Sag anlagt den 12. april 2011 — ADEDI m.fl. mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag T-215/11)

2011/C 186/54

Processprog: græsk

Parter

Sagsøgere: Anotati Dioikisi Enoseon Dimosion Ypallilon (ADEDI) (Athen, Grækenland), Sp. Papaspyros (Athen, Grækenland) og Il. Iliopoulos (Athen, Grækenland) (ved advokat M. Tsipra)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgernes påstande

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har nedlagt påstand om annullation af Rådets afgørelse af 20. december 2010»om ændring af afgørelse 2010/320/EU rettet til Grækenland med henblik på at styrke og skærpe den finanspolitiske overvågning og med pålæg om at træffe foranstaltninger til den nedbringelse af underskuddet, der skønnes nødvendig for at rette op på situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud«, offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 29. januar 2011 (EUT 2011 L 26, s. 15) under nr. 2011/57/EU.

Sagsøgerne har gjort følgende anbringender gældende til støtte for deres påstande.

For det første har sagsøgerne gjort gældende, at den anfægtede afgørelse blev truffet under overskridelse af de beføjelser, som Europa-Kommissionen og Rådet er tillagt ved traktaterne. I særdeleshed artikel 4 [TEU] og 5 [TEU], som fastlægger subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet. Endvidere fastsætter artikel 5, stk. 2, [TEUF] udtrykkeligt, at beføjelser, som medlemsstaterne ikke har tildelt Unionen i traktaterne, forbliver hos medlemsstaterne. I henhold til artikel 126 ff. [TEUF] kan de foranstaltninger, som kan vedtages af Rådet som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, og som kan fremgå af dens afgørelser, ikke være specifikt, udtrykkeligt og strengt fastsat, når denne beføjelse ikke er tildelt Rådet i traktaterne.

For det andet har sagsøgerne understreget, at den anfægtede afgørelse er vedtaget i strid med de beføjelser, som Europa-Kommissionen og Rådet er tillagt ved traktaterne, og som med hensyn til deres indhold er i strid hermed. Navnlig henviser de anfægtede afgørelser til artikel 126, stk. 9, og artikel 136 [TEUF] som retsgrundlaget for deres vedtagelse. Imidlertid er den anfægtede retsakt vedtaget under overskridelse af de beføjelser, som Europa-Kommissionen og Rådet er tillagt ved de nævnte bestemmelser, alene som et led i gennemførelsen af en bilateral aftale mellem de 15 medlemsstater i euroområdet, der havde besluttet at yde bilaterale lån, og Grækenland. En beføjelse for Rådet til at vedtage en sådan retsakt er imidlertid hverken anerkendt eller fastsat i traktaterne.

For det tredje har sagsøgerne understreget, at den anfægtede afgørelse, hvorved der skæres i familieydelser og stilles krav om en behovsvurdering, tilsidesætter sagsøgernes velerhvervede økonomiske rettigheder og derfor er vedtaget i strid med artikel 1 i protokol nr. 1 til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.