Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Summaries of EU Legislation

    Forbrugeroplysning, fortrydelsesret og andre forbrugerrettigheder

     

    RESUMÉ AF:

    Direktiv 2011/83/EU om forbrugerrettigheder

    Direktiv (EU) 2019/2161 om ændring af direktiv 2011/83/EU for så vidt angår bedre håndhævelse og modernisering af EU-reglerne om forbrugerbeskyttelse

    Direktiv (EU) 2023/2673 om ændring af direktiv 2011/83/EU for så vidt angår aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg og om ophævelse af direktiv 2002/65/EF

    Direktiv (EU) 2024/825 om ændring af direktiv 2005/29/EF og 2011/83/EU for så vidt angår styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling gennem bedre beskyttelse mod urimelig praksis og gennem bedre oplysning

    HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVERNE?

    • Formålet med direktiv 2011/83/EU er at:
    • Direktivet erstattede fjernsalgsdirektivet (direktiv 97/7/EF) og dørsalgsdirektivet (direktiv 85/577/EØF).
    • Direktiv (EU) 2019/2161 om bedre håndhævelse og modernisering af EU-reglerne om forbrugerbeskyttelse ændrer direktiv 2011/83/EU og andre direktiver. Ændringerne øger beskyttelsen af forbrugerne i EU på flere områder, f.eks. køb på onlinemarkedspladser*, gennemsigtighed i personaliserede priser* og rangordningen af onlinetilbud og forbrugerrettigheder ved brug af »gratis« onlinetjenester.
    • For at afspejle den hastige vækst i finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg (online eller via telefon) indeholder direktiv (EU) 2023/2673 et kapitel, som indfører regler for sådanne kontrakter. Det ophæver direktiv 2002/65/EF (se resumé), den eksisterende lovgivning om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med fjernsalg af finansielle tjenesteydelser, fra de 18. juni 2026.
    • I 2024 blev der indført flere regler ved ændringsdirektiv (EU) 2024/825 , som tilpasser direktiv 2011/83/EU til den grønne omstilling og den cirkulære økonomi.

    HOVEDPUNKTER

    Anvendelsesområde

    • Med visse undtagelser, for eksempel sundhedsydelser og sociale tjenesteydelser (samt finansielle tjenesteydelser indtil juni 2026), dækker direktiv 2011/83/EU en bred vifte af kontrakter, der indgås mellem erhvervsdrivende og forbrugere, for eksempel købsaftaler *, tjenesteydelsesaftaler *, aftaler med digitalt onlineindhold eller digitale tjenesteydelser samt aftaler om levering af vand, gas, elektricitet og fjernvarme.
    • Direktivet gælder for aftaler indgået i forretninger og aftaler indgået uden fast forretningssted (for eksempel i forbrugerens hjem) eller på afstand (for eksempel online), sammen med aftaler, i henhold til hvilke den erhvervsdrivende leverer eller påtager sig at levere en digital tjenesteydelse * eller digitalt indhold * til forbrugeren, og forbrugeren leverer eller påtager sig at levere personoplysninger *.
    • Direktivet fastsætter desuden yderligere oplysningskrav til udbydere af onlinemarkedspladser vedrørende aftaler, som forbrugere indgår med andre udbydere på onlinemarkedspladsen. Endvidere fastsætter det regler for gennemsigtighed i personaliserede priser og rangordningen af onlinetilbud og forbrugerrettigheder ved brug af »gratis« onlinetjenester.

    Oplysningskrav

    • Før en aftale indgås, skal den erhvervsdrivende give forbrugerne klare oplysninger på et forståeligt sprog om for eksempel:
      • deres identitet og kontaktoplysninger
      • varernes vigtigste egenskaber og
      • de betingelser, der gælder for købet, herunder betalingsbetingelser, leveringstid, aftalens opfyldelse og varighed samt betingelser for dens ophør.
    • I butikker skal den erhvervsdrivende orientere om oplysninger, der ikke allerede fremgår.
    • Oplysningskrav, særligt vedrørende fortrydelsesretten, er mere detaljerede hvad angår fjernsalgsaftaler (for eksempel online, via telefon eller via post) og aftaler indgået uden fast forretningssted (for eksempel hvor en erhvervsdrivende besøger forbrugerens hjem).
    • Der gælder specifikke oplysningskrav vedrørende aftaler, der indgås på onlinemarkedspladser. Onlinemarkedspladser skal:
      • oplyse forbrugerne, om en tredjepartsleverandør er en erhvervsdrivende eller en ikkeerhvervsdrivende (dvs. en anden forbruger)
      • advare forbrugeren om, at EU’s forbrugerbeskyttelsesregler ikke gælder for aftaler, der indgås med ikkeerhvervsdrivende
      • forklare, hvem der er ansvarlig for at udføre aftalen: den erhvervsdrivende tredjepart eller selve onlinemarkedspladsen.
    • Erhvervsdrivende skal informere forbrugerne, når den tilbudte pris er personaliseret på grundlag af automatiseret beslutningstagning.
    • Direktiv (EU) 2024/825 ændrer direktiv 2011/83/EU og indfører nye regler for at sikre, at forbrugerne informere som holdbarhed og mulighed for reparation af produkter, de har til hensigt at købe, på salgsstedet. Formålet med disse oplysninger er at hjælpe forbrugerne med at træffe mere bæredygtige valg om køb. De erhvervsdrivende skal give forbrugerne følgende oplysninger, inden forbrugeren foretager et køb:
      • en påmindelse om den retlige garanti for varers kontraktmæssighed og de væsentligste elementer heri, herunder dens minimumsvarighed på to år, på en fremtrædende måde ved hjælp af en harmoniseret meddelelse
      • hvor producenten tilbyder forbrugeren en handelsmæssig garanti for holdbarhed, der dækker hele varen, uden yderligere omkostninger og med en varighed på mere end to år, og stiller disse oplysninger til rådighed for den erhvervsdrivende, skal den erhvervsdrivende give forbrugeren disse oplysninger ved hjælp af det harmoniserede mærke
      • en påmindelse om eksistensen af den retlige garanti for digitalt indholds og digitale tjenesters kontraktmæssighed
      • en påmindelse om eksistensen af og betingelserne for eftersalgsservice og handelsmæssige garantier
      • for varer med digitale elementer, for digitalt indhold og for digitale tjenester, den minimumsperiode, i hvilken producenten eller udbyderen leverer softwareopdateringer.
    • For fjernsalgsaftaler kræves det ved ændringsdirektiv (EU) 2024/825, aterhvervsdrivende oplyser forbrugerne om vilkårene vedrørende betaling og levering, herunder miljøvenlige leveringsmuligheder, samt, hvor det er relevant, vilkårene for klagebehandling.
    • Europa-Kommissionen vil vedtage gennemførelsesretsakter, som angiver layout og indhold af den harmoniserede meddelelses og det harmoniserede mærke, der bruges til at oplyse forbrugerne om deres rettigheder.

    Finansielle tjenesteydelser til forbrugerne

    Ændringsdirektiv (EU) 2023/2673 indfører regler for så vidt angår finansielle tjenesteydelser til forbrugerne, for eksempel følgende

    • Oplysninger forud for aftaleindgåelsen, som de erhvervsdrivende skal give forbrugerne, før disse underskriver en kontrakt. Forbrugerne skal have tilstrækkelig tid til at læse og forstå disse oplysninger og sammenligne tilbuddet med andre produkter, så de kan træffe informerede beslutninger. Medlemsstaterne kan indføre strengere nationale krav i denne henseende.
    • Forbrugernes ret til at anmode om at få personlig betjening, så de bedre kan forstå konsekvenserne af en given aftale for deres økonomiske situation, når den erhvervsdrivende bruger onlineværktøjer som for eksempel chatbots.
    • Kravet om, at medlemsstaterne skal indføre foranstaltninger, som begrænser anvendelsen af markedsføringsteknikker med mørke mønstre (grænseflader, der narrer forbrugerne til at gøre noget, de ikke havde til hensigt at gøre), der skal påvirke forbrugernes valg.
    • Tilføjelsen til direktiv 2011/83/EU af et »sikkerhedsnet« for finansielle tjenesteydelser, der er undtaget fra anden sektorlovgivning eller kun delvist omfattet af den.

    Fortrydelsesret

    • Forbrugere kan fortryde aftaler indgået uden for fast forretningssted og aftaler om fjernsalg inden for 14 dage efter levering af varerne * eller indgåelse af en tjenesteydelsesaftale, med visse undtagelser, uden nogen begrundelse og uden omkostninger. En standardfortrydelsesformular udleveret af sælgeren er tilstrækkelig. Hvis forbrugerne ikke orienteres om deres rettigheder, forlænges fortrydelsesretten med 12 måneder.
    • Der gælder i flere tilfælde undtagelser, for eksempel for letfordærvelige varer, forseglede varer, som forbrugeren har åbnet, og som ikke kan returneres af sundheds- eller hygiejnemæssige årsager, hotelreservationer samt biludlejning, der er knyttet til specifikke datoer. Der gælder også på visse betingelser undtagelser for aftaler om levering af digitalt indhold, der ikke leveres på et fysisk medium, hvis udførelsen af aftalen er påbegyndt. Når forbrugere fortryder en aftale, skal de afholde sig fra at anvende det digitale indhold eller den digitale tjeneste og fra at stille det eller den til rådighed for tredjeparter.
    • Ændringsdirektiv (EU) 2023/2673 giver forbrugerne ret til at udøve deres fortrydelsesret i forbindelse med alle aftaler, der indgås som fjernsalg, ved at kræve, at udbyderne sikrer, at deres grænseflader tilbyder en fortrydelsesfunktion, som er let at finde.

    Ingen uberettigede betalingsomkostninger eller ekstragebyrer

    • Erhvervsdrivende må ikke opkræve forbrugerne gebyrer for at anvende en betalingsform, der er højere end de omkostninger, som den erhvervsdrivende har i forbindelse med den pågældende betalingsform. I mange tilfælde er det helt forbudt at opkræve sådanne gebyrer ifølge direktivet om betalingstjenester (direktiv (EU) 2015/2366 — se resumé).
    • Når en forbruger ringer til en erhvervsdrivende for at klage over en indgået aftale, skal forbrugeren ikke betale mere end grundsatsen for telefonopkald.
    • Den erhvervsdrivende skal have forbrugerens udtrykkelige samtykke, når der tilbydes yderligere tjenesteydelser, som der opkræves penge for. På bestillingsformularer må der ikke benyttes afkrydsningsfelter, der allerede er afkrydset, til betalinger af denne art.

    Sanktioner

    • Direktiv 2011/83/EU kræver, at medlemsstaterne indfører sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, for overtrædelser af nationale bestemmelser til gennemførelse af direktivet. Det indeholder desuden en liste over kriterier, der skal anvendes, når sådanne sanktioner pålægges.
    • Medlemsstaterne skal sikre, at der, når der pålægges sanktioner i henhold til forordning (EU) 2017/2394 (se resumé) i forbindelse med koordinerede tiltag i henhold til større grænseoverskridende overtrædelser, er mulighed for enten at pålægge bøder gennem administrative procedurer eller at indlede retsforfølgning med henblik på pålæggelse af bøder eller begge dele. Sådanne bøder skal være på mindst 4 % af den erhvervsdrivendes årlige omsætning i den eller de berørte medlemsstater. I tilfælde, hvor der skal pålægges en bøde i henhold til forordning (EU) 2017/2394, men der ikke foreligger oplysninger om den erhvervsdrivendes årlige omsætning, skal medlemsstaten indføre muligheden for at pålægge bøder med en maksimal størrelse på mindst 2 mio. EUR.

    HVORNÅR GÆLDER DISSE REGLER FRA?

    • Direktiv 2011/83/EU skulle være gennemført i national lovgivning i medlemsstaterne senest den 13. december 2013. Det finder anvendelse på aftaler efter den 13. juni 2014.
    • Ændringsdirektiv (EU) 2019/2161 skulle være gennemført i national lovgivning senest den 28. november 2021 og trådte i kraft den 28. maj 2022.
    • Ændringsdirektiv (EU) 2023/2673 skal være gennemført i national lovgivning senest den 19. december 2025 og træder i kraft den 19. juni 2026.
    • Ændringsdirektiv (EU) 2024/825 skal være gennemført i national lovgivning senest den 27. marts 2026 og træder i kraft den 27. september 2026.

    BAGGRUND

    For yderligere oplysninger henvises til:

    VIGTIGE BEGREBER

    Onlinemarkedsplads. En tjenesteydelse, der gør brug af software, herunder et websted, en del af et websted eller en applikation, der drives af eller på vegne af den erhvervsdrivende, som giver forbrugere mulighed for at indgå fjernsalgsaftaler med andre erhvervsdrivende eller forbrugere.
    Personaliserede priser. Når en erhvervsdrivende angiver forskellige priser til de enkelte forbrugere eller grupper af forbrugere baseret på en automatiseret analyse af disse kunders præferencer og betalingsvilje.
    Købsaftale.Enhver aftale, i henhold til hvilken den erhvervsdrivende overdrager eller påtager sig at overdrage ejerskabet til varer til forbrugeren, herunder enhver aftale, der omfatter både varer og tjenesteydelser.
    Tjenesteydelsesaftale. Enhver aftale, dog ikke en købsaftale, i henhold til hvilken den erhvervsdrivende leverer eller påtager sig at levere en tjenesteydelse, herunder en digital tjenesteydelse, til forbrugeren.
    Digital tjenesteydelse. Det er:

    • en tjeneste, der gør det muligt for forbrugeren at generere, behandle, lagre eller få adgang til data i digital form, eller
    • en tjeneste, der muliggør deling af eller enhver anden form for interaktion med data i digital form, som uploades eller genereres af forbrugeren eller andre brugere af den pågældende tjeneste.

    Digitalt indhold. Data, der fremstilles og leveres i digital form.
    Personoplysninger. Enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person.
    Varer. Det er:

    • enhver løsøregenstand, herunder vand, gas og elektricitet, når det udbydes til salg i et afgrænset volumen eller en bestemt mængde
    • enhver løsøregenstand, der integrerer eller er indbyrdes forbundet med digitalt indhold eller en digital tjeneste på en sådan måde, at fraværet af dette digitale indhold eller denne digitale tjeneste ville forhindre varerne i at opfylde deres funktion (varer med digitale elementer).

    HOVEDDOKUMENTER

    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64-88).

    Efterfølgende ændringer til direktiv 2011/83/EU er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2161 af 27. november 2019 om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF, 2005/29/EF og 2011/83/EU, for så vidt angår bedre håndhævelse og modernisering af EU-reglerne om forbrugerbeskyttelse (EUT L 328 af 18.12.2019, s. 7-28).

    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2673 af 22. november 2023 om ændring af direktiv 2011/83/EU for så vidt angår aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg og om ophævelse af direktiv 2002/65/EF (EUT L 2023/2673 af 28.11.2023).

    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/825 af 28. februar 2024 om ændring af direktiv 2005/29/EF og 2011/83/EU for så vidt angår styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling gennem bedre beskyttelse mod urimelig praksis og gennem bedre oplysning (EUT L 2024/825 af 6.3.2024).

    TILHØRENDE DOKUMENTER

    Meddelelse fra Kommissionen — Vejledning til fortolkning og anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU om forbrugerrettigheder (EUT C 525 af 29.12.2021, s. 1-85).

    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/771 af 20. maj 2019 om visse aspekter af aftaler om salg af varer, om ændring af forordning (EU) 2017/2394 og direktiv 2009/22/EF og om ophævelse af direktiv 1999/44/EF (EUT L 136 af 22.5.2019, s. 28-50).

    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/770 af 20. maj 2019 om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold og digitale tjenester (EUT L 136 af 22.5.2019, s. 1-27).

    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg — En ny aftale for forbrugerne (COM(2018) 183 final af 11.4.2018).

    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2394 af 12. december 2017 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 345 af 27.12.2017, s. 1-26).

    Se den konsoliderede udgave.

    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2302 af 25. november 2015 om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer samt om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU og om ophævelse af Rådets direktiv 90/314/EØF (EUT L 326 af 11.12.2015, s. 1-33).

    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35-127).

    Se den konsoliderede udgave.

    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66-92).

    Se den konsoliderede udgave.

    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF af 23. september 2002 om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne og om ændring af Rådets direktiv 90/619/EØF samt direktiv 97/7/EF og 98/27/EF (EFT L 271 af 9.10.2002, s. 16-24).

    Se den konsoliderede udgave.

    seneste ajourføring 07.08.2024

    Top