EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 28.5.2025

COM(2025) 270 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

EU's strategi for opstarts- og vækstvirksomheder

















Gør Europa til valget for opstart og opskalering

{SWD(2025) 138 final}

1.Indledning

Baggrund

Tiden er inde til, at Europa bliver et kraftcenter for opstartsvirksomheder. Vores konkurrenceevne, og i sidste ende vores velstand, afhænger af det. Et blomstrende økosystem for opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder kan ændre Europas økonomi – ved at øge produktiviteten, skabe kvalitetsjob og tiltrække talenter og investeringer. Det kan også spille en central rolle i den ambition, der er fastsat i kommissionsformand von der Leyens politiske retningslinjer, om at fremme produktivitet og teknologisk suverænitet og sætte innovation i centrum for vores økonomi. Det er en vigtig del af gennemførelsen af konkurrenceevnekompassets opfordring til at genstarte en positiv innovationscyklus.

Europas opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder fremmer allerede innovation og kreativitet i hele vores økonomi. De 35 000 virksomheder i hele Unionen, som er i en tidlig fase, samt de 3 400 yderligere teknologivirksomheder, som er i en vækstfase, er en vigtig kilde til nye produkter og tjenester 1 . De udmærker sig ved at levere innovative løsninger på kundernes udfordringer, målrette sig mod nichemarkeder eller nye markeder og løse problemer, der ofte overses af større virksomheder. De er drivkræfter for disruptiv innovation og skaber nye markeder, hvor EU kan indtage en global førerposition. De stimulerer også innovation i større, etablerede virksomheder gennem samarbejde, konkurrence og opkøb.

Et blomstrende økosystem for opstarts- og vækstvirksomheder i Europa er også afgørende for vores bredere strategiske autonomi og modstandsdygtighed. Europæiske opstarts- og vækstvirksomheder styrker EU's industrielle kapacitet og produktivitet og bidrager til at mindske afhængigheden i centrale sektorer og kritiske teknologier. Det er afgørende, at de også spiller en afgørende rolle med hensyn til at skabe job til europæerne, idet der i det seneste årti er skabt tre millioner job alene af teknologiske opstartsvirksomheder. Denne omstilling kan yderligere forstærkes af den gradvise integration af kandidatlande, som øger rækkevidden af Unionens konkurrencedygtige økosystem.

Diagnosen: Stærkt fundament, vedvarende udfordringer

Opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder har et solidt grundlag for at trives i EU, herunder en højt kvalificeret arbejdsstyrke og et stabilt reguleringssystem. EU er et globalt økonomisk kraftcenter med lederskab inden for forskning og innovation, et indre marked med 450 millioner forbrugere, effektiv og fair konkurrence, betydelige opsparinger i husholdningerne samt et forudsigeligt investerings- og erhvervsklima, der er baseret på retsstatsprincippet. Teknologisk iværksætteri er i fremgang, der lanceres årligt flere opstartsvirksomheder end i USA, og antallet af virksomheder i en tidlig fase er firedoblet siden 2015 2 .

EU's og medlemsstaternes politikker har i væsentlig grad forbedret økosystemet for opstartsvirksomheder 3 , 4 . Siden 2007 har EU-finansierede opstartsvirksomheder, der udvikler banebrydende teknologier, rejst over 70 mia. EUR i venturekapital og genereret over 500 mia. EUR i virksomhedsværdi. Det Europæiske Innovationsråd (EIC), der blev lanceret i 2018 med et budget på 10,1 mia. EUR, støtter disruptive innovationer fra forskning til opskalering. I dag er EIC-fonden en af de største deep tech-venturekapitalfonde i EU, og den har til formål at rejse op til 20 mia. EUR til opstartsvirksomheder inden 2027. InvestEU, EU's største program til støtte for virksomheder i alle udviklingsfaser, supplerer dette ved at fremme startkapital, vækst, opskalering, produktion og udbredelse 5 . Gennem partnere som Den Europæiske Investeringsfond er InvestEU nøglen til at udvikle Europas økosystem for venturekapital, mens European Tech Champions Initiative med succes har samlet offentlige midler til støtte for europæiske venturekapitalfonde.

Men det er stadig vanskeligt at starte og opskalere innovative virksomheder i Europa i dag. Fra omstilling fra laboratorium til marked, over adgang til kapital og talenter og til en vellykket exit står europæiske opstarts- og vækstvirksomheder stadig over for betydelige udfordringer. Markedet er fortsat fragmenteret og har regionale ubalancer, og EU's bestræbelser på at omsætte forskning til omsættelige produkter og opskalere virksomheder hæmmes af et ufuldstændigt indre marked – herunder for kapital – lovgivningsmæssig fragmentering, lavere risikovillighed fra investorernes side, langsom udbredelse af innovation og underudnyttede offentlige udbud.

Europæiske opstartsvirksomheder støder ofte på to "dødsdale" (figur 1). Det første opstår, når innovationer ikke bliver til salgbare produkter, mens det andet, som er særligt problematisk i Europa, opstår, når virksomhederne kæmper for at opskalere. Mellem 2008 og 2021 flyttede næsten 30 % af de europæiske "enhjørninger" 6 -- ud af EU 7 , og kun 8 % af de globale vækstvirksomheder er baseret i Europa. Europa risikerer at sakke agterud inden for strategiske teknologier, da kontinentet har svært ved at fastholde og tiltrække teknologiske vækstvirksomheder med stort potentiale.

 Figur 1: Forenklet illustration af den ”dobbelte dødsdal” for opstartsvirksomheder

Visionen: At gøre EU til et kraftcenter for opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder

EU's strategi for opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder har til formål at gøre Europa til det bedste sted i verden til at lancere og skabe vækst i globale teknologidrevne virksomheder, herunder deep tech-virksomheder. Med strategien er der fokus på at hjælpe innovatorer, stiftere og investorer med at vælge Europa ved at forbedre vilkårene for opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder, sætte dem i stand til at udnytte nye geopolitiske muligheder og mindske grundene til at flytte uden for EU. Dette er afgørende for strategiske teknologier som f.eks. kunstig intelligens, kvanteteknologier, avancerede halvledere, medicinsk teknologi, bioteknologi, bioøkonomiske applikationer, ren teknologi og energi (herunder nuklear teknologi), vandteknologi og blå teknologi, sikkerhed, forsvar, rummet, robotteknologi og avancerede materialer 8 .

På grundlag af Kommissionens strategi for det indre marked 9 og andre bestræbelser på at forbedre erhvervsklimaet fokuseres der med strategien på at forbedre adgangen til Europas indre marked, som har et enormt potentiale til at fremme innovation og holde europæiske virksomheder konkurrencedygtige på verdensplan. Strategien gør det muligt for opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder at vokse og nå den størrelse, der er nødvendig for at konkurrere effektivt.

For at opnå dette søger man med strategien at lede den europæiske økonomi i retning af en mere iværksætterorienteret og innovativ model. Den har til formål at skabe et dynamisk økosystem, hvor dristige visioner og kalkuleret risikotagning fremmes, og hvor fiasko ses som et nødvendigt skridt på vejen til fremskridt. Strategien vil fremme politiske og lovgivningsmæssige ændringer i hele EU, og Kommissionen vil gå foran med et godt eksempel. Målet er at bane vejen for en næste generation af europæiske nystartede virksomheder, kentaurer og enhjørninger, der har potentiale til at udvikle sig til globale teknologiledere.

Strategien indeholder en række lovgivningsmæssige, politiske og finansielle støtteforanstaltninger til støtte for europæiske opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder, både på EU-plan og i medlemsstaterne. Effekten af strategien vil blive målt ved 1) stigningen i antallet af opstartsvirksomheder i EU, 2) stigningen i antallet af "kentaurer" 10 i EU og 3) stigningen i antallet af enhjørninger i EU, samt hvordan disse står i sammenligning med EU's globale konkurrenter.

Strategien er struktureret efter forskellige behov, som en innovativ virksomhed kan have gennem sin livscyklus, fra opstart til opskalering til modning og succes i EU:

1) innovationsvenlig regulering

2) bedre finansiering

3) hurtig markedsudbredelse og ekspansion

4) støtte til de bedste talenter

5) adgang til infrastruktur, netværk og tjenester.

Strategien ledsages af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene.

2.INNOVATIONSVENLIG REGULERING

Europa anerkendes for sine stærke reguleringsmæssige standarder, der skaber stabilitet og tillid for investorer både i og uden for EU. EU's lovgivningsmæssige ramme sikrer også sikkerhed og klarhed for opstartsvirksomheder og fremmer innovation og iværksætteri. Samtidig er Kommissionen aktivt i gang med at reducere de administrative byrder, og der sigtes mod en reduktion på 25 % for virksomheder og 35 % for SMV'er, hvilket vil forbedre fleksibiliteten. Strategien for det indre marked 11 imødegår fragmentering og hindringer for den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser og udgør et solidt grundlag for vækst.

For at forblive konkurrencedygtig i et globalt teknologilandskab i hastig udvikling står EU over for flere udfordringer. Fragmentering af lovgivningen på tværs af medlemsstaterne gør det vanskeligt for opstarts- og vækstvirksomheder at operere effektivt på det indre marked. Forskellige nationale retssystemer, især på områder som beskatning, selskabsret og værdipapirlovgivning, skaber hindringer for investorer og begrænser kapitalstrømmene. Opstartsvirksomheder står også over for vanskeligheder med at navigere i forskellige arbejdsmarkedslovgivninger og høje omkostninger i forbindelse med at mislykkes, hvilket øger usikkerheden for både stiftere og investorer. Desuden hindres udbredelsen af disruptive produkter og tjenester af det langsomme tempo i den lovgivningsmæssige godkendelse af nye teknologier kombineret med eksisterende lovgivningsmæssige rammer, der ikke hurtigt tilpasses til innovation.

For at tackle disse udfordringer er EU nødt til at øge sin reguleringsmæssige fleksibilitet. Den kommende retsakt om europæiske innovation og den 28. ordning vil hjælpe opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder med at udvikle sig i hele EU. Vedtagelsen af insolvensdirektivet vil forenkle insolvensprocedurerne og gavne opstartsvirksomheder ved at mindske kompleksiteten og omkostningerne. I den kommende skattehenstilling vil det som led i aftalen om ren industri blive anbefalet at behandle de umiddelbare udgifter og fremskyndede afskrivninger gunstigt og give incitamenter til skattefradrag, der støtter opstartsvirksomheders og vækstvirksomheders investeringsaktiviteter. Derudover kan reguleringsmæssige sandkasser 12 give opstartsvirksomheder testmiljøer i den virkelige verden, så de kan forfine deres innovationer, mens myndighederne kan få en bedre forståelse af behovene i forbindelse med nye innovationer og tilpasse reglerne, så de er i bedre overensstemmelse med disse udfordringer. Sandkasser hjælper derfor ikke kun opstartsvirksomheder 13 , men fremmer også et tættere samarbejde med myndighederne, opbygger tillid og tiltrækker investeringer, og når de anvendes på stedbaseret innovation, kan de fremme lokal udvikling på territorialt plan.

Kommissionen vil foreslå landespecifikke henstillinger gennem processen med det europæiske semester for at forbedre innovationspolitikken og forenkle erhvervsklimaet i medlemsstaterne. Kommissionen vil fortsat styrke medlemsstaternes administrative kapacitet gennem instrumentet for teknisk støtte. Desuden vil Kommissionen arbejde på at fremskynde EU's standardiseringsprocesser for at holde trit med de teknologiske fremskridt og sikre, at markedsadgang og ekspansion for opstartsvirksomheder bliver mere gnidningsløs og hurtigere i hele det indre marked.

Foranstaltninger

·Kommissionen vil foreslå e europæisk 28. ordning, som vil skabe et fælles regelsæt for virksomhederne. Det vil omfatte en EU-retlig ramme for virksomheder, der er baseret på digitale løsninger som standard, og vil hjælpe virksomhederne med at overvinde hindringer for etablering, opskalering og drift af virksomheder i hele det indre marked. Med henblik herpå vil ordningen forenkle de gældende regler og mindske omkostningerne ved at mislykkes ved at tage fat på specifikke aspekter inden for relevante retsområder, herunder insolvens-, arbejds- og skattelovgivning. Det vil undersøge muligheden for at sætte virksomheder i stand til hurtigere at etablere sig i Europa, ideelt set inden for 48 timer (1. kvartal 2026).

·Kommissionen vil foreslå den europæiske virksomhedstegnebog som hjørnestenen i enkel og digital virksomhedsdrift i EU, etablere en digital identitet for alle erhvervsdrivende og skabe en ramme for udveksling af verificerede data og legitimationsoplysninger for at muliggøre gnidningsløs digital interaktion mellem erhvervsdrivende og offentlige forvaltninger i hele Unionen (4. kvartal 2025).

·Kommissionen vil foreslå en retsakt om europæisk innovation, som også vil fremme reguleringsmæssige sandkasser for at give innovatorer mulighed for at udvikle og afprøve nye idéer. Den vil indeholde en fælles retlig definition og grundlæggende principper for oprettelse af reguleringsmæssige sandkasser, herunder grænseoverskridende eller stedbaserede reguleringsmæssige sandkasser, idet sektorspecifikke behov opfyldes (1. kvartal 2026).

·Kommissionen vil foreslå en frivillig "innovationsstresstest" foretaget af medlemsstaterne, der består af henstillinger til medlemsstaterne om systematisk at vurdere den potentielle indvirkning på innovation, når de udarbejder ny eller reviderer eksisterende national lovgivning (1. kvartal 2026).

·Kommissionen vil fremsætte forslag til at mindske de lovgivningsmæssige byrder i strategiske sektorer gennem kommende sektorspecifikke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige forslag såsom EU's retsakt om bioteknologi, EU's bioøkonomiske strategi, EU's strategi for biovidenskab, retsakten om avancerede materialer, forordningen om medicinsk udstyr og omnibuspakken om forenkling af forsvarsområdet (fra 2025).

·Kommissionen vil revidere standardiseringsforordningen for at gøre standardiseringsprocesser hurtigere og mere tilgængelige, navnlig for SMV'er og opstartsvirksomheder (2. kvartal 2026).

·Kommissionen vil iværksætte en undersøgelse for at vurdere, hvorledes selskabsomstrukturering organiseret og reguleret på EU- og medlemsstatsplan skaber hindringer for opstartsvirksomheders, vækstvirksomheders og innovative virksomheders tilpasning og innovation i forskellige sektorer af økonomien, baseret på data på virksomhedsniveau (2026). Denne undersøgelse vil støtte gennemførelsen af køreplanen for kvalitetsjob og pakken om fair arbejdskraftmobilitet.

3.BEDRE FINANSIERING TIL OPSTARTSVIRKSOMHEDER OG VÆKSTVIRKSOMHEDER

Europæiske venturekapitalinvesteringer har klaret sig godt, og afkastet er nu på niveau med eller overgår modparter uden for EU 14 . EU's offentlige sektor har været medvirkende til at styrke venturekapitalmarkedet med initiativer som InvestEU-fonden, der har mobiliseret privat kapital til investeringer i SMV'er og vækstvirksomheder. Det Europæiske Innovationsråd (EIC) har støttet nystartede deep tech-virksomheder med tilskud og egenkapitalinvesteringer på op til 30 mio. EUR, og European Tech Champions Initiative har med succes samlet offentlige midler til støtte for europæiske venturekapitalfonde. Den Europæiske Investeringsfond (EIF) har katalyseret væksten i venturekapitalindustrien i de seneste 30 år og har anvendt op til 7 mia. EUR om året i fonde i hele Europa. Disse erfaringer viser fordelene ved at kombinere støtte gennem finansielle formidlere, som det sker under InvestEU, der bidrager til at udvikle økosystemet for venturekapital som helhed, med direkte egenkapitalinvesteringer foretaget af EIC-fonden, som gør det muligt at træffe strategiske beslutninger om udvælgelse af virksomheder, der skal investeres i, om investeringspartnerne og investeringsretningslinjerne, samt med fonde med delt forvaltning, hovedsagelig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, der fungerer som katalysator for at tiltrække yderligere private midler gennem tilskud og finansielle instrumenter. Udenlandske venturekapitalinvesteringer i europæiske virksomheder er steget siden 2016 15 . EU har et stigende antal business angels, navnlig succesfulde stiftere, der er villige til at geninvestere i og vejlede den nye generation af opstartsvirksomheder 16 .

Ikke desto mindre, er EU's finansielle system fortsat overvejende bankcentreret, med bankaktiver på i alt 300 % af EU's BNP sammenlignet med blot 85 % i USA.  17 Den lille størrelse af EU's venturekapitalmarked skyldes en mangel på egenkapitalkultur, manglende risikovillighed og fragmenteringen af kapitalmarkederne som følge af forskellige nationale regler 18 . Denne lovgivningsmæssige fragmentering omfatter forskellige insolvens- og selskabslovgivninger, skattesystemer og offentlige markeder, der begrænser mulighederne for at komme ud af investeringer 19 . Der er store geografiske forskelle i tilgængeligheden af en sådan finansiering, og nogle medlemsstater står stadig over for betydelige problemer på tværs af alle fundraisingfaser. Niveauet for grænseoverskridende investeringer er fortsat lavt, hvilket også lægger en dæmper på vækstperspektiverne og kan få innovative virksomheder til at søge større markeder og enklere finansiering uden for Europa.

Der er fortsat et klart finansieringsbehov med hensyn til opskalering af finansieringen af kapitalintensive højrisikoteknologier, der kræver investeringer på over 100 mio. EUR 20 . Manglen på bredere adgang til opskalerings- eller vækstkapital udgør en række risici for EU, nemlig i) tabet af virksomheder, som Europa har næret i den indledende vækstfase, og ii) tabet af kritiske teknologier, der er afgørende for vores fremtidige velstand. Der er behov for en europæisk opskaleringsfond med kritisk størrelse, der opererer på markedsvilkår, for at udfylde dette hul og styrke EU's økonomiske sikkerhed og teknologiske suverænitet. Som bebudet i opsparings- og investeringsunionen vil Kommissionen desuden undersøge, hvordan man kan støtte ETCI 2.0, en dybere og endnu mere ambitiøs fondsstruktur, der samler kapital fra både private og offentlige investorer, og som efter planen skal lanceres af EIF senest i 2026. Der vil blive sikret et tæt samarbejde og komplementaritet mellem ETCI 2.0 og den nye Scaleup Europe-fond for at maksimere virkningen og fleksibiliteten, navnlig med henblik på den fremtidige Europæiske Fond for Konkurrenceevne.

Efterspørgslen efter finansiering af deep tech-opstartsvirksomheder er også fortsat høj. Selv om EIC-fonden er blevet en af Europas største deep tech-investorer på kun fire år, kan efterspørgslen fra fremragende deep tech-virksomheder efter EIC-støtte i øjeblikket ikke imødekommes 21 . Samtidig er EIC nødt til at forenkle og fremskynde sine processer for bedre at imødekomme sine ansøgeres og potentielle investeringsmodtageres behov. Desuden vil EIC lade sig inspirere af ARPA-lignende praksis og arbejde tæt sammen med sine betroede investorer, virksomhedspartnere og de mest succesrige europæiske innovatorer for at identificere nye teknologiske tendenser og disruptive teknologier, der er afgørende for europæisk konkurrenceevne og strategisk autonomi 22 .

Navnlig står kvindelige iværksættere og investorer fortsat over for betydelige hindringer med hensyn til at få adgang til finansiering. F.eks. er kapitalinvesteringer i nystartede teknologivirksomheder stadig domineret af teams, der udelukkende består af mænd, og teams, der består af personer af begge køn, modtager 15 % af finansieringen, mens teams, der udelukkende består af kvinder, kun modtager 3 % 23 . Det er afgørende at styrke kvinders adgang til finansiering, øge deres repræsentation i beslutningstagende roller inden for finansiering og fremme kvindeledede investeringsnetværk for at fjerne denne vedvarende kønsskævhed. Handlingsplanen for den sociale økonomi og den kommende revision heraf (2026) vil også søge at øge støtten til social innovation.

I dag spiller europæiske institutionelle investorer, herunder pensions- og forsikringsfonde, kun en begrænset rolle på det europæiske venturekapitalmarked. Mellem 2013 og 2023 tegnede pensionsfonde sig kun for 7 % af venturekapitalfinansieringen i EU 24 . Nogle EU-medlemsstater er imidlertid allerede begyndt at tage initiativer til at mobilisere institutionelle investorer til at deltage i venturekapitalinvesteringer 25 .

Mange opstartsvirksomheder har svært ved at bruge deres immaterielle aktiver, såsom intellektuel ejendomsret (IP), som sikkerhed for at rejse finansiering på grund af i) restriktiv bankpraksis, ii) et underudviklet økosystem for IP-værdiansættelse, iii) manglende tillid til IP-værdiansættelsesmetoder, iv) ringe kendskab til internationalt anerkendte IP-værdiansættelsesmetoder og mere generelt v) begrænset markedsanerkendelse af IP-støttet finansiering. Der mangler incitamenter i EU til at tilskynde banker og institutionelle investorer til at deltage i IP-støttet finansiering.

Potentialet i europæiske business angels er stadig begrænset af hindringer for grænseoverskridende investeringer og forretningspraksis, der fastlåser business angel-investeringer over en lang periode.

EU-lovgivning som f.eks. screening af udenlandske direkte investeringer og statsstøtteregler er afgørende for at garantere sikkerheden, de strategiske interesser og retfærdigheden i EU's indre marked. Dette gælder også udenlandske direkte investeringer i opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder, hvor spørgsmål om IP-ejerskab og lokal merværdi er afgørende. Men deres gennemførelse kan til tider opfattes som værende for byrdefuld og kvælende af opstartsvirksomheder. Det er derfor vigtigt, at disse instrumenter fortsat er rettet mod deres mål. I denne ånd har den igangværende revision af forordningen om screening af udenlandske direkte investeringer til formål at harmonisere screeningprocesserne på tværs af medlemsstaterne og forbedre samarbejdet på EU-plan. Kommissionen vil samarbejde med medlemsstaterne om at sikre, at procedurerne for screening af udenlandske direkte investeringer er effektive, forholdsmæssige og forudsigelige og ikke afskrækker fra legitime investeringer. Statsstøttereglerne giver allerede opstartsvirksomheder en vis fleksibilitet og tillader undtagelser fra generelle restriktioner for støtte til kriseramte virksomheder. Da de nuværende definitioner er baseret på statiske finansielle indikatorer, vil Kommissionen imidlertid vurdere, hvordan disse regler bedre kan skræddersys med henblik på at støtte opstartsvirksomheders vækst.

Den begrænsede tilgængelighed af egnede exitmuligheder er en stor hindring for vækst i venture- og vækstkapital i EU. Omfanget af børsintroduktioner i Europa er steget betydeligt og er i det seneste årti nået op på over 320 mia. EUR. Exits er fortsat koncentreret i nogle få lande, og EU's aktiemarked udgør blot 55 % af BNP i EU sammenlignet med 147 % i USA. EU tegner sig kun for 11 % af de globale børsintroduktioner.

For at tackle de vigtigste udfordringer i forbindelse med funktionen af kapitalmarkederne i EU er Kommissionen i færd med at gennemføre strategien for opsparings- og investeringsunionen 26 . Opsparings- og investeringsunionen vil mindske markedsfragmenteringen, skabe bedre investeringsmuligheder for borgerne og bidrage til at udvide finansieringsmulighederne for virksomheder. Den vil navnlig søge at forbedre adgangen til egenkapital- og lånefinansiering for opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder, styrke venturekapitalens og de institutionelle investorers rolle og i højere grad tilpasse EU's offentlige finansieringsinstrumenter til målene for opsparings- og investeringsunionen.

Endelig spiller fusioner og opkøb en vigtig rolle for geninvestering i og opskalering af innovation, men over 60 % af opkøbene af europæiske opstartsvirksomheder foretages af virksomheder uden for EU. For at EU kan bevare sin teknologiske suverænitet og fremme væksten af hjemmedyrket innovation, skal europæiske virksomheder konkurrere bedre for at bevare talent og teknologier på vores kontinent, samtidig med at det sikres, at unge virksomheder kan vælge deres egne vækst- og exitstrategier uden at kvæle ambitionerne.

Foranstaltninger

·Kommissionen vil udvide Det Europæiske Innovationsråd og forenkle dets regler. EIC vil øge sit fokus på udfordringsdrevet trinvis finansiering af højrisikoinnovationer ved at indføre mere ARPA-lignende processer. EIC vil også udvide sit Trusted Investor Network og samarbejde bedre med EU's kentaurer og enhjørninger med henblik på feedback om politikker (2025).

·Kommissionen vil samarbejde med private investorer om som en del af EIC-fonden at anvende en markedsbaseret, privat forvaltet og privat medfinansieret Scaleup Europe-fond 27 med en fokuseret investeringsstrategi, der har til formål at slå bro over finansieringskløften hos deep tech-vækstvirksomheder. Scaleup Europe-fonden vil mobilisere betydelige private midler og foretage direkte egenkapitalinvesteringer i strategiske sektorer 28 for at bidrage til Europas teknologiske suverænitet og økonomiske sikkerhed. Anvendelsen af Scaleup Europe-fonden berører ikke den næste flerårige finansielle ramme. Scaleup Europe-fonden vil arbejde tæt sammen med InvestEU og supplere European Tech Champions Initiative og andre af EIB-Gruppens instrumenter (2026).

·Kommissionen vil i fællesskab med EIB-Gruppen arbejde sammen med store institutionelle investorer om at udvikle en frivillig europæisk innovationsinvesteringspagt for dem, der forpligter sig til at investere en del af deres forvaltede aktiver i EU-investeringsinstitutforeninger, venturekapitalfonde og unoterede vækstvirksomheder (2026).

·Kommissionen vil udnytte og styrke de eksisterende instrumenter og udvikle nye instrumenter til investering i europæiske opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder på sikkerheds- og forsvarsområdet i overensstemmelse med hvidbogen om forsvar 29 og baseret på den kommende omnibuspakke om forenkling af forsvarsområdet. Disse instrumenter kan omfatte mere fleksible og tilpasningsdygtige finansieringstilgange for nye innovatorer på forsvarsområdet, herunder også fra Ukraine, såsom målrettet støtte til enkelte enheder, samt styrkelse og udvidelse af anvendelsesområdet for tilgængelige EU-finansieringsmuligheder, herunder egenkapital- og gældsinstrumenter (2026).

·Kommissionen vil udarbejde en ramme for værdiansættelse af intellektuelle ejendomsrettigheder til IP-sikret finansiering i samarbejde med Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret. Den vil også udvide evidensgrundlaget for udvikling af konkrete IP-finansieringsinstrumenter. (andet kvartal 2027).

·Kommissionen vil støtte europæiske business angels og deres netværk for at skabe flere vækstmuligheder for unge opstartsvirksomheder (2026).

·Kommissionen vil i forbindelse med den kommende revision af rammebestemmelserne for redning og omstrukturering revidere definitionen af "kriseramt virksomhed" under hensyntagen til de mulige hindringer for, at visse opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder, som ikke risikerer at gå konkurs, kan modtage andre former for statsstøtte (fra andet kvartal 2025).

·Kommissionen vil gennemgå retningslinjerne for horisontale og ikke-horisontale fusioner under hensyntagen til dynamiske kriterier såsom innovationskonkurrence (2027).

·Kommissionen vil oprette et europæisk virksomhedsnetværk for bedre at integrere store virksomheder, ventureinvestorer og indkøbere i EU's innovationsøkosystem og drage fordel af innovative løsninger, der er udviklet af opstartsvirksomheder. Netværkets medlemmer vil rådgive om relaterede politikker, indgå i matchmaking med opstartsvirksomheder og frivilligt forpligte sig til at privilegere europæiske opstartsvirksomheder, når de engagerer sig, investerer og indkøber innovative løsninger, navnlig når de anvender offentlig finansiering, eller når de driver kritiske forsknings- eller teknologiinfrastrukturer (2026).

4.HURTIG MARKEDSUDBREDELSE OG -EKSPANSION

En vellykket kommercialisering af innovative produkter afhænger af en blanding af iværksætterånd, risikotolerant kapital, markedsefterspørgsel og offentlig støtte. Universiteter 30 spiller en afgørende rolle i dette økosystem, idet alumner står bag 157 000 spinoffs og opstartsvirksomheder, hvilket potentielt kan generere 6,1 millioner job i det næste årti 31 . EU har mangeårig erfaring med initiativer og offentlige politikker til støtte for innovationsøkosystemer. Det europæiske enhedspatentsystem, der blev lanceret i 2023, forventes at reducere patentomkostningerne betydeligt, yde ensartet beskyttelse og fremskynde kommercialiseringen af teknologier i hele EU.

I Europa er omsætningen af forskning til kommercielle foretagender fortsat lav uden for højtydende innovationsklynger. Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi 32 , Enterprise Europe-netværket 33 , den europæiske platform for klyngesamarbejde (ECCP) og de europæiske digitale innovationsknudepunkter støtter allerede iværksætteri og akademiske opstartsvirksomheder, men der er fortsat vigtige udfordringer. Selv om universiteterne tegner sig for over 10 % af de patenter, der indgives til Den Europæiske Patentmyndighed, udnyttes kun en tredjedel af disse patenter kommercielt. Et centralt spørgsmål er manglen på en innovationsvenlig tankegang på mange universiteter, hvor der ikke er tilstrækkelige incitamenter for forskere til at kommercialisere deres arbejde. De retlige, organisatoriske og finansielle rammer for akademiske spinoffs varierer i Europa, hvilket skaber et uensartet landskab på tværs af kontinentet. Desuden er proceduren for offentlige udbud i mange EU-lande alt for risikosky og favoriserer etablerede udbydere frem for opstartsvirksomheder. Dette begrænser adgangen fra opstartsvirksomheder til offentlige kontrakter om innovative løsninger. Virksomhedernes indkøbsprocesser hindrer også opstartsvirksomheders evne til at ekspandere, og innovation kvæles ofte af risikosky praksisser.

For at fremme et mere sammenhængende innovationsmiljø skal EU tilskynde til stærkere indbyrdes forbundne økosystemer gennem større støtte til universiteter, forskningsinstitutioner og opstartsvirksomheder. Enhedspatentsystemet skal vedtages fuldt ud af alle EU's medlemsstater for at reducere patentomkostningerne og lette kommercialiseringen af forskning. På udbudssiden planlægger Kommissionen at revidere og foreslå lovgivning og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger vedrørende offentlige og private udbud, hvilket også vil bidrage til bedre at støtte opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder ved at mindske eventuelle hindringer og tilskynde til innovation. Supplerende ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger vil styrke overvågningen, finansieringen og de nationale kompetencenetværk på tværs af medlemsstaterne. Ved at støtte grænseoverskridende samarbejde inden for EU og forenkle adgangen til udbudsprocedurer kan EU skabe et gunstigere miljø for vækst og opskalering af opstartsvirksomheder. For at styrke samarbejdet mellem opstartsvirksomheder og etablerede virksomheder bør der tilskyndes til strategiske partnerskaber, der gør det lettere for opstartsvirksomheder at få deres første kunder og vokse. Samhørighedspolitik kan også bidrage til at forbinde regionale og nationale aktører, fremme territorial konnektivitet og hjælpe opstartsvirksomheder med at opskalere. Midtvejsevalueringen af samhørighedspolitikken er et vigtigt skridt i retning af at tilpasse de regionale og nationale bestræbelser på at hjælpe opstartsvirksomheder med at komme i kontakt med større virksomheder og komme ind på nye markeder.

Endelig vil Kommissionen i samarbejde med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og medlemsstaterne støtte opstartsvirksomheder i at få adgang til globale markeder, herunder ved at udnytte handelsaftaler samt mobilisering gennem EU-delegationer, medlemsstatsnetværk og særlige EU-værktøjer 34 . Kommissionen vil også arbejde på bedre at integrere innovative løsninger fra opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder i værdikæderne i Global Gateway og drage fordel af de understøttende finansielle instrumenter for at forbedre deres adgang til udviklingslandenes markeder.

Foranstaltninger

·Kommissionen vil iværksætte et Lab to Unicorn-initiativ for at fremskynde kommercialiseringen af forskningsresultater. Inden for rammerne af dette initiativ vil Kommissionen:

ostøtte førende europæiske opstarts- og vækstknudepunkter, der er rodfæstet i stærke universitetsøkosystemer, for at netværke og samarbejde på tværs af grænserne for at give opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder adgang til hinandens respektive tjenester, infrastrukturer og virksomheder. Synergier med eksisterende netværk vil blive udnyttet, hvor det er relevant (2026)

oudvikle en plan for licensudstedelse, royalty- og indtægtsdeling og egenkapitaldeltagelse for akademiske institutioner og deres opfindere i forbindelse med kommercialisering af intellektuel ejendom og skabelse af spinoffs i overensstemmelse med bedste handelspraksis. Kommissionen vil støtte kapacitetsopbygning af teknologioverførselskontorer og oprettelse af "venture builders"-roller i forskningsorganisationer, herunder forsknings- og teknologiorganisationer, forskningsinfrastrukturer og universiteter (2026)

osørge for juridisk og implementeringsrelateret vejledning om de gældende statsstøtteregler for at støtte opstartsvirksomheder ved at præcisere, på hvilke betingelser universiteter og offentlige forskningsorganisationer kan tildele intellektuelle ejendomsrettigheder i overensstemmelse med statsstøttereglerne (2026).

·Kommissionen vil foreslå en række foranstaltninger til innovationsfremmende udbud. Navnlig:

oI forbindelse med revisionen af EU's direktiver om offentlige udbud vil Kommissionen undersøge, hvordan adgangen til offentlige udbud kan forbedres og forenkles under hensyntagen til opstartsvirksomheders og vækstvirksomheders behov. Den offentlige høring vil også se på spørgsmål, der er særligt relevante for opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder, såsom begrænsning af overspecificering og overdrevne finansielle krav i udbudsdokumenter og indførelse af mere innovationsvenlige bestemmelser om intellektuelle ejendomsrettigheder og værdiskabelse.

oI forbindelse med revisionen af EU's direktiv om offentlige udbud på forsvars- og sikkerhedsområdet vil Kommissionen undersøge, hvordan man kan fremme inddragelsen af opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder i udbud og tage hensyn til en mulig EU-præference i udbud for at styrke EU's konkurrenceevne og teknologiske suverænitet.

oI forbindelse med retsakten om europæisk innovation vil Kommissionen, som supplement til ovenstående, søge metoder til at øge de samlede investeringer i offentlige og private innovationsindkøb i hele Europa, i) sørge for en hurtig procedure for offentlige indkøb af forsknings- og udviklingstjenester, der falder uden for EU's direktiver om offentlige udbud, herunder prækommercielle indkøb, ii) tilskynde til innovationsorienterede indkøbsstrategier for private indkøbere.

Kommissionen vil støtte ovennævnte lovgivningsmæssige foranstaltninger med ikkelovgivningsmæssige støtteforanstaltninger, såsom i) fortsat EU-dækkende overvågning af nationale politiske rammer for og investeringer i indkøb af innovation og integration heraf i resultattavlerne for det europæiske forskningsrum og det europæiske innovationssystem, ii) styrkelse af støtten fra EU's forsknings- og innovationsfinansiering til offentlige indkøbere med henblik på at gennemføre fælles innovationsindkøb i strategiske sektorer og teknologier og iii) styrkelse af det europæiske netværk af nationale kompetencecentre for innovationsindkøb og udvidelse heraf for at omfatte alle medlemsstater.

5.STØTTE TIL DE BEDSTE TALENTER I EUROPA

En opstartsvirksomheds succes afhænger i høj grad af adgang til højt kvalificeret talent. Nogle EU-medlemsstater har gennemført initiativer såsom visumordninger for digitale nomader, digitalt ID til e-ophold og programmer for kvalificerede arbejdstagere for at tiltrække de bedste talenter. Disse ordninger er udformet med henblik på at lette flytningen af højt kvalificerede kandidater, hvilket gør det lettere for opstartsvirksomheder at udnytte den globale talentmasse. EU's talentpulje og talentpartnerskaber vil også bidrage til at rekruttere kvalificerede tredjelandsstatsborgere, der er specifikt egnede til de sektorer, der har størst behov for en kvalificeret arbejdsstyrke. Desuden har 59 % af Europas opstartsvirksomheder teams, der samarbejder på afstand, og 78 % af ingeniørholdene telearbejder. Denne tendens har bidraget til at forhindre regional hjerneflugt og gjort det muligt for opstartsvirksomheder at få adgang til en bredere pulje af europæiske talenter, samtidig med at driftsomkostningerne minimeres. Arbejdet i grænseoverskridende fjernteams hæmmes dog fortsat af kompleksiteten af skatte- og socialsikringsforpligtelserne.

På trods af disse initiativer er konkurrencen om kvalificerede talenter fortsat hård. Hindringer for mobilitet på tværs af grænserne, navnlig hindringer for anerkendelse af kvalifikationer, uudnyttet akademisk potentiale, betydelig underrepræsentation af kvinder og begrænset mangfoldighed, bidrager til dette problem. Derudover kan opstartsvirksomheder ofte ikke matche de lønninger og fordele, der tilbydes af større virksomheder, hvilket gør det vanskeligt at tiltrække de bedste medarbejdere. Kompleksiteten af medarbejderaktieordninger, såsom forskelle i den skattemæssige behandling i EU's medlemsstater, skaber yderligere udfordringer for opstartsvirksomheder, når de tilbyder kompensation i form af andet end kontanter for at tiltrække kvalificerede talenter.

Der ligger også et stort problem i iværksætteruddannelse 35 . Mindre end 50 % af EU's studerende på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser har adgang til iværksætteruddannelser, hvilket hindrer udviklingen af fremtidige iværksættere 36 . Desuden mangler de eksisterende rammer for forvaltning og kommercialisering af akademiske forskningsresultater ofte de nødvendige incitamenter, da universiteterne prioriterer akademisk offentliggørelse frem for kommercialisering 37 , 38 .

For at afhjælpe manglen på talenter er det vigtigt at forbedre iværksætteruddannelsen og sikre, at de studerende erhverver de færdigheder, den tankegang og den modstandsdygtighed, der er nødvendig for at innovere og skabe job. Programmerne bør tilpasses bedre til industriens behov for at udruste de studerende med praktisk viden. Derudover vil fremme af kønsbalanceret ledelse og mangfoldighed i startup-økosystemet hjælpe med at opbygge en stærkere og mere modstandsdygtig talentmasse. Universiteterne bør også fokusere mere på at tilskynde til kommercialisering af forskning og skabelse af passende belønningsstrukturer for forskere, der bidrager til skabelse af spinoffs og videnoverførsel. Harmonisering af visse aspekter af behandlingen af medarbejderaktieordninger, herunder beskatning, på tværs af EU's medlemsstater vil mindske den administrative kompleksitet og tilskynde flere opstartsvirksomheder til at tilbyde medarbejderaktieordninger som en konkurrencemæssig fordel. For at hjælpe med at fastholde talenter bør opstartsvirksomheder fortsat anvende fjernarbejdsmodellen og sikre, at de håndterer udfordringerne i forbindelse med sundhedspleje, plejeansvar, socialsikringsbidrag og pensionsbeskatning effektivt.

Direktivet om det blå EU-kort og forslaget til direktivet om fastboende udlændinge er vigtige skridt i retning af at gøre det lettere at tiltrække og fastholde højt kvalificerede talenter fra lande uden for EU. Det blå EU-kort henvender sig dog primært til medarbejdere og ikke stiftere af opstartsvirksomheder eller innovative iværksættere. Nogle medlemsstater har nationale ordninger, men processen er fortsat fragmenteret og kompleks. Strømlining af disse procedurer for arbejds- og opholdstilladelser vil bidrage til at skabe et mere sammenhængende og effektivt system. Desuden vil international rekruttering fra lande uden for EU være afgørende for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter specialiserede færdigheder på alle niveauer i økosystemet for opstartsvirksomheder.

Foranstaltninger

Kommissionen vil iværksætte Blue Carpet-initiativet for at støtte tiltrækning og fastholdelse af højt kvalificerede og mangfoldige talenter fra EU og fra lande uden for EU. Som led i dette initiativ vil Kommissionen (2025-2026):

·aktivt fremme og yderligere styrke iværksætteruddannelse og opkvalificering, herunder gennem EIT, der fremmer en ligelig kønsfordeling og mangfoldig deltagelse

·udvikle en plan for en akademisk karriereudviklingsramme, der belønner aktiviteter til kommercialisering af forskning, herunder overgang fra universitet til industri og vice versa, f.eks. i kriterierne for evaluering og forfremmelse af akademisk personale, som en del af kompetencerammen for akademisk personale, der er bebudet i færdighedsunionen 39

·undersøge bedste praksis vedrørende behandling af medarbejderaktieordninger for opstartsvirksomheder, herunder overvejelser om lovgivningsmæssige foranstaltninger til harmonisering af visse aspekter af behandlingen

·foreslå en henstilling om at fjerne skattemæssige hindringer for grænseoverskridende fjernarbejdstagere for opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder

·præsentere en pakke om arbejdskraftens fair bevægelighed, herunder præcisering af reglerne om koordinering af de sociale sikringsordninger i tilfælde af grænseoverskridende fjernarbejde og et initiativ vedrørende overførsel af færdigheder for yderligere at lette og forenkle anerkendelsen af kvalifikationer, herunder for tredjelandsstatsborgere (2026)

·vedtage en EU-visumstrategi, som vil omfatte foranstaltninger til bedre at tiltrække højt kvalificerede studerende, forskere, iværksættere og uddannede arbejdstagere fra tredjelande til EU, f.eks. ved at få mest muligt ud af direktivet om studerende og forskere og direktivet om det blå EU-kort, navnlig for stiftere af opstartsvirksomheder (4. kvartal 2025)

·gennemføre pilotinitiativet Multipurpose Legal Gateway Offices med særligt fokus på IKT-færdigheder (4. kvartal 2025). Pilotprojektet vil fungere som en kvikskranke for information og bistand til højt kvalificerede fagfolk, studerende og forskere i IKT-sektoren, som er interesserede i at arbejde i EU

·udrulle målrettede informationsaktiviteter til promovering af direktivet om det blå EU-kort blandt højt kvalificerede arbejdstagere og arbejdsgivere fra lande uden for EU om fordelene ved det blå EU-kort, herunder muligheden for, at indehaveren af det blå EU-kort og dennes familiemedlemmer kan få lettere adgang til status som fastboende udlænding i EU

·tilskynde medlemsstaterne til at indføre hasteordninger, der gør det muligt for kvalificerede stiftere af opstartsvirksomheder at få opholds- og arbejdstilladelse under forenklede og fremskyndede procedurer

·forenkle og styrke de eksisterende EURAXESS-tjenester for innovatorer, herunder ved at tilbyde skræddersyet støtte til talenter fra lande uden for EU, med grundlæggende oplysninger om de respektive procedurer i de forskellige EU-medlemsstater.

6.ADGANG TIL INFRASTRUKTUR, NETVÆRK OG TJENESTER

Opstartsvirksomheder har brug for banebrydende forskning, teknologifaciliteter og ekspertise til hurtigt at afprøve, opskalere og validere nye produkter, fremskynde produktionstiden og fremme vellykket kommercialisering. Horisont Europa støtter dette ved at finansiere fællesforetagendet for europæisk højtydende databehandling, som vil huse 13 nye AI-fabrikker, der tilbyder computerkraft og skræddersyet støtte til SMV'er og opstartsvirksomheder 40 .

Netværk som f.eks. Enterprise Europe-netværket, europæiske digitale innovationsknudepunkter og EIT yder målrettet bistand. Men på trods af disse ressourcer udgør informationsmangler, komplekse adgangsprocesser og fragmenterede aftaler om forvaltning af intellektuelle ejendomsrettigheder stadig store barrierer. Mange opstartsvirksomheder har svært ved at finde rundt i de mange tjenester og er ikke i stand til nemt at identificere de rette forskningsinfrastrukturer eller finansieringsmuligheder. Manglen på klare adgangspunkter og fragmenteret adgang til finansiering, tjenester og information forværrer problemet og efterlader opstartsvirksomheder uden strømlinede adgangsveje til tilgængelig støtte. Statsstøttereglerne vedrørende adgang til offentlige infrastrukturer opfattes undertiden som uklare.

Opstartsvirksomheder, vækstvirksomheder, innovatorer og investorer har brug for hurtigere og bedre adgang til de ressourcer, der er nødvendige for at trives og vokse. I forbindelse med den kommende Europæiske Fond for Konkurrenceevne vil Kommissionen strømline EU's eksisterende IT-knudepunkter med henblik på at oprette et fælles digitalt kontaktpunkt, hvor europæiske innovatorer, investorer og tjenesteudbydere kan finde, sammenligne og få adgang til finansieringsprogrammer, tjenester og infrastruktur. Dette initiativ vil blive gennemført som supplement til EIB's TechEU-platform.

Foranstaltninger

·Kommissionen vil udarbejde et charter om industrielle brugeres adgang til forsknings- og teknologiinfrastrukturer, herunder for opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder, og om nødvendigt forenkle og harmonisere forskellige adgangs- og kontraktbetingelser. Kommissionen vil yde finansiel støtte til opstartsvirksomheders adgang til AI-computerfaciliteter (2025).

·På grundlag af chartret vil retsakten om europæisk innovation yderligere fremme innovative virksomheders adgang til europæiske forsknings- og teknologiinfrastrukturer gennem lovgivningsmæssige foranstaltninger (1. kvartal 2026).

·Kommissionen vil sørge for juridisk og implementeringsrelateret vejledning om de gældende statsstøtteregler for at præcisere, på hvilke betingelser universiteter og offentlige forskningsinstitutioner kan give adgang til infrastruktur i overensstemmelse med statsstøttereglerne (2026).

7.MÅLING AF FREMSKRIDT

I øjeblikket findes der ingen fælles EU-definition af opstartsvirksomheder, vækstvirksomheder og innovative virksomheder. 11 EU-medlemsstater har vedtaget en juridisk definition af opstartsvirksomheder 41 og fem medlemsstater har vedtaget en juridisk definition af vækstvirksomheder 42 , mens der i den generelle gruppefritagelsesforordning og Horisont Europa-forordningen også fastsættes definitioner på EU-plan til forskellige formål. Dette skaber usikkerhed og gør det vanskeligt at indsamle data eller vurdere økosystemets tilstand på et givet tidspunkt, endsige at udforme målrettede politiske foranstaltninger for disse typer virksomheder. Den europæiske resultattavle for innovation og Eurostats statistik over erhvervsstrukturer (ESBS) giver værdifuld indsigt i højvækstvirksomheder og europæiske innovationsøkosystemer, men deres fortolkbarhed lider under manglen på standardiserede og generelt accepterede definitioner.

Der er derfor behov for en harmoniseret definition af opstartsvirksomheder, vækstvirksomheder og innovative virksomheder ikke kun for at måle virkningen af strategien og dens politiske foranstaltninger, men også for at give Kommissionen mulighed for at foreslå yderligere målrettede forenklings- eller støtteforanstaltninger for disse virksomhedskategorier.

Foranstaltninger

·Kommissionen vil foreslå en definition af opstartsvirksomheder, vækstvirksomheder og innovative virksomheder, idet der tages hensyn til eksisterende definitioner af SMV'er og små midcapselskaber (1. kvartal 2026).

·Kommissionen vil oprette en resultattavle for europæiske opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder, der på grundlag af et sæt indikatorer vil måle resultaterne af de europæiske og nationale økosystemer for opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder. Indikatorerne vil bl.a. omfatte antallet af opstartsvirksomheder, vækstvirksomheder, kentaurer og enhjørninger. Resultattavlen vil også blive anvendt til at måle strategiens virkning ved hjælp af tre centrale præstationsindikatorer: 1) stigningen i antallet af opstartsvirksomheder i EU, 2) stigningen i antallet af kentaurer i EU og 3) stigningen i antallet af enhjørninger i EU (fra 2026) samt hvordan disse står sammenlignet med globale konkurrenter.

·Kommissionen vil gennemføre en årlig undersøgelse af opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder for at vurdere innovative virksomhedsstifteres opfattelse af forbedringen af EU's lovgivningsmæssige rammer over tid (fra 2026).

·

KONKLUSION

Det er en skelsættende tid for Europa, og det er afgørende at sætte opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder i centrum for kontinentets dagsorden for konkurrenceevne for at skabe fremtidig vækst og velstand. I EU's strategi for opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder fastlægges Europa-Kommissionens vision og grundlag for denne omstilling ved at udnytte vores styrker og samtidig gribe mulighederne i det nuværende geopolitiske landskab.

Denne strategi anlægger en holistisk tilgang, forenkler processerne i alle faser af udviklingen af opstartsvirksomheder og kombinerer kortsigtede tiltag med langsigtede reformer for at skabe et økosystem, hvor opstartsvirksomheder i alle sektorer kan trives – og vælge at blive i og flytte til Europa. Den tager højde for den gradvise integration af EU-kandidatlandene.

Nøglen til succes ligger i en hurtig og effektiv gennemførelse. Vigtige milepæle såsom retsakten om europæisk innovation og den 28. ordning for virksomheder vil være afgørende for at nå disse mål. Strategien integrerer politisk, lovgivningsmæssig og finansiel støtte med et stærkt fokus på ansvarlighed gennem klare sporingsinstrumenter. Europa-Kommissionen vil gå foran med et godt eksempel og inddrage miljøet omkring opstarts- og vækstvirksomheder – herunder gennem regelmæssige møder med europæiske enhjørninger og kentaurer – i udformningen og gennemførelsen af disse planer.

Samarbejde på tværs af medlemsstaterne er afgørende for succes. Forummet for Det Europæiske Innovationsråd vil følge fremskridtene og omsætte ambitioner til handling, mens politisk opbakning vil være afgørende for at sikre rettidig og effektiv opfyldelse af strategiens mål.

Det er på tide at gøre Den Europæiske Union til den ultimative destination for innovation og sætte opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder i stand til at vokse, opskalere og få succes. På vores kontinent.

Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet og interessenterne til at godkende EU's strategi for opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder og til aktivt at bidrage til at gennemføre de initiativer, den indeholder.

Kommissionen vil aflægge rapport om gennemførelsen af strategien inden udgangen af 2027.

EU'S STRATEGI FOR OPSTARTSVIRKSOMHEDER OG VÆKSTVIRKSOMHEDER

SAMMENFATNING AF FORANSTALTNINGER

(1)

Atomico (2024), State of the European Tech 2024.

(2)

Dealroom – Accelerating Europe-rapport, 2025.

(3)

F.eks. European Startup Nations Alliance (ESNA), hvis opgave er at identificere, dele og gennemføre bedste politiske praksis for opstartsvirksomheder og overvåge medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at gennemføre dem under nationale kompetencer.

(4)

Europa-Kommissionen – Europas kommende ledere: opstarts- og opskaleringsinitiativet, COM(2016) 733 final af 22. november 2015, Startup Europe-initiativet (https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/policies/startup-europe).

(5)

Ca. 40 % af InvestEU-garantien på 26,2 mia. EUR anvendes til støtte for risikobetonet venturegæld, kvasiegenkapital og egenkapitalinvesteringer foretaget af gennemførelsespartnere under risikodelingsordninger med EU-budgettet.

(6)

En enhjørning er en privatejet virksomhed – opstartsvirksomhed – med en markedsværdi på 1 mia. EUR eller derover.

(7)

"In search of the EU unicorns – what do we know about them?", teknisk rapport fra JRC, 2022 https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC127712 .

(8)

Herunder eventuelle applikationer med dobbelt formål.

(9)

  Strategien for det indre marked .

(10)

En kentaur er en privatejet virksomhed – opstartsvirksomhed – med en markedsværdi på 100 mio. EUR eller derover

(11)

The Single Market: our European home market in an uncertain world, COM(2025) 500 final.

(12)

Rådets konklusioner om reguleringsmæssige sandkasser og forsøgsbestemmelser som redskaber til en innovationsvenlig, fremtidssikret og robust reguleringsramme, der står mål med disruptive udfordringer i den digitale tidsalder, 2020/C 447/01, EUT C 447 af 23.12.2020, s. 1.

(13)

For eksempel lykkedes det for over 60 % af de fintech-opstartsvirksomheder, der deltog i reguleringsmæssige sandkasser, at tiltrække investeringer inden for de første seks måneder af deres forsøg ( https://www.jbs.cam.ac.uk/faculty-research/centres/alternative-finance/publications/early-lessons-on-regulatory-innovation-to-enable-inclusive-fintech/ ), og ved at bruge sandkasser steg deres sandsynlighed for at tiltrække finansiering med 50 % ( https://www.bis.org/publ/work901.pdf ).

(14)

InvestEurope, 2024.

(15)

EU plus Storbritannien.

(16)

Forordningen om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for virksomheder fremmer mere effektiv formidling og matchmaking, herunder mellem business angels og opstartsvirksomheder på paneuropæisk plan.

(17)

EIB (2024), The scaleup gap: financial market constraints holding back innovative firms in the European Union, Den Europæiske Investeringsbank, https://data.europa.eu/doi/10.2867/382579 .

(18)

EIB (2024), The scaleup gap: financial market constraints holding back innovative firms in the European Union, Den Europæiske Investeringsbank, https://data.europa.eu/doi/10.2867/382579 .

(19)

Se sammendraget af høringen i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne strategi.

(20)

 EIF-rapport Scale-up financing gap .

(21)

Kun 5,9 % af ansøgningerne til EIC Accelerator blev imødekommet ved den seneste skæringsdato (oktober 2024), hvilket svarer til niveauet ved tidligere skæringsdatoer.

(22)

ARPA (Advanced Research Projects Agency) er et amerikansk regeringsorgan, der finansierer forskning med høj risiko og højt udbytte for at drive banebrydende innovationer inden for videnskab og teknologi, som oprindeligt blev etableret som ARPA (nu DARPA) under forsvarsministeriet og senere gentaget i andre sektorer såsom energi (ARPA-E) og sundhed (ARPA-H).

(23)

 Europa-Kommissionen: Generaldirektoratet for Forskning og Innovation, She-Figures 2024 – Policy report, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2025.

(24)

France Digitale, 2024.

(25)

F.eks. Tibi-initiativet i Frankrig eller WIN-initiativet i Tyskland.

(26)

Opsparings- og investeringsunionen – En strategi til fremme af borgernes velstand og økonomisk konkurrenceevne i EU (COM/2025/124, final).

(27)

Denne fond blev omtalt i tidligere meddelelser fra Kommissionen, f.eks. aftalen om ren industri, som TechEU Scaleup Fund – konceptet er det samme. Kommissionens interne forvaltning af fonden vil blive besluttet efter vedtagelsen af strategien.

(28)

 F.eks. kunstig intelligens, kvanteteknologier, avancerede halvledere, medicinsk teknologi, bioteknologi, bioøkonomiske applikationer, ren teknologi og energi (herunder nuklear teknologi), vandteknologi og blå teknologi, sikkerhed, forsvar, rumfart, robotteknologi og avancerede materialer samt eventuelle anvendelser med dobbelt formål.

(29)

Europa-Kommissionen, White Paper for European Defence – Readiness 2030, 19. marts 2025, https://commission.europa.eu/document/download/e6d5db69-e0ab-4bec-9dc0-3867b4373019_en?filename=White%20paper%20for%20European%20defence%20%E2%80%93%20Readiness%202030.pdf.

(30)

Herunder som universiteter for anvendt videnskab og forsknings- og teknologiorganisationer.

(31)

Redstone University Startup Index – Europe's Trillion Euro Opportunity, 2024 – https://www.redstone.vc/research/redstone-university-startup-index.

(32)

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) støttede direkte over 9 900 opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder, som tilsammen har rejst næsten 10 mia. EUR i ekstern finansiering, hvilket har resulteret i enhjørninger og innovative virksomheder, der i dag har en værdi af 71,2 mia. EUR.

(33)

Mere end 3 500 rådgivere fra Enterprise Europe Network (EEN) hjælper opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder med gratis forretningsstøtte i næsten 60 lande. Over 1 500 klynger fremmer også innovation og konkurrenceevne blandt deres interessenter, herunder for opstartsvirksomheder.

(34)

Herunder onlineplatforme såsom Kommissionens Access2Markets-portal, specifikke helpdeske i lande uden for EU, netværk støttet af Kommissionen såsom Enterprise Europe Network eller nationale eller europæiske handelskamre i EU eller på potentielle udenlandske markeder.

(35)

Europa-Kommissionen, Meddelelse om en færdighedsunion, 2025, https://commission.europa.eu/topics/eu-competitiveness/union-skills_da.

(36)

Europa-Kommissionens Entrepreneurship 2020-handlingsplan.

(37)

  Challenges in academic commercialisation: a case study of the scientists' experiences .

(38)

 Draghirapporten (2024), s. 241.

(39)

  Meddelelse om færdighedsunionen

(40)

der vil blive anvendt i forbindelse med handlingsplanen for AI-kontinentet.

(41)

BG, DK, EE, EL, HU, IT, LV, LT, PT, SI og ES.

(42)

BG, DK, EE, EL og PT.