●En attraktiv og forudsigelig landbrugsfødevaresektor, hvor indkomsterne giver landbrugerne mulighed for at trives – hvilket vil tiltrække fremtidige generationer 15 – og som fortsat producerer fødevarer, der er økonomisk overkommelige for alle og opfylder forbrugernes krav. Der er gunstige betingelser for, at landbrugsfødevaresektoren kan udnytte sit iværksætterpotentiale, der understøttes af forskellige indtægtskilder og sine kompetencer med henblik på at gribe de muligheder, der opstår som følge af innovation, teknologi og den grønne omstilling. Økosystemtjenester, der er til gavn for miljøet, vandet, jorden eller luftkvaliteten, som f.eks. i den voksende økologiske sektor, belønnes ordentligt. Fødevarekæden er retfærdig og velfungerende og sikrer, at byrden og omkostningerne ved omstillingen fordeles ligeligt i hele kæden.

●En landbrugsfødevaresektor, der er konkurrencedygtig og modstandsdygtig over for stigende global konkurrence og tiltagende chok. Dette afhænger af EU's evne til at diversificere sine handelsforbindelser, skabe nye eksportmuligheder for sektoren og mindske kritisk afhængighed. Landbrugsfødevaresektoren er en sektor, hvor rammerne og de globale tiltag sætter landbrugerne i stand til at konkurrere på lige vilkår globalt, hvor bureaukratiet på hjemmefronten mindskes, og hvor sektorens modstandsdygtighed øges, således at den ikke alene kan modstå og komme på fode igen efter chok, men også tilpasse sig og omstille sig. EU bidrager fortsat til den globale fødevaresikring og fortsætter sine bestræbelser på at opbygge partnerskaber i hele verden.

●En fremtidssikret landbrugsfødevaresektor, der fungerer inden for jordklodens begrænsninger, hvor landbruget og fødevaresektoren sammen bidrager til EU's klimamål, samtidig med at en sund jordbund, rent vand og ren luft bevares, og Europas biodiversitet beskyttes og genoprettes. Interessenter i hele fødevarekæden bidrager i fællesskab til at levere disse resultater og deles om risiciene ved omstillingen. Alle led i landbrugsfødevaresystemet er meget bedre rustet til at modstå virkningerne af klimaændringer, tab af biodiversitet og forurening og har bedre forudsætninger for at anvende naturressourcerne bæredygtigt og effektivt og fungere i overensstemmelse med One Health-modellen.

●En landbrugsfødevaresektor, der værdsætter fødevarer, fremmer rimelige arbejds- og levevilkår og dynamiske og velforbundne landdistrikter og kystområder, herunder regionerne i den yderste periferi. Landdistrikterne gør det muligt for borgerne at udøve deres ret til forblive der. Forbindelsen mellem fødevarer, område, årstider, kulturer og traditioner værdsættes som en integrerende del af den europæiske levevis. EU er fortsat være førende i verden inden for fødevareinnovation og fødevaresikkerhed, og fødevarer er økonomisk overkommelige for borgerne; Den mental sundhed er ikke tabubelagt, men en del af det sociale støttesystem for landbrugere og arbejdstagere. Leve- og arbejdsvilkårene tiltrækker flere kvinder og unge til erhvervet og sikrer beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder, både på bedrifterne og i hele fødevareværdikæden.

For over 60 år siden forpligtede EU sig til at sikre, at landbrugsbefolkningen har en rimelig levestandard, jf. artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Denne forpligtelse er lige så relevant nu, som den var dengang. I gennemsnit er den samlede landbrugsindkomst pr. arbejdstager stadig betydeligt lavere end gennemsnitslønnen i hele økonomien (60 % af gennemsnitslønnen i 2023) 16 på trods af den indsats, der er gjort.

Landbrugerne ønsker ikke at være afhængige af offentlig støtte, men den ustabilitet, der karakteriserer dette erhverv, og de ubalancer, der kan opstå på markedet, betyder, at støtte ofte er nødvendig. Ved fastlæggelsen af de forskellige foranstaltninger, der skal sikre en rimelig levestandard, skal vi trække på alle indtægtskilder: markedsindtægter, offentlig støtte samt diversificerede og nye, supplerende indtægtskilder.

En rimelig og retfærdig fødevarekæde

Landbrugerne skal først og fremmest kunne opnå bedre indtægter fra markedet, så de kan foretage de nødvendige investeringer for at fremtidssikre deres bedrifter og gøre dem mere modstandsdygtige. En forudsætning herfor er, at de nuværende ubalancer i fødevarekæden, hvor den urimelige fordeling af indtægter, risici og omkostningsbyrde ofte i uforholdsmæssig høj grad påvirker primærproducenterne, korrigeres. Den praksis, hvor landbrugerne systematisk tvinges til at sælge til priser, der er lavere end omkostningerne, vil ikke blive tolereret.

Der er allerede taget de første skridt til at genskabe balancen mellem de forskellige stillinger og fremme en korrekt håndhævelse af reglerne om bekæmpelse af illoyal handelspraksis med de forslag, som Kommissionen vedtog den 9. december 2024 17 . Disse skridt vil styrke producenternes stilling i forhandlingerne om og indgåelsen af kontrakter og beskytte landbrugerne bedre mod illoyal handelspraksis.

Desuden har flere medlemsstater gjort brug af nationale regler, der har til formål at løse problemet med salgspriser til under omkostningerne, hvilket imidlertid kan føre til forskellige tilgange på det indre marked. Som led i evalueringen af de nuværende regler vil der tillige med en revision af de nationale bestemmelser blive foretaget en undersøgelse af urimelig handelspraksis, således som anbefalet i den strategiske dialog. Kommissionen vil på dette grundlag foreslå yderligere initiativer, navnlig en revision af direktivet om urimelig handelspraksis for at adressere princippet om, at landbrugerne ikke bør tvinges til systematisk at sælge deres produkter til priser, der ligger under produktionsomkostningerne, og vil i forbindelse med forslagene til den fælles landbrugspolitik efter 2027 foreslå en revision af forordningen om den fælles markedsordning.

Som anbefalet i den strategiske dialog skal landbrugernes stilling i værdikæden samtidig styrkes ved at tilskynde dem til at tilslutte sig kooperativer og/eller sammenslutninger for at reducere omkostningerne, øge effektiviteten og forbedre priserne på markedet. Den fælles landbrugspolitik støtter allerede landbrugerne med henblik herpå.

Desuden er åbenhed om, hvordan omkostninger og marginer beregnes og deles i fødevarekæden, et centralt element med hensyn til at fremme tillid og retfærdighed. Kommissionen vil yderligere øge gennemsigtigheden i fødevarekæden, bl.a. ved hjælp af det nye EU-Observationscenter for Landbrugsfødevarekæden, der skal udarbejde og offentliggøre indikatorer for prisdannelsen i fødevarekæden, som skal fungere som rettesnor for yderligere tiltag. Disse instrumenter forventes også at støtte den langsigtede konkurrenceevne for SMV'er i fødevare- og drikkevaresektoren, som er blevet særlig hårdt ramt af den seneste inflation.

Mere retfærdig og mere målrettet offentlig støtte

For at sikre, at vi fortsat har et landbrug, der tiltrækker fremtidige generationer af landbrugere i hele EU, spiller den offentlige støtte, der ydes inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, fortsat en afgørende rolle med hensyn til at støtte landbrugernes indkomst. Direkte betalinger i henhold til den fælles landbrugspolitiks bestemmelser spiller stadig en afgørende rolle med hensyn til at støtte og stabilisere landbrugsindkomsten på bedriftsniveau, og denne støtte tegnede sig i gennemsnit for 23 % af landbrugsindkomsten i 2020 18 .

Den fremtidige fælles landbrugspolitik vil som led i de fremtidige FFR-forslag blive gjort enklere og mere målrettet med henblik på at støtte en ambitiøs og fremtidsorienteret landbrugspolitik for EU. Den skal skabe bedre balance mellem de lovgivningsmæssige og incitamentsbaserede politikker, der påvirker landbrugerne.

Desuden erkender Kommissionen, at offentlighedens billede af den fælles landbrugspolitik er påvirket af opfattelsen af manglende retfærdighed i fordelingen af betalinger i visse områder.

Som et generelt princip vil den fremtidige støtte inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik derfor i højere grad blive rettet mod landbrugere, der beskæftiger sig aktivt med fødevareproduktion, mod bedrifternes økonomiske levedygtighed og bevarelsen af vores miljø. Det bør i forbindelse med denne tilgang også overvejes at prioritere produktionen af landbrugsprodukter, der er afgørende for EU's strategiske autonomi og modstandsdygtighed.

Små og mellemstore landbrugere udgør den sociale struktur i landdistrikterne og beskytter naturen og livsgrundlaget. Der bør skabes de nødvendige betingelser for, at de kan drive landbrug uden at være tynget af for store administrative byrder. I betragtning af deres størrelse vil Kommissionen overveje at gøre forenklede indkomststøtteværktøjer mere attraktive og at udvide anvendelsen heraf ledsaget af en strømlinet ordning med betingelser og kontrol.

Støtten bør i højere grad rettes mod de landbrugere, der har mest brug for den, med særlig vægt på landbrugere i områder med naturbetingede begrænsninger, unge og nye landbrugere og blandede bedrifter.

Øget anvendelse af foranstaltninger såsom gradvis nedsættelse af støtten og støttelofter vil blive overvejet under hensyntagen til medlemsstaternes forskellige strukturelle og sektorspecifikke forhold. Alle landbrugere bør også fortsat kunne få støtte i form af strømlinede og forenklede betalinger for økosystemtjenester, samt investeringsstøtte og støtte med henblik på krise- og risikostyringsværktøjer.

På grundlag af erfaringerne fra de nuværende strategiske planer under den fælles landbrugspolitik er der behov for yderligere strømlining af den fælles landbrugspolitiks gennemførelse. Den nuværende kompleksitet kræver en mere strategisk tilgang.

Den fremtidige fælles landbrugspolitik for tiden efter 2027 skal bygge på grundlæggende politiske målsætninger og målrettede politiske krav, samtidig med at medlemsstaterne får yderligere forpligtelser og ansvar med hensyn til, hvordan de opfylder disse målsætninger.

Fleksibiliteten vil blive udvidet til også at omfatte landbrugerne, hvilket giver dem større mulighed for at udforme landbrugspraksisser, der i højere grad er tilpasset deres bedrifter og situation.  Den nuværende konditionalitetsordning vil blive forenklet. Landbrugerne har reageret positivt på indførelsen af bio-ordninger, som belønner dem for at levere økosystemtjenester, der er mere vidtgående end de obligatoriske krav. Kommissionen vil sørge for, at fokus i den fremtidige fælles landbrugspolitik flyttes fra betingelser til incitamenter.

Udnyttelse af mulighederne for lønsom innovation

Landbrugere er innovatorer og iværksættere af natur. Unge landbrugere ønsker at være drivkraften bag innovation. Med en klimaneutral og naturpositiv økonomi opstår der nye muligheder for supplerende indtægtskilder for såvel landbrugere som fiskere.

For andre giver innovation nye og spændende muligheder. Bioøkonomi og cirkularitet rummer f.eks. et stort potentiale for landbruget, skovbruget og hele fødevaresystemet, ligesom det kan spille en stor rolle med hensyn til at mindske vores kritiske afhængighed. Den nye bioøkonomiske strategi, der skal fremlægges inden udgangen af 2025, vil sigte mod at positionere Den Europæiske Union som global leder på det hurtigt voksende bioøkonomiske marked. Vi skal fremskynde markedsføringen af biobaserede og cirkulære løsninger, opskalere banebrydende bioteknologier, gribe nye markedsmuligheder og lukke investeringsgabet. Dette vil især være til gavn for landbrugssamfundet ved at muliggøre diversificering af værdistrømme, udnyttelse af restprodukter fra landbruget, styrkelse af primærproducenternes rolle i værdikæden og skabelse af nye arbejdspladser i landdistrikterne. Kommissionen vil arbejde sammen med internationale partnere, navnlig gennem Fødevare- og Landbrugsorganisationen (FAO), om i fællesskab at finde frem til bæredygtige måder, hvorpå landbrugerne kan udnytte bioøkonomiens potentiale ikke kun i Europa, men også på verdensplan.

Eksempler:

Digitalisering (herunder kunstig intelligens), forskning og innovative landbrugsteknologier har potentiale til at revolutionere landbruget og reducere omkostningerne på bedriften og dermed bidrage til bedre indkomster.

●E-handelsplatforme, digitale markedsføringsværktøjer og onlinemarkedspladser kan hjælpe landbrugere og andre aktører i landbrugsfødevaresystemet med at nå ud til et bredere kundegrundlag og diversificere deres indtægtsstrømme.

●Præcisionslandbrug og databaserede løsninger kan øge rentabiliteten ved hjælp af inputoptimering.

●De 100 levende laboratorier, der er oprettet under Horisont Europas forsknings- og innovationsmission "En jordpagt for Europa", er en ressource uden fortilfælde, der skal støtte landbrugerne i at forbedre deres jord i en situation med høje inputpriser på gødning og vandknaphed og andre ekstreme fænomener såsom oversvømmelser.

Fastsættelse af en ambitiøs investeringsdagsorden

Et modstandsdygtigt og bæredygtigt landbrugsfødevaresystem kræver betydelige investeringer og dermed en ambitiøs indsats for at finansiere og mindske risikoen ved omstillingen til bæredygtighed. Landbrugssektoren står over for et betydeligt finansieringsgab, der anslås til 62 mia. EUR (i 2022), hvilket er meget højere end i 2017 20 . Det er dog vanskeligt at få lov til at låne penge i en bank, i finansielle institutioner eller hos en privat investor, især for unge landbrugere. Dette skyldes den relativt lille bedriftsstørrelse, lave eller beskedne investeringsafkast, meget varierende rentabilitet og risici, uforudsigelige produktionsresultater som følge af vejr- og klimapåvirkninger og eksponering for volatile (globale) råvaremarkeder.

Den fælles landbrugspolitik skal fortsat finansiere investeringer for at fremme landbrugssektorens konkurrenceevne, bæredygtighed og modstandsdygtighed. Dette omfatter de ofte relativt små investeringer på bedriftsniveau samt investeringer i den offentlige og private infrastruktur, der er nødvendig for en modernisering af sektoren. De eksisterende instrumenter kan kun styrke hinanden, hvis de fremover anvendes på en mere intelligent måde.

Kommissionen vil bestræbe sig på at opnå en effektiv anvendelse af offentlige midler og investeringer samt mobilisere private investeringer og mindske risiciene i forbindelse hermed i tæt samarbejde med institutionelle investorer såsom Den Europæiske Investeringsbank-Gruppen (EIB-gruppen) og banksektoren.

I den forbindelse vil Kommissionen undersøge mulighederne for at indføre risikoforsikringsordninger for primærproducenter og for offentlig-private partnerskaber for at tiltrække investeringer i SMV'er i landbrugs- og fødevaresektoren med henblik på at fremskynde omstillingen af landbrugsfødevarekæden.

Fremme af iværksætteri: en ny strategi for generationsskifte

Fødevaresuveræniteten i Europa i 2040 hviler på nutidens unge og nye landmænds skuldre.

En af forudsætningerne for at gøre landbrugssektoren mere attraktiv er at fjerne de vigtigste hindringer for et generationsskifte, navnlig adgangen til jord, investeringer, færdigheder m.m. "Retten til at forblive" kan finde anvendelse i forbindelse med etableringen af unge landbrugere, der ønsker at blivende boende i deres område og drive landbrug der.

Men dette ansvar kan ikke bæres af den fælles landbrugspolitik alene. Et reelt generationsskifte kræver en tilgang, der inddrager hele samfundet, og et policy-mix, der går på tværs af forskellige områder og ansvarsområder, hvoraf mange hører under nationale og regionale kompetencer.

Kommissionen vil lede arbejdet med udformningen af den strategi for et generationsskifte, der vil blive fremlagt i 2025, i tæt samarbejde med medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og de vigtigste interessenter. Strategien vil indeholde anbefalinger til den politiske reaktion og de foranstaltninger, der skal træffes, både på EU-plan og på nationalt/regionalt plan.

Den begrænsede adgang til frugtbar jord i en situation med stigende konkurrence om anvendelsen heraf og konsekvenserne af klimaændringerne sætter landbrugsbefolkningen, og navnlig de nye aktører i sektoren, i en vanskelig situation. Jordpolitik dækker mange aspekter, der hovedsagelig hører under medlemsstaternes kompetence. Der bør i forbindelse med dette arbejde tages hensyn til betingelserne for jordmobilitet og overdragelse af jord samt principperne for modvirkning af arealinddragelse på grundlag af de gode eksempler, der findes i en række medlemsstaters arealmobilitetsordninger. Lige så vigtigt er gennemsigtighed i forbindelse med fysisk planlægning og køb. Medlemsstaterne har mulighed for at tage stærke løftestænger i brug fra deres nationale værktøjskasse med henblik på at lette generationsskiftet, bl.a. i form af pensionsordninger og skatteincitamenter.

Som svar på Europa-Parlamentets anmodning og i overensstemmelse med anbefalingen fra den strategiske dialog vil Kommissionen arbejde hen imod oprettelsen af et EU-observationscenter for landbrugsjord 21 . Vi vil øge gennemsigtigheden og samarbejdet på områder såsom handel med jord og overdragelse af brugsrettigheder til jord, pristendenser og markedsadfærd, ændringer i arealanvendelse samt tab af landbrugsjord og naturarealer. Observationscentret skal også hjælpe medlemsstaterne med at træffe informerede beslutninger om reguleringen af deres markeder for landbrugsjord. Øget gennemsigtighed i markedsudviklingen og et samarbejde i hele EU vil gøre det lettere at forfølge landbrugspolitikkens legitime interesser i overensstemmelse med frihederne i det indre marked.

I en indbyrdes forbundet verden, hvor EU både er verdens største eksportør af landbrugsfødevarer og en af de største importører, har den måde, hvorpå vi producerer, forbruger og handler med landbrugsprodukter, stor indflydelse på vores forbindelser med tredjelande 22 .

Krige og konflikter er de største årsager til fødevareusikkerhed. Omvendt kan fødevareusikkerhed også føre til ustabilitet, og i en verdensorden i forandring anvendes fødevarer som våben. Vores handelspartnere griber til ensidige foranstaltninger rettet mod vores nøglesektorer, der er stadig hindringer for vores eksport, og der er risiko for forvridninger i de globale forsyningskæder. EU's stræben efter høje globale standarder for beskyttelse af universelle mål vedrørende miljøbeskyttelse, menneskers sundhed, dyresundhed og -velfærd, plantesundhed og fødevaresikkerhed betragtes ofte som en handelsbarriere. Samtidig er landbrugerne i EU i stigende grad bekymrede over illoyal global konkurrence og manglende gensidighed.

Disse udfordringer vil dog ikke forhindre Unionen i fortsat at styrke forbindelserne med mange villigt indstillede partnere, bl.a. ved hjælp af Global Gateway-investeringsstrategien. Global fødevaresikkerhed og europæisk fødevaresuverænitet vil fortsat være en integrerende del af EU's overordnede dagsorden for sikkerhed, konkurrenceevne og bæredygtighed. I en situation med udbredt sult, akut fødevareusikkerhed og stigende fødevarepriser rundt om i verden agter EU fortsat gennem humanitær bistand og under overholdelse af den humanitære folkeret at støtte tredjelande med henblik på at opnå fødevaresuverænitet, modstandsdygtighed og bæredygtighed og sikre adgang til sikre og nærende fødevarer af høj kvalitet for alle, herunder de mest sårbare.

Diversificering af forsyningskæderne og fremme af forandringsskabende modstandsdygtighed

Hvad angår importafhængighed er EU's proteinforsyning stærkt afhængig af import af høj kvalitet fra et begrænset antal oprindelseslande, hvilket gør vores fødevaresystem sårbart over for globale markedsudsving og bæredygtighedsrisici 25 . Vi er nødt til at se på, hvordan protein produceres og forbruges i EU. Kommissionen vil derfor udarbejde en omfattende plan for, hvordan vi kan tage fat på disse udfordringer ved at integrere politik, forskning og praktiske tiltag med henblik på at skabe et mere selvforsynende og bæredygtigt proteinsystem i EU og samtidig diversificere importen.

EU er ligeledes afhængig af importerede råmaterialer og gødningsstoffer, der er afgørende for fødevareproduktionen og fødevaresikringen. Importen stammer i stigende grad fra nogle få oprindelseslande, navnlig hvad angår urinstof, idet ca. 88 % af EU's import kommer fra fire lande 26 . At mindske disse afhængighedsforhold er en win-win-løsning: i) for den europæiske rene industris konkurrenceevne ved at støtte indenlandsk produktion af gødningsstoffer ii) for landbrugerne, der kan regne med pålidelige forsyninger og stabile priser, og iii) for miljøet og klimaet ved at støtte udbredelsen og en effektiv anvendelse af kulstoffattige gødningsprodukter og genvundne næringsstoffer, f.eks. RENURE og afgasset biomasse efter behørig behandling.

Fremadrettet vil den kommende udvidelse af EU skabe muligheder for at styrke EU's modstandsdygtighed med det formål at opretholde og styrke produktions- og eksportkapaciteten i såvel de nuværende som de fremtidige medlemsstater og dermed styrke EU's strategiske autonomi og vægt i den globale handel med landbrugsfødevarer. Men der er også udfordringer, der kræver nøje overvejelse, navnlig med hensyn til konsekvenserne for EU's landbrugere. Forberedelse og effektiv håndtering af udfordringerne for EU's landbrugere vil være afgørende for at udnytte de muligheder, som udvidelsen giver, også fordi dette kan lette en gradvis integration af kandidatlandene i det indre marked, samtidig med at de gør fremskridt hen imod fuldt EU-medlemskab.

Mod en mere retfærdig global konkurrence

Unionens tilgang til mere retfærdige og lige vilkår på globalt plan vil bestå af to tiltag, der skal gå hånd i hånd:

(a)Globalt og bilateralt samarbejde

I den nuværende geopolitiske kontekst er det tydeligt, at det vil blive stadig vanskeligere at opnå global konsensus om landbrugs- og fødevarestandarder.

EU vil dog fortsat i en Team Europe-tilgang arbejde sammen med vores partnere og vigtige internationale organisationer om at fremme en strengere gennemførelse af internationalt aftalte forpligtelser og øge motivationen for at opnå globale bæredygtige fødevaresystemer i overensstemmelse med 2030-dagsordenen og verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG). Der vil blive lagt vægt på at hæve de globale standarder i internationale standardiseringsorganer på områder, der er afgørende for at sikre fair konkurrence, navnlig med hensyn til plantebeskyttelsesmidler og dyrevelfærd. Kommissionen har til hensigt i 2025 at forelægge medlemsstaterne sit forslag til en fremgangsmåde for at opnå større gensidighed med henblik på yderligere bearbejdelse. For det andet vil Unionen samarbejde med FAO og vores internationale partnere om at fremme udviklingen af en fælles tilgang for at muliggøre en sammenlignelig og retfærdig vurdering af bæredygtighedsaspekterne af fødevareproduktion på globalt plan som supplement til EU's arbejde med benchmarking af bæredygtighed.

EU vil være mere determineret med hensyn til på strategisk vis at fremme og forsvare eksporten af EU-produkter og sikre, at tredjelande får gavn af gennemførelsen af handelsfremmende foranstaltninger (f.eks. prelisting), forudsat at de også anvender lignende foranstaltninger over for EU. Vi vil styrke vores økonomiske diplomati på landbrugsfødevareområdet og særlige missioner på højt plan.

På bilateralt plan vil de eksisterende bilaterale dialoger om landbrugspolitikken blive styrket, og der vil blive etableret nye landbrugsfødevarepolitiske partnerskabsdialoger med vigtige bilaterale, regionale og kontinentale partnere. I den forbindelse byder de strategiske og omfattende partnerskaber med vores sydlige nabolande og den kommende nye pagt for Middelhavsområdet på store muligheder. EU vil også fuldt ud gøre brug af bilaterale frihandelsforhandlinger og -aftaler. De europæiske landbrugeres interesser vil fortsat blive beskyttet. EU vil styrke gennemførelsen og håndhævelsen af kapitlerne/bestemmelserne om handel og bæredygtig udvikling samt kapitlerne om bæredygtige fødevaresystemer med mere målrettede og operationelle landespecifikke prioriteter og foranstaltninger, herunder i forbindelse med specifikke aktivitetssektorer, hvor det er relevant. I vores partnerskabsdialoger vil vi være særligt opmærksomme på den indvirkning, som EU's reguleringsmæssige politikker kan have på lokale landbrugsfødevaresystemer, og sikre sammenhæng mellem EU's interne og eksterne politikker vedrørende landbrug, miljø, klima og sundhed.

(b)EU-rammen for en konkurrencedygtig landbrugsfødevaresektor

Samtidig vil Unionen på internt plan sikre, at ambitiøse EU-standarder ikke fører til økonomisk, miljømæssig og social lækage, og at den europæiske landbrugsfødevaresektor ikke stilles ringere i konkurrencen uden tilsvarende gensidighed. Med henblik herpå vil EU foretage et sammenhængende SMV- og konkurrenceevnetjek af sine politikker som anført i konkurrenceevnekompasset og konsekvent vurdere EU-forordningernes indvirkning på EU's landbrugere og SMV'er i landbrugsfødevaresektoren, på samhandelen og på risikoen for at skabe lækager, ligesom det skal undersøges grundigt, hvilke konsekvenser de frihandelsaftaler, der er under forhandling, har for EU's landbrugere og den globale bæredygtighed.

For at sikre, at der tages højde for EU's hensyn til dyrevelfærd og miljøbeskyttelse, og for at værne om EU's moralske værdier som reaktion på samfundets krav vil Kommissionen i overensstemmelse med de internationale regler stræbe efter en højere grad af tilpasning af de produktionsstandarder, der anvendes på importerede produkter, navnlig for så vidt angår pesticider og dyrevelfærd.

Kommissionen vil med henblik herpå fastlægge et princip om, at de farligste pesticider, der af sundheds- og miljømæssige årsager er forbudt i EU, ikke må komme ind i EU igen via importerede produkter. Som indledning herpå vil Kommissionen i 2025 iværksætte en konsekvensanalyse, hvori konsekvenserne af et sådant princip for EU's konkurrencemæssige stilling og konsekvenserne på internationalt plan undersøges, og hvori der, hvis det er relevant, vil blive foreslået ændringer af den gældende retlige ramme. Kommissionen vil ligeledes vurdere spørgsmålet om eksport af farlige kemikalier, herunder pesticider, der er forbudt i EU 27 .

Et andet ufravigeligt krav i Unionens importpolitik er fødevare- og fodersikkerhed samt dyre- og plantesundhed. EU's produktstandarder er de højeste i verden og sikrer, at alle importerede landbrugsfødevarer er sikre. Kommissionen vil sikre, at den relevante lovgivning om fødevaresikkerhed gennemføres og håndhæves korrekt. Der vil blive nedsat en særlig taskforce, der skal trække på Kommissionens og medlemsstaternes ekspertise og styrke, hvilket i væsentlig grad vil øge Unionens indsats for yderligere at styrke kontrollen med import, herunder en væsentlig styrkelse af kontrollen på stedet.

På dyrevelfærdsområdet vil Kommissionen sikre, at der i fremtidige lovgivningsforslag anvendes de samme standarder for produkter, der importeres fra tredjelande, som for produkter, der er produceret i EU, ligesom den også vil tage fat på de spørgsmål og bekymringer vedrørende håndhævelse, som EU-borgerne har givet udtryk for. Den målrettede revision af dyrevelfærdslovgivningen, der skal baseres på en konsekvensanalyse, vil være en lejlighed til at anvende dette princip i praksis på en måde, der er i overensstemmelse med WTO-reglerne.

Hvis vores handelspartnere benytter sig af illoyal konkurrence og ensidige handlinger, der på ulovlig vis er rettet mod vores eller de enkelte medlemsstaters landbrugsfødevaresektor med det formål at splitte vores Union ad, agter EU at anvende alle de beskyttelsesværktøjer, vi har til rådighed. Unionen har (i 2025) til hensigt at udvikle et ambitiøst fælles sikkerhedsnet for EU's landbrugsfødevaresektor. I tilfælde af økonomisk tvang mod EU eller dets medlemsstater der udøves af lande uden for EU, vil Unionen beskytte landbrugsfødevaresektoren ved hjælp af alle tilgængelige midler, herunder inden for rammerne af WTO eller ved hjælp af autonome EU-instrumenter såsom instrumentet til bekæmpelse af tvang, hvis det er relevant.

Kommissionen vil også samarbejde med EIB om at yde eksportkreditter, der mindsker risikoen ved eksport for EU's landbrugsfødevaresektor.

I denne sammenhæng vil den reserve på 1 mia. EUR i den næste FFR, der blev bebudet i forbindelse med aftalen mellem EU og Mercosur, spille en vigtig rolle.

Kommissionen vil desuden bestræbes sig på at styrke konkurrenceevnen og modstandsdygtigheden i følsomme sektorer såsom husdyrsektoren og agter i den forbindelse at fremsætte forslag til en forenklingspakke, der skal bidrage til at styrke europæiske landbrugeres konkurrenceevne og samtidig bevare landbrugets bidrag til samfundsmæssige mål. Kommissionen har ligeledes planer om at foreslå en forlængelse af reglerne om angivelse af oprindelsesland i overensstemmelse med de sektorspecifikke regler og reglerne om det indre marked, ligesom den agter at intensivere brugen af sin salgsfremmende politik.

Beredskab og risikostyring i landbrugsfødevaresektoren

Vi skal være bedre forberedt, ikke blot for at overleve, men også for at trives i denne nye virkelighed, hedder det i Niinistörapporten 28 . Den nye virkelighed har været præget af betydelige chok lige fra pandemien, den russiske angrebskrig og markedsforstyrrelser til dyre- og plantesygdomme og en ustabil geopolitisk situation. Hertil kommer, at ekstreme vejrforhold, der før var relativt sjældne fænomener, bliver hyppigere, mens nedbørsmønstrene ændrer sig.

Landbrugerne står forrest, når mange af disse kriser rammer. Det stigende antal risici, trusler og usikkerhedselementer kræver en ambitiøs europæisk tilgang til risiko- og krisestyring med henblik på at revidere og styrke de redskaber, der sætter os i stand til bedre at kunne styre risici og kriser på EU-plan.

For det første skal landbrugerne i højere grad tilskyndes til at mindske deres sårbarhed over for risici og eksponering herfor ved hjælp af tilpasninger på bedriftsniveau og incitamenter til risikodeling (f.eks. via producentorganisationer eller kooperativer). Et klimarobust landbrug i EU skal bygge på politikker, der er skræddersyet til lokale, regionale og nationale behov, og som støtter landbrugsmetoder og interventioner, der gør den lokale landbrugsproduktion egnet til fremtidige klimaforhold.

Der er behov for yderligere skridt, som skal bygge videre på erfaringerne fra de initiativer, der er gennemført i de seneste år 29 . Den kommende europæiske klimatilpasningsplan og den kommende strategi for vandresiliens vil spille en vigtig rolle, navnlig med hensyn til at støtte medlemsstaternes beredskab og planlægning og til at håndtere risiciene ved og konsekvenserne af klimaændringer for energi- og transportinfrastrukturen og anden infrastruktur, vand, fødevarer og jordarealer i byer og landdistrikter.

Den fremtidige fælles landbrugspolitik skal yde mere målrettet støtte til foranstaltninger og investeringer, der gør landbrugssektoren mere modstandsdygtig over for de skiftende forhold. Der vil være behov for mere ambitiøse forandringer på steder, hvor den nuværende produktion ikke er bæredygtig på længere sigt, f.eks. ved hjælp af nye lokale strategier, forskning og innovation, herunder nye genomteknikker med henblik på produktion af mere klimarobuste afgrøder.

For det andet er der behov for en ambitiøs indsats med hensyn til risikoberedskab, forsikring og risikobegrænsning. Her vil det være afgørende med et samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og andre banker samt forsikrings- og genforsikringsselskaber og aktører i værdikæden. Dette forventes at resultere i mere udbredt brug af sammenlægning af risici i puljer og gøre det lettere og billigere for landbrugerne at få adgang til landbrugsforsikringer.

For det tredje er Kommissionen og medlemsstaterne nødt til at sikre politisk sammenhæng mellem risiko- og krisestyringsværktøjer samt større fleksibilitet. Krisestyringsværktøjer skal tilskynde landbrugerne til proaktivt at styre risici og medlemsstaterne til at arbejde hen imod effektive og tilpassede risikostyringsstrategier.

Desuden bør der foretages en grundig vurdering af landbrugsreservens funktion med henblik på at rette den mod specifikke kriser af betydeligt omfang såsom omfattende markedsforstyrrelser og dyre- og plantesundhedsmæssige situationer. Desuden bør ydelsen af ekstraordinær støtte til landbrugerne i højere grad knyttes sammen med passende risikostyring og forebyggende foranstaltninger.

Som opfølgning på Niinistörapporten bør EU styrke sit fødevaresikringsberedskab i hele fødevarekæden. Aktiviteterne i den europæiske kriseberedskabs- og -indsatsmekanisme for fødevaresikkerhed (EFSCM) bør fortsætte, videreudvikles og knyttes til EU's overordnede krisestyring i en helhedsorienteret tilgang. I overensstemmelse med den kommende strategi for en beredskabsunion bør der tilstræbes synergi og bedre koordinering med henblik på at styrke beredskabet. Det kan desuden undersøges, om det er relevant at tage nye landbrugs- og fødevarespecifikke værktøjer i brug i forbindelse med fødevarereserver, fælles indkøb og øget gennemsigtighed i krisetider. Ligesom for andre vigtige sektorer, f.eks. sundhedssektoren, bør der inden for rammerne af en bredere EU-tilgang til beredskab udarbejdes helhedsorienterede beredskabs- og indsatsplaner på nationalt og regionalt plan, der omfatter alle aspekter af relevans for hele fødevareforsyningskæden.

Støtte med henblik på modstandsdygtige landbrugsmarkeder

EU's husdyrsektor er særlig sårbar over for forskellige chok og den globale konkurrence. De høje EU-standarder betyder, at EU's husdyravlere er førende globalt, men deres indsats modsvares ikke på verdensplan, hvor de konkurrerer på ulige konkurrencevilkår. Sådanne standarder har også en pris, som markedet ikke altid belønner. Husdyr er og vil fortsat være en væsentlig del af EU's landbrug, konkurrenceevne og samhørighed. En bæredygtig husdyrsektor er afgørende for EU's økonomi, landdistrikternes levedygtighed og bevarelsen af miljøet og landskabet. Det er en sektor, hvor innovation kan trives og give håndgribelige fordele.

Mindskelse af bureaukratiet for at fremme en konkurrencedygtig landbrugsfødevaresektor

Landbrugsaktiviteter kan fjerne kulstof fra atmosfæren og lagre den i jord og biomasse. I de fleste tilfælde gør disse aktiviteter også fødevareproduktionen mere modstandsdygtig over for klimarelaterede skader og bidrager derfor til fødevaresikringen. Da alle sektorer skal bidrage til at reducere emissionerne, er klimaindsatsen i landbrugsfødevaresektoren afgørende for at nå det mere overordnede mål om et klimaneutralt og modstandsdygtigt EU senest i 2050.

Kommissionen forventer, at landbruget realiserer emissionsreduktionerne i overensstemmelse med EU's klimamål for 2030. På grundlag heraf vil Kommissionen sammen med landbrugssektoren og medlemsstaterne overveje, hvordan sektoren kan bidrage til EU's klimamål for 2040, idet der tages hensyn til de særlige forhold i sektoren og sættes fokus på dens konkurrenceevne, behovet for fødevaresikring og styrkelse af bioøkonomien. Denne tilgang vil blive afspejlet i revisionen af den relevante lovgivning, der regulerer drivhusgasemissioner og -optag fra landbruget og sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug.

Med effektive politikker, der belønner god praksis, og en tilgang, der er tilpasset de forskellige behov, har sektoren potentiale til at kunne reducere emissionerne endnu hurtigere og samtidig øge landbrugs-, skovbrugs- og arealanvendelsessektorernes CO2-optag. Hvad angår emissionerne fra husdyr, der er de fremherskende emissioner i landbrugssektoren, skal anbefalingerne fra arbejdsforløbet om husdyr tjene som grundlag for den videre udvikling af en værktøjskasse med skræddersyede foranstaltninger til støtte for sektoren og regionerne i deres bestræbelser på at nedbringe emissionerne. Teknologiske fremskridt, herunder i forbindelse med foderstrategier, vil også bidrage hertil. Det skal i forbindelse med den fremtidige fælles landbrugspolitik vurderes, hvordan landbrugerne bedst kan støttes i at nedbringe drivhusgasemissionerne fra deres landbrugs- og husdyraktiviteter.

Fødevare- og drikkevareindustrien samt detailsektoren spiller også en afgørende rolle med hensyn til at bidrage til klimamålet for 2040 og beskyttelsen af miljøet. Der bør indføres klare politikker og incitamenter for at realisere innovationspotentialet i fødevaresystemet og bioøkonomien som helhed samt for at levere sunde og bæredygtige fødevarer til EU-borgerne.

Et eksempel på benchmarking: Et bæredygtighedskompas for bedrifter

Bæredygtighedskompasset for bedrifter skal fungere som en mekanisme, der både strømliner rapporteringen og samtidig mindske de administrative byrder for landbrugerne, således at de kun skal overvåge og registrere bæredygtighedsdata én gang. For det andet skal det hjælpe landbrugerne med gradvist at indføre mere bæredygtige metoder og tiltrække finansiering fra nye kilder. Det vil sætte dem i stand til bedre at måle og benchmarke deres bæredygtighedsresultater og påvise leveringen af økosystemtjenester ved hjælp af lettere datadeling. For det tredje kan bedre måling og rapportering bidrage til udformningen af forholdsmæssigt afpassede offentlige politikker. Dette frivillige system for bæredygtighedsvurderinger på bedrifterne vil blive udviklet på grundlag af en bottom-up-tilgang og en deltagelsesbaseret og "kundestyret" tilgang.

Landbruget er stærkt afhængigt af vand og har brug for en stabil og sikker vandforsyning for at sikre sundhed og trivsel for afgrøder, husdyr og alle andre former for liv. Vandforsyningen er imidlertid sårbar over for en række udfordringer, herunder landbrugsrelateret indvinding og forurening. EU påvirkes i stigende grad af vandstress, da vandknaphed forværres yderligere af klimaændringerne. Ugunstige vejrforhold som følge af klimaændringer udgør en central risiko for afgrødeproduktionen, navnlig i Sydeuropa 32 . Kommissionen fremlægger snart en strategi for vandresiliens, hvori den skitserer sin reaktion på det presserende behov for en mere effektive udnyttelse af vand, reduktion af vandforurening og håndtering af de udfordringer, der er forbundet med overdreven indvinding af vandressourcer.

Der skal lægges særlig vægt på at forbedre forvaltningen af næringsstoffer på bedriftsniveau og øge næringsstoffernes cirkularitet. Der bør gives prioritet til håndtering af problemet med hotspots for næringsstofforurening og fremme af integrerede territoriale tilgange. Et centralt aspekt heraf vil være forvaltning og kontrol af næringsstoffer fra husdyrbrug med henblik på at begrænse de negative eksterne konsekvenser heraf, støtte til ekstensivering i regioner med høje koncentrationer af husdyr og fremme af cirkularitet, som kan bidrage til at reducere brugen af kunstgødning. Den evaluering af nitratdirektivet, der skal foreligge ved udgangen af 2025, vil tilvejebringe yderligere dokumentation, der kan lægges til grund for drøftelserne.

Fødevarer forbinder mennesker på tværs af områder og regioner. De forbinder landbrugere med forbrugere og bycentre med beboere i landdistrikterne. Landbrugere, fiskere og fødevareproduktion er den lim, der holder sammen på landbo- og kystsamfundene og skaber grundlaget for yderligere økonomisk aktivitet. Dynamiske landdistrikter fremmer produktionen af fødevarer af høj kvalitet, hvilket samtidig støtter deres økonomi. Det vil være afgørende for landbrugets fremtid i Europa at genoplive disse forbindelser mellem fødevarer og områder og puste nyt liv i landdistrikterne.

Rimelige leve- og arbejdsvilkår i de europæiske landdistrikter og kystområder

Især demografiske udfordringer, aldring og affolkning kombineret med et utilstrækkeligt generationsskifte fører til en nedgang i befolkningen i den erhvervsaktive alder i de fleste landdistrikter og mange kystområder i hele Unionen.

Ud over adgangen til jord og kapital er adgangen til bedre uddannelse, job af høj kvalitet og karrieremuligheder, bedre mobilitet, grundlæggende sundhedsydelser og konnektivitet alle forudsætninger for at bevare levedygtige landdistrikter og for at tiltrække en ny arbejdsstyrke til fødevaresektoren. Fødevare- og foderproduktionen i EU er også afhængig af landbrugsmedhjælpere, der ofte kommer fra andre EU-medlemsstater eller fra tredjelande og alt for ofte arbejder under usikre forhold. Dette skal i højere grad end tidligere adresseres proaktivt og tages i betragtning i forbindelse med udformningen af de offentlige politikker. I den forbindelse spiller den sociale dialog og de kollektive overenskomstforhandlinger en vigtig rolle i overensstemmelse med national lovgivning og nationale traditioner.

Landbrug er et tilfredsstillende, men også krævende erhverv, der ofte er kendetegnet ved manglende balance mellem arbejdsliv og privatliv og hyppig isolation og ensomhed, som i mange tilfælde påvirker den mentale sundhed. Selvmordsraterne blandt landbrugere er i visse medlemsstater 20 % højere end det nationale gennemsnit 33 . Bedriftsrådgivningstjenesterne under den fælles landbrugspolitik kan bidrage til at øge bevidstheden om mental sundhed og arbejdsulykker ved hjælp af specifik rådgivning til landbrugere. I Irland har landbrugs-og fødevaremyndigheden, Teagasc, f.eks. aktivt støttet landbrugernes mentale sundhed og skabt større bevidsthed herom ved hjælp af sine mange aktiviteter 34 .

Sideløbende med den fælles landbrugspolitik har en række andre politikker, herunder samhørighedspolitikken, en betydelig indvirkning på landdistrikterne, og disse politikker bidrager til social, økonomisk og territorial samhørighed i Europa. Samhørighedspolitikkens bidrag til den økonomiske diversificering og tilvejebringelsen af infrastruktur og dertil knyttede tjenester kan spille en større rolle med hensyn til at bevare landdistrikterne som attraktive steder at bo for landbrugerne, deres familier og andre indbyggere i landdistrikterne og med hensyn til at stimulere turismen. Navnlig turisme i landdistrikterne kan give landbrugerne en supplerende indkomst.

Synergien og komplementariteten skal styrkes yderligere for at sikre effektiv støtte til og håndgribelige virkninger i landdistrikterne. En tættere koordinering af finansieringsinstrumenter med sektorpolitikker kan bidrage til udviklingen af landdistrikterne ved hjælp af en integreret planlægnings- og gennemførelsesindsats.

I 2025 vil Kommissionen iværksætte en ajourført EU-handlingsplan for landdistrikterne, der som en reaktion på de nye europæiske politiske prioriteter efter 2027 vil blive konsolideret med projekter, initiativer og tiltag fra en lang række EU-politikker. Der vil blive gjort yderligere brug af proofingmekanismen for landdistrikterne, herunder områdespecifikke konsekvensanalyser, og der vil blive afsat tilstrækkelige ressourcer hertil på EU-plan. Desuden vil pagten for landdistrikterne 35 , der blev lanceret i 2021 for at skabe en ramme for samarbejde med interessenterne, blive yderligere styrket som instrument til dialog og inddragelse af civilsamfundet og lokalsamfundene i landdistrikterne – både når det drejer sig om støtte til gennemførelse og de politiske drøftelser. Kommissionen vil også træffe yderligere foranstaltninger for at bekæmpe den målrettede spredning af desinformation i landdistrikterne.

Desuden rummer den cirkulære økonomi et betydeligt potentiale for økonomien i landdistrikterne, navnlig gennem bioøkonomien. I den langsigtede vision for landdistrikterne 36 anslog Kommissionen, at den videre udvikling af bioøkonomien vil skabe beskæftigelse til yderligere 400 000 højt kvalificerede arbejdstagere inden 2035 og op til 700 000 inden 2050, hovedsagelig i landdistrikterne.

Deltagelsesbaserede lokale udviklingsværktøjer såsom Leader/lokaludvikling styret af lokalsamfundet og andre former for samarbejde såsom intelligente landsbyer, der har vist sig at være effektive, vil blive styrket yderligere. Begrebet funktionelle landdistrikter vil blive videreudviklet med henblik på at afhjælpe manglen på tjenester til overkommelige priser for borgerne i landdistrikterne i overensstemmelse med Kommissionens tilsagn om at imødekomme behovet for en effektiv "ret til at forblive" for alle europæiske borgere. Dette gælder alle landdistrikter i fjerntliggende områder og dem, der ikke har umiddelbar adgang til de tjenester, der tilbydes i byerne. Her spiller små og mellemstore byer en vigtig rolle med hensyn til at give adgang til tjenester og infrastruktur.

For at tiltrække flere kvinder til landbruget og muliggøre udveksling af erfaringer vil Kommissionen oprette en platform for kvinder i landbruget, som skal styrke kvinders engagement og fremme lige muligheder i landbrugssektoren på grundlag af de tiltag, der iværksættes af platformens medlemmer. Platformen skal også fungere som et forum for drøftelse og udveksling af god praksis.

Værdsættelse af fødevarer: Genetablering af den væsentlige forbindelse mellem landbrug, område og fødevarer og udnyttelse af fordelene ved innovation

Digitalisering som drivkraft for yderligere fremskridt med omstillingen

Den digitale omstilling bevæger sig i et hidtil uset tempo og kan bidrage til hurtigt at forbedre landbrugets økonomiske resultater, modstandsdygtighed og bæredygtighed. Avancerede digitale teknologier, herunder kunstig intelligens, kan i kombination med data fra tingenes internet (IoT) og andre kilder i væsentlig grad forbedre driften, fremme innovation og revolutionere den måde, hvorpå vi producerer fødevarer, under hensyntagen til miljø, klima og mennesker. Ikke desto mindre halter indførelsen af digitale værktøjer bagefter i landbruget og andre dele af fødevaresystemet. Opfattelsen af høje omkostninger, mangel på digitale færdigheder og tillid, mangel på skræddersyede løsninger og konnektivitetsproblemer er blandt de vigtigste årsager til, at landbrugerne ikke udnytter digitaliseringen fuldt ud.

Det vil være en prioritet at sikre konnektivitet i landdistrikterne, navnlig i fjerntliggende områder, samtidig med at de muligheder, der ligger i alternative konnektivitetsløsninger og edgecomputing, udnyttes. Det er også afgørende at investere i et gunstigt miljø såsom livslang uddannelse i digitale færdigheder og digital rådgivning og at tilskynde til afprøvning og ibrugtagning, også kollektivt (f.eks. via kooperativer). De digitale systemer skal integreres og harmoniseres yderligere, både med henblik på landbrugernes indsamling af data og med henblik på andre fødevareaktørers og medlemsstaternes systemer. Kommissionen vil arbejde hen imod princippet om, at oplysninger "indsamles én gang, men anvendes flere gange", hvilket vil lette rapporteringsbyrden for landbrugerne. Der vil blive taget hensyn til eksisterende initiativer på EU-plan, der allerede er under udvikling, såsom det fælles europæiske landbrugsdataområde.

For at imødegå disse udfordringer vil Kommissionen iværksætte en europæisk digital strategi for landbruget, der skal muliggøre omstillingen til en fremtidsorienteret landbrugs- og fødevaresektor, der er klar til digitalisering, samtidig med at eventuelle faldgruber undgås 37 .

Viden, forskning og innovation som katalysatorer for forandring

Ny viden og innovation skal hurtigere og i større omfang nå ud til landbrugerne og andre aktører i fødevaresystemet med innovative løsninger, der kan anvendes i praksis på bedriften og i virksomhederne. Men vi starter ikke fra nul: Horisont Europas mission om en jordpagt for Europa støtter landbrugerne i deres omstilling til bæredygtig jordbundsforvaltning gennem en kombination af FoI og afprøvning og eksperimenter på stedet, som bør videreføres med det formål at opnå en sund jordbund i EU senest i 2050.

Der gøres fremskridt med innovative løsninger, som bør tages i brug. F.eks. vil afprøvning af lovgivningsmæssige initiativer, nye teknologier eller forretningsmodeller i sandkasser (f.eks. sandkasser for digitale værktøjer i landbruget), inden de udrulles, og indkøb af innovative løsninger bidrage til at fjerne hindringerne for yderligere innovation, der er klar til at blive taget i anvendelse af landbrugerne.

Med henblik på at levere resultater, der er skræddersyet til landbrugernes behov, bør der i højere grad gøres brug af fælles skabelse af viden og innovation på lokale forsøgsfaciliteter på bedrifter, f.eks. i levende laboratorier, med deltagelse af landbrugere, videnskabsfolk, innovatorer og virksomheder.

Udvikling af en ny strategisk EU-tilgang til FoI med henblik på forbedring af landbrugets, skovbrugets og landdistrikternes konkurrenceevne vil være afgørende for at målrette investeringerne effektivt, tilpasse fremtidige prioriteter til den videnskabelige udvikling og udnytte nye muligheder.

Yderligere styrkelse af de eksisterende offentlig-offentlige og offentlig-private FoI-partnerskaber og overvejelse af nye partnerskaber vil spille en meget væsentlig rolle for indsatsen for at samle ressourcer, talenter og forskningsinfrastrukturer. I den forbindelse vil et styrket samarbejde med Den Stående Komité for Landbrugsforskning (CPRA) spille en stor rolle. På den globale scene vil en styrkelse af de internationale partnerskaber og samarbejdet med internationale organisationer såsom FAO, WOAH, CGIAR og OECD bidrage til at levere innovative løsninger på de globale udfordringer og til gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling.

Innovation inden for planteavl, herunder anvendelse af bioteknologiske værktøjer såsom nye genomteknikker (NGT'er), er afgørende for at fremskynde udviklingen af klimaresistente, ressourcebesparende, nærende og højtydende sorter og dermed bidrage til EU's fødevaresikring og fødevaresuverænitet. NGT'er kan også tilvejebringe mikroorganismer, der har en positiv indvirkning på landbrugsproduktionen, f.eks. ved at mindske behovet for kunstgødning.

For at høste fordelene ved disse innovative løsninger er der behov for en befordrende lovgivningsmæssig ramme på EU-plan. Dette sikrer også lige vilkår med det stigende antal tredjelande, der er i færd med at tilpasse deres lovgivning eller allerede har gjort det. Det er derfor særlig vigtigt at afslutte lovgivningsproceduren for Kommissionens NGT-forslag og få lovgivningen gennemført hurtigt. Kommissionen er fast besluttet på at arbejde tæt sammen med Rådet og Europa-Parlamentet for inden længe at nå til enighed om et kompromis, der også er egnet på længere sigt.

Styrkelse af landbrugsfaglige viden- og innovationsnetværk og støtte til rådgivning

Ny viden og innovation, der udspringer af EU's FoI-programmer, skal være bredt tilgængelig og anvendes i praksis. Medlemsstaterne skal gøre en betydelig indsats for at styrke det landbrugsfaglige viden- og innovationsnetværk (AKIS) og afpasse ressourcerne efter de mange behov i sektoren, navnlig for bedre at kunne støtte landbrugerne i omstillingen til bæredygtighed. Med henblik herpå vil den fælles landbrugspolitik fortsat yde stærk støtte til gennemførelsen af AKIS-strategier, hvori det europæiske innovationspartnerskab for landbruget (EIP) udgør en hjørnesten. Den vil også fremme yderligere tiltag til at styrke den rolle, som uafhængige og kompetente rådgivere spiller, og den vil udvikle attraktive uddannelsestilbud, der imødekommer landbrugernes behov i hele deres arbejdsliv og er særligt egnede til at imødekomme den nye generation af landbrugeres efterspørgsel efter færdigheder og karrieremuligheder.

Afhjælpning af manglen på kvalificeret arbejdskraft og misforholdet mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer i landbrugssektoren ved hjælp af foregribelse og målrettede investeringer i uddannelse og rådgivning af høj kvalitet vil spille en væsentlig rolle med hensyn til at tiltrække en ny generation af talentfulde iværksættere til landbruget og opbygge et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og modstandsdygtigt landbrugs- og fødevaresystem. Den kommende færdighedsunion vil give nyt momentum til en mere strategisk tilgang til inklusiv livslang læring og kompetenceudvikling i landbruget og til at få mest muligt ud af de redskaber, der er til rådighed til at gøre landbrug til et attraktivt og tilfredsstillende karrierevalg.