Schengenområdet

HVAD ER FORMÅLET MED SCHENGENOMRÅDET?

Afskaffelse af kontrol ved de indre grænser, samtidig med at borgerne garanteres et højt niveau af sikkerhed. Det indebærer en skærpelse og ensartet anvendelse af kriterierne for kontrol ved de fælles ydre grænser, udvikling af samarbejdet mellem grænsevagter, nationale politimyndigheder og retslige myndigheder samt anvendelse af avancerede systemer til udveksling af oplysninger.

HOVEDPUNKTER

Udviklingen i Schengensamarbejdet

Schengensamarbejdet har udviklet sig fra at være et initiativ fra fem lande til at være et centralt politikområde i EU, der regulerer den frie bevægelighed og kontrollen ved de ydre grænser, gennem følgende faser:

• 1985. Belgien, Tyskland, Frankrig, Luxembourg og Nederlandene indgår i byen Schengen i Luxembourg en aftale om gradvis afskaffelse af kontrollen ved de indre grænser.
• 1990. De samme fem lande undertegner konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen, der fastlægger de nærmere foranstaltninger og sikringsmekanismer for anvendelsen af aftalen.
• 1995. Oprettelse af Schengenområdet uden indre grænser med afskaffelse af kontrol ved de indre grænser mellem syv EU-medlemsstater.
• 1999. Schengenprotokollen til Amsterdamtraktaten indarbejder Schengensamarbejdet i EU’s regelsæt.
• 2022. Oprettelse af Schengenrådet og Schengencyklussen, en hjørnesten i Schengenforvaltningssystemet.
• 2025. Godkendelse af Schengenerklæringen for at markere 40-året for undertegnelsen af Schengenaftalen og for at forny tilsagnet om et område uden indre grænser.

Medlemskab

• Schengensamarbejdet, der oprindeligt bestod af de fem stiftende medlemmer, omfatter nu alle medlemsstaterne undtagen Irland samt fire associerede lande: Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz.

Den interne grænsekontrol i praksis

• Alle, uanset nationalitet, der opholder sig lovligt i Schengenområdet, kan passere de indre grænser uden at blive kontrolleret.
• De nationale myndigheder kan foretage stikprøver enten ved grænsen eller i grænseområdet, hvis disse sker på baggrund af generelle oplysninger og erfaringer og ikke udgør en systematisk paskontrol.
• Visse rejsedokumenter er påkrævet for enkeltpersoner, afhængigt af om de er EU-borgere, familiemedlemmer fra ikke-EU-lande eller ikke-EU-borgere.
• Ethvert land, der er en del af Schengenområdet, kan undtagelsesvist genindføre grænsekontrol som en midlertidig nødforanstaltning i op til 30 dage, hvis der opstår en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den nationale sikkerhed. Landet skal i så fald underrette de øvrige Schengenlande, Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen og offentligheden. Efter covid-19 indeholder Schengengrænsekodeksen nu også specifikke regler for indførelse af foranstaltninger i tilfælde af sundhedskriser, som tildeler en rolle til Rådet for Den Europæiske Union.

Øget sikkerhed

Schengenområdet er omfattet af et fælles regelsæt, der vedrører:

• den måde, hvorpå kontrol af personer, der passerer en af EU’s ydre grænser, skal gennemføres i henhold til Schengengrænsekodeksen
• samordning af indrejsebetingelserne med fælles visumpolitik og regler for visa til kortvarigt ophold (visumkodeksen)
• øget samarbejde mellem lande og EU-agenturer om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet
• styrkelse af det retlige samarbejde gennem et hurtigere udleveringssystem og overførsel af straffedomme mellem domstole.

Schengeninformationssystemet (SIS)

Der er tale om et omfattende informationssystem, der:

• understøtter kontrollen ved de ydre grænser og det retslige samarbejde mellem Schengenlandene
• blev oprettet i 1995 og siden er udvidet, som følge af de nye udfordringer på migrations- og sikkerhedsområdet, senest i 2023, med nye varsler og ajourføringer og fotografier af varsler
• indeholder oplysninger om:
  • formodede kriminelle
  • enkeltpersoner, der måske ikke har ret til indrejse eller ophold i EU
  • savnede personer
  • stjålne, misbrugte eller mistede genstande
• anvendes af nationale myndigheder med ansvar for:
  • grænsekontrol
  • politi- og toldkontrol
  • offentlig retsforfølgning i straffesager samt dommerundersøgelser forud for tiltale
  • visumansøgninger og udstedelse af opholdstilladelser
• må tilgås af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex), Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) og Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol).

Visuminformationssystem (VIS)

Visuminformationssystemet giver Schengenlandene mulighed for at udveksle visumoplysninger, navnlig vedrørende ansøgninger om visum til kortvarigt ophold. Ligesom Schengeninformationssystemet drives det af Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA).

Medlemsbetingelser

De nye medlemsstater skal tilpasse deres nationale systemer til alle Schengenreglerne som led i EU’s udvidelsesproces. Det indebærer, at de skal opbygge den institutionelle og operationelle kapacitet til at kunne håndhæve Schengenreglerne på højeste niveau gennem en robust national Schengenforvaltningsramme.

Når et land bliver medlem af EU, bliver det en Schengenstat, hvilket betyder, at alle Schengenreglerne bliver bindende ved tiltrædelsen. Nogle bestemmelser finder dog først anvendelse på et senere tidspunkt — f.eks. fuld aktiv adgang til alle informationssystemer, retten til at udstede Schengenvisa samt afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser. For at disse bestemmelser kan finde anvendelse, skal den nye Schengenstat gennemgå en omfattende evaluering, der koordineres af Kommissionen og foretages i tæt samarbejde med medlemsstaterne inden for rammerne af Schengenevalueringsmekanismen (se resumé).

Når evalueringen bekræfter, at landet opfylder alle de nødvendige betingelser og anvender Schengenreglerne effektivt, vedtager Rådet en afgørelse, der giver tilladelse til at ophæve kontrollen ved de indre grænser. Dette sidste skridt markerer landets fulde integration i Schengenområdet, uden kontrol ved de indre grænser.