28.6.2007

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/1

---

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 708/2007

af 11. juni 2007

om brug af fremmede og lokalt fraværende arter i akvakultur

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37, og artikel 299, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I overensstemmelse med traktatens artikel 6 skal miljøbeskyttelseskrav integreres i udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker og aktioner, især med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling.

(2)	Akvakultur er en sektor i hastig vækst, hvor innovation og nye afsætningsmuligheder udforskes. For at tilpasse produktionen til markedsforholdene er det vigtigt, at akvakulturerhvervet diversificerer de opdrættede arter.

(3)

Akvakulturen har draget økonomisk fordel af indførelsen af fremmede arter og omplantninger af lokalt fraværende arter (f.eks. regnbueørred, stillehavsøsters og laks), og det tilstræbte mål for fremtiden er at optimere fordelene ved indførelser og omplantninger, idet man samtidig undgår at ændre økosystemerne, forebygger negativ biologisk interaktion, herunder genetiske ændringer, med de naturligt hjemmehørende populationer og begrænser spredningen af ikke-målarter og skadelige virkninger på de naturlige levesteder.

(4)

Invasive fremmede arter er blevet identificeret som en af hovedårsagerne til tab af naturligt forekommende arter og skade på biodiversiteten. Ifølge artikel 8, litra h), i konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD), som Det Europæiske Fællesskab er part i, skal hver kontraherende part så vidt muligt og alt efter omstændighederne forhindre indførelse af, kontrollere eller udrydde fremmede arter, der truer økosystemer, levesteder eller arter. Partskonferencen under CBD vedtog beslutning VI/23 om fremmede arter, der truer økosystemer, levesteder eller arter, og i bilaget hertil er der fastsat retningslinjer for forebyggelse, indførelse og mildnelse af påvirkningerne fra sådanne fremmede arter.

(5)	Omplantning af arter inden for deres naturlige levested til områder, hvor de lokalt er fraværende af særlige biogeografiske grunde, kan også udgøre risici for økosystemerne i disse områder og bør også omfattes af denne forordning.

(6)

Fællesskabet bør derfor udvikle sin egen ramme for på passende vis at beskytte akvatiske naturtyper mod risici ved brugen af ikke naturligt hjemmehørende arter i akvakultur. Denne ramme bør omfatte procedurer for undersøgelse af de potentielle risici, tiltag, der er baseret på forebyggelses- og forsigtighedsprincipperne, og vedtagelse af beredskabsplaner om nødvendigt. Disse procedurer bør bygge på erfaringen fra de nuværende frivillige rammer, især Det Internationale Havundersøgelsesråds (ICES) Code of Practice on introductions and transfers of marine organisms (Adfærdskodeks for indførelse og overførsel af marine organismer) og Den Rådgivende Europæiske Kommission for Indlandsfiskeris (EIFAC) Code of Practice and Manual of Procedures for consideration of introductions and transfers of marine and freshwater organisms (Adfærdskodeks og håndbog for overvejelse af indførelse og overførsel af salt- og ferskvandsorganismer).

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning bør ikke berøre Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (2), Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (3), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (4), og Rådets direktiv 2006/88/EF af 24. oktober 2006 om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter heraf og om forebyggelse og kontrol af visse sygdomme hos vanddyr (5).

(8)

De potentielle risici, der i nogle tilfælde kan være vidtrækkende, er til at begynde med mere iøjnefaldende lokalt. De lokale vandmiljøer i Fællesskabet har meget forskellige karakteristika, og medlemsstaterne har den fornødne viden og ekspertise til at evaluere og forvalte risiciene i de vandmiljøer, der hører under deres højhedsområde eller jurisdiktion. Det er derfor hensigtsmæssigt, at gennemførelsen af de i denne forordning fastsatte foranstaltninger i første række er medlemsstaternes ansvar.

(9)	Der bør tages hensyn til, at flytninger af fremmede arter og lokalt fraværende arter, der skal holdes i lukkede akvakulturanlæg, som er sikre og har meget lille risiko for undslip, ikke bør underkastes en forudgående miljørisikovurdering.

(10)

I tilfælde, hvor risiciene er betydelige og kan true andre medlemsstater, bør der dog være en fællesskabsordning for høring af de interesserede parter og validering af tilladelser, før medlemsstaterne udsteder dem. Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for fiskeri (STECF), der er oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (6), bør afgive videnskabelige råd ved denne konsultation, og Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 1999/478/EF (7), bør afgive råd om akvakultur og miljøbeskyttelse.

(11)

Nogle fremmede arter har længe været almindeligt anvendt i forbindelse med akvakultur i visse dele af Fællesskabet. De dertil knyttede aktiviteter bør derfor nyde fordel af anderledes behandling, som kan lette deres udvikling uden yderligere administrative byrder, forudsat at kilden kan levere en bestand, der er fri for ikke-målarter. Det bør tillades de medlemsstater, der ønsker det, at begrænse brugen af sådanne længe anvendte arter på deres område.

(12)	Intet i denne forordning er til hinder for, at medlemsstaterne ved hjælp af nationale bestemmelser fastsætter regler for hold af fremmede arter eller lokalt fraværende arter i private akvarier og havedamme.

(13)	De nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (8).

(14)	Af hensyn til effektiviteten bør proceduren for vedtagelse af de ændringer af bilag I, II, III og IV til denne forordning, som måtte være nødvendige for at tilpasse dem til de tekniske og videnskabelige fremskridt, være forvaltningsproceduren i artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2371/2002 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

FORMÅL, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Formål

Denne forordning fastsætter en ramme for akvakultur i forbindelse med fremmede og lokalt fraværende arter for at vurdere og begrænse disse arters og deres eventuelle tilknyttede ikke-målarters mulige virkning på akvatiske naturtyper og på denne måde bidrage til en bæredygtig udvikling af sektoren.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Denne forordning finder anvendelse på indførelse af fremmede arter og omplantning af lokalt fraværende arter med henblik på deres brug i akvakultur i Fællesskabet efter den dato, hvor denne forordning træder i kraft, jf. artikel 25, stk. 1.

2.   Forordningen finder ikke anvendelse på omplantninger af lokalt fraværende arter inden for en medlemsstat, undtagen for tilfælde, hvor der på grundlag af videnskabelig rådgivning er grund til at forvente miljørisici i forbindelse med omplantningen. Hvis der er udpeget en rådgivende komité efter artikel 5, er den ansvarlig for at vurdere risiciene.

3.   Forordningen omfatter alle akvakulturaktiviteter inden for medlemsstaternes jurisdiktion uanset deres størrelse eller karakteristika. Den omfatter alle fremmede og lokalt fraværende akvatiske organismer, der opdrættes. Den omfatter akvakultur i enhver form for akvatisk medium.

4.   Forordningen finder ikke anvendelse på vandlevende pryddyr og prydplanter i dyrehandler, havecentre, indesluttede havedamme eller akvarier, der er i overensstemmelse med artikel 6 i Kommissionens beslutning 2006/656/EF af 20. september 2006 om dyresundhedsbetingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved import af prydfisk (9), eller i anlæg, der er udstyret med rensningssystemer, der opfylder målene i artikel 1.

5.   Forordningen, med undtagelse af artikel 3 og 4, finder ikke anvendelse på de arter, der er opført i bilag IV. Den i artikel 9 omhandlede risikovurdering finder ikke anvendelse på de arter, der er opført i bilag IV, bortset fra tilfælde, hvor medlemsstaterne ønsker at træffe foranstaltninger til begrænsning af brugen af de pågældende arter på deres område.

6.   Flytninger af fremmede arter og lokalt fraværende arter, der skal holdes i lukkede akvakulturanlæg, skal ikke underkastes en forudgående miljørisikovurdering bortset fra tilfælde, hvor medlemsstaterne ønsker at træffe relevante foranstaltninger.

7.   Indførelse og omplantning med henblik på brug i »lukkede akvakulturanlæg« kan eventuelt på et senere tidspunkt blive undtaget fra de i kapitel III omhandlede krav om tilladelse på grundlag af ny videnskabelig dokumentation og rådgivning. Der kan forventes fremskridt med hensyn til videnskabelig viden om biosikkerhed i moderne lukkede systemer, blandt andet på baggrund af fællesskabsfinansieret forskning i fremmede arter. Der vil blive truffet afgørelse herom senest den 31. marts 2009 efter proceduren i artikel 24.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)	»akvakultur«: en aktivitet som defineret i artikel 3, litra d), i Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 af 27. juli 2006 om Den Europæiske Fiskerifond (10)

2)	»åbent akvakulturanlæg«: et anlæg, hvor akvakulturen finder sted i et akvatisk medium, der ikke er adskilt fra det naturlige akvatiske miljø ved barrierer, der forhindrer udslip af opdrættede enkelteksemplarer eller biologisk materiale, der kan overleve og efterfølgende reproducere

3)

»lukket akvakulturanlæg«: et anlæg, hvor akvakulturen finder sted i et akvatisk medium, hvor vandet recirkuleres, og som er adskilt fra det naturlige akvatiske miljø ved barrierer, der forhindrer udslip af opdrættede enkelteksemplarer eller biologisk materiale, der kan overleve og efterfølgende reproducere

4)	»akvatiske organismer«: enhver art, der lever i vand, og som tilhører dyre-, plante- og protistriget, inkl. enhver del, kønsceller, sæd, æg eller spredningslegemer, der kan overleve og efterfølgende reproducere

5)	»polyploide organismer«: kunstigt frembragte tetraploide organismer (4N). De er akvatiske organismer, hvor antallet af kromosomer i cellerne er fordoblet ved cellemanipulationsteknikker

6)

»fremmede arter«: a) en art eller underart af en akvatisk organisme, der forekommer uden for sit kendte naturlige levested og sit naturlige potentielle spredningsområde b) polyploide organismer og forplantningsdygtige kunstigt hybridiserede arter uanset deres naturlige levested eller potentielle spredningsområde

7)	»lokalt fraværende arter«: en art eller underart af en akvatisk organisme, der af biogeografiske grunde er lokalt fraværende i en zone inden for dens naturlige spredningsområde

8)	»ikke-målarter«: enhver art eller underart af en akvatisk organisme, der sandsynligvis er skadelig for vandmiljøet, og som uforsætligt flyttes sammen med en akvatisk organisme, der indføres eller omplantes, med undtagelse af sygdomsfremkaldende organismer, der er omfattet af direktiv 2006/88/EF

9)	»flytning«: indførelse og/eller omplantning

10)	»indførelse«: den proces, hvorved en fremmed art forsætligt flyttes til et miljø uden for dens naturlige levested med henblik på brug i akvakultur

11)	»omplantning«: den proces, hvorved en lokalt fraværende art forsætligt flyttes inden for dens naturlige levested med henblik på brug i akvakultur til et område, hvor den tidligere ikke forekom af biogeografiske grunde

12)	»forsøgsudsætning«: indførelse af fremmede arter eller omplantning af lokalt fraværende arter i begrænset omfang med henblik på at vurdere den økologiske interaktion med naturligt hjemmehørende arter og levesteder for at teste den formodede risiko

13)	»ansøger«: den fysiske eller juridiske person eller enhed, der påtænker at varetage indførelsen eller omplantningen af en akvatisk organisme

14)	»karantæne«: en proces, hvorved akvatiske organismer og deres tilknyttede organismer kan holdes fuldstændig isoleret fra det omgivende miljø

15)	»karantæneanlæg«: et anlæg, hvor akvatiske organismer og deres tilknyttede organismer kan holdes fuldstændig isoleret fra det omgivende miljø

16)

»rutineflytning«: flytning af akvatiske organismer fra en kilde, der har lav risiko for at overføre ikke-målarter, og som på grund af de akvatiske organismers karakteristika og/eller den akvakulturmetode, der skal anvendes, f.eks. lukkede systemer som defineret i nr. 3), ikke giver anledning til nogen skadelig økologisk virkning

17)	»ikke-rutineflytning«: enhver flytning af akvatiske organismer, der ikke opfylder kriterierne for rutineflytning

18)	»modtagende medlemsstat«: den medlemsstat, på hvis område den fremmede art indføres eller den lokalt fraværende art omplantes

19)	»afstående medlemsstat«: den medlemsstat, fra hvis område den fremmede art indføres eller den lokalt fraværende art omplantes.

KAPITEL II

MEDLEMSSTATERNES GENERELLE FORPLIGTELSER

Artikel 4

Foranstaltninger for at undgå skadelige virkninger

Medlemsstaterne sørger for, at der træffes passende foranstaltninger for at undgå skadelige virkninger på biodiversiteten, især på arter, levesteder og økosystemer, der kan forventes at opstå ved indførelsen eller omplantningen af akvatiske organismer og ikke-målarter i akvakultur og ved disse arters spredning i naturen.

Artikel 5

Beslutningstagning og rådgivende organer

Medlemsstaterne udpeger den eller de kompetente myndighed(er), der er ansvarlig(e) for, at kravene i denne forordning overholdes (ansvarlig myndighed). Hver ansvarlig myndighed kan til at bistå sig udpege en rådgivende komité, der besidder passende videnskabelig ekspertise (rådgivende komité). Hvis en medlemsstat ikke udpeger en rådgivende komité, skal den eller de ansvarlige myndighed(er) påtage sig de opgaver, som den rådgivende komité tildeles i denne forordning.

KAPITEL III

TILLADELSER

Artikel 6

Ansøgning om tilladelse

1.   Akvakulturvirksomheder, der ønsker at indføre en fremmed art eller omplante en lokalt fraværende art, der ikke er omfattet af artikel 2, stk. 5, ansøger om tilladelse fra den modtagende medlemsstats ansvarlige myndighed. Der kan indgives ansøgninger om gentagne flytninger, der skal finde sted over en periode på højst syv år.

2.   Ansøgeren fremlægger sammen med ansøgningen et dossier, der følger de vejledende retningslinjer i bilag I. Den rådgivende komité afgiver en udtalelse om, hvorvidt ansøgningen indeholder alle de oplysninger, der kræves for at vurdere, om den foreslåede flytning er en rutineflytning eller en ikke-rutineflytning, og i bekræftende fald kan antages, og underretter den ansvarlige myndighed herom.

3.   Ved udgangen af tilladelsesperioden kan der indgives ansøgning om en ny tilladelse ved at henvise til den tidligere tilladelse. Hvis der ikke er dokumenteret skadelige virkninger på miljøet, skal den foreslåede flytning betragtes som en rutineflytning.

Artikel 7

Type foreslået flytning

Den rådgivende komité afgiver udtalelse om, hvorvidt den foreslåede flytning er en rutineflytning eller en ikke-rutineflytning, og hvorvidt der skal være karantæne eller forsøgsudsætning inden udsætningen, og underretter den ansvarlige myndighed om udtalelsen.

Artikel 8

Rutineflytning

I tilfælde af rutineflytninger kan den ansvarlige myndighed udstede en tilladelse med eventuelt krav om karantæne eller forsøgsudsætning som fastsat i kapitel IV og V.

Artikel 9

Ikke-rutineflytning

1.   I tilfælde af ikke-rutineflytninger foretages der en miljørisikovurdering som fastsat i bilag II. Den ansvarlige myndighed beslutter, om ansøgeren eller et uafhængigt organ er ansvarlig(t) for gennemførelsen af miljørisikovurderingen, og hvem der skal bære omkostningerne.

2.   På grundlag af miljørisikovurderingen afgiver den rådgivende komité sin udtalelse om risikoen til den ansvarlige myndighed i den form for den sammenfattende rapport, der er fastsat i bilag II, del 3. Mener den rådgivende komité, at risikoen er lav, kan den ansvarlige myndighed udstede tilladelsen uden videre formaliteter.

3.   Mener den rådgivende komité, at risikoen ved den foreslåede flytning af akvatiske organismer er høj eller middel, jf. bilag II, del 1, gennemgår den ansøgningen sammen med ansøgeren for at fastslå, om der er risikoreducerende procedurer eller teknologier til rådighed, der kan nedsætte risikoniveauet til lav. Den rådgivende komité fremsender resultaterne af sin undersøgelse til den ansvarlige myndighed med redegørelse for risikoniveauet og angivelse af grundene til en eventuel nedsættelse af risikoniveauet i den form, der er fastsat i bilag II, del 3.

4.   Den rådgivende komité kan kun udstede tilladelser til ikke-rutineflytninger i tilfælde, hvor risikovurderingen, inkl. eventuelle risikoreducerende foranstaltninger, viser en lav risiko for miljøet. Ethvert afslag på en tilladelse skal begrundes behørigt på videnskabeligt grundlag og, hvis den videnskabelige dokumentation endnu er utilstrækkelig, på grundlag af forsigtighedsprincippet.

Artikel 10

Beslutningsperiode

1.   Ansøgeren underrettes inden for en rimelig frist skriftligt om beslutningen om at udstede eller afslå en tilladelse og under alle omstændigheder senest seks måneder fra datoen for ansøgningen, idet den tid fratrækkes, hvor ansøgeren efter anmodning fra den rådgivende komité fremlægger supplerende oplysninger.

2.   Medlemsstater, der er tilsluttet ICES, kan anmode om at få ansøgninger og risikovurderinger angående marine organismer gennemgået af ICES, inden den rådgivende komité afgiver en udtalelse. I sådanne tilfælde indrømmes der en yderligere frist på seks måneder.

Artikel 11

Flytninger, der påvirker nabomedlemsstater

1.   Risikerer de potentielle eller kendte miljøvirkninger ved en foreslået flytning af en organisme at påvirke nabomedlemsstater, meddeler den ansvarlige myndighed den eller de pågældende medlemsstater og Kommissionen, at den har til hensigt at udstede en tilladelse, ved at fremsende et udkast til beslutning, ledsaget af en begrundelse og et resumé af miljørisikovurderingen som specificeret i bilag II, del 3.

2.   Inden to måneder fra meddelelsen kan de andre berørte medlemsstater forelægge Kommissionen skriftlige bemærkninger.

3.   Inden seks måneder fra meddelelsen bekræfter, afviser eller ændrer Kommissionen den foreslåede beslutning om at udstede en tilladelse efter høring af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF), der er oprettet ved artikel 33 i forordning (EF) nr. 2371/2002, og Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur, der er nedsat ved afgørelse 1999/478/EF.

4.   Inden 30 dage fra datoen for Kommissionens beslutning kan de pågældende medlemsstater forelægge afgørelsen for Rådet. Inden en periode på yderligere 30 dage kan Rådet med kvalificeret flertal træffe en anden beslutning.

Artikel 12

Tilbagetrækning af tilladelse

Den ansvarlige myndighed kan når som helst, midlertidigt eller permanent, trække tilladelsen tilbage, hvis der indtræder uforudsete begivenheder med negative virkninger på miljøet eller på naturligt hjemmehørende populationer. Enhver tilbagetrækning af en tilladelse skal begrundes behørigt på videnskabeligt grundlag og, hvis den videnskabelige dokumentation endnu er utilstrækkelig, på grundlag af forsigtighedsprincippet og med passende hensyntagen til nationale administrative regler.

KAPITEL IV

BETINGELSER FOR INDFØRELSE EFTER UDSTEDELSE AF EN TILLADELSE

Artikel 13

Overholdelse af andre fællesskabsbestemmelser

Der kan kun udstedes tilladelse til en indførelse ifølge denne forordning, hvis det er åbenbart, at kravene i anden lovgivning kan opfyldes, især:

a)	dyresundhedsbetingelserne i direktiv 2006/88/EF

b)	betingelserne i Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (11).

Artikel 14

Udsætning i akvakulturanlæg i tilfælde af rutineindførelser

I tilfælde af rutineindførelser tillades udsætning af akvatiske organismer i åbne eller lukkede akvakulturanlæg uden karantæne eller forsøgsudsætning, medmindre den ansvarlige myndighed i undtagelsestilfælde beslutter andet på grundlag af et særligt råd fra den rådgivende komité. Flytninger fra et lukket akvakulturanlæg til et åben akvakulturanlæg skal ikke betragtes som rutine.

Artikel 15

Udsætning i åbne akvakulturanlæg i tilfælde af ikke-rutineindførelser

1.   I tilfælde af ikke-rutineindførelser skal udsætningen af akvatiske organismer i åbne akvakulturanlæg om nødvendigt opfylde betingelserne i stk. 2, 3 og 4.

2.   De akvatiske organismer anbringes i et hertil indrettet karantæneanlæg på Fællesskabets område i overensstemmelse med betingelserne i bilag III for at oprette en gydebestand.

3.   Karantæneanlægget kan befinde sig i en anden medlemsstat end den modtagende medlemsstat, hvis alle de berørte medlemsstater er enige herom, og hvis denne løsning er inkluderet i miljørisikovurderingen under artikel 9.

4.   Hvis det er hensigtsmæssigt, gives der udelukkende mulighed for at bruge afkom af de indførte akvatiske organismer i den modtagende medlemsstats akvakulturanlæg, forudsat at ingen potentielt skadelige ikke-målarter påvises under karantænen. En voksenbestand kan sættes ud i de tilfælde, hvor organismer ikke reproducerer i fangenskab eller er helt produktionsmæssigt sterile, forudsat at det bekræftes, at der ikke forekommer potentielt skadelige ikke-målarter.

Artikel 16

Forsøgsudsætning i åbne akvakulturanlæg

Den ansvarlige myndighed kan kræve, at der inden udsætningen af akvatiske organismer i åbne akvakultursystemer foretages en indledende forsøgsudsætning med særlige indeslutningsforanstaltninger og forebyggende foranstaltninger, der er baseret på den rådgivende komités råd og henstillinger.

Artikel 17

Beredskabsplaner

For alle ikke-rutineindførelser og forsøgsudsætninger skal ansøgeren udarbejde en beredskabsplan, der skal godkendes af den ansvarlige myndighed, og som bl.a. omfatter fjernelse af de indførte arter fra miljøet eller en nedsættelse af belægningsgraden i tilfælde af uforudsete begivenheder med negative virkninger på miljøet eller naturligt hjemmehørende populationer. Indtræder en sådan begivenhed, bliver beredskabsplanerne straks iværksat, og tilladelsen kan midlertidigt eller permanent trækkes tilbage ifølge artikel 12.

Artikel 18

Overvågning

1.   Fremmede arter overvåges efter deres udsætning i åbne akvakulturanlæg i en periode på to år eller en hel generationscyklus, alt efter hvad der er længst, for at vurdere, om virkningerne var nøjagtigt forudsagt, eller om der er yderligere eller anderledes virkninger. Især graden af artens spredning eller indeslutning undersøges. Den ansvarlige myndighed afgør, om ansøgeren besidder den nødvendige ekspertise, eller om et andet organ skal forestå overvågningen.

2.   Afhængigt af den rådgivende komités udtalelse kan den ansvarlige myndighed kræve længere overvågningsperioder for at vurdere eventuelle langsigtede miljøvirkninger, der ikke let kan påvises i den i stk. 1 fastsatte periode.

3.   Den rådgivende komité vurderer resultaterne af overvågningsprogrammet og bemærker især enhver begivenhed, der ikke er korrekt forudset i miljørisikovurderingen. Resultaterne af vurderingen sendes til den ansvarlige myndighed og omfatter et resumé af resultaterne i det nationale register, der er oprettet i henhold til artikel 23.

KAPITEL V

BETINGELSER FOR OMPLANTNINGER EFTER UDSTEDELSE AF EN TILLADELSE

Artikel 19

Overholdelse af andre fællesskabsbestemmelser

Der kan kun udstedes tilladelse til en omplantning ifølge denne forordning, hvis det er åbenbart, at kravene i anden lovgivning kan opfyldes, især:

a)	dyresundhedsbetingelserne i direktiv 2006/88/EF

b)	betingelserne i direktiv 2000/29/EF.

Artikel 20

Ikke-rutineomplantninger til åbne akvakulturanlæg

I tilfælde af ikke-rutineomplantninger til åbne akvakulturanlæg kan den ansvarlige myndighed kræve, at der inden udsætningen af akvatiske organismer foretages en indledende forsøgsudsætning med særlige indeslutningsforanstaltninger og forebyggende foranstaltninger, der er baseret på den rådgivende komités råd og henstillinger.

Artikel 21

Karantæne

Den modtagende medlemsstat kan i undtagelsestilfælde og efter Kommissionens samtykke kræve karantæne i overensstemmelse med artikel 15, stk. 2, 3 og 4, før udsætning af arter fra ikke-rutineomplantninger i åbne akvakulturanlæg. I anmodningen om godkendelse fra Kommissionen anføres grundene til, at der anmodes om karantæne. Kommissionen besvarer sådanne anmodninger inden for 30 dage.

Artikel 22

Overvågning efter omplantning

Efter en ikke-rutineomplantning overvåges arten i overensstemmelse med artikel 18.

KAPITEL VI

REGISTER

Artikel 23

Register

Medlemsstaterne fører et register over indførelser og omplantninger med en historisk oversigt over alle ansøgninger og den hertil knyttede dokumentation, der er indsamlet inden udstedelsen af en tilladelse og i overvågningsperioden.

Registeret stilles frit til rådighed for medlemsstaterne og offentligheden i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger (12).

For at give medlemsstaterne mulighed for at udveksle oplysningerne i deres registre kan der udvikles et særligt oplysningssystem efter proceduren i artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2371/2002.

KAPITEL VII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 24

Nærmere regler og tilpasning til den tekniske udvikling

1.   Ændringer af bilag I, II, III og IV og de dertil svarende bestemmelser, som måtte være nødvendige for at tilpasse dem til de tekniske og videnskabelige fremskridt, vedtages efter proceduren i artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2371/2002.

2.   For at en art kan tilføjes i bilag IV, skal den akvatiske organisme have været brugt i akvakultur i lang tid (set i forhold til dens livscyklus) i visse dele af Fællesskabet uden nogen skadelige virkninger, og indførelse og omplantning må kunne ske uden samtidig flytning af potentielt skadelige ikke-målarter.

3.   Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2371/2002 gennemførelsesbestemmelser vedrørende de nødvendige betingelser for tilføjelse af arter i bilag IV, jf. stk. 2.

4.   Når Kommissionen har vedtaget gennemførelsesbestemmelserne, jf. stk. 3, kan medlemsstaterne anmode Kommissionen om at tilføje arter i bilag IV efter proceduren i stk. 1. Medlemsstaterne kan fremlægge videnskabelige data som bevis for overensstemmelse med de relevante kriterier for tilføjelse af arter i bilag IV. Kommissionen træffer inden for fem måneder efter modtagelsen af ansøgningerne afgørelse om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at imødekomme dem, idet den tid fratrækkes, hvor medlemsstaten efter anmodning fra Kommissionen fremlægger supplerende oplysninger.

5.   Dog skal der inden 1. januar 2009 træffes afgørelse om anmodninger fra medlemsstaterne om tilføjelse af arter i bilag IV, der er modtaget inden datoen for forordningens ikrafttræden.

6.   De medlemsstater, som har regioner i den yderste periferi, jf. artikel 299, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, kan foreslå, at der tilføjes arter i et særligt afsnit af bilag IV med henblik på disse regioner.

Artikel 25

Ikrafttræden

1.   Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse seks måneder efter, at Kommissionens forordning om gennemførelsesbestemmelser, jf. artikel 24, stk. 3, er trådt i kraft, dog senest den 1. januar 2009.

2.   Bestemmelserne i kapitel I og II samt i artikel 24 finder dog anvendelse fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.

---

(1)  EUT C 324 af 30.12.2006, s. 15.

(2)  EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF (EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17).

(3)  EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7. Senest ændret ved direktiv 2006/105/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 368).

(4)  EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2455/2001 (EFT L 331 af 15.12.2001, s. 1).

(5)  EUT L 328 af 24.11.2006, s. 14.

(6)  EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.

(7)  EFT L 187 af 20.7.1999, s. 70. Ændret ved beslutning 2004/864/EF (EUT L 370 af 17.12.2004, s. 91).

(8)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).

(9)  EUT L 271 af 30.9.2006, s. 71.

(10)  EUT L 223 af 15.8.2006, s. 1.

(11)  EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1.

(12)  EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26.

---

---

---

---

---