26.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 52/1

(1)

Kviksølvudslip er anerkendt som en global trussel, der kræver en indsats på regionalt, nationalt og globalt plan.

(2)

I overensstemmelse med meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet, »Fællesskabsstrategi for kviksølv«, er det nødvendigt at mindske risikoen for, at mennesker og miljø udsættes for kviksølv.

(3)

Foranstaltninger truffet på fællesskabsplan skal ses som et led i de globale bestræbelser på at mindske risikoen for kviksølvudsættelse, navnlig inden for rammerne af kviksølvprogrammet under De Forenede Nationers Miljøprogram.

(4)

Eksport af metallisk kviksølv fra Fællesskabet bør forbydes for i væsentlig grad at nedbringe det globale udbud af kviksølv.

(5)

Eksportforbuddet vil resultere i betydelige mængder af overskydende kviksølv i Fællesskabet, som bør forhindres i at blive genindført på markedet. Der bør derfor sikres en forsvarlig oplagring af dette kviksølv i Fællesskabet.

(6)

For at give mulighed for sikker oplagring af metallisk kviksølv, der betragtes som affald, er det hensigtsmæssigt at fravige artikel 5, stk. 3, litra a), i Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (3) for visse typer deponeringsanlæg, og at erklære, at kriteriet i afsnit 2.4 i bilaget til Rådets beslutning 2003/33/EF af 19. december 2002 om opstilling af kriterier og procedurer for modtagelse af affald på deponeringsanlæg i henhold til artikel 16 og bilag II i direktiv 1999/31/EF (4) ikke er anvendelige for midlertidig oplagring af metallisk kviksølv i mere end et år i anlæg over jorden, som er bestemt og udstyret til dette formål.

(7)

Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (5) bør finde anvendelse på midlertidig oplagring af metallisk kviksølv i mere end et år i anlæg over jorden, som er bestemt og udstyret til dette formål.

(8)

Denne forordning berører ikke Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald (6). For at give mulighed for passende bortskaffelse af metallisk kviksølv i Fællesskabet tilskyndes de kompetente bestemmelses- og afsendelsesmyndigheder dog til ikke at gøre indsigelse mod overførsler af metallisk kviksølv, der anses for affald, på grundlag af artikel 11, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1013/2006. Ifølge artikel 11, stk. 3, i nævnte forordning (EF) finder bestemmelserne i artikel 11, stk. 1, litra a), nemlig ikke anvendelse, hvis der er tale om farligt affald, der fremstilles i så begrænsede årlige mængder i en afsendelsesmedlemsstat, at oprettelse af nye, specialiserede bortskaffelsesanlæg i vedkommende medlemsstat ville være uøkonomisk.

(9)

For at sikre en oplagring, der er sundheds- og miljømæssigt sikker, bør den sikkerhedsvurdering, der kræves for underjordisk oplagring i henhold til beslutning 2003/33/EF, suppleres med specifikke krav, og den bør ligeledes gøres gældende for oplagring over jorden. Ingen endelig bortskaffelsesoperation bør være tilladt, før de særlige krav og acceptkriterierne er vedtaget. Oplagringsforholdene i en saltmine eller i dybe, underjordiske, hårde klippeformationer, der er tilpasset bortskaffelse af metallisk kviksølv, bør navnlig opfylde principperne om beskyttelse af grundvandet mod kviksølv, forebyggelse af emission af kviksølvdampe, uigennemtrængelighed for omgivende gas og væsker og — i tilfælde af permanent oplagring — fast indkapsling af affaldet efter minernes deformationsproces. Disse kriterier bør indføjes i bilagene til direktiv 1999/31/EF, når de ændres med henblik på denne forordning.

(10)

Betingelserne for oplagring over jorden bør især opfylde principperne om oplagringens reversibilitet, beskyttelse af kviksølv mod meteorisk vand, uigennemtrængelighed til jord og forebyggelse af emission af kviksølvdampe. Disse kriterier bør optages i bilagene til direktiv 1999/31/EF, når de ændres med henblik på denne forordning. Oplagring af metallisk kviksølv over jorden bør betragtes som en midlertidig løsning.

(11)

Medlemsstaterne bør indgive oplysninger om de godkendelser, de udsteder til oplagringsanlæg, samt om anvendelsen og markedsvirkningerne af denne forordning, for at der i rette tid kan foretages en vurdering heraf. Importører, eksportører og erhvervsdrivende bør indgive oplysninger om transport og anvendelse af metallisk kviksølv.

(12)

Medlemsstaterne bør fastsætte regler om sanktioner for overtrædelse af denne forordning, der skal pålægges fysiske og juridiske personer. Disse sanktioner bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(13)

Der bør tilrettelægges en informationsudveksling med henblik på at vurdere det potentielle behov for supplerende foranstaltninger i forbindelse med eksport, import og oplagring af kviksølv samt kviksølvforbindelser og produkter, der indeholder kviksølv, jf. dog traktatens konkurrenceregler, navnlig artikel 81.

(14)

Der forskes i sikker oplagring af kviksølv, herunder i forskellige teknikker til stabilisering eller andre fremgangsmåder til at immobilisere kviksølv. Kommissionen bør prioritere at følge denne forskning og forelægge en rapport hurtigst muligt. Disse oplysninger er vigtige, da de vil udgøre et sundt grundlag for en revision af denne forordning med henblik på at opfylde dens målsætning.

(15)

Kommissionen bør tage disse oplysninger i betragtning, når den forelægger en vurderingsrapport med henblik på at afgøre, om der er behov for at ændre denne forordning.

(16)

Kommissionen bør ligeledes følge udviklingen på internationalt plan hvad angår kviksølvudbuddet og -efterspørgslen, navnlig multilaterale forhandlinger, og rapportere herom med henblik på at kunne vurdere, om den overordnede tilgang er hensigtsmæssig.

(17)

De nødvendige foranstaltninger til anvendelse af denne forordning hvad angår midlertidig oplagring af metallisk kviksølv i visse anlæg, der er nævnt i forordningen, bør vedtages i overensstemmelse med direktiv 1999/31/EF under hensyntagen til den direkte forbindelse mellem forordningen og dette direktiv.

(18)

Målet for denne forordning, nemlig at mindske udsættelsen for kviksølv gennem et eksportforbud og en forpligtelse til oplagring, kan ikke i tilstrækkelig grad nås af medlemsstaterne og kan derfor i betragtning af virkningerne på varebevægelserne og det indre markeds funktion såvel som kviksølvforureningens grænseoverskridende natur bedre kan nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

a)

midlertidigt i over et år eller permanent (henholdsvis bortskaffelsesoperation D 15 eller D 12, jf. bilag II A til direktiv 2006/12/EF) i saltminer, som er tilpasset bortskaffelse af metallisk kviksølv, eller i dybe underjordiske, hårde klippeformationer, som giver et tilsvarende sikkerheds- og indeslutningsniveau som saltminer, eller

b)

midlertidigt (bortskaffelsesoperation D 15, jf. bilag II A til direktiv 2006/12/EF) i mere end et år i anlæg over jorden, som er bestemt og udstyret til midlertidig oplagring af metallisk kviksølv. I så fald finder kriterierne i punkt 2.4 i bilaget til beslutning 2003/33/EF ikke anvendelse.

a)

mængder, priser, oprindelsesland og bestemmelsesland samt tilsigtet anvendelse af det metalliske kviksølv, der ankommer til Fællesskabet

b)

mængder, oprindelsesland og bestemmelsesland for metallisk kviksølv, der betragtes som affald, og som er genstand for grænseoverskridende handel inden for Fællesskabet.

26.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 52/7

(1)

I Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse understreges behovet for at udvikle forhold, som tiltrækker investeringer i viden og innovation i Europa, med henblik på at styrke konkurrenceevnen, væksten og beskæftigelsen i EU.

(2)

Medlemsstaterne bærer hovedansvaret for at opretholde et solidt europæisk industri-, konkurrence- og innovationsgrundlag. Karakteren og omfanget af udfordringen på innovationsområdet i Den Europæiske Union gør det dog også nødvendigt, at der gøres en indsats på fællesskabsplan.

(3)

Fællesskabet bør støtte fremme af innovation, navnlig gennem det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, programmet for livslang uddannelse og strukturfondene.

(4)

Der bør oprettes et nyt fællesskabsinitiativ, i det følgende benævnt Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (i det følgende benævnt »EIT«), for at supplere eksisterende politikker og initiativer på fællesskabsplan og på nationalt plan gennem fremme af integration af de tre elementer, som vidensamfundet skal bygge på — videregående uddannelse, forskning og innovation — i hele EU.

(5)

På Det Europæiske Råds møde den 15. og 16. juni 2006 blev Kommissionen opfordret til at udarbejde et formelt forslag til oprettelse af EIT med henblik på forelæggelse i efteråret 2006.

(6)

EIT bør primært have til formål at bidrage til udviklingen af Fællesskabets og medlemsstaternes innovationskapacitet ved at inddrage aktiviteter inden for videregående uddannelse, forskning og innovation på højeste niveau. I den forbindelse bør EIT lette og forbedre netværk og samarbejde og skabe synergieffekter mellem innovationsmiljøer i Europa.

(7)

EIT's aktiviteter bør rettes mod strategiske langsigtede udfordringer for innovation i Europa, navnlig inden for tværfaglige områder, herunder også dem, der allerede er blevet udpeget på europæisk plan. I den forbindelse bør EIT fremme en regelmæssig dialog med civilsamfundet.

(8)

EIT bør prioritere overførsel af sine aktiviteter inden for videregående uddannelse, forskning og innovation til en erhvervsmæssig kontekst og en kommerciel anvendelse af resultaterne såvel som støtte til oprettelse af nye virksomheder, spin-offs og små og mellemstore virksomheder (SMV'er).

(9)

EIT bør primært arbejde på grundlag af ekspertisebaserede, autonome partnerskaber mellem videregående uddannelsesinstitutioner, forskningsorganisationer, virksomheder og andre interessenter i form af bæredygtige, og på længere sigt selvfinansierende, strategiske netværk inden for innovationsprocessen. Disse partnerskaber udvælges af EIT's bestyrelse på grundlag af en gennemsigtig og ekspertisebaseret proces og udpeges til videns- og innovationsfællesskaber (i det følgende benævnt »VIF'ere«). Bestyrelsen bør også lede EIT's aktiviteter og evaluere VIF'ernes aktiviteter. Bestyrelsens sammensætning bør sikre en passende fordeling af medlemmer fra erhvervslivet og de videregående uddannelser og/eller forskningssektoren samt innovationssektoren.

(10)

For at bidrage til forbedring af konkurrenceevnen og styrke den europæiske økonomis tiltrækningskraft på internationalt plan og dens innovationskapacitet bør EIT og VIF'erne kunne tiltrække partnerorganisationer, forskere og studerende fra hele verden, bl.a. ved at stimulere deres mobilitet, samt samarbejde med organisationer i tredjelande.

(11)

Forbindelser mellem EIT og VIF'erne bør baseres på aftaler, som fastsætter VIF'ernes rettigheder og forpligtelser, sikrer et tilstrækkeligt koordinationsniveau og beskriver ordningerne for overvågning og evaluering af VIF'ernes aktiviteter og resultater.

(12)

Der er behov for at støtte videregående uddannelse som et integreret element, som dog ofte mangler i dag, af en omfattende innovationsstrategi. Aftalen mellem EIT og VIF'erne bør indeholde bestemmelser om, at de grader og eksamensbeviser, der erhverves gennem VIF'erne, tildeles af de deltagende videregående uddannelsesinstitutioner, der bør tilskyndes til også at betegne dem som EIT-grader og -eksamensbeviser. Gennem sine aktiviteter og sit arbejde bør EIT være med til at fremme mobiliteten inden for det europæiske område for forskning og videregående uddannelse og tilskynde til, at tilskud til forskere og studerende i forbindelse VIF'erne kan overføres. Alle disse aktiviteter bør gennemføres uden indskrænkelse af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (4).

(13)

EIT bør fastlægge klare og gennemsigtige retningslinjer for forvaltning af intellektuelle ejendomsrettigheder, som fremmer brugen af intellektuelle ejendomsrettigheder under passende forhold. Disse retningslinjer bør udformes således, at der tages behørigt hensyn til de bidrag, der skal komme fra VIF'ernes forskellige partnerorganisationer, uanset deres størrelse. Reglerne for Fællesskabets rammeprogrammer for forskning og udvikling bør finde anvendelse på de aktiviteter, som modtager støtte under disse programmer.

(14)

Der bør fastsættes passende bestemmelser med henblik på at garantere EIT's pålidelighed og gennemsigtighed. Der bør fastsættes passende regler for EIT's drift i dets vedtægter.

(15)

EIT bør have status som juridisk person og for at sikre dets driftsmæssige uafhængighed og selvstændighed bør det selv administrere sit budget, og indtægterne bør omfatte et bidrag fra Fællesskabet.

(16)

EIT bør søge at tilvejebringe stigende finansielle bidrag fra den private sektor og fra indtægter fra egne aktiviteter. Det forventes derfor, at erhvervslivet og finans- og servicesektoren vil bidrage i betydeligt omfang til EIT's budget og navnlig til VIF'ernes budget. VIF'erne bør tilstræbe at maksimere andelen af bidrag fra den private sektor. VIF'erne og deres partnerorganisationer bør offentligt tilkendegive, at de udøver deres aktiviteter i EIT-regi, og at de modtager et finansielt bidrag fra Den Europæiske Unions almindelige budget.

(17)

Fællesskabets bidrag til EIT bør finansiere omkostningerne i forbindelse EIT's og VIF'ernes etablerings-, administrations- og koordineringsaktiviteter. For at undgå dobbelt finansiering bør disse aktiviteter ikke samtidig få bidrag fra andre fællesskabsprogrammer som f.eks. rammeprogrammet for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, programmet for livslang uddannelse eller fra strukturfondene. Hvis et VIF eller dets partnerorganisationer ansøger direkte om fællesskabsstøtte fra disse programmer eller fonde, bør sådanne ansøgninger endvidere behandles uden nogen form for præference i forhold til andre ansøgninger.

(18)

Fællesskabets budgetprocedure bør gælde for så vidt angår EF-tilskuddet og enhver støtte, som ydes over Den Europæiske Unions almindelige budget. Revision af regnskaberne bør foretages af Revisionsretten i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (5).

(19)

I denne forordning fastlægges der for perioden 2008-2013 en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden jf. punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (6).

(20)

EIT er et fællesskabsorgan, som omhandlet i artikel 185, stk. 1, i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 og det bør fastsætte sine finansielle bestemmelser i overensstemmelse hermed. Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (7) bør derfor finde anvendelse på EIT.

(21)

EIT bør udarbejde en årsrapport med en redegørelse for aktiviteterne i det foregående kalenderår og et løbende treårigt arbejdsprogram med en redegørelse for de planlagte aktiviteter, som desuden giver EIT mulighed for at reagere på interne og eksterne udviklinger inden for videnskab, teknologi, videregående uddannelse, innovation og andre relevante områder. Disse dokumenter bør sendes til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget til orientering. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bør kunne afgive en udtalelse om udkastet til EIT's første treårige arbejdsprogram.

(22)

EIT's strategiske prioriterede områder på lang sigt og dets finansieringsbehov bør fastlægges for en syvårig periode i en strategisk innovationsdagsorden (i det følgende benævnt »SID«). Da SID er vigtig for Fællesskabets innovationspolitik, og dens socioøkonomiske konsekvenser for Fællesskabet derfor har stor politisk betydning, bør SID vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen, der er udarbejdet på basis af et udkast fra EIT.

(23)

Det vil være hensigtsmæssigt, at Kommissionen iværksætter en uafhængig ekstern evaluering af EIT's virksomhed, navnlig med henblik på udarbejdelsen af SID. Om nødvendigt bør Kommissionen udarbejde forslag til ændring af denne forordning.

(24)

Det vil være hensigtsmæssigt at foretage en gradvis, trinvis gennemførelse af EIT med henblik på dets udvikling på længere sigt. En indledende fase med et begrænset antal VIF'er er nødvendig for at kunne vurdere EIT og VIF'ernes arbejde korrekt og om nødvendigt indføre forbedringer. Inden for en periode på 18 måneder fra sin nedsættelse bør bestyrelsen udvælge to eller tre VIF'er på områder, der kan hjælpe Den Europæiske Union med at imødegå de nuværende og kommende udfordringer, og som kan omfatte områder som klimaændringer, vedvarende energikilder og næste generation af informations- og kommunikationsteknologier. Udvælgelsen og udpegelsen af yderligere VIF'er bør kunne ske efter vedtagelse af den første SID, som også bør omfatte udførlige retningslinjer for EIT's virksomhed, så det langsigtede perspektiv tilgodeses.

(25)

Målet for den påtænkte handling, nemlig at oprette EIT, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang og tværnationale element bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

1)

»Innovation«: den proces, inklusive resultatet heraf, hvorved nye idéer udvikles som reaktion på samfundsmæssige eller økonomiske krav og skaber nye produkter, tjenester eller forretnings- og organisationsmodeller, som på vellykket vis indføres på et eksisterende marked eller er i stand til at skabe nye markeder.

2)

»Videns- og innovationsfællesskab (VIF)«: et autonomt partnerskab mellem videregående uddannelsesinstitutioner, forskningsorganisationer, virksomheder og andre interessenter i innovationsprocessen i form af et strategisk netværk baseret på en fælles innovationsplanlægning på mellemlang til lang sigt med henblik på at opfylde EIT's mål, uanset den konkrete retlige form.

3)

»Deltagende stat«: en medlemsstat i Den Europæiske Union eller et andet land, der har indgået en aftale med Fællesskabet med hensyn til EIT.

4)

»Tredjeland«: en stat, der ikke er en deltagende stat.

5)

»Partnerorganisation«: en organisation, som indgår i et VIF, og som navnlig kan omfatte videregående uddannelsesinstitutioner, forskningsorganisationer, offentlige eller private virksomheder, finansielle institutioner, regionale og lokale myndigheder samt fonde.

6)

»Forskningsorganisation«: en offentlig eller privat juridisk enhed, som har forskning eller teknologisk udvikling som en af sine hovedmålsætninger.

7)

»Videregående uddannelsesinstitution«: et universitet eller enhver type videregående uddannelsesinstitution, som i henhold til national ret eller praksis udbyder grader eller eksamensbeviser på master- eller ph.d.-niveau uanset den nationale betegnelse.

8)

»Grader og eksamensbeviser«: kvalifikationer, der resulterer i master- eller ph.d.-grader, der tildeles af deltagende videregående uddannelsesinstitutioner i forbindelse med videregående uddannelsesaktiviteter inden for et VIF.

9)

»Strategisk innovationsdagsorden« (SID): et politikdokument, der redegør for, hvilke områder EIT prioriterer med henblik på fremtidige initiativer, og som bl.a. omfatter en oversigt over de planlagte aktiviteter inden for videregående uddannelse, forskning og innovation i en syvårig periode.

a)

en bestyrelse bestående af medlemmer på højt plan med erfaring inden for videregående uddannelse, forskning, innovation og erhvervsliv. Bestyrelsen har ansvaret for at lede EIT's aktiviteter, for udvælgelse, udpegelse og evaluering af VIF'erne og for alle andre strategiske beslutninger

b)

et forretningsudvalg, som fører tilsyn med EIT's virksomhed og træffer de beslutninger, der er nødvendige mellem bestyrelsens møder

c)

en direktør, som over for bestyrelsen er ansvarlig for den administrative og finansielle forvaltning af EIT og er EIT's repræsentant i retlig henseende

d)

en intern revisionsfunktion, som rådgiver bestyrelsen og direktøren om EIT's finansielle og administrative forvaltning og kontrolstrukturer, om organiseringen af de finansielle forbindelser med VIF'erne og om andre emner, som bestyrelsen måtte udbede sig rådgivning om.

a)

fastlægge sine prioriterede områder

b)

øge kendskabet til EIT blandt potentielle partnerorganisationer og tilskynde dem til deltagelse i sine aktiviteter

c)

udvælge og udpege VIF'er inden for de prioriterede områder i overensstemmelse med artikel 7 og fastlægge deres rettigheder og forpligtelser i en aftale, give dem støtte af et passende omfang, anvende passende foranstaltninger til kvalitetskontrol, løbende overvåge og med jævne mellemrum evaluere deres aktiviteter og sikre en passende koordination mellem dem

d)

mobilisere midler fra offentlige og private kilder og anvende sine ressourcer i overensstemmelse med denne forordning. EIT skal navnlig søge at tilvejebringe en betydelig og stigende andel af midlerne på sit budget fra private kilder og fra indtægter fra egne aktiviteter

e)

fremme anerkendelse i medlemsstaterne af grader og eksamensbeviser, der tildeles af videregående uddannelsesinstitutioner, der er partnerorganisationer, og som kan betegnes som EIT-grader og -eksamensbeviser

f)

fremme formidling af god praksis med hensyn til integration af vidensamfundets tre elementer, så der kan udvikles en fælles innovations- og videnoverførselskultur

g)

søge at blive et organ i verdensklasse, der repræsenterer ekspertise inden for videregående uddannelser, forskning og innovation

h)

sikre komplementaritet og synergi mellem EIT's aktiviteter og andre fællesskabsprogrammer.

a)

innovationsaktiviteter og investeringer med europæisk merværdi, der fuldt ud integrerer dimensionerne videregående uddannelse og forskning med henblik på at opnå en kritisk masse, og fremmer formidling og udnyttelse af resultaterne

b)

innovationsbaseret frontlinjeforskning inden for områder af særlig økonomisk og samfundsmæssig interesse, der bygger på resultaterne af den europæiske og den nationale forskning, og som potentielt kan styrke Europas konkurrenceevne på internationalt plan

c)

uddannelsesaktiviteter på master- og ph.d.-niveau i fag med potentiale til at opfylde fremtidige europæiske socioøkonomiske behov, og som fremmer udvikling af innovationsrelaterede kvalifikationer, forbedring af ledelses- og iværksætterkvalifikationerne samt forskeres og studerendes mobilitet

d)

formidling af bedste praksis inden for innovationssektoren med fokus på udvikling af samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner, forskningssektoren og erhvervslivet, herunder service- og finanssektoren.

a)

partnerskabets nuværende og potentielle innovationskapacitet samt dets ekspertise inden for videregående uddannelse, forskning og innovation

b)

partnerskabets evne til at nå målene i SID

c)

partnerskabets evne til at sikre bæredygtig selvfinansiering på længere sigt, herunder et betydeligt og stadig større bidrag fra den private sektor, erhvervslivet og servicesektoren

d)

deltagelse i partnerskaber af organisationer, der er aktive i videntrekanten af videregående uddannelse, forskning og innovation

e)

dokumentation for en plan for forvaltning af de intellektuelle ejendomsrettigheder, som er hensigtsmæssig for den pågældende sektor og i overensstemmelse med EIT's principper og retningslinjer for forvaltning af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder hvordan der er taget hensyn til bidrag fra de forskellige partnerorganisationer

f)

foranstaltninger til støtte for inddragelse af og samarbejde med den private sektor, herunder den finansielle sektor og navnlig SMV'er, samt oprettelse af nye virksomheder, spin-offs og SMV'er med henblik på kommerciel udnyttelse af resultaterne fra VIF'ernes aktiviteter

g)

beredvillighed til at interagere med andre organisationer og netværk uden for VIF'et med henblik på at dele god praksis og ekspertise.

a)

at tildele fælles eller multiple grader og udstede eksamensbeviser, som afspejler VIF'ernes integrerede karakter. De kan dog også tildeles eller udstedes af en enkelt videregående uddannelsesinstitution

b)

at tage hensyn til:

a)

bidrag fra virksomheder eller private organisationer, der udgør en betydelig finansieringskilde

b)

bidrag fra Den Europæiske Unions almindelige budget

c)

lovbestemte eller frivillige bidrag fra de deltagende stater, tredjelande eller disses offentlige myndigheder

d)

testamentariske gaver, donationer og bidrag fra enkeltpersoner, institutioner, fonde eller andre nationale organer

e)

indtægter fra VIF'ernes egne aktiviteter og royalties fra intellektuelle ejendomsrettigheder

f)

indtægter fra EIT's aktiviteter og resultater eller kapitaltilskud, herunder kapitaltilskud, der forvaltes af EIT-fonden

g)

bidrag fra internationale organer eller institutioner

h)

lån og bidrag fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB), herunder eventuelt ved anvendelse af finansieringsfaciliteten for risikodeling (RSFF), i henhold til udvælgelseskriterierne og udvælgelsesproceduren.

a)

et løbende treårigt arbejdsprogram på basis af SID, når denne er vedtaget, med en redegørelse for de vigtigste prioriterede områder og planlagte initiativer, herunder et skøn over finansieringsbehovet og -kilderne. EIT sender arbejdsprogrammet til Kommissionen, Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget til orientering

b)

en aktivitetsrapport senest den 30. juni hvert år. Rapporten indeholder en redegørelse for de aktiviteter, EIT har gennemført det foregående kalenderår, en vurdering af resultaterne i forhold til målsætningerne og tidsplanen samt en redegørelse for risiciene ved de gennemførte foranstaltninger og for EIT's anvendelse af ressourcerne og dets generelle drift.

a)

detaljerede specifikationer og kommissorium for EIT's virksomhed

b)

retningslinjerne for samarbejdet mellem bestyrelsen og VIF'erne

c)

de nærmere regler for finansieringen af VIF'erne.