Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32010R0891

    Kommissionens forordning (EU) nr. 891/2010 af 8. oktober 2010 om godkendelse af en ny anvendelse af 6-fytase som fodertilsætningsstof til kalkuner (indehaver af tilladelsen er Roal Oy) EØS-relevant tekst

    EUT L 266 af 9.10.2010, p. 4–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 07/07/2021; ophævet ved 32021R0982

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2010/891/oj

    9.10.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 266/4


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 891/2010

    af 8. oktober 2010

    om godkendelse af en ny anvendelse af 6-fytase som fodertilsætningsstof til kalkuner (indehaver af tilladelsen er Roal Oy)

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA–KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af en sådan godkendelse.

    (2)

    Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af det i bilaget til nærværende forordning opførte præparat. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

    (3)

    Ansøgningen vedrører godkendelse af en ny anvendelse i tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« af enzympræparatet 6-fytase (EC 3.1.3.26) produceret af Trichoderma reesei (CBS 122001) som fodertilsætningsstof til kalkuner.

    (4)

    Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 277/2010 (2) blev det tilladt at anvende 6-fytase (EC 3.1.3.26) til slagte- og avlsfjerkræ, dog ikke slagtekalkuner, til æglæggende fjerkræ og til svin, dog ikke søer.

    (5)

    Der blev fremlagt nye oplysninger til støtte for ansøgningen. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) konkluderede i sin udtalelse af 10. marts 2010 (3), at 6-fytase (EC 3.1.3.26) under de foreslåede betingelser for anvendelse ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet, og at dyrenes tilvækst kan forbedres gennem anvendelse af præparatet. EFSA mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. EFSA gennemgik i sin udtalelse ligeledes den rapport om analysemetoden for fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede EF-referencelaboratorium.

    (6)

    Vurderingen af 6-fytase (EC 3.1.3.26) viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af præparatet godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

    (7)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Det i bilaget opførte præparat, der tilhører tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »fordøjelighedsfremmende stoffer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i bilaget.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, 8. oktober 2010.

    På Kommissionens vegne

    José Manuel BARROSO

    Formand


    (1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

    (2)  EUT L 86 af 1.4.2010, s. 13.

    (3)  EFSA Journal 2010; 8(3):1553.


    BILAG

    Tilsætningsstoffets identifikationsnummer

    Navn på indehaveren af godkendelsen

    Tilsætningsstof

    Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse og analysemetode

    Dyreart eller -kategori

    Maksimumsalder

    Minimumsindhold

    Maksimumsindhold

    Andre bestemmelser

    Godkendelse gyldig til

    Antal enheder aktivstof /kg fuldfoder med et vandindhold på 12 %

    Zootekniske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: fordøjelighedsfremmende stoffer

    4a12

    Roal Oy

    6-fytase

    EC 3.1.3.26

     

    Tilsætningsstoffets sammensætning

    Præparat af 6-fytase (EC 3.1.3.26) produceret af Trichoderma reesei (CBS 122001) med en aktivitet på mindst:

     

    40 000 PPU (1)/g i fast form

     

    10 000 PPU/g i flydende form

     

    Tilsætningsstoffets karakteristika

    6-fytase (EC 3.1.3.26) produceret af Trichoderma reesei (CBS 122001)

     

    Analysemetode  (2)

    Kolorimetri med mængdebestemmelse af 6-fytase ved måling af frigivet uorganisk fosfat fra natriumfytat ved en analyse af farven, der fremkommer efter reduktion af et fosfomolybdatkompleks.

    Kalkuner

    250 PPU

    1.

    I brugsvejledningen for tilsætningsstoffet og forblandingen angives oplagringstemperatur, holdbarhed og pelleteringsstabilitet.

    2.

    Anbefalet maksimumsdosis pr. kg fuldfoder til kalkuner: 1 000 PPU

    3.

    Til brug i foder med indhold af fytinbundet fosfor på over 0,23 %.

    4.

    Sikkerhedsforanstaltninger: Åndedrætsværn, sikkerhedsbriller og handsker bæres under håndteringen.

    29. oktober 2020


    (1)  1 PPU er den mængde enzym, der frigiver 1 μmol uorganisk fosfat fra natriumfytat pr. minut ved pH 5,0 og 37 °C.

    (2)  Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på EF-referencelaboratoriets hjemmeside: www.irmm.jrc.be/crl-feed-additives


    Top