Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32022D1485

    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1485 af 7. september 2022 om forlængelse af godkendelsen af IPBC til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 8, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (EØS-relevant tekst)

    C/2022/6266

    EUT L 233 af 8.9.2022, p. 81–82 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2022/1485/oj

    8.9.2022   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 233/81


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2022/1485

    af 7. september 2022

    om forlængelse af godkendelsen af IPBC til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 8, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (1), særlig artikel 14, stk. 5,

    efter høring af Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    IPBC blev optaget i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF (2) som et aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 8. I henhold til artikel 86 i forordning (EU) nr. 528/2012 betragtes det derfor som godkendt indtil den 30. juni 2020 i henhold til nævnte forordning og underlagt de krav, der er fastsat i bilag I til direktiv 98/8/EF.

    (2)

    Der blev den 20. december 2018 i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012 indgivet en ansøgning om fornyelse af godkendelsen af IPBC til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 8 (»ansøgningen«).

    (3)

    Danmarks kompetente vurderingsmyndighed meddelte den 11. april 2019 Kommissionen, at den i henhold til artikel 14, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012 havde truffet afgørelse om, at det var nødvendigt at foretage en fuldstændig vurdering af ansøgningen. I henhold til artikel 8, stk. 1, i nævnte forordning skal den kompetente vurderingsmyndighed foretage en fuldstændig vurdering af ansøgningen senest 365 dage efter dens validering.

    (4)

    Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1969 (3) blev godkendelsen af IPBC til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 8 forlænget til den 31. december 2022 for at give tilstrækkelig tid til at behandle ansøgningen.

    (5)

    Den 24. maj 2022 meddelte den kompetente vurderingsmyndighed Kommissionen, at vurderingen er forsinket, fordi der er behov for yderligere undersøgelser for at vurdere kriterierne til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber for organismer uden for målgruppen. Den kompetente vurderingsmyndighed har anmodet ansøgeren om at indgive de yderligere oplysninger til at foretage vurderingen, jf. artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) nr. 528/2012. Disse oplysninger forventes forelagt den kompetente vurderingsmyndighed senest i juli 2023.

    (6)

    Senest 270 dage efter modtagelsen af en anbefaling fra den kompetente vurderingsmyndighed skal Det Europæiske Kemikalieagentur udarbejde en udtalelse om fornyet godkendelse af aktivstoffet og fremlægge den for Kommissionen, jf. artikel 14, stk. 3, i forordning (EU) nr. 528/2012.

    (7)

    Det må derfor antages, at godkendelsen af IPBC til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 8 af årsager, der ikke kan tilskrives ansøgeren, vil udløbe, inden der er truffet afgørelse om fornyelse heraf. Derfor bør den gældende godkendelse forlænges i tilstrækkelig lang tid til, at ansøgningen kan behandles. Under hensyntagen til den tid, der er nødvendig for udarbejdelse af den kompetente vurderingsmyndigheds vurdering, for Det Europæiske Kemikalieagenturs udarbejdelse og fremlæggelse af sin udtalelse og for Kommissionens afgørelse om, hvorvidt godkendelsen af IPBC til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 8 kan fornys, bør udløbsdatoen udsættes til den 31. juli 2025.

    (8)

    Efter forlængelsen af godkendelsen er IPBC fortsat godkendt til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 8, under forudsætning af at kravene i bilag I til direktiv 98/8/EF overholdes —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Godkendelsen af IPBC til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 8, omfattet i gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1969 forlænges indtil den 31. juli 2025.

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 7. september 2022.

    På Kommissionens vegne

    Ursula VON DER LEYEN

    Formand


    (1)   EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.

    (2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1).

    (3)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1969 af 26. november 2019 om forlængelse af godkendelsen af IPBC til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 8 (EUT L 307 af 28.11.2019, s. 45).


    Top