This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62023TN0121
Case T-121/23: Action brought on 3 March 2023 — UZ v Commission and ECHA
Sag T-121/23: Sag anlagt den 3. marts 2023 — UZ mod Kommissionen og ECHA
Sag T-121/23: Sag anlagt den 3. marts 2023 — UZ mod Kommissionen og ECHA
EUT C 155 af 2.5.2023, p. 67–67
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
2.5.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 155/67 |
Sag anlagt den 3. marts 2023 — UZ mod Kommissionen og ECHA
(Sag T-121/23)
(2023/C 155/84)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: UZ (ved advokaterne H. Estreicher, A. Bartl og M. Escorneboueu)
Sagsøgte: Europa-Kommissionen og Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA)
Sagsøgerens påstande
— |
Sagen antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold. |
— |
Europa-Kommissionens afgørelse (grow.f.1(2022)9602146) af 21. december 2022 og den vedlagte rapport fra ECHA vedrørende Kommissionens afslag på en anmodning, som Concawe havde indgivet på vegne af sine medlemmer (herunder sagsøgeren), om at foretage en fornyet vurdering af opførelsen af fenantren på listen over særligt problematiske stoffer, annulleres. |
— |
Kommissionen og ECHA tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.
1. |
Første anbringende om, at Europa-Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved ikke at anmode ECHA om at udarbejde et dossier med henblik på at foretage en fornyet vurdering af opførelsen af fenantren på kandidatlisten til trods for, at det både ud fra arten af de nye oplysninger og af ECHA’s rapport fremgik, at de nye oplysninger var relevante for den fornyede vurdering. |
2. |
Andet anbringende om, at de sagsøgte handlede ultra vires og/eller tilsidesatte REACH-forordningens artikel 59 ved at foretage en endelig fornyet vurdering af, om fenantren skulle slettes fra listen, i stedet for at begrænse denne vurdering til spørgsmålet om, hvorvidt de nye oplysninger var pålidelige og relevante for den fornyede vurdering. |