt. For det andet er opgørelsen af produktionen af ikke-markedsmæssig produktion blevet revideret i ENS 95 (se punkt 20 nedenfor), hovedsagelig med hensyn til subsidier. Den måde, produktionen opgøres på, afhænger af, om produktionen er markedsmæssig produktion eller ikke-markedsmæssig produktion.

Konsekvenser af ændringen

Lad os eksempelvis se på en produktionsenhed, som omklassificeres fra markedsmæssig til ikke-markedsmæssig. Efter ENS 79-reglerne var den pågældende producent markedsmæssig pr. konvention i kraft af hans aktivitetssektor, hvorimod det efter ENS 95-reglerne er 50 %-kriteriet, der gælder, uanset aktivitet. En eventuel omklassificering i den modsatte retning fører til de tilsvarende, men modsatte konsekvenser.

Efter produktionsmetoden ændrer produktionen sig med forskellen mellem indtægter fra salg (plus eventuelt ændringen i lagerbeholdningen af færdigvarer og produkter under fremstilling) og produktionsomkostninger. Forbrug i produktionen er uændret. Værditilvæksten ændrer sig fra at være beregnet som produktion minus forbrug i produktionen til at blive beregnet som summen af aflønning af ansatte, forbrug af fast realkapital og andre skatter minus produktionssubsidier. Forudsat at producenten ikke opfylder 50 %-kriteriet i ENS 95, vil indvirkningen på værditilvæksten være positiv.

Efter udgiftsmetoden stiger kollektivt konsum med et beløb svarende til det beløb, hvormed produktionsomkostningerne overstiger indtægterne fra salg. Alle andre komponenter er uændrede.

Efter indkomstmetoden er ændringen i bruttooverskud af produktionen lig med ændringen i værditilvæksten minus ændringen i andre produktionssubsidier R312.

I tilfælde af en omklassificering fra markedsproducenter til ikke-markedsproducenter er indvirkningen på BNP entydigt positiv. Eftersom omklassificeringerne kan gå begge veje, kan den samlede indvirkning på BNP ikke forudsiges. Da overgangen fra BNP til BNI ikke er genstand for nogen ændring, er indvirkningen på BNI lig med indvirkningen på BNP.

Taleksempel

Lad os antage, at et statsejet filmproduktionsfirma (pr. konvention en markedsproducent i ENS 79) har salgsindtægter på 300, forbrug i produktionen på 200, aflønning af ansatte på 500, forbrug af fast realkapital på 50 og andre produktionsskatter på 50. Det modtager en overførsel fra staten til at dække sit underskud på 500, som efter ENS 79-reglerne behandles som et ikke-varetilknyttet subsidium. Der er ikke tale om andre indtægtskilder, og heller ikke om eksport af det fremstillede produkt. Producenten vil derfor blive omklassificeret fra markedsproducent til ikke-markedsproducent som led i overgangen til ENS 95.

Regnskabsmæssig behandling i det forenklede nationalregnskab: ændringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

16. Subsidier

Nøgleord

>TABELPOSITION>

Beskrivelse af ændringen

Kravene i ENS 95 er forskellige fra kravene i ENS 79 (herunder Kommissionens beslutning 93/475/EØF, Euratom (1), som præciserer ENS 79 med hensyn til subsidier) i to henseender.

For det første: I ENS 95 medregnes følgende ikke som subsidier: betalinger fra offentlig forvaltning og service til markedsproducenter til fuldstændig eller delvis dækning af varer og tjenester, som disse markedsproducenter leverer direkte og individuelt til husholdningerne i forbindelse med sociale risici eller behov, og som husholdningerne har et retligt krav på. Ovennævnte kommissionsbeslutning indeholder ikke noget krav om et socialt aspekt.

For det andet: I ENS 95 kan andre ikke-markedsproducenter modtage andre produktionssubsidier, hvis disse betalinger fra offentlig forvaltning og service foretages som led i generelle ordninger, som gælder for både markedsproducenter og ikke-markedsproducenter. Ikke-markedsproducenter kunne ikke modtage subsidier i henhold til ENS 79. Hvor dette er tilfældet, er der indvirkning på opgørelsen af ikke-markedsproducenters produktion.

Konsekvenser af ændringen

Lad os for det første se på det tilfælde, hvor der foretages en betaling fra offentlig forvaltning og service til producenter vedrørende levering af tjenester til husholdningerne, som ikke opfylder de sociale kriterier i ENS 95, og som ville blive registreret som sociale ydelser i form af naturalier efter ENS 79-reglerne (som præciseret i Kommissionens beslutning om subsidier), men som produktsubsidier i ENS 95. ENS 95 kræver udtrykkeligt, at der foreligger et social formål og krav fra enkeltpersoner bag betalingerne, for at de ikke skal blive behandlet som ensidige overførsler til producenter, dvs. som subsidier. Kommissionens beslutning om subsidier, der præciserer ENS 79, indeholder ikke nogen henvisning til sociale formål, dvs. udgifter bestemt til at dække visse særlige risici og behov.

Efter produktionsmetoden falder produktion og værditilvækst med det således omklassificerede beløb.

Efter udgiftsmetoden falder husholdningernes konsum med dette samme beløb.

Efter indkomstmetoden forøges produktionssubsidier med det til produktsubsidier omklassificerede beløb.

Indvirkningen på BNP og BNI er entydigt negativ og hvad størrelse angår lig med den til produktsubsidier omklassificerede offentlige overførsel.

Taleksempel

Lad os antage, at en betaling på 1 000 fra offentlig forvaltning og service til markedsproducenter omklassificeres fra sociale ydelser i form af naturalier til produktsubsidier.

Regnskabsmæssig behandling i det forenklede nationalregnskab: ændringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

For det andet: lad os antage, at betalinger på 1 000 fra offentlig forvaltning og service til non-profit institutioner rettet mod husholdninger omklassificeres fra løbende overførsler til andre produktionssubsidier.

Efter produktionsmetoden falder produktion og værditilvækst med det således omklassificerede beløb.

Efter udgiftsmetoden falder PNPIH'ers konsum med dette samme beløb.

Efter indkomstmetoden forøges produktionssubsidier med det til produktsubsidier omklassificerede beløb.

Regnskabsmæssig behandling i det forenklede nationalregnskab: ændringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

17. Originalværker inden for underholdning, litteratur og kunst

Nøgleord

>TABELPOSITION>

Beskrivelse af ændringen

Produktion af originalværker inden for underholdning, litteratur og kunst udgør en del af faste bruttoinvesteringer i ENS 95. I ENS 79 ligger denne form for produktion uden for produktionsgrænsen. Spørgsmålet om, hvordan man skal behandle de tilknyttede tjenester, dvs. betalinger for autoriseret brug (reproduktion) af sådanne originalværker, behandles i næste afsnit.

Konsekvenser af ændringen

Efter produktionsmetoden forøges produktionen med værdien af de producerede originalværker. Forbrug i produktionen forøges med værdien af inputtet i denne produktionsproces, som tidligere blev behandlet som husholdningernes konsum. Værditilvæksten ændres med forskellen mellem disse to poster. Fortegnet kan ikke forudsiges, men det formodes at ville være positivt i de fleste tilfælde.

Efter udgiftsmetoden forøges faste bruttoinvesteringer med værdien af de producerede originalværker. Husholdningernes konsum falder med de til forbrug i produktionen omklassificerede udgifter.

Efter indkomstmetoden afspejler ændringen i bruttooverskud af produktionen ændringen i værditilvæksten.

Selv om fortegnet for indvirkningen på BNP og BNI ikke kan forudsiges, vil det være højst usandsynligt, at stigningen i forbrug i produktionen vil dominere stigningen i produktion. Der må formodes en positiv indvirkning på BNP og BNI.

Taleksempel

Lad os antage, at der inden for regnskabsperioden færdiggøres en produktion af originalværker, som opgøres til 1 000. Produktionen kræver et forbrug i produktionen på 200. Der er ikke tale om nogen form for aflønning af ansatte. Det antages desuden, at der ikke er nogen eksport eller import af originalværker inden for underholdning, litteratur og kunst.

Regnskabsmæssig behandling i det forenklede nationalregnskab: ændringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

18. Tjenester i tilknytning til anvendelse af originalværker inden for underholdning, litteratur og kunst

Nøgleord

>TABELPOSITION>

Beskrivelse af ændringen

I ENS 95 registreres betalinger for tilladelse til at anvende originalværker inden for underholdning, litteratur og kunst som salg og køb af tjenester. I ENS 79 blev sådanne betalinger behandlet som formueindkomst.

Konsekvenser af ændringen

Som regel vil betalinger for ophavsret blive foretaget af forlæggere for at få tilladelse til at anvende kunstneres og andres ophavsret osv. Anvendelsen af sådanne tjenester vil således hovedsagelig blive behandlet som forbrug i produktionen plus eksport og import. Sidstnævnte opstår, når ikke-residente forlæggere erhverver tilladelse til at anvende indenlandske kunstneres ophavsret og omvendt.

For kunstnere osv., som vil håndhæve deres ophavsret, vil det sommetider være nødvendigt at få indkoblet en mellemmand, hvis funktion er at holde øje med, hvornår og hvor der udgives bøger, afspilles optagelser og spilles skuespil og teaterstykker. Sådanne udgifter omklassificeres fra husholdningernes konsum til forbrug i produktionen. Sådanne tjenester vil dog for det meste blive købt af forlæggere og ikke af kunstnerne selv, og i dette tilfælde ville de alligevel blive registreret som forbrug i produktionen.

Efter produktionsmetoden forøges produktionen med værdien af salget af tilladelser plus sådanne tjenester købt af ikke-markedsproducenter. Indenlandske forlæggeres forbrug i produktionen forøges med samme beløb minus nettoeksport af ophavsretstjenester. Desuden kan kunstnerne selv pådrage sig udgifter til forbrug i produktionen i form af betalinger til mellemmænd (agenter). Værditilvæksten ændres med forskellen mellem disse beløb. Fortegnet kan ikke forudsiges.

Efter udgiftsmetoden falder husholdningernes konsum med eventuelle betalinger til agenter omklassificeret fra husholdningernes konsum til forbrug i produktionen. Desuden vil betalinger for ophavsretstjenester til og fra udlandet nu optræde som import og eksport. For så vidt som ophavsretstjenester erhverves af ikke-markedsproducenter, vil kollektivt konsum stige tilsvarende.

Efter indkomstmetoden følger ændringen i bruttooverskud af produktionen af ændringen i værditilvæksten.

Som det fremgår af alle tre metoder, kan fortegnet for indvirkningen på BNP ikke forudsiges. Hvad angår overgangen fra BNP til BNI, omklassificeres betalinger for tilladelsen til at bruge originalværker inden for kunst fra formueindkomst til og fra udlandet til import og eksport af tjenester, hvorved indvirkningen på transaktioner med udlandet gøres neutral i relation til BNI. Ligesom for BNP-indvirkninger kan fortegnet for indvirkningen på BNI ikke forudsiges.

Taleksempel

Lad os antage, at der er betalinger fra indenlandske forlæggere til residente kunstnere på i alt 1 000, og at kunstnerne ikke pådrager sig nogen udgifter til forbrug i produktionen ved at sælge tilladelsen til at bruge deres originalværker. Det antages desuden, at importen af sådanne tjenester er lig med 100 og eksporten 300. Alle import- og eksporttransaktioner foretages med forlæggerne og ikke med selve kunstnerne.

Regnskabsmæssig behandling i det forenklede nationalregnskab: ændringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

19. Garager

Nøgleord

>TABELPOSITION>

Beskrivelse af ændringen

ENS 95 siger, at fritliggende garager, der anvendes af ejeren til eget brug i forbindelse med benyttelse af boligen, medregnes i den imputerede produktion af boligtjenester. ENS 79 giver ikke klare retningslinjer vedrørende sådanne garager. Kommissionens beslutning 95/309/EF, Euratom (2) om principperne for opgørelse af boligtjenester præciserer ENS 79 med hensyn til boliger. Den siger, at kun garager, der udgør en integrerende del af boligerne, skal medregnes ved beregningen af den faktiske og den imputerede husleje for boligerne. Der er således en forskel i behandlingen af fritliggende garager, der anvendes til eget brug.

Konsekvenser af ændringen

Medregning af imputeret leje for visse garager ejet af ejere af egen bolig som produktion påvirker produktion, værditilvækst, husholdningernes konsum og bruttooverskud af produktionen.

Efter produktionsmetoden forøges produktionen med den imputerede leje for medregnede ejergarager, mens forbrug i produktionen stiger med reparations- og vedligeholdelsesomkostningerne i forbindelse med disse garager. Værditilvæksten stiger med forskellen mellem de to beløb.

Efter udgiftsmetoden forøges husholdningernes konsum med den imputerede leje minus eventuelle reparations- og vedligeholdelsesomkostninger.

Efter indkomstmetoden stiger bruttooverskud af produktionen svarende til ændringen i værditilvæksten.

Går man ud fra, at den imputerede leje altid vil overstige reparations- og vedligeholdelsesomkostningerne, fører ændringen i behandlingen af visse garager til en forøgelse af BNP.

Ses der bort fra eventuelle indirekte virkninger på formueindkomst i forbindelse med garager ejet af ikke-residente ejere af egen bolig, vil indvirkningen på BNI være lig med indvirkningen på BNP.

Taleksempel

Lad os antage, at den imputerede leje af garager til en værdi af 1 000 medregnes i produktionen af boligtjenester, og at forbrug i produktionen (driftsomkostninger) er lig med 50. Ingen af de medregnede garager ejes af ikke-residenter, og der er ikke nogen residenter, der ejer ejergarager, som skal medregnes i udlandet.

Regnskabsmæssig behandling i det forenklede nationalregnskab: ændringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

20. Registreringsafgifter for biler betalt af husholdninger

Nøgleord

>TABELPOSITION>

Beskrivelse af ændringen

ENS 79 giver ikke klare retningslinjer for registrering af registreringsafgifter for biler betalt af husholdninger. Imidlertid var omfanget af produktionstilknyttede skatter begrænset til afgifter på produktionsenheder. Den sædvanlige fortolkning af ENS 79 er, at bilregistreringsafgifter betalt af husholdninger skal registreres under øvrige løbende overførsler.

ENS 95 siger, at bilregistreringsafgifter registreres under produktskatter. Omfanget af produktskatter i henhold til ENS 95 er heller ikke længere kun begrænset til skatter, som skal betales af produktionsenheder.

Bilregistreringsafgifter, som skal betales af husholdninger i deres egenskab af forbrugere, omklassificeres fra (formodentlig) øvrige løbende overførsler (R69) til produktskatter (R221).

Konsekvenser af ændringen

Efter produktionsmetoden forøges produktion og værditilvækst i producentpriser (ENS 79-begreb) med det omklassificerede beløb. Produktion og værditilvækst i basispriser (ENS 95-begreb) er uændrede.

Efter udgiftsmetoden forøges husholdningernes konsum med de omklassificerede bilafgifter.

Efter indkomstmetoden stiger produktions- og importtilknyttede skatter med det omklassificerede beløb.

Alt i alt er indvirkningen på BNP entydigt positiv. Da der ikke er nogen indflydelse på overgangen fra BNP til BNI, er indvirkningen på BNI lig med indvirkningen på BNP.

Taleksempel

Lad os antage, at bilregistreringsafgifter til en værdi af 1 000, som skal betales af forbrugerne, omklassificeres til produktskatter.

Regnskabsmæssig behandling i det forenklede nationalregnskab: ændringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

21. Aflønning af ansatte i naturalier

Nøgleord

>TABELPOSITION>

Beskrivelse af ændringen

Med ENS 95 indføres der to ændringer.

ENS 95 medregner sports- og fritidsfaciliteter for ansatte og deres familie som aflønning af ansatte i naturalier, hvorimod ENS 79 udtrykkeligt ikke medregnede disse beløb i naturalieindkomst, idet den sagde, at de i stedet skulle registreres under arbejdsgivernes forbrug af rå- og hjælpestoffer (forbrug i produktionen).

Desuden er der en forskel i opgørelse af egenproducerede varer og tjenester leveret til ansatte af deres arbejdsgivere. I ENS 95 opgøres disse i basispriser. I ENS 79 opgøres de som summen af produktionsomkostningerne (dvs. producentens fortjeneste er pr. konvention lig med nul).

Konsekvenser af ændringen

Efter produktionsmetoden forøges produktionen, når der er tale om egenproducerede produkter leveret til ansatte (i modsætning til produkter købt af andre producenter). Forbrug i produktionen falder, eftersom visse udgiftsposter (køb fra andre producenter) omklassificeres fra forbrug i produktionen til konsum. I begge tilfælde stiger værditilvæksten.

Efter udgiftsmetoden forøges husholdningernes konsum med et beløb svarende til stigningen i værdien af naturalieindkomsten.

Efter indkomstmetoden forøges aflønning af ansatte med samme beløb som husholdningernes konsum.

BNP forøges med forøgelsen i aflønning i naturalier. Overgangen fra BNP til BNI vil blive påvirket af eventuelle naturalieposter i aflønning af ansatte til og fra udlandet, og fortegnet for indvirkningen på BNI vil derfor ikke kunne forudsiges, selv om det i praksis uden tvivl vil være positivt.

Taleksempel

Lad os antage, at værdien af egne varer og tjenester leveret til ansatte stiger med 500, og at produkter til en værdi af 500 omklassificeres fra forbrug i produktionen til aflønning af ansatte i naturalier. Aflønning af ansatte til og fra udlandet berøres ikke af begrebsændringen.

Regnskabsmæssig behandling i det forenklede nationalregnskab: ændringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

22. Tilladelser til at anvende immaterielle ikke-producerede aktiver

Nøgleord

>TABELPOSITION>

Beskrivelse af ændringen

I ENS 95 registreres salg og køb af tilladelser til at anvende immaterielle ikke-producerede aktiver (patenter, varemærker, ophavsrettigheder osv.) under henholdsvis produktion og forbrug. I ENS 79 betragtes sådanne betalinger som formueindkomstbetalinger.

Konsekvenser af ændringen

Efter produktionsmetoden forøges produktionen med værdien af sådanne licensbetalinger modtaget af residente markedsproducenter. Forbrug i produktionen forøges med betalinger foretaget af indenlandske producenter til residente såvel som ikke-residente ejere af de underliggende immaterielle aktiver. Fortegnet for indvirkningen på værditilvæksten kan derfor ikke forudsiges.

Efter udgiftsmetoden forøges husholdningernes konsum med licensbetalinger (hvis der er nogen) betalt af husholdninger i deres egenskab af forbrugere. Kollektivt konsum forøges med et beløb svarende til betalingerne minus ikke-markedsproducenters indtægter i form af royalties. Eksport og import forøges med et beløb svarende til licensbetalinger til og fra udlandet.

Efter indkomstmetoden ændrer bruttooverskud af produktionen sig i samme omfang som værditilvæksten.

På grund af transaktioner med udlandet kan fortegnet for indvirkningen på BNP ikke forudsiges. Ved overgangen fra BNP til BNI falder formueindkomst til og fra udlandet med de beløb, der er omklassificeret til import og eksport af tjenester. Forudsat at mindst én af komponenterne i indenlandsk endelig anvendelse forøges som følge af den begrebsmæssige ændring, vil fortegnet for indvirkningen på BNI være positiv.

Taleksempel

Lad os antage, at residenter modtager licensbetalinger på 1 000 og har udbetalinger på 700. Ikke-markedsproducenter har udgifter til betaling af licensafgifter på 50 og ingen indtægter. Eksport af licenser er lig med 500 og import 200. Det forudsættes, at husholdninger i deres egenskab af forbrugere ikke afholder licensbetalinger.

Regnskabsmæssig behandling i det forenklede nationalregnskab: ændringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

23. Punktafgifter

Nøgleord

>TABELPOSITION>

Beskrivelse af ændringen

ENS 95 siger, at punktafgifter skal registreres under produktskatter. ENS 79 behandler punktafgifter betalt af producenter som ikke-varetilknyttede afgifter R22. Der gives ikke nogen klare retningslinjer vedrørende disse punktafgifter betalt af husholdninger i deres egenskab af forbrugere. Da der ikke foreligger bestemmelser om det modsatte, registreres sådanne punktafgifter derfor som øvrige løbende overførsler R69.

Konsekvenser af ændringen

Efter produktionsmetoden forøges produktionen med det samlede beløb for punktafgifter. Forbrug i produktionen stiger med den del af punktafgifterne, der betales af producenterne. Værditilvæksten stiger med forskellen mellem de samlede punktafgifter og de punktafgifter, der medregnes i markeds- og ikke-markedsproducenters forbrug i produktionen.

Efter udgiftsmetoden forøges husholdningernes konsum med de punktafgifter, der betales af husholdninger i deres egenskab af forbrugere. Faste bruttoinvesteringer stiger med et beløb svarende til punktafgifter på overførselsomkostninger.

Efter indkomstmetoden er ændringen i bruttooverskud af produktionen identisk med ændringen i værditilvæksten.

Indvirkningen på BNP er entydigt positiv. Da overgangen fra BNP til BNI ikke påvirkes af den begrebsmæssige ændring, er indvirkningen på BNI lig med indvirkningen på BNP.

Taleksempel

Lad os antage, at punktafgifter på i alt 500 omklassificeres fra andre ikke-varetilknyttede afgifter til produktskatter, og at øvrige løbende overførsler på 500 omklassificeres til produktskatter. Af de punktafgifter, der betales af producenterne, vedrører 250 forbrug i produktionen og 250 faste bruttoinvesteringer (overførselsomkostninger).

Regnskabsmæssig behandling i det forenklede nationalregnskab: ændringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

(1) EFT nr. L 224 af 3. 9. 1993, s. 27.

(2) EFT nr. L 186 af 5. 8. 1995, s. 59.