Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62008TN0012

    Sag T-12/08 P: Appel iværksat den 4. januar 2008 af M til prøvelse af dom afsagt den 19. oktober 2007 af Retten for EU-personalesager i sag F-23/07, M mod Det Europæiske Lægemiddelagentur

    EUT C 64 af 8.3.2008, p. 59–59 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    8.3.2008   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 64/59


    Appel iværksat den 4. januar 2008 af M til prøvelse af dom afsagt den 19. oktober 2007 af Retten for EU-personalesager i sag F-23/07, M mod Det Europæiske Lægemiddelagentur

    (Sag T-12/08 P)

    (2008/C 64/95)

    Processprog: fransk

    Parter

    Appellant: M (Broxbourne, Det Forenede Kongerige) (ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal)

    Den anden part i appelsagen: Det Europæiske Lægemiddelagentur

    Appellantens påstande

    Den kendelse, der blev afsagt af Retten for EU-personalesager den 19. oktober 2007 i sag F-23/07, M mod Det Europæiske Lægemiddelagentur, ophæves.

    Agenturets afgørelse af 25. oktober 2006 om afslag på appellantens ansøgning af 8. august 2006 om, at sagen forelægges invaliditetsudvalget, annulleres.

    Agenturets afgørelse, hvorved sagsøgerens anmodning om erstatning blev afslået, annulleres.

    Det Europæiske Lægemiddelagentur tilpligtes at betale sagens omkostninger for begge retsinstanser.

    Anbringender og væsentligste argumenter

    Appellanten har i appelstævningen nedlagt påstand om annullation af Personalerettens kendelse om afvisning af det søgsmål, appellanten havde anlagt til prøvelse af afgørelse af 25. oktober 2006, hvorved Det Europæiske Lægemiddelagentur afslog hans ansøgning om nedsættelse af et invaliditetsudvalg, samt af afgørelsen af 31. januar 2007, hvorved hans anmodning om erstatning blev afslået.

    Appellanten har til støtte for appellen fremsat ét anbringende, nemlig et anbringende om, at Personaleretten har tilsidesat fællesskabsretten. Han gør gældende, at Retten har anlagt en urigtig fortolkning af rækkevidden af hans søgsmål i første instans, og følgelig har truffet afgørelse ultra petita. Han gør ligeledes gældende, at Personaleretten desuden har tilsidesat artikel 33, stk. 1 og 2, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.


    Top