Aftale mellem EU og Schweiz om systemet for handel med drivhusgasemissioner (ETS)

 

RESUMÉ AF:

Aftale mellem EU og Schweiz om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner

Afgørelse (EU) 2017/2240 om undertegnelse og om midlertidig anvendelse af aftalen mellem EU og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner

Rådets afgørelse (EU) 2018/219 om indgåelse af aftalen mellem EU og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner

HVAD ER FORMÅLET MED AFTALEN?

• Aftalen har til formål at koble EU’s emissionshandelssystem (EU ETS) sammen med Schweiz’ emissionshandelssystem (CH ETS). EU betragter sit emissionshandelssystem (ETS) som et politikværktøj, der kan reducere drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv måde. En sammenkobling af emissionshandelssystemer, som har til formål at muliggøre handel med emissionskvoter mellem systemer, vil bidrage til etableringen af et robust internationalt CO2-marked og yderligere styrke indsatsen for at reducere emissionerne hos de parter, der har sammenkoblet deres systemer, og således ligeledes bidrage til målene i Parisaftalen om klimaændringer.
• Sammenkoblingen af de to systemer er først fuldt ud operationelt, når Schweiz har implementeret alle de nødvendige regler i den nationale lovgivning, navnlig reglerne, der udvider ETS til at omfatte luftfart. I henhold til betingelserne i denne aftale, påbegyndte det fælles udvalg, som blev etableret ved aftalen, sine aktiviteter, da aftalen blev undertegnet (november 2017) for at sikre koordinering mellem parterne, herunder koordinering af udviklingen vedrørende de relevante schweiziske reglers ikrafttræden.

HOVEDPUNKTER

Cap and trade: Sådan fungerer EU ETS

• EU ETS, som etableret ved direktiv 2003/87/EF, fungerer efter »cap and trade«-princippet. Der fastsættes et »cap«, eller loft, for den samlede mængde af visse drivhusgasser, der kan udledes fra kraftværker og andre industrianlæg, der er omfattet af ordningen. Loftet reduceres med tiden, således at den samlede udledning falder.
• I tillæg til stationære anlæg gælder EU ETS for alle flyvninger mellem lufthavne i EU og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
• Inden for dette loft modtager eller køber virksomheder kvoter for emissioner*, som de efter behov kan handle med indbyrdes. Frem til 2021 kan de desuden bruge begrænsede mængder internationale tilgodehavender fra emissionsbesparende projekter i hele verden for at opfylde kravene i systemet. Begrænsningen af det samlede antal tilgængelige kvoter betyder, at de bevarer deres værdi.
• Hvert år skal virksomheder overdrage nok kvoter til dækning af deres emissioner for at undgå at få store bøder. Hvis en virksomhed reducerer sine emissioner, kan den beholde de overskydende kvoter for at dække eventuelle fremtidige behov eller sælge dem til en anden virksomhed, der mangler kvoter.
• Denne handel skaber en fleksibilitet, der sikrer, at emissioner reduceres der, hvor det er mest omkostningseffektivt. Det fremmer desuden investering i rene lavemissionsteknologier.

Aftalen mellem EU og Schweiz

• Aftalen fastsætter de vigtigste mål og principper samt de institutionelle rammer for en sammenkobling af EU’s og Schweiz’ emissionshandelssystemer.
• Når sammenkoblingen mellem EU ETS og CH ETS er operationel, kan emissionskvoter, der stammer fra det ene system anvendes i det andet system.

Væsentlige kriterier

• For at sikre, at de to systemer er forenelige, skal de væsentlige kriterier, der er fastlagt i bilaget til aftalen, overholdes. Disse kriterier afspejler i overvejende grad bestemmelserne i EU ETS-lovgivningen eller dens gennemførelsesretsakter. Begge systemer kan vedtage regler, der er mere restriktive end de væsentlige kriterier.
• Aftalen giver mulighed for fremtidig lovgivningsmæssig udvikling vedrørende de sammenkoblede systemer, uden at der er behov for væsentlige genforhandlinger, forudsat at systemerne fortsat opfylder de væsentlige kriterier.

Udveksling og koordinering af oplysninger

Med aftalen etableres en proces for udveksling og koordinering af oplysninger inden for relevante områder. Den har til formål at sikre aftalens korrekte gennemførelse og de sammenkoblede systemers integritet. Denne proces tillader parterne at holde hinanden orienteret om relevant lovgivningsmæssige udvikling.

Luftfart

• Aftalen beskriver, hvordan EU ETS-bestemmelserne om luftfart skal afspejles i den schweiziske CH ETS, for at sammenkoblingen af de to emissionshandelssystemer kan træde i kraft.
• Luftfartsoperatører administreres af et EØS-land eller Schweiz i henhold til »one-stop-shop«-princippet. Det indebærer, at en enkel myndighed tager ansvaret for gennemførelsen af de to systemer, således at operatører kun skal have kontakt med én myndighed under det sammenkoblede system.
• Den særlige situation med Basel lufthavns binationale status vil blive håndteret således, at man undgår dobbelttælling, såfremt Schweiz indgår en bilateral aftale om dækning af aktiviteter fra Basel lufthavn.

Det fælles udvalg

Aftalen etablerer et fælles udvalg som det vigtigste styringsorgan. Det fælles udvalg:

• består af repræsentanter fra begge parter og er ansvarligt for administration og korrekt gennemførelse af aftalen
• spiller en vigtig rolle i processen for udveksling og koordinering af oplysninger samt i forbindelse med vurdering af, hvorvidt parterne fortsat opfylder de væsentlige kriterier
• kan foreslå ændringer til artikler i aftalen og foretage ændringer i bilagene
• blev operationelt på datoen for undertegnelse af aftalen i henhold til betingelserne i aftalen om midlertidig anvendelse af visse artikler.

Mekanisme for bilæggelse af tvister

Begge parter kan forelægge tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale for det fælles udvalg. Hvis det fælles udvalg ikke har bilagt tvisten senest seks måneder efter datoen for dens forelæggelse, forelægges tvisten Den Faste Voldgiftsret på en af parternes anmodning.

Tekniske regler

Ud over principperne, målene og de institutionelle ordninger, omfatter aftalen tekniske bestemmelser vedrørende forvaltningen af registre, regnskabsføring, auktioner, følsomme oplysninger og sikkerhed.

IKRAFTTRÆDELSESDATO

Aftalen trådte i kraft den 1. januar 2020.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

• EU og Schweiz undertegner aftale om sammenkobling af emissionshandelssystemer (Europa-Kommissionen)
• Grønt lys for aftalen om sammenkobling af EU’s og Schweiz’ emissionshandelssystemer (Rådet for Den Europæiske Union)
• EU’s emissionshandelssystem (EU ETS) (Europa-Kommissionen).

VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENTER

Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner (EUT L 322 af 7.12.2017, s. 3-26).

Rådets afgørelse (EU) 2017/2240 af 10. november 2017 om undertegnelse på Unionens vegne og om midlertidig anvendelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner (EUT L 322 af 7.12.2017, s. 1-2).

Rådets afgørelse (EU) 2018/219 af 23. januar 2018 om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner (EUT L 43 af 16.2.2018, s. 1-2).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse om ikrafttrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres system for handel m d drivhusgasemissioner (EUT L 330 af 20.12.2019, s. 1).

Rådets afgørelse (EU) 2018/1279 af 18. september 2018 om den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i det blandede udvalg, der er nedsat i henhold til aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om at sammenkoble deres systemer for handel med drivhusgasemissioner, med hensyn til vedtagelsen af udvalgets forretningsorden (EUT L 239 af 24.9.2018, s. 8-13).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32-46).

Efterfølgende ændringer af direktiv 2003/87/EF er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Rådets afgørelse (EU) 2015/1339 af 13. juli 2015 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Dohaændringen til Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og om den fælles opfyldelse af forpligtelserne i forbindelse hermed (EUT L 207 af 4.8.2015, s. 1-5).

Dohaændringen til Kyotoprotokollen (EUT L 207 af 4.8.2015, s. 6-14).

De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (EUT L 33 af 7.2.1994, s. 13-28).

Parisaftalen (EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4-18)

Rådets afgørelse (EU) 2016/1841 af 5. oktober 2016 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (EUT L 282 af 19.10.2016, s. 1-3).

seneste ajourføring 17.01.2020