Vælg de eksperimentelle funktioner, som du ønsker at prøve

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 31997R0562

    Kommissionens Forordning (EF) nr. 562/97 af 26. marts 1997 om ændring af forordning (EF) nr. 2446/96 af 18. december 1996 om indførsel af visse tekstilvarer med oprindelse i Den Russiske Føderation

    SL L 85, 27.3.1997, s. 38–39 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentets juridiske status Ikke længere i kraft, Gyldighedsperiodens slutdato: 30/06/1997

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1997/562/oj

    31997R0562

    Kommissionens Forordning (EF) nr. 562/97 af 26. marts 1997 om ændring af forordning (EF) nr. 2446/96 af 18. december 1996 om indførsel af visse tekstilvarer med oprindelse i Den Russiske Føderation

    EF-Tidende nr. L 085 af 27/03/1997 s. 0038 - 0039


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 562/97 af 26. marts 1997 om ændring af forordning (EF) nr. 2446/96 af 18. december 1996 om indførsel af visse tekstilvarer med oprindelse i Den Russiske Føderation

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 517/94 af 7. marts 1994 om den fælles ordning for indførsel af tekstilvarer fra en række tredjelande, som ikke er omfattet af aftaler, protokoller eller andre bilaterale arrangementer eller af andre specifikke fællesskabsregler for indførsel (1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1937/96 (2), særlig artikel 12, stk. 2, sammenholdt med artikel 25, stk. 5, og

    ud fra følgende betragtninger:

    Aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Russiske Føderation om handel med tekstilvarer paraferet den 19. december 1995 er udløbet den 31. december 1996; og indtil forhandlingerne, som skal munde ud i parafering af en ny aftale med Den Russiske Føderation, genoptages og afsluttes, gælder Kommissionens forordning (EF) nr. 2446/96 (3) for dermed at varetage Fællesskabets økonomiske interesser ved den fortsatte samhandel med tekstilvarer med disse lande;

    de regler, der er indført med den pågældende forordning er gældende indtil 31. marts 1997;

    forhandlingerne om en ny aftale med Den Russiske Føderation vil ikke kunne afsluttes inden denne dato; og det er nødvendigt indtil afslutningen af forhandlingerne og af de årsager, der er nævnt i begrundelsen til forordning (EF) nr. 2446/96, at forlænge gyldighedsperioden for den pågældende forordning med tre måneder;

    Kommissionen vil fortsat anvende alle midler for at nå frem til en ny bilateral aftale mellem Fællesskabet og Den Russiske Føderation, inden nærværende forordning udløber;

    de kvantitative lofter bør tilpasses under anvendelse af de samme kriterier, som er blevet fulgt i forbindelse med vedtagelsen af forordning (EF) nr. 2446/96, og følgelig bør bilaget i nævnte forordning ændres;

    disse foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved forordning (EF) nr. 517/94;

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    I forordning (EF) nr. 2446/96 foretages følgende ændringer:

    1) Artikel 1, stk. 2, affattes således:

    »2. Fra datoen for denne forordnings ikrafttræden er genindførsel til Fællesskabet efter passiv forædling i Den Russiske Føderation af tekstilvarer, der er opført i bilaget til denne forordning, og som har oprindelse i Fællesskabet, undergivet de kvantitative lofter, der er fastsat i det pågældende bilag, for perioden fra 1. januar 1997 til 30. juni 1997.«

    2) I artikel 2 og 4 ændres datoen »31. marts 1997« til »30. juni 1997«.

    3) Bilaget erstattes af bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft den 1. april 1997.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 26. marts 1997.

    På Kommissionens vegne

    Leon BRITTAN

    Næstformand

    (1) EFT nr. L 67 af 10. 3. 1994, s. 1.

    (2) EFT nr. L 255 af 9. 10. 1996, s. 4.

    (3) EFT nr. L 333 af 21. 12. 1996, s. 7.

    BILAG

    »BILAG

    Kvantitative fællesskabslofter som omhandlet i artikel 1, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2446/96 og gældende fra 1. januar 1997 til 30. juni 1997

    >TABELPOSITION>

    PASSIV FORÆDLING

    Kvantitative fællesskabslofter som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forodning (EF) nr. 2446/96 og gældende fra 1. januar 1997 til 30. juni 1997

    >TABELPOSITION>

    Op