Foreløbig udgave

DOMSTOLENS DOM (Ottende Afdeling)

16. januar 2025 (*)

» Præjudiciel forelæggelse – luftfart – forordning (EF) nr. 261/2004 – artikel 3, stk. 3 – rejse, der er gratis eller til en nedsat billetpris, der ikke direkte eller indirekte er til rådighed for offentligheden – passager, som kun har betalt gebyrer og luftfartsafgifter – reservation i forbindelse med en reklamekampagne – artikel 8, stk. 1, litra c) – ret til omlægning af rejsen på en senere dato – ikke krav om en tidsmæssig sammenhæng mellem den aflyste flyvning og den af passageren ønskede omlægning af rejsen «

I sag C-516/23,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Landgericht Frankfurt am Main (den regionale appeldomstol i Frankfurt am Main, Tyskland) ved afgørelse af 8. august 2023, indgået til Domstolen den 10. august 2023, i sagen

NW,

YS

mod

Qatar Airways.

har

DOMSTOLEN (Ottende Afdeling),

sammensat af formanden for Niende Afdeling, N. Jääskinen, som fungerende formand for Ottende Afdeling, og dommerne M. Gavalec (refererende dommer) og J. Passer,

generaladvokat: P. Pikamäe,

justitssekretær: A. Calot Escobar,

på grundlag af den skriftlige forhandling,

efter at der er afgivet indlæg af:

–        YS og NW ved Rechtsanwalt M. Böse,

–        Qatar Airways ved Rechtsanwälte B. Liebert og U. Steppler,

–        Europa-Kommissionen ved G. von Rintelen og N. Yerrell, som befuldmægtigede,

og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,

afsagt følgende

Dom

1        Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 3, stk. 3, og artikel 8, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT 2004, L 46, s. 1).

2        Denne anmodning er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem luftfartspassagererne NW og YS på den ene side og Qatar Airways på den anden side vedrørende en påstand om godtgørelse som følge af dette luftfartsselskabs tilsidesættelse af forpligtelsen til at sikre omlægningen af disse passagerers rejse til det endelige bestemmelsessted.

 Retsforskrifter

 Forordning nr. 261/2004

3        1., 2., 4., 12. og 13. betragtning til forordning nr. 261/2004 har følgende ordlyd:

»(1)      Handling fra [Det Europæiske Fællesskabs] side, når det drejer sig om lufttransport, bør bl.a. sigte på at sikre et højt beskyttelsesniveau for passagerer. Endvidere bør der fuldt ud tages hensyn til forbrugerbeskyttelseskrav generelt.

(2)      Boardingafvisning og aflysning eller lange forsinkelser forårsager alvorlige problemer og gener for passagererne.

[...]

(4)      Fællesskabet bør derfor forbedre de beskyttelsesstandarder, der blev fastsat i [Rådets forordning (EØF) nr. 295/91 af 4. februar 1991 om en ordning for kompensation til ruteflypassagerer, der afvises på grund af overbookning (EFT 1991, L 36, s. 5)], så man både styrker passagerernes rettigheder og sikrer, at luftfartsselskaber opererer under harmoniserede betingelser på et liberaliseret marked.

[...]

(12)      Problemer og gener for passagererne på grund af aflysning bør også begrænses. Dette bør opnås ved, at luftfartsselskaberne tilskyndes til at informere passagererne om aflysninger før den planlagte afgangstid og derudover tilbyder dem en rimelig omlægning af rejsen, således at de kan træffe andre dispositioner. Luftfartsselskaber, der undlader dette, bør yde passagererne kompensation, medmindre aflysningen skyldes usædvanlige omstændigheder, som ikke kunne have været undgået, selv om alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, faktisk var blevet truffet.

(13)      Passagerer fra aflyste flyafgange bør enten kunne få refunderet billetprisen eller omlagt deres rejse under tilfredsstillende forhold, og der bør sørges for dem på passende måde, medens de venter på en senere afgang.«

4        Denne forordnings artikel 3 med overskriften »Anvendelsesområde« fastsætter følgende i stk. 3:

»Denne forordning gælder ikke for passagerer, der rejser gratis eller til en nedsat billetpris, der ikke direkte eller indirekte er til rådighed for offentligheden. Passagerer med billetter, der er udstedt i henhold til et luftfartsselskabs eller en rejsearrangørs bonusprogram eller et andet kommercielt program er dog omfattet.«

5        Den nævnte forordnings artikel 5 med overskriften »Aflysning« bestemmer følgende i stk. 1, litra a), og i stk. 3:

»1.      Hvis en flyafgang aflyses, skal berørte passagerer:

a)      tilbydes bistand af det transporterende luftfartsselskab i overensstemmelse med artikel 8

[...]

3.      Et transporterende luftfartsselskab har ikke pligt til at udbetale kompensation i henhold til artikel 7, hvis det kan godtgøre, at aflysningen skyldes usædvanlige omstændigheder, som ikke kunne have været undgået, selv om alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, faktisk var blevet truffet.«

6        Artikel 7 i forordning nr. 261/2004 med overskriften »Kompensationsret« fastsætter en standardiseret kompensation til passagerer, hvis størrelse bl.a. afhænger af flyvningens længde.

7        Følgende fremgår af den samme forordnings artikel 8 med overskriften »Ret til refusion eller omlægning af rejsen«:

»1.      Når der henvises til denne artikel tilbydes passageren valget mellem:

a)      –      refusion inden syv dage i henhold til reglerne i artikel 7, stk. 3, af den fulde købspris for billetten for så vidt angår den del eller de dele af rejsen, der ikke er blevet foretaget, og for så vidt angår den del eller de dele, der allerede er foretaget, såfremt flyvningen ikke længere tjener noget formål i passagerens oprindelige rejseplan, samt, hvis det er relevant

–        en returflyvning til vedkommendes første afgangssted ved førstgivne lejlighed

b)      omlægning af rejsen under sammenlignelige transportbetingelser til vedkommendes endelige bestemmelsessted ved førstgivne lejlighed

c)      omlægning af rejsen under sammenlignelige transportbetingelser til vedkommendes endelige bestemmelsessted på en senere dato efter passagerens eget valg, hvis der er ledige pladser.

[...]«

 Forordning (EF) nr. 1008/2008

8        Artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24. september 2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet (EUT 2008, L 293, s. 3) med overskriften »Information og ikke-diskrimination« fastsætter følgende i stk. 1:

»Flybilletpriser og luftfragtrater, der tilbydes eller offentliggøres, uanset i hvilken form, herunder via internettet, for trafikflyvninger fra en lufthavn beliggende på en medlemsstats område, hvor traktaten finder anvendelse, og som er til rådighed for offentligheden, skal omfatte de gældende betingelser. Den endelige pris, der skal betales, skal altid angives og skal inkludere den gældende billetpris eller luftfragtrate samt alle gældende skatter og afgifter, tillæg og gebyrer, der er obligatoriske og forudseelige på tidspunktet for offentliggørelsen. Foruden angivelsen af den endelige pris skal mindst følgende angives:

a)      flybilletprisen eller luftfragtraten

b)      skatter

c)      lufthavnsafgifter og

d)      andre afgifter, tillæg eller gebyrer, f.eks. med relation til sikkerhed eller brændstof

såfremt elementerne i litra b), c) og d) er lagt til flybilletprisen eller luftfragtraten. Valgfrie pristillæg skal meddeles på en klar, gennemskuelig og utvetydig måde ved reservationsprocedurens start, og kunden skal acceptere dem ved et aktivt valg.«

 Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

9        Den 5. august 2020 foretog sagsøgerne i hovedsagen en reservation hos Qatar Airways for returflyvninger fra Frankfurt am Main (Tyskland) via Doha (Qatar) til Denpasar (Indonesien).

10      Denne reservation blev foretaget i forbindelse med en reklamekampagne fra dette transporterende luftfartsselskab. Denne tidsmæssigt afgrænsede kampagne var udelukkende forbeholdt læger og gav disse sidstnævnte mulighed for at foretage flyreservationer hos det nævnte luftfartsselskab ved kun at betale for afgifterne og gebyrerne for disse reservationer.

11      Den 13. september 2020 aflyste Qatar Airways de af reservationen omfattede flyvninger.

12      Dette luftfartsselskab gennemførte i øvrigt ikke flere flyvninger til Denpasar indtil foråret 2022.

13      Ved e-mail af 8. august 2022 opfordrede sagsøgerne i hovedsagen det nævnte luftfartsselskab til at omlægge rejsen til Denpasar den 20. oktober 2022 og gennemføre returflyvningen til Frankfurt am Main den 7. november 2022, idet de anmodede dette luftfartsselskab om at træffe de nødvendige foranstaltninger i denne henseende inden den 18. august 2022. Da dette ikke blev efterkommet, reserverede disse sagsøgere i hovedsagen de pågældende flyvninger ved hjælp af fordele, der var opnået under et bonusprogram, og ved at betale et samlet beløb på 394,62 EUR. Markedsprisen på flybilletterne på datoen for reservationen var 4 276,36 EUR pr. passager.

14      De nævnte sagsøgere i hovedsagen anlagde sag mod Qatar Airways ved Landgericht Frankfurt am Main (den regionale appeldomstol i Frankfurt am Main, Tyskland), som er den forelæggende ret, med henblik på at opnå kompensation for dette luftfartsselskabs tilsidesættelse af den forpligtelse til at tilbyde bistand, som følger af artikel 8, stk. 1, litra c), i forordning nr. 261/2004.

15      I forbindelse med dette søgsmål er den forelæggende ret for det første i tvivl om anvendeligheden af forordning nr. 261/2004 i det foreliggende tilfælde.

16      Den forelæggende ret ønsker i denne henseende for det første oplyst, om en passager skal anses for at rejse gratis som omhandlet i artikel 3, stk. 3, i forordning nr. 261/2004, hvis den pågældende kun skal betale luftfartsafgifter og lufthavnsafgifter.

17      For det andet har den forelæggende ret anført, at det følger af praksis fra Bundesgerichtshof (forbundsdomstol, Tyskland), at en nedsat billetpris, som et luftfartsselskab yder medarbejderne i en virksomhed, der har indgået en rammeaftale med dette luftfartsselskab, skal betragtes som værende »til rådighed for offentligheden« som omhandlet i denne artikel 3, stk. 3. Den forelæggende ret er således af den opfattelse, at denne retspraksis kan anvendes på den i hovedsagen omhandlede reklamekampagne, idet denne kampagne hverken er et bonusprogram eller et kommercielt program som omhandlet i denne bestemmelse.

18      Såfremt forordning nr. 261/2004 finder anvendelse på den i hovedsagen omhandlede situation, ønsker den forelæggende ret for det andet oplyst, om den i denne forordnings artikel 8, stk. 1, litra c), fastsatte ret til omlægning forudsætter, at der foreligger en tidsmæssig sammenhæng mellem den aflyste flyvning og den flyvning, der skal udføres som omlægning af rejsen, selv om denne betingelse ikke fremgår af denne bestemmelse.

19      Hvad dette angår har den forelæggende ret bemærket, at henset til formålet med artikel 8, stk. 1, litra c), i forordning nr. 261/2004, som sigter mod at beskytte passagererne på den konkrete rejse, giver den pågældende bestemmelse ikke passageren en vilkårlig gratis ret til omlægning af rejsen, som slet ikke har nogen tidsmæssig sammenhæng med den oprindelige rejseplan. Der bør ifølge denne anden ret foreligge en tidsmæssig sammenhæng mellem den aflyste flyvning og den flyvning, der skal udføres som omlægning af rejsen. Det fremgår imidlertid, at denne retspraksis er blevet afkræftet af Bundesgerichtshof (forbundsdomstol). I denne sammenhæng ønsker den forelæggende ret oplyst, om kravet om en sådan tidsmæssig sammenhæng følger af denne bestemmelse, idet dens ordlyd ikke indeholder nogen oplysninger herom.

20      På denne baggrund har Landgericht Frankfurt am Main (den regionale appeldomstol i Frankfurt am Main) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»1)      Skal [forordning nr. 261/2004] fortolkes således, at passageren rejser gratis som omhandlet i forordningens artikel 3, stk. 3, første alternativ, hvis den pågældende kun skal betale gebyrer og luftfartsafgifter for billetten?

2)      Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:

Skal [forordning nr. 261/2004] fortolkes således, at der ikke er tale om en billetpris, der (indirekte) er til rådighed for offentligheden som omhandlet i forordningens artikel 3, stk. 3, [første punktum,] andet alternativ, såfremt flyvningen blev [reserveret] i forbindelse med et luftfartsselskabs tids- og mængdemæssigt begrænsede kampagne, som kun var til rådighed for en bestemt erhvervsgruppe?

3)      Såfremt også det andet spørgsmål besvares benægtende, og [forordning nr. 261/2004] finder anvendelse:

a)      Skal [denne forordnings] artikel 8, stk. 1, litra c), fortolkes således, at der skal foreligge en tidsmæssig sammenhæng mellem den oprindeligt [reserverede] og aflyste flyvning og den ønskede omlægning af rejsen til [en senere dato]?

b)      Hvordan skal denne tidsmæssige sammenhæng i givet fald afgrænses?«

 Om de præjudicielle spørgsmål

 Det første spørgsmål

21      Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 3, stk. 3, første punktum, første alternativ, i forordning nr. 261/2004 skal fortolkes således, at en passager rejser gratis som omhandlet i denne bestemmelse, hvis den pågældende for at foretage en reservation udelukkende skal betale gebyrer og luftfartsafgifter.

22      I overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, første punktum, første alternativ, i forordning nr. 261/2004 gælder denne forordning ikke for passagerer, der rejser gratis.

23      Det skal indledningsvis bemærkes, at udtrykket »rejser gratis« hverken er defineret i artikel 3, stk. 3, i forordning nr. 261/2004 eller nogen anden bestemmelse i forordningen. Under disse omstændigheder bør fastlæggelsen af betydningen og rækkevidden af dette udtryk i henhold til Domstolens faste praksis ske efter dets sædvanlige betydning i almindelig sprogbrug, idet der skal tages hensyn til den kontekst, hvori det anvendes, og de formål, der forfølges med den lovgivning, som det udgør en del af (dom af 30.4.2024, Trade Express-L og DEVNIA TSIMENT, C-395/22 og C-428/22, EU:C:2024:374, præmis 65 og den deri nævnte retspraksis). Som Domstolen har fastslået, begrunder formålet med forordning nr. 261/2004, der er omhandlet i første betragtning hertil, og som består i at sikre et højt beskyttelsesniveau for passagerer, desuden, at en undtagelse til de bestemmelser, der tillægger passagerer rettigheder, fortolkes strengt (jf. i denne retning dom af 26.10.2023, LATAM Airlines Group, C-238/22, EU:C:2023:815, præmis 43 og den deri nævnte retspraksis).

24      Hvad indledningsvis angår den sædvanlige betydning af udtrykket »rejser gratis« må det lægges til grund, at dette generelt beskriver en situation, hvori passageren rejser vederlagsfrit uden at skulle betale nogen form for modydelse.

25      I denne forbindelse ville en fortolkning af dette udtryk, hvorefter en passager rejser gratis, selv om den pågældende med henblik på at færdiggøre reservationen ikke skal betale et beløb for billetprisen, men for luftfartsafgifter eller gebyrer, være i strid med dette udtryks sædvanlige betydning i almindelig sprogbrug.

26      Hvad dernæst angår den sammenhæng, hvori artikel 3, stk. 3, i forordning nr. 261/2004 indgår, bemærkes, at selv om denne bestemmelse ganske vist generelt henviser til, at rejsen er gratis, uden at præcisere de forskellige elementer, der udgør prisen herfor, forholder det sig ikke desto mindre således, at artikel 23 i forordning nr. 1008/2008 fastsætter, at den endelige pris, der skal betales, skal inkludere den gældende billetpris samt alle gældende skatter, lufthavnsafgifter og andre afgifter, tillæg eller gebyrer, f.eks. med relation til sikkerhed eller brændstof. Det følger heraf, at skatter og afgifter ikke er udelukket fra flybillettens pris, men udgør en integreret del heraf.

27      Denne fortolkning støttes af Domstolens praksis, hvorefter passagerer, der rejser med billetter, som de kun betaler en brøkdel af prisen for, er omfattet af forordning nr. 261/2004, hvis enten den nedsatte billetpris, der er betalt, direkte eller indirekte var til rådighed for offentligheden, eller disse billetter er blevet udstedt i forbindelse med et bonusprogram eller andre kommercielle programmer (kendelse af 26.11.2020, SATA International – Azores Airlines, C-316/20, EU:C:2020:966, præmis 16).

28      Hvad endelig angår formålet med forordning nr. 261/2004 tilsigter denne, som det fremgår af første, anden og fjerde betragtning hertil, at sikre et højt beskyttelsesniveau for passagerer og forbrugere ved at styrke deres rettigheder i en række situationer, der forårsager dem alvorlige problemer og gener, og at godtgøre skaderne på en standardiseret og umiddelbar måde (dom af 22.4.2021, Austrian Airlines, C-826/19, EU:C:2021:318, præmis 26).

29      En fortolkning, hvorefter passageren rejser gratis og derfor ikke er omfattet af anvendelsen af bestemmelserne i forordning nr. 261/2004, selv om den pågældende skylder nogle beløb for luftfartsafgifter og gebyrer, bringer det i denne doms præmis 28 nævnte formål med denne forordning om at sikre et højt beskyttelsesniveau for luftfartspassagerer i fare.

30      Henset til ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at artikel 3, stk. 3, første punktum, første alternativ, i forordning nr. 261/2004 skal fortolkes således, at en passager ikke rejser gratis som omhandlet i denne bestemmelse, hvis den pågældende for at foretage en reservation udelukkende skal betale gebyrer og luftfartsafgifter.

 Det andet spørgsmål

31      Med det andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 3, stk. 3, første punktum, andet alternativ, i forordning nr. 261/2004 skal fortolkes således, at en passager rejser til en nedsat billetpris, der ikke direkte eller indirekte er til rådighed for offentligheden som omhandlet i denne bestemmelse, såfremt den pågældende har reserveret sin billet i forbindelse med en reklamekampagne begrænset med hensyn til tid og mængde tilbudte billetter, og som er rettet til en bestemt erhvervskategori.

32      I overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, første punktum, andet alternativ, i forordning nr. 261/2004 gælder denne forordning ikke for passagerer, der rejser til en nedsat billetpris, der ikke direkte eller indirekte er til rådighed for offentligheden.

33      Det skal indledningsvis bemærkes, at i den foreliggende sag i forbindelse med Qatar Airways’ reklamekampagne gav dette luftfartsselskab kun læger mulighed for at foretage flyreservationer hos dette luftfartsselskab ved kun at betale for afgifterne og gebyrerne for disse reservationer. I denne sammenhæng ønsker den forelæggende ret oplyst, om en sådan nedsat pris, der var forbeholdt en gruppe fagpersoner på sundhedsområdet, skal betragtes som en pris, der er til rådighed for offentligheden i denne bestemmelses forstand.

34      I denne henseende skal det med hensyn til rækkevidden af udtrykket »til rådighed for offentligheden« i lighed med det af Europa-Kommissionen anførte bemærkes, at en billetpris er til rådighed for offentligheden, selv om det ikke er enhver potentiel kunde, som er i stand til at drage fordel heraf.

35      Begrebet »offentligheden« angiver således et ubestemt antal potentielle modtagere og indebærer desuden et betydeligt antal personer (jf. analogt dom af 20.6.2024, GEMA, C-135/23, EU:C:2024:526, præmis 38 og den deri nævnte retspraksis). Med henblik på at afgøre, om en gruppe personer, som er omfattet af en nedsat pris, kan adskilles fra »offentligheden«, skal det navnlig efterprøves, om denne gruppe er defineret med tilstrækkelig præcision, om de berørte personer opfylder de af luftfartsselskabet foreskrevne særlige egenskaber for at være omfattet af denne billetpris, og om dette luftfartsselskab fastsætter et krav om en individuel tilladelse forud for udstedelsen af transportbilletten.

36      I denne forbindelse kan gruppen af abstrakt beskrevne fagpersoner på sundhedsområdet uden en præcision af de særlige egenskaber, som forbinder dem, og til fordel for hvilke udstedelsen af transportbilletterne ikke kræver en forudgående individuel tilladelse, udgøre en offentlighed som omhandlet i artikel 3, stk. 3, første punktum, andet alternativ, i forordning nr. 261/2004. Det følger heraf, at en nedsat pris, der var forbeholdt en sådan gruppe, skal betragtes som værende »til rådighed for offentligheden« som omhandlet i denne bestemmelse.

37      En sådan fortolkning støttes af Domstolens praksis om fortolkningen af artikel 3, stk. 3, i forordning nr. 261/2004, hvorefter en fordelagtig pris, der kun er til rådighed for visse bestemte personer i forbindelse med sponsorering af en begivenhed og kun kan udstedes efter et luftfartsselskabs forudgående og individuelle godkendelse, hverken kan anses for at være til rådighed for offentligheden eller udstedt i forbindelse med et bonusprogram eller andre kommercielle programmer (kendelse af 26.11.2020, SATA International – Azores Airlines, C-316/20, EU:C:2020:966, præmis 17).

38      I det foreliggende tilfælde foretog sagsøgerne i hovedsagen en flyreservation hos et luftfartsselskab i forbindelse med en tidsmæssigt snævert afgrænset kampagne, som var forbeholdt fagpersoner på sundhedsområdet. De billetpriser, som blev tilbudt i forbindelse med denne reklamekampagne, var ikke til rådighed for hele befolkningen. Disse billetpriser var imidlertid ikke forbeholdt visse bestemte personer individuelt, men en bestemt faggruppe, nemlig fagpersoner på sundhedsområdet, der består af et ubestemt antal personer, som ikke har en særlig relation til dette luftfartsselskab, der går ud over en kunderelation.

39      Hvad endvidere angår den kvantitative begrænsning af antallet af de billetter, der er til rådighed i forbindelse med reklamekampagnen, fremgår det af de sagsakter, som Domstolen råder over, at denne begrænsning ikke synes at følge af den pågældende faggruppes særlige egenskaber, men at være begrundet i praktiske begrænsninger, der er pålagt af luftfartsselskabet, som ikke var i stand til at tilbyde sådanne billetpriser til hele den pågældende gruppe på grund af dens størrelse.

40      Det skal endelig tilføjes, at en fortolkning, hvorefter en gruppe personer som de i hovedsagen omhandlede fagpersoner på sundhedsområdet, som er fastlagt i bred forstand, ikke skal betragtes som en »offentlighed« som omhandlet i artikel 3, stk. 3, første punktum, andet alternativ, i forordning nr. 261/2004, ville kunne tilsidesætte det formål, der er anført i første betragtning til denne forordning, som består i at sikre et højt beskyttelsesniveau for passagerer.

41      Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det andet spørgsmål besvares med, at artikel 3, stk. 3, første punktum, andet alternativ, i forordning nr. 261/2004 skal fortolkes således, at en passager ikke rejser til en nedsat billetpris, der ikke direkte eller indirekte er til rådighed for offentligheden som omhandlet i denne bestemmelse, såfremt den pågældende har reserveret sin billet i forbindelse med en reklamekampagne begrænset med hensyn til tid og mængde tilbudte billetter, og som retter sig til en bestemt erhvervskategori.

 Det tredje spørgsmål

42      Med det tredje spørgsmål, der er stillet for det tilfælde, at det første og det andet spørgsmål besvares benægtende, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 8, stk. 1, litra c), i forordning nr. 261/2004 skal fortolkes således, at anvendelsen af denne bestemmelse forudsætter, at der foreligger en tidsmæssig sammenhæng mellem den aflyste flyvning og den af en passager ønskede omlægning af rejsen, og, i bekræftende fald, hvordan denne tidsmæssige sammenhæng skal afgrænses.

43      I henhold til artikel 5, stk. 1, litra a), i forordning nr. 261/2004 skal det transporterende luftfartsselskab, hvis en flyafgang aflyses, tilbyde berørte passagerer bistand i overensstemmelse med denne forordnings artikel 8.

44      I henhold til artikel 8, stk. 1, i nævnte forordning tilbydes passageren tre valgmuligheder, dvs. for det første refusion af den fulde købspris for billetten på nærmere angivne betingelser samt, hvis det er relevant, en returflyvning til vedkommendes første afgangssted ved førstgivne lejlighed, for det andet omlægning af rejsen under sammenlignelige transportbetingelser til vedkommendes endelige bestemmelsessted ved førstgivne lejlighed eller for det tredje omlægning af rejsen under sammenlignelige transportbetingelser til vedkommendes endelige bestemmelsessted på en senere dato efter passagerens eget valg, hvis der er ledige pladser.

45      Som Domstolen har udtalt, fastsætter denne artikel udtrykkeligt en forpligtelse for det transporterende luftfartsselskab til at tilbyde passagerer, hvis flyafgang er blevet aflyst, de forskellige muligheder, der er omhandlet i forordningens artikel 8, stk. 1, hvilket forudsætter, at selskabet giver disse passagerer alle oplysninger om de rettigheder, der følger af denne bestemmelse, således at de effektivt kan udøve deres rettigheder i tilfælde af aflysning. Tilsvarende påhviler det luftfartsselskabet på en effektiv måde at informere flypassagererne, når en omlægning af rejsen ikke er mulig (jf. i denne retning dom af 8.6.2023, Austrian Airlines (Repatrieringsflyvning), C-49/22, EU:C:2023:454, præmis 43 og 44 og den deri nævnte retspraksis).

46      Det følger heraf, at det i tilfælde af aflysning af en flyafgang påhviler det transporterende luftfartsselskab at give flypassagererne de oplysninger, som er nødvendige for, at de kan træffe et effektivt valg, dvs. enten få billetprisen refunderet eller fortsætte flyvningen til deres endelige bestemmelsessted under sammenlignelige transportbetingelser ved førstgivne lejlighed eller på en senere dato. Det at kunne drage fordel af en ret til at blive informeret indebærer således ikke, at en flypassager er underlagt nogen pligt til at bidrage aktivt til søgningen efter de oplysninger, som det transporterende luftfartsselskabs tilbud skal omfatte (jf. i denne retning dom af 29.7.2019, Rusu, C-354/18, EU:C:2019:637, præmis 54-56).

47      I det foreliggende tilfælde fremgår det af forelæggelsesafgørelsen, at de af sagsøgerne i hovedsagen oprindeligt reserverede flyvninger blev aflyst af Qatar Airways i september 2020. Dette luftfartsselskab havde i denne forbindelse alene meddelt disse sagsøgere i hovedsagen, at det ikke var muligt at gennemføre flyvninger til Denpasar, som var deres endelige bestemmelsessted, på grund af omstændigheder som følge af covid-19-pandemien, samtidig med at det forlængede gyldigheden af de pågældende billetter med to år, dvs. indtil den 4. august 2022. Den 8. august 2022 anmodede de nævnte sagsøgere i hovedsagen i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, litra c), i forordning nr. 261/2004 det nævnte luftfartsselskab om en omlægning af rejsen til deres endelige bestemmelsessted på en senere dato efter passagerens eget valg.

48      Det skal i denne forbindelse fremhæves, at forpligtelsen til at tilbyde bistand i henhold til artikel 8 i forordning nr. 261/2004 påhviler det transporterende luftfartsselskab, uanset hvilken begivenhed der har givet anledning til aflysningen af flyafgangen. Selv når der opstår ekstraordinære omstændigheder, fritager forordningens artikel 5, stk. 3, nemlig alene luftfartsselskabet for dets pligt til at yde kompensation i henhold til nævnte forordnings artikel 7 (dom af 8.6.2023, Austrian Airlines (Repatrieringsflyvning), C-49/22, EU:C:2023:454, præmis 45).

49      Desuden indeholder forordning nr. 261/2004 ingen indikation til støtte for, at det kan lægges til grund, at den ud over de i denne forordnings artikel 5, stk. 3, nævnte »usædvanlige omstændigheder« skulle anerkende en særlig kategori af »helt usædvanlige« begivenheder – såsom covid-19-pandemien – der skulle medføre, at det transporterende luftfartsselskabs forpligtelser bortfalder fuldstændigt, herunder forpligtelserne i henhold til den nævnte forordnings artikel 8 (dom af 8.6.2023, Austrian Airlines (Repatrieringsflyvning), C-49/22, EU:C:2023:454, præmis 46).

50      En passager, hvis flyafgang er blevet aflyst, har således ret til en tilsvarende erstatning fra det transporterende luftfartsselskab i tilfælde af sidstnævntes tilsidesættelse af dets forpligtelse til at tilbyde bistand i henhold til den samme forordnings artikel 8, stk. 1, herunder dets oplysningspligt som defineret i denne doms præmis 45 og 46 (dom af 8.6.2023, Austrian Airlines (Repatrieringsflyvning), C-49/22, EU:C:2023:454, præmis 48).

51      Denne kompensation vil dog være begrænset til det, der i lyset af hver enkelt sags faktiske omstændigheder er nødvendigt, passende og rimeligt med henblik på at afhjælpe det transporterende selskabs manglende opfyldelse af dets forpligtelse (dom af 8.6.2023, Austrian Airlines (Repatrieringsflyvning), C-49/22, EU:C:2023:454, præmis 49 og den deri nævnte retspraksis).

52      Hvad specifikt angår spørgsmålet om, hvorvidt anvendelsen af artikel 8, stk. 1, litra c), i forordning nr. 261/2004 forudsætter, at der foreligger en tidsmæssig sammenhæng mellem den aflyste flyvning og den af en passager ønskede omlægning af rejsen, skal dette i overensstemmelse med den retspraksis, der er nævnt i denne doms præmis 23, afgøres under hensyn til ikke blot dennes ordlyd, men også til den sammenhæng, hvori den indgår, og til de formål, der forfølges med den ordning, som den udgør en del af.

53      Hvad for det første angår ordlyden af artikel 8, stk. 1, litra c), i forordning nr. 261/2004 skal det fastslås, at den ikke indeholder noget krav med hensyn til en tidsmæssig sammenhæng mellem den aflyste flyvning og den flyvning, der skal udføres som omlægning af rejsen. Det følger således udelukkende af denne bestemmelse, at flypassagerer kan forlange en omlægning af rejsen »på en senere dato efter passagerens eget valg, hvis der er ledige pladser«. Det fremgår imidlertid ikke af udtrykket »på en senere dato«, at det foretager en tidsmæssig begrænsning af retten til omlægning.

54      Det følger således af ordlyden af artikel 8, stk. 1, litra c), i forordning nr. 261/2004, at valgfrihed og flypassagerens ønske om en omlægning af rejsen til en bestemt senere dato anses for at være afgørende, da den eneste begrænsning i denne forbindelse er, om der er ledige pladser. Det følger heraf, at det transporterende luftfartsselskab kun kan nægte en omlægning af rejsen, som kan accepteres af den pågældende flypassager i det tilfælde, hvor der ikke er ledige pladser.

55      Hvad for det andet angår den sammenhæng, hvori artikel 8, stk. 1, litra c), i forordning nr. 261/2004 indgår, skal det bemærkes, at EU-lovgiver udtrykkeligt har fastsat en tidsmæssig komponent i denne forordnings artikel 8, stk. 1, litra b), der består i, at flypassageren kan forlange en omlægning af rejsen under sammenlignelige transportbetingelser til vedkommendes endelige bestemmelsessted ved førstgivne lejlighed. Hvis denne lovgiver havde ønsket at begrænse den ret til omlægning, der er fastsat i den nævnte forordnings artikel 8, stk. 1, litra c), ville den således have præciseret dette i lighed med, hvad den har fastsat i den samme forordnings artikel 8, stk. 1, litra b). Det kan i denne forbindelse ligeledes fremhæves, at 12. og 13. betragtning til forordning nr. 261/2004 på ingen måde henviser til en tidsmæssig sammenhæng mellem den aflyste flyvning og den flyvning, der skal udføres som omlægning af rejsen, hvis en flyafgang aflyses.

56      Som det fremgår af denne doms præmis 46, kan luftfartspassageren desuden vælge mellem refusion eller en omlægning af rejsen på en senere dato. Henset til disse valgmuligheder, som er forbeholdt luftfartspassageren, ville en fortolkning, hvorefter den tidsmæssige komponent i artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 261/2004 er afgørende med henblik på den ret til omlægning af rejsen på en senere dato, som er fastsat i denne forordnings artikel 8, stk. 1, litra c), fratage denne sidstnævnte bestemmelse dens effektive virkning.

57      For det tredje støttes en sådan fortolkning af artikel 8, stk. 1, litra c), i forordning nr. 261/2004 af de formål, der forfølges med denne forordning, således som de er opregnet i første og fjerde betragtning hertil, der bl.a. består i at sikre et højt beskyttelsesniveau for passagererne og styrke sidstnævntes rettigheder, samtidig med at der fuldt ud tages hensyn til forbrugerbeskyttelseskrav generelt.

58      En fortolkning, som i overdreven grad begrænser de valgmuligheder, som luftfartspassageren tilbydes i henhold til denne forordnings artikel 8, stk. 1, ville således være i strid med hovedformålet med den nævnte forordning, som er at sikre et højt beskyttelsesniveau for passagererne.

59      En sådan fortolkning afkræftes i øvrigt ikke af den omstændighed, som Qatar Airways har påberåbt sig, hvorefter denne fortolkning ville indebære urimelige byrder for de relevante transporterende luftfartsselskaber. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at det fremgår af fast retspraksis, at vigtigheden af formålet om beskyttelse af forbrugerne, som forfølges med forordning nr. 261/2004, herunder også luftfartspassagerer, kan begrunde betydelige negative økonomiske konsekvenser for visse erhvervsdrivende (dom af 31.1.2013, McDonagh, C-12/11, EU:C:2013:43, præmis 48 og den deri nævnte retspraksis).

60      I den foreliggende sag har Qatar Airways imidlertid under alle omstændigheder begrænset gyldigheden af de billetter, som er blevet udstedt, til en periode på to år efter den oprindelige booking som følge af covid-19-pandemien. Sagsøgerne i hovedsagen var i besiddelse af billetter, der var gyldige indtil den 4. august 2022, og fremsatte deres krav om omlægning af rejsen efter denne dato, dvs. den 8. august 2022.

61      Det skal i denne forbindelse bemærkes, at forordning nr. 261/2004 ikke indeholder nogen bestemmelse om fristen for anlæggelse af søgsmål ved nationale domstole med påstand om omlægning af rejsen i henhold til denne forordnings artikel 8, stk. 1, litra c) (jf. analogt dom af 22.11.2012, Cuadrench Moré, C-139/11, EU:C:2012:741, præmis 24).

62      Det fremgår således af fast retspraksis, at det i mangel af EU-retlige bestemmelser på området i medfør af princippet om procesautonomi tilkommer hver enkelt medlemsstat i sin interne retsorden at fastsætte de nærmere processuelle regler for sagsanlæg til sikring af beskyttelsen af de rettigheder, som EU-retten medfører for borgerne, for så vidt som disse regler overholder ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet (dom af 22.11.2012, Cuadrench Moré, C-139/11, EU:C:2012:741, præmis 25 og den deri nævnte retspraksis).

63      Under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede, hvor luftfartspassagererne havde forlangt en omlægning af rejsen til det endelige bestemmelsessted efter udløbet af datoen for gyldigheden af deres flybilletter, dvs. mere end to år efter den oprindelige booking, tilkommer det derfor den forelæggende ret under overholdelse af ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet at fastsætte forældelsesfristen for søgsmål med henblik på at gøre deres ret til omlægning af rejsen i henhold til artikel 8, stk. 1, litra c), i forordning nr. 261/2004 gældende.

64      Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det tredje spørgsmål besvares med, at artikel 8, stk. 1, litra c), i forordning nr. 261/2004 skal fortolkes således, at anvendelsen af denne bestemmelse ikke forudsætter, at der foreligger en tidsmæssig sammenhæng mellem den aflyste flyvning og den af en passager ønskede omlægning af rejsen, idet der kan forlanges en sådan omlægning af rejsen til det endelige bestemmelsessted under sammenlignelige transportbetingelser på en senere dato, hvis der er ledige pladser.

 Sagsomkostninger

65      Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Ottende Afdeling) for ret:

1)      Artikel 3, stk. 3, første punktum, første alternativ, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91

skal fortolkes således, at

en passager ikke rejser gratis som omhandlet i denne bestemmelse, hvis den pågældende for at foretage en reservation udelukkende skal betale gebyrer og luftfartsafgifter.

2)      Artikel 3, stk. 3, første punktum, andet alternativ, i forordning nr. 261/2004

skal fortolkes således, at

en passager ikke rejser til en nedsat billetpris, der ikke direkte eller indirekte er til rådighed for offentligheden som omhandlet i denne bestemmelse, såfremt den pågældende har reserveret sin billet i forbindelse med en reklamekampagne begrænset med hensyn til tid og mængde tilbudte billetter, og som retter sig til en bestemt erhvervskategori.

3)      Artikel 8, stk. 1, litra c), i forordning nr. 261/2004

skal fortolkes således, at

anvendelsen af denne bestemmelse ikke forudsætter, at der foreligger en tidsmæssig sammenhæng mellem den aflyste flyvning og den af en passager ønskede omlægning af rejsen, idet der kan forlanges en sådan omlægning af rejsen til det endelige bestemmelsessted under sammenlignelige transportbetingelser på en senere dato, hvis der er ledige pladser.

Underskrifter

*      Processprog: tysk.