61993J0360

++++

1. Annullationssoegsmaal ° Europa-Parlamentets soegsmaalsret ° betingelser for antagelse til realitetsbehandling ° beskyttelse af Europa-Parlamentets egne befoejelser ° deltagelse i lovgivningsproceduren ° tilsidesaettelse i kraft af Raadets valg af hjemmelen for en afledt retsakt ° anbringendet paakendt

(EOEF-traktaten, art. 173)

2. Institutionernes retsakter ° valg af hjemmel ° kriterier

3. Internationale aftaler ° Faellesskabets aftaler ° indgaaelse ° aftale EOEF-USA om offentlige indkoeb ° aftaler om tjenesteydelser, der ikke er begraenset til levering over en graense ° aftale, der gaar uden for rammerne af den faelles handelspolitik ° afslutning og ivaerksaettelse alene paa grundlag af traktatens artikel 113 ° ulovlighed

(EOEF-traktaten, art. 113; Raadets afgoerelse 93/323 og Raadets beslutning 93/324)

4. Annullationssoegsmaal ° annullationsdom ° virkninger ° Domstolens begraensning af virkningerne ° akt vedroerende godkendelse af en international aftale

(EOEF-traktaten, art. 174, stk. 2)

1. Europa-Parlamentet kan indbringe et annullationssoegsmaal til proevelse af en retsakt udstedt af Raadet eller Kommissionen, forudsat soegsmaalet alene skal sikre Parlamentets befoejelser og kun stoettes paa anbringender om, at disse er tilsidesat. Et soegsmaal, hvorunder det goeres gaeldende, at der som eneste hjemmel for de anfaegtede retsakter ulovligt er anvendt en artikel, hvorefter samarbejdsproceduren med Europa-Parlamentet ikke skal anvendes ° til forskel fra artikler, der kraever anvendelse heraf ° skal derfor admitteres.

2. Valget af hjemmel for en retsakt sker efter kompetencefordelingen i Faellesskabet paa grundlag af objektive forhold, som goer det muligt at foretage en domstolskontrol. Disse forhold omfatter navnlig retsaktens formaal og indhold.

3. Afgoerelse 93/323 godkender aftalememorandummet vedroerende en aftale mellem Faellesskabet og Amerikas Forenede Stater vedroerende offentlige indkoeb, hvorigennem der skal aabnes for adgangen til deltagelse i offentlige aftaler, hvilket ikke blot skal gaelde koeb af varer og praestering af eventuelle tjenesteydelser, som foelger med indkoebet af varer, saaledes som det var tilfaeldet efter den multilaterale GATT-overenskomst om offentlige indkoebsaftaler, og skal bl.a. finde anvendelse paa aftaler, der navnlig vedroerer levering af en eller flere tjenesteydelser, herunder vedligeholdelse eller reparation, reklame-, regnskabs- og edb-ydelser. Formaalet med beslutning 93/324 er at tillaegge bestemmelserne i direktiv 90/531 om fremgangsmaaderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation gyldighed ogsaa i forholdet til Amerikas Forenede Stater.

Afgoerelse 93/323 og beslutning 93/324 omhandler levering af tjenesteydelser, der ikke kan reduceres til at omfatte blot graenseoverskridende levering, der ikke indebaerer, at personer bevaeger sig, idet disse akter lige saavel vedroerer en levering i kraft af en handelsmaessig tilstedevaerelse eller fysiske personers tilstedevaerelse paa den anden kontraherende parts omraade, og genstanden for dem raekker saaledes ud over traktatens artikel 113' s anvendelsesomraade. Disse akter skal annulleres, da de alligevel blev vedtaget alene med hjemmel i naevnte artikel.

4. En annullation uden videre af afgoerelse 93/323 om indgaaelse af en aftale i form af et aftalememorandum mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Amerikas Forenede Stater om offentlige indkoeb og af beslutning 93/324 om udvidelse af bestemmelserne i direktiv 90/531 til ogsaa at omfatte Amerikas Forenede Stater vil kunne vaere til skade for udoevelsen af rettigheder i henhold til disse akter, og aftalememorandummet er udloebet, saaledes at vigtige retssikkerhedsgrunde svarende til dem, der goer sig gaeldende i tilfaelde af annullation af visse forordninger, kan berettige, at Domstolen goer brug af sin kompetence i henhold til EOEF-traktatens artikel 174, stk. 2, vedroerende annullation af en forordning, og traeffer afgoerelse om, at de annullerede akters retsvirkninger opretholdes i deres helhed.

1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 20. juli 1993 har Europa-Parlamentet i henhold til EOEF-traktatens artikel 173, stk. 1, anlagt sag med paastand om annullation af Raadets afgoerelse 93/323/EOEF af 10. maj 1993 om indgaaelse af en aftale i form af et aftalememorandum mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Amerikas Forenede Stater om offentlige indkoeb (EFT L 125, s. 1, herefter "afgoerelse 93/323") og af Raadets beslutning 93/324/EOEF af 10. maj 1993 om udvidelse af bestemmelserne i direktiv 90/531/EOEF til ogsaa at omfatte Amerikas Forenede Stater (EFT L 125, s. 54, herefter "beslutning 93/324").

2 Raadets direktiv 90/531/EOEF af 17. september 1990 om fremgangsmaaderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation (EFT L 297, s. 1, herefter "direktiv 90/531") blev vedtaget med hjemmel i EOEF-traktatens artikel 57, stk. 2, sidste punktum, og artikel 66, 100 A og 113.

3 Direktivets artikel 29 har foelgende ordlyd:

"1. Denne artikel gaelder for tilbud, der omfatter varer med oprindelse i tredjelande, med hvilke Faellesskabet ikke har indgaaet en multilateral eller bilateral aftale, der reelt sikrer faellesskabsvirksomheder en tilsvarende adgang til de paagaeldende tredjelandes markeder. Den finder anvendelse medmindre Faellesskabet eller dets medlemsstater har indgaaet anden forpligtelse over for tredjelandene.

2. Bud med henblik paa tildeling af en indkoebskontrakt kan afvises, hvis de varer, der har oprindelse i tredjelande, jf. Raadets forordning (EOEF) nr. 802/68 af 27. juni 1968 om den faelles definition af begrebet varers oprindelse ... senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 3860/87 ... udgoer mere end 50% af den samlede vaerdi af de varer, som buddet omfatter. I denne artikel betragtes de programmeller, der anvendes i telekommunikationsnettenes udstyr, som varer.

3. Svarer to eller flere bud til hinanden efter de tildelingskriterier, der er fastlagt i artikel 27, foretraekkes bud, der ikke kan afvises efter stk. 2, jf. dog stk. 4. Ved anvendelsen af denne artikel betragtes saadanne bud som svarende til hinanden, hvis deres indbyrdes prisforskel ikke andrager mere end 3%.

4. Et bud skal dog ikke foretraekkes frem for et andet efter stk. 3, hvis dets godkendelse ville medfoere, at ordregiveren skulle erhverve materiel med tekniske karakteristika, der afviger fra det bestaaende materiels karakteristika, og dette foerer til uforenelighed eller uforholdsmaessigt store omkostninger eller tekniske vanskeligheder ved drift og vedligeholdelse.

5. Ved beregningen af vaerdien af varer med oprindelse i tredjelande, jf. stk. 2, medregnes ved anvendelsen af denne artikel ikke saadanne tredjelande, som omfattes af dette direktivs bestemmelser i kraft af en afgoerelse, truffet i Raadet i overensstemmelse med stk. 1.

6. Kommissionen forelaegger hvert aar, foerste gang i andet halvaar 1991, Raadet en rapport om, hvilke fremskridt der er gjort i de multilaterale og bilaterale forhandlinger om faellesskabsvirksomheders adgang til tredjelandes markeder paa de omraader, der er omfattet af dette direktiv, hvilke resultater der er opnaaet under disse forhandlinger, samt om, hvorledes de indgaaede aftaler gennemfoeres i praksis.

Raadet, der traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen, kan paa baggrund heraf aendre bestemmelserne i denne artikel."

4 Raadet vedtog den 10. maj 1993 afgoerelse 93/323 og beslutning 93/324 med hjemmel i traktatens artikel 113.

5 Raadet godkendte ved afgoerelse 93/323 paa Faellesskabets vegne aftalen i form af et aftalememorandum mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Amerikas Forenede Stater om offentlige indkoeb (herefter "memorandummet").

6 Ifoelge memorandummets artikel 1 finder det anvendelse paa offentlige kontrakter vedroerende levering af varer, udfoerelse af arbejde eller praestering af tjenesteydelser, der for saa vidt angaar Faellesskabet indgaas af de i bilag 1 til memorandummet naevnte ordregivende myndigheder, samt paa offentlige kontrakter vedroerende levering af varer, udfoerelse af arbejder og praestering af tjenesteydelser, der indgaas af ordregivende myndigheder, der for Faellesskabets vedkommende er naevnt i bilag 3 til memorandummet.

7 I memorandummets artikel 2, stk. 1, er det bestemt, at naar de i bilag 1 til memorandummet naevnte ordregivende myndigheder afslutter kontrakter til beloeb, der overstiger visse taerskelbeloeb, over for medkontrahenter fra USA og med hensyn til varer og tjenesteydelser hidroerende fra USA anvender de procedurer, der er fastlagt i Raadets direktiv 77/62/EOEF af 21. december 1976 om samordning af fremgangsmaaderne ved offentlige indkoeb (EFT 1977 L 13, s. 1), Raadets direktiv 92/50/EOEF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmaaderne ved indgaaelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler (EFT L 209, s. 1) og Raadets direktiv 71/305/EOEF af 26. juli 1971 om samordning af fremgangsmaaderne med hensyn til indgaaelse af offentlige bygge og anlaegskontrakter (EFT 1971 II, s. 613).

8 Ved memorandummets artikel 3, stk. 1, forpligtes Faellesskabet, jf. naevnte stykkes foerste saetningsled, til paa tilbudsgivere fra USA, der faar tildelt aftaler af ordregivere som naevnt i bilag 3 til memorandummet, at anvende bestemmelserne i direktiv 90/531, samt, jf. naevnte stykkes sidste saetningsled, til paa dem at anvende bestemmelserne i Raadets direktiv 92/13/EOEF af 25. februar 1992 om samordning af de ved lov og administrativt fastsatte bestemmelser vedroerende anvendelsen af faellesskabsbestemmelserne om fremgangsmaaderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation (EFT L 76, s. 14).

9 Til gennemfoerelse heraf udvides ved artikel 1 i beslutning 93/324 bestemmelserne i direktiv 90/531 til ogsaa at gaelde for tilbud, der omfatter varer med oprindelse i Amerikas Forenede Stater, og som vedroerer indkoebsaftaler, der tildeles af ordregivere som naevnt i bilag 3 til memorandummet.

10 Europa-Parlamentet har til stoette for paastandene anfoert, at traktaten og vaesentlige formforskrifter i traktaten er blevet overtraadt, idet afgoerelse 93/323 og beslutning 93/324 som eneste hjemmel har artikel 113, men ikke artikler, som de regulerede spoergsmaal i snaever forstand er omfattet af. Hvad specielt angaar beslutning 93/324 sker der herved en aendring af direktiv 90/531 for saa vidt angaar dette direktivs virkninger, og direktivet blev vedtaget i samarbejde med Parlamentet med hjemmel i traktatens artikel 57, 66, 100 A samt artikel 113, som nu er den eneste bestemmelse, der anvendes som hjemmel for denne beslutning.

11 Raadet har anfoert, at traktatens artikel 113 er den rette hjemmel for afgoerelse 93/323 og beslutning 93/324, eftersom tilsagnene ifoelge artikel 2, stk. 1, og artikel 3, stk. 1, sidste saetningsled, i memorandummet har en accessorisk karakter i forhold til tilsagnet ifoelge foerste saetningsled, hvis formaal alene er at regulere Faellesskabets handel med tredjelande, jf. artikel 113.

12 Hvad angaar spoergsmaalet, om afgoerelse 93/323 og beslutning 93/324, som Europa-Parlamentet goer gaeldende, udgoer en aendring af direktiv 90/531 eller en udvidelse af dettes anvendelsesomraade, saaledes at det ogsaa kommer til at omfatte et tredjeland, hvortil der henvises i dette direktivs artikel 29, stk. 5, er det ifoelge Raadet uden betydning for disse akters gyldighed.

13 For da disses hovedformaal alene er at ophaeve den i artikel 29, stk. 3, omhandlede faellesskabspraeference i forhold til visse tilbud, der omfatter varer med oprindelse i USA, skal den procedure, disse akter skal vedtages i, vaere den samme, uanset om de maa defineres som en aendring af direktivets artikel 29 eller som en udvidelse af direktivets gyldighedsomraade.

14 Raadet bemaerker, at i det foerstnaevnte tilfaelde maatte hjemmelen blive direktivets artikel 29, stk. 6, mens den i det sidstnaevnte tilfaelde maatte blive traktatens artikel 113. I begge tilfaelde er det forpligtet til at traeffe afgoerelse med kvalificeret flertal paa grundlag af et forslag fra Kommissionen, men det er ikke bestemt, at Europa-Parlamentet deltager i proceduren.

15 Paa denne baggrund udgoer en eventuel ulovlighed ved dets valg mellem to retsgrundlag alene en rent formel mangel, som ikke kan medfoere, at akterne er ugyldige. Raadet henviser i den forbindelse til dom af 27. september 1988, sag 165/87, Kommissionen mod Raadet (Sml. s. 5545, praemis 19).

16 Kommissionen har til stoette for Raadets paastande paapeget, at den havde foreslaaet artikel 113 som hjemmel for afgoerelse 93/323 ud fra den opfattelse, at den af denne bestemmelse omfattede handelspolitik af grunde, som den har gjort naermere rede for i sit interventionsindlaeg, omfatter baade handelen med varer og udvekslingen af tjenesteydelser.

Formaliteten

17 Indledningsvis skal der henvises til, at ifoelge Domstolens faste praksis (jf. bl.a. dom af 28. juni 1994, sag C-187/93, Parlamentet mod Raadet, Sml. I, s. 2857, praemis 14) kan Europa-Parlamentet indbringe et annullationssoegsmaal til proevelse af en retsakt udstedt af Raadet eller Kommissionen, forudsat soegsmaalet alene skal sikre Parlamentets befoejelser, og det kun er baseret paa anbringender om, at disse er tilsidesat.

18 Parlamentet har i den foreliggende sag gjort gaeldende, at afgoerelse 93/323 og beslutning 93/324 skulle have vaeret vedtaget med hjemmel ikke blot i traktatens artikel 113, men ogsaa dens artikel 57, stk. 2, artikel 66 og 100 A, hvorefter Parlamentet, foer ikrafttraedelsen af traktaten om Den Europaeiske Union ° til forskel fra, hvad der er tilfaeldet efter artikel 113 ° skulle deltage i retsfastsaettelsesproceduren. Befoejelsen hertil er ifoelge Parlamentet blevet tilsidesat af Raadet med vedtagelsen af de omtvistede akter alene med hjemmel i artikel 113.

19 Det maa derfor fastslaas, at Parlamentets soegsmaal kan admitteres.

20 Europa-Parlamentet har i henhold til artikel 37, stk. 3, i statutten for Domstolen fremsat begaering om, at Kommissionens begaering om at maatte intervenere i sagen, der blev imoedekommet ved Domstolens praesidents kendelse af 8. november 1993, afvises i det omfang, den gaar ind for en fortolkning af traktatens artikel 113, som er den stik modsatte af Raadets fortolkning.

21 Denne afvisningsindsigelse maa forkastes.

22 For selv om de argumenter, Kommissionen har fremfoert til stoette for valget af traktatens artikel 113 som hjemmel for afgoerelse 93/323, ganske rigtigt har en raekkevidde, der afviger betydeligt fra raekkevidden af Raadets argumenter herom, staar det dog fast, at paastandene i interventionsbegaeringen stemmer overens med ordene i statuttens artikel 37, stk. 3, for saa vidt som deres eneste formaal er at understoette Raadets paastande.

Realiteten

23 Det fremgaar af Domstolens faste praksis, at valget af hjemmel for en retsakt efter kompetencefordelingen i Faellesskabet skal ske paa grundlag af objektive forhold, som goer det muligt at foretage en domstolskontrol. Disse forhold omfatter navnlig retsaktens formaal og indhold (jf. naevnte dom i sagen Parlamentet mod Raadet, praemis 17).

24 Hvad det tilstraebte maal angaar, fremgaar det for det foerste af praeamblen til det ved afgoerelse 93/323 godkendte aftalememorandum, at dette har til formaal inden for rammerne af de forpligtelser, parterne allerede har paataget sig i forbindelse med den multilaterale GATT-overenskomst, med det formaal at lette gennemfoerelsen af en ny multilateral overenskomst for omraadet, paa bilateralt plan og under forudsaetning af gensidighed at anerkende visse forpligtelser, gennem hvis opfyldelse der skal aabnes for adgangen til at fremsaette tilbud i aftaler med det offentlige.

25 Memorandummet bestemmer med henblik herpaa, at de to kontraherende parter skal aabne adgangen til deltagelse i offentlige aftaler, hvilket ikke blot gaelder koeb af varer og praestering af eventuelle tjenesteydelser, som foelger med indkoebet af varer, saaledes som det var tilfaeldet efter den multilaterale GATT-overenskomst om offentlige indkoebsaftaler, der blev godkendt ved Raadets afgoerelse 80/271/EOEF af 10. december 1979, som blev udstedt med hjemmel i traktatens artikel 113 (EFT 1980 L 71, s. 1).

26 Af memorandummets artikel 1, stk. 1, fremgaar det tvaertimod, at dette finder anvendelse paa aftaler om varer, arbejder og tjenesteydelser mm., der afsluttes med de i bilag 1 og 2 naevnte ordregivende myndigheder, samt aftaler om varer og arbejder, der afsluttes med de i bilag 3 og 4 til memorandummet anfoerte ordregivende myndigheder. Efter memorandummets artikel 1, stk. 2, andet afsnit, gaelder udtrykket "tjenesteydelser mm." kontrakter, der foerst og fremmest vedroerer praestering af en eller flere af de i bilag 5 og 6 til memorandummet naevnte tjenesteydelser, herunder bl.a. vedligeholdelser og reparation, reklame-, regnskabs- og edb-ydelser.

27 Heraf foelger, at aftalememorandummet ogsaa selvstaendigt vedroerer praestering af tjenesteydelser.

28 Hvad angaar beslutning 93/324 er formaalet hermed efter anden og tredje betragtning til beslutningen at tillaegge bestemmelserne i direktiv 90/531 gyldighed ogsaa for de af memorandummet omfattede offentlige kontrakter.

29 Der skal dernaest henvises til Domstolens faste praksis, hvorefter paa faellesskabsrettens nuvaerende udviklingstrin kun tjenesteydelser, der er genstand for en graenseoverskridende levering, falder inden for traktatens artikel 113 (udtalelse 1/94 af 15.11.1994, Sml. I, s. 5267, praemis 53).

30 Da de regler om praestering af tjenesteydelser, der er omhandlet saavel i afgoerelse 93/323, hvorved aftalememorandummet blev godkendt, som i beslutning 93/324, hvorved bestemmelserne i direktiv 90/531 blev tillagt gyldighed ogsaa for de af memorandummet omfattede offentlige indkoebsaftaler, ikke kan reduceres til at omfatte graenseoverskridende levering, der ikke indebaerer, at personer bevaeger sig, men lige saavel vedroerer en levering i kraft af en handelsmaessig tilstedevaerelse eller fysiske personers tilstedevaerelse paa den anden kontraherende parts omraade, maa det fastslaas, at afgoerelse 93/323 og beslutning 93/324 ikke skulle have vaeret udstedt alene med hjemmel i traktatens artikel 113.

31 Som foelge heraf vil afgoerelse 93/323 og beslutning 93/324 vaere at annullere.

Begraensning af virkningerne af annullationen

32 Raadet har fremsat begaering om, at virkningerne af en eventuel annullation af de to akter begraenses, hvilket Parlamentet ikke har modsat sig.

33 Det skal i den forbindelse bemaerkes, at en annullation uden videre af afgoerelse 93/323 og beslutning 93/324 vil kunne vaere til skade for udoevelsen af rettigheder i henhold til disse akter.

34 Der skal desuden laegges vaegt paa, at aftalememorandummet udloeb den 30. maj 1995.

35 Paa baggrund heraf kan vigtige retssikkerhedsgrunde svarende til dem, der goer sig gaeldende i tilfaelde af annullation af visse forordninger, berettige, at Domstolen goer brug af sin kompetence i henhold til EOEF-traktatens artikel 174, stk. 2, vedroerende annullation af en forordning og angiver, hvilke af de annullerede akters virkninger der skal betragtes som bestaaende.

36 Henset til de saerlige omstaendigheder i den foreliggende sag boer de annullerede akters retsvirkninger opretholdes i deres helhed.

Sagens omkostninger

37 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger. Raadet har tabt sagen og boer derfor paalaegges at betale sagens omkostninger. I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 4, baerer Kommissionen og Det Forenede Kongerige, der har interveneret i sagen, deres egne omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)

1) Raadets afgoerelse 93/323/EOEF af 10. maj 1993 om indgaaelse af en aftale i form af et aftalememorandum mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Amerikas Forenede Stater om offentlige indkoeb samt Raadets beslutning 93/324/EOEF af 10. maj 1993 om udvidelse af bestemmelserne i direktiv 90/531/EOEF til ogsaa at omfatte Amerikas Forenede Stater annulleres.

2) Virkningerne af de annullerede akter opretholdes.

3) Raadet betaler sagens omkostninger.

4) Kommissionen og Det Forenede Kongerige afholder deres egne omkostninger.