»2.   Myndigheden handler inden for de beføjelser, som den tildeles ved denne forordning, og inden for rammerne af direktiv 2002/87/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF (*1), direktiv 2009/110/EF, forordning (EU) nr. 575/2013 (*2), direktiv 2013/36/EU (*3), direktiv 2014/49/EU (*4), direktiv 2014/92/EU (*5), og direktiv (EU) 2015/2366 (*6) og, i det omfang disse retsakter finder anvendelse på kreditinstitutter og finansielle institutioner og de kompetente myndigheder, der fører tilsyn med dem, de relevante dele af direktiv 2002/65/EF, herunder alle direktiver, forordninger og afgørelser, der er baseret på disse retsakter, samt eventuelle yderligere retligt bindende EU-retsakter, hvorved myndigheden tillægges opgaver. Myndigheden handler også i overensstemmelse med Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (*7).

Myndigheden handler også inden for de beføjelser, som den tildeles ved denne forordning, og inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (*8) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/847 (*9), i det omfang nævnte direktiv og forordning finder anvendelse på operatører i den finansielle sektor og de kompetente myndigheder, der fører tilsyn med dem. Udelukkende til dette formål udfører myndigheden de opgaver, som enhver juridisk bindende EU-retsakt har tillagt Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (*10), eller Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (*11). Når myndigheden udfører sådanne opgaver, skal den rådføre sig med disse Europæiske Tilsynsmyndigheder og holde dem underrettet om sine aktiviteter vedrørende enhver enhed, der er en »finansiel institution«, som defineret i artikel 4, nr. 1), i forordning (EU) nr. 1094/2010, eller en »deltager på det finansielle marked« som defineret i artikel 4, nr. 1), i forordning (EU) nr. 1095/2010.

3.   Myndigheden handler på kreditinstitutters, finansielle konglomeraters, investeringsselskabers, betalingsinstitutters og e-penge-institutters aktivitetsområder i forbindelse med spørgsmål, der ikke er direkte omfattet af de i stk. 2 omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, herunder i forbindelse med spørgsmål om selskabsstyring, revision og regnskabsaflæggelse, under hensyntagen til bæredygtige forretningsmodeller og integreringen af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer, såfremt sådanne tiltag er nødvendige for at sikre en effektiv og konsekvent anvendelse af disse retsakter.

»6.   Myndigheden etablerer som en integreret del af myndigheden et udvalg, der rådgiver den i, hvordan dens tiltag og foranstaltninger, i fuld overensstemmelse med gældende regler, bør tage hensyn til specifikke forskelle, som er fremherskende i sektoren, for så vidt angår arten, omfanget og kompleksiteten af risici, forretningsmodeller og forretningspraksis samt størrelsen af de finansielle institutioner og af markeder, i den udstrækning sådanne faktorer er relevante i henhold til de pågældende regler.«

»1.   Myndigheden er en del af et europæisk finanstilsynssystem (ESFS). Hovedformålet med ESFS er at sikre, at de bestemmelser, der gælder for den finansielle sektor, gennemføres i tilstrækkelig grad for at bibeholde den finansielle stabilitet og sikre tillid til det finansielle system som helhed og en effektiv og tilstrækkelig beskyttelse af kunderne til og forbrugerne af finansielle tjenesteydelser.«

»4.   I overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde i artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) skal parterne i ESFS samarbejde i tillid og fuld gensidig respekt, navnlig for at sikre, at informationsstrømmene imellem dem og fra myndigheden til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen er hensigtsmæssige og pålidelige.«

»3.   Under udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i stk. 1, og udøvelsen af de beføjelser, der er omhandlet i stk. 2, handler myndigheden på grundlag af og inden for grænserne af de lovgivningsmæssige rammer og tager behørigt hensyn til proportionalitetsprincippet, hvor det er relevant, og princippet om bedre regulering, herunder til resultaterne af cost-benefit-analyser i overensstemmelse med denne forordning.

De i artikel 10, 15, 16 og 16a omhandlede åbne offentlige høringer skal foretages så bredt som muligt for at sikre inddragelse af alle interesserede parter og skal give interessenterne rimelig tid til at svare. Myndigheden offentliggør en sammenfatning af de svar, der er modtaget fra interessenterne, samt en oversigt over, hvordan de oplysninger og synspunkter, der fremkom i høringen, blev anvendt i et udkast til en reguleringsmæssig teknisk standard og et udkast til en gennemførelsesmæssig teknisk standard.«

»2.   Myndigheden overvåger nye og eksisterende finansielle aktiviteter og kan vedtage retningslinjer og henstillinger med henblik på at fremme markedernes sikkerhed og soliditet samt konvergens og effektivitet med hensyn til regulerings- og tilsynspraksis.«

»4.   Myndigheden etablerer som en integreret del af myndigheden et udvalg om forbrugerbeskyttelse og finansiel innovation, der samler alle relevante kompetente myndigheder og myndigheder med ansvar for forbrugerbeskyttelse med henblik på at styrke forbrugerbeskyttelsen, opnå en koordineret tilgang til den reguleringsmæssige og tilsynsmæssige behandling af nye eller innovative finansielle aktiviteter og yde rådgivning, som myndigheden fremlægger for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Myndigheden arbejder tæt sammen med Det Europæiske Databeskyttelsesråd, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (*18), med henblik på at undgå overlapning, uoverensstemmelser og retsusikkerhed inden for databeskyttelse. Myndigheden kan også invitere nationale databeskyttelsesmyndigheder som observatører i udvalget.

5.   Myndigheden kan midlertidigt forbyde eller begrænse markedsføring, distribution eller salg af visse typer af finansielle produkter, instrumenter eller aktiviteter, der har potentialet til at forårsage væsentlig finansiel skade for kunder eller forbrugere eller truer de finansielle markeders velordnede funktion og integritet eller stabiliteten i hele eller dele af det finansielle system i Unionen i de tilfælde og i henhold til de betingelser, der er fastlagt i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, eller, hvis det er påkrævet, i tilfælde af en krisesituation i overensstemmelse med og i henhold til betingelserne fastsat i artikel 18.

Myndigheden tager den i første afsnit omhandlede afgørelse op til fornyet behandling med passende mellemrum og mindst hver sjette måned. Myndigheden kan, efter mindst to på hinanden følgende forlængelser og baseret på en grundig analyse, der sigter mod at vurdere virkningerne for kunden eller forbrugeren, træffe beslutning om en årlig forlængelse af forbuddet.

En medlemsstat kan anmode myndigheden om at genoverveje sin afgørelse. I så fald afgør myndigheden i henhold til proceduren i artikel 44, stk. 1, andet afsnit, om denne afgørelse fastholdes.

Myndigheden kan også vurdere behovet for at forbyde eller begrænse visse typer finansiel aktivitet eller praksis og, hvor der er et sådant behov, underrette Kommissionen med henblik på at lette vedtagelsen af et eventuelt forbud eller en eventuel begrænsning.

»2.   Har myndigheden ikke forelagt et udkast til en reguleringsmæssig teknisk standard inden for den tidsfrist, der er fastsat i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, kan Kommissionen anmode om et sådant udkast inden for en ny tidsfrist. Myndigheden underretter i god tid Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om, at den ikke vil overholde den nye tidsfrist.«

»4.   Reguleringsmæssige tekniske standarder vedtages ved hjælp af forordninger eller afgørelser. Ordene »reguleringsmæssig teknisk standard« skal indgå i titlen på sådanne forordninger eller afgørelser. Disse standarder offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er anført deri.«

»1.   Hvor Europa-Parlamentet og Rådet giver Kommissionen gennemførelsesbeføjelser til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF på de områder, der specifikt er fastsat i de i denne forordnings artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, kan myndigheden udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder. Gennemførelsesmæssige tekniske standarder er tekniske og indebærer ikke strategiske beslutninger eller politiske valg, og deres indhold er at fastlægge betingelserne for anvendelse af disse retsakter. Myndigheden forelægger Kommissionen sine udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på vedtagelse. Samtidig fremsender myndigheden disse tekniske standarder til Europa-Parlamentet og Rådet til orientering.

Inden myndigheden forelægger udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen, gennemfører den åbne offentlige høringer og foretager en analyse af de potentielle omkostninger og fordele herved, medmindre sådanne høringer og analyser i høj grad er uforholdsmæssige i forhold til omfanget og virkningen af de pågældende udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder eller til sagens særligt hastende karakter. Myndigheden anmoder også om rådgivning fra den i artikel 37 omhandlede interessentgruppe for banker.

Senest tre måneder efter modtagelsen af et udkast til gennemførelsesmæssig teknisk standard træffer Kommissionen afgørelse om, hvorvidt den vedtager det. Kommissionen kan forlænge denne frist med én måned. Kommissionen underretter i god tid Europa-Parlamentet og Rådet, hvor vedtagelsen ikke kan finde sted inden for fristen på tre måneder. Kommissionen kan vedtage udkastene til gennemførelsesmæssige tekniske standarder delvis eller med ændringer, hvor det er i Unionens interesse.

Hvor Kommissionen har til hensigt ikke at vedtage udkastet til gennemførelsesmæssig teknisk standard eller har til hensigt at vedtage det delvis eller med ændringer, sender den det tilbage til myndigheden med en forklaring på, hvorfor den ikke har til hensigt at vedtage det, eller med en forklaring på sine ændringer. Kommissionen sender en kopi af sin skrivelse til Europa-Parlamentet og Rådet. Inden for en periode på seks uger kan myndigheden ændre udkastet til gennemførelsesmæssig teknisk standard på grundlag af Kommissionens forslag til ændringer og igen forelægge det for Kommissionen i form af en formel udtalelse. Myndigheden sender en kopi af sin formelle udtalelse til Europa-Parlamentet og Rådet.

Hvis myndigheden ved udløbet af den i fjerde afsnit omhandlede periode på seks uger ikke har forelagt et ændret udkast til gennemførelsesmæssig teknisk standard eller har forelagt et udkast til gennemførelsesmæssig teknisk standard, som ikke er ændret på en måde, der er i overensstemmelse med Kommissionens forslag til ændringer, kan Kommissionen vedtage den gennemførelsesmæssige tekniske standard med de ændringer, den anser for relevante, eller afvise den.

Kommissionen ændrer ikke indholdet af et udkast til gennemførelsesmæssig teknisk standard, som myndigheden har udarbejdet, uden forudgående koordinering med myndigheden, jf. denne artikel.

2.   Har myndigheden ikke forelagt et udkast til en gennemførelsesmæssig teknisk standard inden for den tidsfrist, der er fastsat i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, kan Kommissionen anmode om et sådant udkast inden for en ny tidsfrist. Myndigheden underretter i god tid Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om, at den ikke vil overholde den nye tidsfrist.«

»4.   De gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedtages ved hjælp af forordninger eller afgørelser. Ordene »gennemførelsesmæssig teknisk standard« skal indgå i titlen på sådanne forordninger eller afgørelser. Disse standarder offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er anført deri.«

»1.   Myndigheden udsteder retningslinjer rettet til alle kompetente myndigheder eller alle finansielle institutioner og udsteder henstillinger til en eller flere kompetente myndigheder eller til en eller flere finansielle institutioner med henblik på at fastlægge en konsekvent, virkningsfuld og effektiv tilsynspraksis i ESFS og sikre en fælles, ensartet og konsekvent anvendelse af EU-retten.

Retningslinjer og henstillinger skal være i overensstemmelse med de beføjelser, der er tillagt ved de i artikel 1, stk. 2, eller i nærværende artikel omhandlede lovgivningsmæssige retsakter.

2.   Myndigheden gennemfører, hvor det er hensigtsmæssigt, åbne offentlige høringer om retningslinjer og henstillinger og foretager en analyse af de potentielle omkostninger og fordele ved at udstede de pågældende retningslinjer og henstillinger. Disse høringer og analyser skal stå i forhold til omfanget, arten og virkningen af retningslinjerne eller henstillingerne. Myndigheden anmoder, hvor det er hensigtsmæssigt, også om rådgivning fra den i artikel 37 omhandlede interessentgruppe for banker. Hvor myndigheden ikke gennemfører åbne offentlige høringer eller ikke anmoder om rådgivning fra interessentgruppen for banker, skal den begrunde dette.«

»2a.   Retningslinjer og henstillinger må ikke blot henvise til eller gengive dele af lovgivningsmæssige retsakter. Før myndigheden udsteder en ny retningslinje eller henstilling, gennemgår den først de eksisterende retningslinjer og henstillinger for at undgå overlapning.«

»4.   Myndigheden underretter i den i artikel 43, stk. 5, omhandlede beretning Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om de retningslinjer og henstillinger, der er udstedt.«

»2a.   Uden at det berører beføjelser i henhold til denne forordning, og inden den udsteder en henstilling som anført i stk. 3, går myndigheden i dialog med den berørte kompetente myndighed, hvor den finder en sådan dialog hensigtsmæssig med henblik på at afhjælpe en overtrædelse af EU-retten, i et forsøg på at nå til enighed om tiltag, der er nødvendige, for at den kompetente myndighed kan overholde EU-retten.«

»6.   Efterkommer en kompetent myndighed ikke den i denne artikels stk. 4 omhandlede formelle udtalelse inden for den heri fastsatte frist, og er det nødvendigt at afhjælpe en sådan manglende overholdelse rettidigt for at opretholde eller genoprette neutrale konkurrencevilkår på markedet eller sikre det finansielle systems velordnede funktion og integritet, kan myndigheden, hvis de relevante krav i de i denne forordnings artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter finder umiddelbar anvendelse på finansielle institutioner eller, i forbindelse med sager vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge og af finansiering af terrorisme, på operatører i den finansielle sektor, vedtage en individuel afgørelse rettet til en finansiel institution eller en anden operatør i den finansielle sektor, hvorved den kræver, at denne iværksætter alle nødvendige tiltag til at opfylde sine forpligtelser i henhold til EU-retten, herunder til at ophøre med en given praksis, uden at dette i berører Kommissionens beføjelser i henhold til artikel 258 i TEUF.

I sager vedrørende forebyggelse af anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme kan myndigheden, hvor de relevante krav i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter ikke finder umiddelbar anvendelse på operatører i den finansielle sektor, vedtage en afgørelse, der pålægger den kompetente myndighed at efterkomme den formelle udtalelse, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 4, inden for den deri fastsatte frist. Efterkommer myndigheden ikke denne afgørelse, kan myndigheden også vedtage en afgørelse i overensstemmelse med første afsnit. Med henblik herpå anvender myndigheden al relevant EU-ret og, hvis denne EU-ret består af direktiver, national ret, i det omfang den gennemfører de pågældende direktiver. Hvor den relevante EU-ret består af forordninger, og hvor disse forordninger aktuelt udtrykkeligt giver medlemsstaterne valgmuligheder, anvender myndigheden også national ret, i det omfang sådanne valgmuligheder er blevet udnyttet.

Myndighedens afgørelse skal være i overensstemmelse med Kommissionens formelle udtalelse i medfør af stk. 4.

7.   Afgørelser, der vedtages i henhold til stk. 6, har forrang for tidligere afgørelser, som de kompetente myndigheder har vedtaget i samme sag.

Når der iværksættes tiltag vedrørende spørgsmål, der er genstand for en formel udtalelse i medfør af stk. 4 eller en afgørelse i medfør af stk. 6, skal de kompetente myndigheder efterkomme denne formelle udtalelse eller afgørelse afhængigt af tilfældet.«

»1.   I tilfælde, der er specificeret i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, og uden at det berører de beføjelser, der er fastlagt i artikel 17, kan myndigheden, bistå de kompetente myndigheder med at nå til enighed efter proceduren i nærværende artikels stk. 2-4 i et af følgende scenarier:

I tilfælde, hvor de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter foreskriver, at de kompetente myndigheder skal træffe en fælles afgørelse, og hvor myndigheden i overensstemmelse med disse retsakter på eget initiativ kan bistå de berørte kompetente myndigheder med at nå til enighed efter proceduren i nærværende artikels stk. 2-4, antages der at være uenighed, hvor de pågældende myndigheder ikke har truffet en fælles afgørelse inden for den frist, der er fastsat i de pågældende retsakter.«

»1a.   De berørte kompetente myndigheder underretter i følgende tilfælde uden unødigt ophold myndigheden om, at der ikke er opnået en aftale:

1b.   Formanden vurderer, hvorvidt myndigheden bør handle i overensstemmelse med stk. 1. Hvor denne indgriben sker på myndighedens eget initiativ, underretter myndigheden de berørte kompetente myndigheder om sin afgørelse vedrørende denne indgriben.

I tilfælde, hvor de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter foreskriver, at der skal træffes en fælles afgørelse, udsætter alle kompetente myndigheder, der er involveret i den fælles afgørelse, deres individuelle afgørelser, indtil myndigheden har truffet afgørelse efter proceduren i artikel 44, stk. 3a. Beslutter myndigheden at handle, udsætter alle de kompetente myndigheder, der er involveret i den fælles afgørelse, deres afgørelser, indtil proceduren i nærværende artikels stk. 2 og 3 er afsluttet.«

»3a.   Myndigheden underretter de berørte kompetente myndigheder om afslutningen af procedurerne i henhold til stk. 2 og 3, i givet fald sammen med den afgørelse, den har truffet i henhold til stk. 3.«

»4.   Efterlever en kompetent myndighed ikke myndighedens afgørelse, idet den ikke påser, at en finansiel institution eller, i forbindelse med sager vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge eller af finansiering af terrorisme, operatører i den finansielle sektor overholder krav, der finder umiddelbar anvendelse på den i medfør af de i artikel 1, stk. 2, i denne forordning omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, kan myndigheden vedtage en individuel afgørelse rettet til den pågældende finansielle institution eller operatør i den finansielle sektor, hvorved den pålægger denne at iværksætte alle nødvendige tiltag til at opfylde sine forpligtelser i henhold til EU-retten, herunder til at ophøre med en given praksis, uden at dette berører Kommissionens beføjelser i henhold til artikel 258 i TEUF.

I sager vedrørende forebyggelse af anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme kan myndigheden også vedtage en afgørelse i overensstemmelse med dette stykkes første afsnit, hvor de relevante krav i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter ikke finder umiddelbar anvendelse på operatører i den finansielle sektor. Med henblik herpå anvender myndigheden al relevant EU-ret og, hvor sådan EU-ret består af direktiver, national ret, i det omfang den gennemfører de pågældende direktiver. Hvor den relevante EU-ret består af forordninger, og hvor disse forordninger udtrykkeligt giver medlemsstaterne valgmuligheder, anvender myndigheden også national ret, i det omfang sådanne valgmuligheder er udnyttet i national ret.«

»1.   Myndigheden fremmer og overvåger inden for rammerne af sine beføjelser den virkningsfulde, effektive og konsekvente virkemåde af tilsynskollegier, der er etableret ved lovgivningsmæssige retsakter omhandlet i artikel 1, stk. 2, og fremmer en konsekvent og sammenhængende anvendelse af EU-retten i disse tilsynskollegier. Med det formål at skabe konvergens med hensyn til bedste tilsynspraksis fremmer myndigheden fælles tilsynsplaner og fælles undersøgelser, og myndighedens personale har fuld ret til deltagelse i tilsynskollegierne og skal som sådan kunne deltage i tilsynskollegiernes aktiviteter, herunder kontrolbesøg på stedet foretaget af to eller flere kompetente myndigheder i fællesskab.«

»3.   Myndigheden kan udarbejde udkast til reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med de beføjelser, der er fastsat i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, og i overensstemmelse med artikel 10-15 for at sikre ensartede betingelser for anvendelse med hensyn til bestemmelserne vedrørende tilsynskollegiernes operationelle funktion. Myndigheden kan udstede retningslinjer og henstillinger i overensstemmelse med artikel 16 for at fremme konvergens med hensyn til tilsynsfunktioner og den bedste praksis, som tilsynskollegierne har vedtaget.«

»2.   Myndigheden udarbejder i samarbejde med ESRB og i overensstemmelse med artikel 23 et fælles sæt af kvantitative og kvalitative indikatorer (en risikotavle) til at identificere og måle systemiske risici.«

»4.   Myndigheden kan efter anmodning fra en eller flere kompetente myndigheder, Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen eller på eget initiativ foretage en undersøgelse af en bestemt type finansiel institution eller produkttype eller adfærd for at vurdere potentielle trusler mod det finansielle systems stabilitet eller mod beskyttelsen af kunder eller forbrugere.

Efter en undersøgelse foretaget i henhold til første afsnit kan tilsynsrådet fremsætte passende henstillinger vedrørende tiltag til de berørte kompetente myndigheder.

Med henblik herpå kan myndigheden bruge de beføjelser, den tillægges i henhold til denne forordning, herunder artikel 35.«

»2.   Myndigheden kan, når det er hensigtsmæssigt, udvikle nye praktiske instrumenter og konvergensværktøjer for at fremme fælles tilgange og praksis på tilsynsområdet.

For at opbygge en fælles tilsynskultur udvikler og ajourfører myndigheden en EU-tilsynshåndbog om tilsyn med finansielle institutioner i Unionen, der tager behørigt hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af risici, forretningspraksis, forretningsmodeller hos og størrelsen af de finansielle institutioner og af markeder. Myndigheden udvikler og ajourfører tillige en EU-afviklingshåndbog om afvikling af finansielle institutioner i Unionen, der tager behørigt hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af risici, forretningspraksis, forretningsmodeller hos og størrelsen af de finansielle institutioner og af markeder. Både EU-tilsynshåndbogen og EU-afviklingshåndbogen skal indeholde bedste praksis og nærmere angive metoder og processer af høj kvalitet.

Myndigheden gennemfører, hvor det er hensigtsmæssigt, åbne offentlige høringer om de i stk. 1, litra a), omhandlede udtalelser og de i nærværende stykke omhandlede værktøjer og instrumenter. Den foretager også, hvor det er hensigtsmæssigt, en analyse af de dermed forbundne potentielle omkostninger og fordele. Sådanne høringer og analyser skal stå i forhold til udtalelsernes eller værktøjernes og instrumenternes omfang, art og virkninger. Myndigheden anmoder, hvor det er hensigtsmæssigt, også om rådgivning fra interessentgruppen for banker, der er omhandlet i artikel 37.«

»1.   Myndigheden varetager en generel koordinationsrolle mellem de kompetente myndigheder, navnlig i situationer, hvor ugunstige udviklinger kan føre til, at de finansielle markeders velordnede funktion og integritet eller stabiliteten i det finansielle system i Unionen bringes i fare.«

»3.   Med henblik på at bidrage til at etablere en fælles europæisk tilgang til teknologisk innovation fremmer myndigheden tilsynsmæssig konvergens, i relevant omfang med støtte fra udvalget om forbrugerbeskyttelse og finansiel innovation, der letter adgangen til markedet for aktører eller produkter, der understøttes af teknologisk innovation, navnlig gennem udveksling af oplysninger og bedste praksis. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan myndigheden vedtage retningslinjer eller henstillinger i overensstemmelse med artikel 16.«

»1.   Myndigheden overvåger og vurderer markedsudviklingen på sit kompetenceområde og underretter om nødvendigt Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), ESRB samt Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om de relevante tendenser inden for mikrotilsyn, potentielle risici og sårbarheder. Myndigheden medtager i sine vurderinger en analyse af de markeder, som finansielle institutioner opererer på, samt en vurdering af de potentielle markedsudviklingers indvirkning på sådanne institutioner.«

»3.   Uden at dette berører ESRB’s opgaver i henhold til forordning (EU) nr. 1092/2010, leverer myndigheden mindst en gang om året og om nødvendigt hyppigere vurderinger af tendenser, potentielle risici og sårbarheder inden for sit kompetenceområde til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og ESRB, i kombination med den i nærværende forordnings artikel 22, stk. 2, omhandlede risikotavle.«

»3b.   Myndigheden kan anmode om, at de kompetente myndigheder kræver, at finansielle institutioner gør oplysninger, som de skal give i henhold til stk. 3a, til genstand for en uafhængig revision.«

»4.   Når myndigheden modtager en advarsel eller henstilling fra ESRB rettet til myndigheden drøfter myndigheden advarslen eller henstillingen på det næste møde i tilsynsrådet eller, hvor det er hensigtsmæssigt, tidligere for at vurdere, hvilke følger advarslen eller henstillingen har for udførelsen af dens opgaver, og eventuel opfølgning på en advarslen eller henstillingen.

Myndigheden tager via den relevante beslutningsprocedure stilling til alle tiltag, der skal træffes i overensstemmelse med de beføjelser, der er tillagt den ved denne forordning, med henblik på at imødegå de problemer, der påpeges i advarslerne og henstillingerne.

Hvis myndigheden ikke følger op på en advarsel eller henstilling, begrunder den dette over for ESRB. ESRB underretter Europa-Parlamentet herom i overensstemmelse med artikel 19, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1092/2010. ESRB underretter også Rådet herom.

5.   Når myndigheden modtager en advarsel eller anbefaling fra ESRB rettet til en kompetent myndighed, anvender den, når det er relevant, de beføjelser, der er tillagt den ved denne forordning, for at sikre rettidig opfølgning.

Agter adressaten ikke at følge ESRB’s henstilling, underretter den tilsynsrådet og drøfter med dette sine grunde til ikke at handle.

Hvor den kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1092/2010 underretter Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og ESRB om, hvilke tiltag den har iværksat som svar på en henstilling fra ESRB, tager den behørigt hensyn til tilsynsrådets synspunkter.«

»2.   Interessentgruppen for banker består af 30 medlemmer. Disse medlemmer skal omfatte:

3.   Medlemmerne af interessentgruppen for banker udpeges af tilsynsrådet efter en åben og gennemsigtig udvælgelsesprocedure. I forbindelse med sin afgørelse sikrer tilsynsrådet så vidt muligt en passende afspejling af diversiteten i banksektoren, geografisk og kønsmæssig balance og en repræsentation af interessenter, der dækker hele Unionen. Medlemmerne af interessentgruppen for banker udvælges på grundlag af deres kvalifikationer, færdigheder, relevante viden og dokumenterede ekspertise.«

»3a.   Medlemmerne af interessentgruppen for banker vælger en formand for gruppen fra deres midte. Formanden har en mandatperiode på to år.

Europa-Parlamentet kan opfordre formanden for interessentgruppen for banker til at afgive en erklæring over for det og besvare ethvert spørgsmål fra dets medlemmer, når som helst der anmodes herom.«

»4.   Myndigheden tilvejebringer alle nødvendige oplysninger med forbehold af den i denne forordnings artikel 70 omhandlede tavshedspligt og sikrer den nødvendige sekretariatsbistand til interessentgruppen for banker. Der skal ydes tilstrækkelig godtgørelse til medlemmer af interessentgruppen for banker, der repræsenterer nonprofitorganisationer, bortset fra repræsentanter for erhvervet. Denne godtgørelse skal tage højde for medlemmernes forberedende og opfølgende arbejde og skal som minimum svare til refusionssatsen for tjenestemænd i henhold til afsnit V, kapitel 1, afdeling 2, i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (*21) om vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Unionen (personalevedtægten). Interessentgruppen for banker kan nedsætte arbejdsgrupper om tekniske spørgsmål. Medlemmerne af interessentgruppen for banker har en mandatperiode på fire år, hvorefter en ny udvælgelsesprocedure finder sted.

»5.   Interessentgruppen for banker kan yde rådgivning til myndigheden om alle emner vedrørende myndighedens opgaver, med særlig vægt på opgaverne i artikel 10-16, 29, 30 og 32.

Kan medlemmerne af interessentgruppen for banker ikke nå til enighed om rådgivning, kan en tredjedel af dens medlemmer eller de medlemmer, der repræsenterer én gruppe af interessenter, yde særskilt rådgivning.

Interessentgruppen for banker, interessentgruppen for værdipapirer og markeder, interessentgruppen for forsikrings- og genforsikringsordninger og interessentgruppen for arbejdsmarkedspensionsordninger kan yde fælles rådgivning om spørgsmål vedrørende ESA’ernes arbejde i henhold til artikel 56 om fælles holdninger og fælles forskrifter.«

»7.   Myndigheden offentliggør rådgivningen fra interessentgruppen for banker, dens medlemmers særskilte rådgivning og resultaterne af dens høringer, samt oplysninger om hvordan rådgivning og resultater af høringer er blevet taget i betragtning.«

»8.   Er den i stk. 1, litra b), omhandlede nationale offentlige myndighed ikke ansvarlig for håndhævelsen af forbrugerbeskyttelsesreglerne, kan det i nævnte litra omhandlede medlem af tilsynsrådet beslutte at invitere en repræsentant for medlemsstatens forbrugerbeskyttelsesmyndighed, som ikke har stemmeret. I tilfælde, hvor forbrugerbeskyttelsesansvaret er delt mellem flere myndigheder i en medlemsstat, skal disse myndigheder nå til enighed om en fælles repræsentant.«

»1.   Tilsynsrådet fastsætter retningslinjer for myndighedens arbejde og er ansvarligt for at træffe de i kapitel II omhandlede afgørelser. Tilsynsrådet vedtager myndighedens udtalelser, henstillinger, retningslinjer og afgørelser og yder den rådgivning, der er omhandlet i kapitel II, på grundlag af et forslag fra det relevante interne udvalg eller panel, formanden eller styrelsesudvalget, alt efter hvad der er relevant.«

»5.   Tilsynsrådet vedtager efter forslag fra styrelsesudvalget årsberetningen om myndighedens virksomhed, herunder formandens udførelse af sine opgaver, og fremsender den hvert år senest den 15. juni til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Revisionsretten og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Beretningen offentliggøres.«

»8.   Tilsynsrådet udøver disciplinærmyndighed over formanden og den administrerende direktør. Det kan afsætte den administrerende direktør i overensstemmelse med artikel 51, stk. 5.«

»1.   Tilsynsrådets afgørelser træffes med simpelt flertal af dets medlemmer. Hvert stemmeberettiget medlem har én stemme.

Med hensyn til de i denne forordnings artikel 10-16 specificerede retsakter og de foranstaltninger og afgørelser, der vedtages i henhold til denne forordnings artikel 9, stk. 5, tredje afsnit, og kapitel VI i denne forordning, og uanset første afsnit i nærværende stykke træffer tilsynsrådet afgørelser med kvalificeret flertal af sine medlemmer, som defineret i artikel 16, stk. 4, i TEU og i artikel 3 i protokollen (nr. 36) om overgangsbestemmelser, som mindst skal omfatte et simpelt flertal blandt medlemmerne, der er til stede ved afstemningen, fra kompetente myndigheder i medlemsstater, der er deltagende medlemsstater som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) nr. 1024/2013 (»deltagende medlemsstater«) og et simpelt flertal af medlemmerne, der er til stede ved afstemningen, fra kompetente myndigheder i medlemsstater, der ikke er deltagende medlemsstater (»ikkedeltagende medlemsstater«).

Formanden deltager ikke i afstemningen om de i andet afsnit omhandlede afgørelser.

Med hensyn til sammensætningen af panelerne i overensstemmelse med artikel 41, stk. 2, 3 og 4, og medlemmerne af det i artikel 30, stk. 2, omhandlede peerevalueringsudvalg tilstræber tilsynsrådet, når det behandler sin formands forslag, at opnå enighed. Opnås der ikke enighed, vedtager tilsynsrådet afgørelser med et flertal bestående af tre fjerdedele af sine stemmeberettigede medlemmer. Hvert stemmeberettiget medlem har én stemme.

Med hensyn til afgørelser, der vedtages i medfør af artikel 18, stk. 3 og 4, og uanset første afsnit i nærværende stykke træffer tilsynsrådet afgørelser med et simpelt flertal af sine stemmeberettigede medlemmer, hvilket omfatter et simpelt flertal blandt dets medlemmer fra kompetente myndigheder i deltagende medlemsstater og et simpelt flertal blandt dets medlemmer fra kompetente myndigheder i ikkedeltagende medlemsstater.«

»3a.   Med hensyn til afgørelserne i overensstemmelse med artikel 30 stemmer tilsynsrådet om de foreslåede afgørelser ved en skriftlig procedure. De stemmeberettigede medlemmer af tilsynsrådet har otte arbejdsdage til at stemme. Hvert stemmeberettiget medlem har én stemme. Den foreslåede afgørelse betragtes som vedtaget, medmindre et simpelt flertal af tilsynsrådets stemmeberettigede medlemmer gør indsigelse. Ikke afgivne stemmer medregnes hverken som godkendelser eller indsigelser og tages ikke i betragtning ved beregning af afstemningsresultatet. Hvis tre stemmeberettigede medlemmer af tilsynsrådet gør indsigelse mod den skriftlige procedure, drøfter tilsynsrådet udkastet til afgørelse og træffer afgørelse om det efter proceduren i nærværende artikels stk. 1.

3b.   Med hensyn til afgørelser i overensstemmelse med artikel 17 og 19 stemmer tilsynsrådet om de foreslåede afgørelser ved en skriftlig procedure. De stemmeberettigede medlemmer af tilsynsrådet har otte arbejdsdage til at stemme. Hvert stemmeberettiget medlem har én stemme. Den foreslåede afgørelse betragtes som vedtaget, medmindre et simpelt flertal blandt dets medlemmer fra kompetente myndigheder i deltagende medlemsstater eller et simpelt flertal blandt dets medlemmer fra kompetente myndigheder i ikkedeltagende medlemsstater gør indsigelse. Ikke afgivne stemmer medregnes hverken som godkendelser eller indsigelser og tages ikke i betragtning ved beregning af afstemningsresultatet. Hvis tre stemmeberettigede medlemmer af tilsynsrådet gør indsigelse mod den skriftlige procedure, drøfter tilsynsrådet udkastet til afgørelse, der kan vedtages med et simpelt flertal af tilsynsrådets stemmeberettigede medlemmer, hvilket skal omfatte et simpelt flertal blandt dets medlemmer fra kompetente myndigheder i deltagende medlemsstater og et simpelt flertal blandt dets medlemmer fra kompetente myndigheder i ikkedeltagende medlemsstater.

Uanset første afsnit vedtages den foreslåede afgørelse fra den dato, hvor fire eller færre stemmeberettigede medlemmer er fra kompetente myndigheder i ikkedeltagende medlemsstater, med et simpelt flertal af tilsynsrådets stemmeberettigede medlemmer, som mindst omfatter én stemme afgivet af medlemmer fra kompetente myndigheder i ikkedeltagende medlemsstater.«

»4.   Ikkestemmeberettigede medlemmer og observatører deltager ikke i drøftelser i tilsynsrådet vedrørende individuelle finansielle institutioner, medmindre andet er fastsat i artikel 75, stk. 3, eller i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter.

Første afsnit finder ikke anvendelse på den administrerende direktør og repræsentanten for Den Europæiske Centralbank, der er udpeget af dennes tilsynsråd.

4a.   Myndighedens formand har eneret til til enhver tid at anmode om en afstemning. Uden at dette berører nævnte eneret og effektiviteten af myndighedens beslutningstagningsprocedurer bestræber myndighedens tilsynsråd sig på at opnå enighed, når det træffer sine afgørelser.«

»3a.   Styrelsesudvalget kan undersøge, afgive udtalelse om og fremsætte forslag vedrørende alle spørgsmål med undtagelse af opgaver fastlagt i artikel 9a, 9b og 30 samt artikel 17 og 19 om spørgsmål vedrørende forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og til finansiering af terrorisme.«

»6.   Styrelsesudvalget foreslår en årsberetning om myndighedens virksomhed, herunder formandens opgaver, til tilsynsrådet til godkendelse.«

»8.   Styrelsesudvalget udpeger og afsætter medlemmerne af klagenævnet i overensstemmelse med artikel 58, stk. 3 og 5, idet det tager behørigt hensyn til et forslag fra tilsynsrådet.«

»9.   Styrelsesudvalgets medlemmer offentliggør oplysninger om alle møder og om eventuelle modtagne erkendtligheder. Alle udgifter registreres offentligt i overensstemmelse med tjenestemandsvedtægten.«

»2.   Formanden udvælges på grundlag af kvalifikationer, færdigheder, kendskab til finansielle institutioner og markeder samt relevant erfaring med finansielt tilsyn og finansiel regulering på grundlag af en åben udvælgelsesprocedure, hvor princippet om kønsmæssig balance respekteres, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Tilsynsrådet opstiller, med bistand fra Kommissionen, en afgrænset liste over egnede kandidater til stillingen som formand med henblik på udvælgelse. På grundlag af den afgrænsede liste vedtager Rådet en afgørelse om udpegelse af formanden efter Europa-Parlamentets bekræftelse.

Hvor formanden ikke længere opfylder betingelserne, der er omhandlet i artikel 49, eller er fundet skyldig i en alvorlig forseelse, kan Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen, som er blevet godkendt af Europa-Parlamentet, vedtage en afgørelse om at fjerne vedkommende fra posten.

Tilsynsrådet vælger også fra sin midte en næstformand, som kan varetage formandens opgaver i dennes fravær. Denne næstformand må ikke vælges blandt medlemmerne af styrelsesudvalget.«

»5.   Formanden kan kun afsættes, hvis der er tungtvejende grunde hertil. Vedkommende kan kun afsættes af Europa-Parlamentet på grundlag af en afgørelse truffet af Rådet, vedtaget efter høring af tilsynsrådet.«

»2a.   Det Fælles Udvalg kan bistå Kommissionen med vurderingen af betingelserne for og de tekniske specifikationer og procedurer til at garantere sikker og effektiv sammenkobling af de centrale automatiske mekanismer i henhold til den i artikel 32a, stk. 5, i direktiv (EU) 2015/849 omhandlede rapportering samt med den effektive sammenkobling af de nationale registre i henhold til nævnte direktiv.«

»3.   Det Fælles Udvalg får eget personale, der stilles til rådighed af ESA’erne, og som fungerer som permanent sekretariat. Myndigheden bidrager med tilstrækkelige ressourcer til administrative, infrastrukturelle og driftsmæssige udgifter.«

»3.   Formanden for Det Fælles Udvalg udpeges én gang om året efter tur blandt formændene for ESA’erne. Formanden for Det Fælles Udvalg er anden næstformand for ESRB.«

»5.   Myndighedens formand underretter regelmæssigt tilsynsrådet om holdninger, der indtages på møderne i Det Fælles Udvalg.«

»1.   Hermed nedsættes Klagenævnet for de Europæiske Tilsynsmyndigheder.«

»2.   Klagenævnet er sammensat af seks medlemmer og seks suppleanter, som er personer med godt omdømme og med dokumenteret relevant viden om EU-retten samt international erhvervsmæssig erfaring på et tilstrækkelig højt niveau inden for bankvæsen, forsikring, arbejdsmarkedspensioner, værdipapirmarkeder eller andre finansielle tjenesteydelser, men omfatter ikke nuværende personale hos de kompetente myndigheder eller andre nationale institutioner eller EU-institutioner eller -organer, som er involveret i myndighedens aktiviteter, og medlemmer af interessentgruppen for banker. Medlemmerne og suppleanterne skal være statsborgere i en medlemsstat og skal have et indgående kendskab til mindst to officielle EU-sprog. Klagenævnet skal have tilstrækkelig juridisk ekspertise til at kunne yde juridisk ekspertrådgivning om lovligheden og proportionaliteten af myndighedens udøvelse af sine beføjelser.«

»3.   To medlemmer af klagenævnet og to suppleanter udpeges af myndighedens styrelsesudvalg ud fra en afgrænset liste, som Kommissionen har opstillet efter en offentlig indkaldelse af interessetilkendegivelser offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og efter høring af tilsynsrådet.

Efter at have modtaget den afgrænsede liste kan Europa-Parlamentet opfordre medlems- og suppleantkandidater til at afgive en erklæring over for det og besvare ethvert spørgsmål fra dets medlemmer.

Europa-Parlamentet kan opfordre medlemmerne af klagenævnet til at afgive en erklæring over for det og besvare ethvert spørgsmål fra dets medlemmer, når som helst der anmodes herom, idet erklæringer, spørgsmål eller svar vedrørende individuelle sager, som klagenævnet har truffet afgørelse om eller er ved at behandle, er udelukket.«

»1.   Myndigheden er et organ i henhold til artikel 70 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (*22) (»finansforordningen«), og dens indtægter udgøres navnlig af enhver kombination af følgende:

»1.   Medlemmerne af tilsynsrådet og alle medlemmer af myndighedens personale, herunder midlertidigt udstationerede embedsmænd fra medlemsstaterne og alle andre personer, der løser opgaver for myndigheden på kontraktbasis, er omfattet af bestemmelserne i artikel 339 i TEUF og de relevante bestemmelser i EU-lovgivningen om tavshedspligt, selv efter at deres hverv er ophørt.«

»2a.   Styrelsesudvalget og tilsynsrådet sikrer, at enkeltpersoner, som, direkte eller indirekte, permanent eller lejlighedsvis, leverer tjenesteydelser relateret til myndighedens ansvarsområde, herunder embedsmænd og andre personer bemyndiget af styrelsesudvalget og af tilsynsrådet eller udpeget af de kompetente myndigheder til dette formål, er omfattet af krav om tavshedspligt svarende til kravene i stk. 1 og 2.

De samme krav om tavshedspligt gælder også for observatører, der deltager i styrelsesudvalgets og tilsynsrådets møder og deltager i myndighedens aktiviteter.«

»3.   Stk. 1 og 2 hindrer ikke myndigheden i at udveksle oplysninger med kompetente myndigheder i overensstemmelse med denne forordning og anden EU-lovgivning vedrørende finansielle institutioner.

Disse oplysninger er undergivet den i stk. 1 og 2 omhandlede tavshedspligt. Myndigheden fastsætter i sin forretningsorden de praktiske ordninger for gennemførelsen af de i stk. 1 og 2 omhandlede regler om fortrolig behandling af oplysninger.

4.   Myndigheden anvender Kommissions afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 (*25).

»2a.   Som en del af den generelle rapport, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, foretager Kommissionen, efter at have hørt alle relevante myndigheder og interessenter, en omfattende vurdering af anvendelsen af artikel 9c.

2b.   Som en del af den generelle rapport, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, foretager Kommissionen, efter at have hørt alle de relevante kompetente myndigheder og interessenter, en omfattende vurdering af gennemførelsen, udførelsen og effektiviteten af de specifikke opgaver vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge og finansierings af terrorisme, myndigheden er blevet pålagt i henhold til denne forordnings artikel 1, stk. 2, artikel 8, stk. 1, litra l), artikel 9a, 9b, 17 og 19. Som led i sin vurdering analyserer Kommissionen samspillet mellem disse opgaver og de opgaver, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) er pålagt, samt de juridisk-praktiske aspekter af myndighedens beføjelser, i det omfang de gør det muligt for myndigheden at basere tiltag på national ret, der gennemfører direktiver eller udnytter valgmuligheder. Derudover undersøger Kommissionen, med udgangspunkt i en omfattende cost-benefit-analyse og i overensstemmelse med målsætningen om at sikre konsekvens, effektivitet og virkning, endvidere grundigt muligheden for at overdrage specifikke opgaver med hensyn til forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge eller af finansiering af terrorisme til et eksisterende eller et nyt dedikeret EU-dækkende agentur.«

»2.   Myndigheden handler inden for de beføjelser, som den tildeles ved denne forordning, og inden for rammerne af direktiv 2009/138/EF med undtagelse af afsnit IV deri, af direktiv 2002/87/EF og af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/97 (*27) og direktiv 2016/2341 (*28) og, i det omfang disse retsakter finder anvendelse på forsikringsselskaber, genforsikringsselskaber, arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser og forsikringsformidlere, inden for rammerne af de relevante dele af direktiv 2002/65/EF, herunder alle de direktiver, forordninger og afgørelser, der er baseret på disse retsakter, og eventuelle yderligere juridisk bindende EU-retsakter, hvorved myndigheden tillægges opgaver.

Myndigheden bidrager til arbejdet i Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (*29), vedrørende forebyggelse af anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (*30) og forordning (EU) nr. 1093/2010. Myndigheden træffer afgørelse om sit samtykke i overensstemmelse med artikel 9a, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1093/2010.

3.   Myndigheden handler på forsikringsselskabers, genforsikringsselskabers, finansielle konglomeraters, arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers og forsikringsformidleres aktivitetsområder i forbindelse med spørgsmål, der ikke er direkte omfattet af de i stk. 2 omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, herunder i forbindelse med spørgsmål om selskabsstyring, revision og regnskabsaflæggelse, under hensyntagen til bæredygtige forretningsmodeller og integreringen af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer, såfremt sådanne tiltag er nødvendige for at sikre en effektiv og konsekvent anvendelse af disse retsakter.

»7.   Myndigheden etablerer som en integreret del af myndigheden et udvalg, der rådgiver den i, hvordan dens tiltag og foranstaltninger, i fuld overensstemmelse med gældende regler, bør tage hensyn til specifikke forskelle, som er fremherskende i sektoren, for så vidt angår arten, omfanget og kompleksiteten af risici, forretningsmodeller og forretningspraksis samt størrelsen af de finansielle institutioner og af markeder, i den udstrækning sådanne faktorer er relevante i henhold til de pågældende regler.«

»1.   Myndigheden er en del af et europæisk finanstilsynssystem (ESFS). Hovedformålet med ESFS er at sikre, at de bestemmelser, der gælder for den finansielle sektor, gennemføres i tilstrækkelig grad for at bibeholde den finansielle stabilitet og sikre tillid til det finansielle system som helhed og en effektiv og tilstrækkelig beskyttelse af kunderne til og forbrugerne af finansielle tjenesteydelser.«

»4.   I overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde i artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) skal parterne i ESFS samarbejde i tillid og fuld gensidig respekt, navnlig for at sikre, at informationsstrømmene imellem dem og fra myndigheden til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen er hensigtsmæssige og pålidelige.«

»1a.   Ved udførelsen af sine opgaver i overensstemmelse med denne forordning skal myndigheden:

»3.   Under udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i stk. 1, og udøvelsen af de beføjelser, der er omhandlet i stk. 2, handler myndigheden på grundlag af og inden for grænserne af de lovgivningsmæssige rammer og tager behørigt hensyn til proportionalitetsprincippet, hvor det er relevant, og princippet om bedre regulering, herunder til resultaterne af cost-benefit-analyser i overensstemmelse med denne forordning.

De i artikel 10, 15, 16 og 16a omhandlede åbne offentlige høringer skal foretages så bredt som muligt for at sikre inddragelse af alle interesserede parter og skal give interessenterne rimelig tid til at svare. Myndigheden offentliggør en sammenfatning af de svar, der er modtaget fra interessenterne, samt en oversigt over, hvordan de oplysninger og synspunkter, der fremkom i høringen, blev anvendt i et udkast til en reguleringsmæssig teknisk standard og et udkast til en gennemførelsesmæssig teknisk standard.«

»2.   Myndigheden overvåger nye og eksisterende finansielle aktiviteter og kan vedtage retningslinjer og henstillinger med henblik på at fremme markedernes sikkerhed og soliditet samt konvergens og effektivitet med hensyn til regulerings- og tilsynspraksis.«

»4.   Myndigheden etablerer som en integreret del af myndigheden et udvalg om forbrugerbeskyttelse og finansiel innovation, der samler alle relevante kompetente myndigheder og myndigheder med ansvar for forbrugerbeskyttelse med henblik på at styrke forbrugerbeskyttelsen, opnå en koordineret tilgang til den reguleringsmæssige og tilsynsmæssige behandling af nye eller innovative finansielle aktiviteter og yde rådgivning, som myndigheden fremlægger for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Myndigheden arbejder tæt sammen med Det Europæiske Databeskyttelsesråd, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (*31), med henblik på at undgå overlapning, uoverensstemmelser og retsusikkerhed inden for databeskyttelse. Myndigheden kan også invitere nationale databeskyttelsesmyndigheder som observatører i udvalget.

5.   Myndigheden kan midlertidigt forbyde eller begrænse markedsføring, distribution eller salg af visse typer af finansielle produkter, instrumenter eller aktiviteter, der har potentialet til at kunne forårsage væsentlig finansiel skade for kunder eller forbrugere eller true de finansielle markeders velordnede funktion og integritet eller stabiliteten i hele eller dele af det finansielle system i Unionen i de tilfælde og i henhold til de betingelser, der er fastlagt i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, eller, hvis det er påkrævet, i tilfælde af en krisesituation i overensstemmelse med og i henhold til betingelserne fastsat i artikel 18.

Myndigheden tager den i første afsnit omhandlede afgørelse op til fornyet behandling med passende mellemrum og mindst hver sjette måned. Myndigheden kan, efter mindst to på hinanden følgende forlængelser og baseret på en grundig analyse, der sigter mod at vurdere virkningerne for kunden eller forbrugeren, træffe beslutning om en årlig forlængelse af forbuddet.

En medlemsstat kan anmode myndigheden om at genoverveje sin afgørelse. I så fald afgør myndigheden i henhold til proceduren i artikel 44, stk. 1, andet afsnit, om denne afgørelse fastholdes.

Myndigheden kan også vurdere behovet for at forbyde eller begrænse visse typer finansiel aktivitet eller praksis og, hvor der er et sådant behov, underrette Kommissionen med henblik på at lette vedtagelsen af et eventuelt forbud eller en eventuel begrænsning.

»2.   Har myndigheden ikke forelagt et udkast til en reguleringsmæssig teknisk standard inden for den tidsfrist, der er fastsat i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, kan Kommissionen anmode om et sådant udkast inden for en ny tidsfrist. Myndigheden underretter i god tid Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om, at den ikke vil overholde den nye tidsfrist.«

»4.   Reguleringsmæssige tekniske standarder vedtages ved hjælp af forordninger eller afgørelser. Ordene »reguleringsmæssig teknisk standard« skal indgå i titlen på sådanne forordninger eller afgørelser. Disse standarder offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er anført deri.«

»1.   Hvor Europa-Parlamentet og Rådet giver Kommissionen gennemførelsesbeføjelser til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF på de områder, der specifikt er fastsat i de i denne forordnings artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, kan myndigheden udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder. Gennemførelsesmæssige tekniske standarder er tekniske og indebærer ikke strategiske beslutninger eller politiske valg, og deres indhold er at fastlægge betingelserne for anvendelse af disse retsakter. Myndigheden forelægger Kommissionen sine udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på vedtagelse. Samtidig fremsender myndigheden disse tekniske standarder til Europa-Parlamentet og Rådet til orientering.

Inden myndigheden forelægger udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen, gennemfører den åbne offentlige høringer og foretager en analyse af de potentielle omkostninger og fordele herved, medmindre sådanne høringer og analyser i høj grad er uforholdsmæssige i forhold til omfanget og virkningen af de pågældende udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder eller til sagens særligt hastende karakter. Myndigheden anmoder også om rådgivning fra den i artikel 37 omhandlede relevante interessentgruppe.

Senest tre måneder efter modtagelsen af et udkast til gennemførelsesmæssig teknisk standard træffer Kommissionen afgørelse om, hvorvidt den vedtager det. Kommissionen kan forlænge denne frist med én måned. Kommissionen underretter i god tid Europa-Parlamentet og Rådet, hvor vedtagelsen ikke kan finde sted inden for fristen på tre måneder. Kommissionen kan vedtage udkastene til gennemførelsesmæssige tekniske standarder delvis eller med ændringer, hvor det er i Unionens interesse.

Hvor Kommissionen har til hensigt ikke at vedtage udkastet til gennemførelsesmæssig teknisk standard eller har til hensigt at vedtage det delvis eller med ændringer, sender den det tilbage til myndigheden med en forklaring på, hvorfor den ikke har til hensigt at vedtage det, eller med en forklaring på sine ændringer. Kommissionen sender en kopi af sin skrivelse til Europa-Parlamentet og Rådet. Inden for en periode på seks uger kan myndigheden ændre udkastet til gennemførelsesmæssig teknisk standard på grundlag af Kommissionens forslag til ændringer og igen forelægge det for Kommissionen i form af en formel udtalelse. Myndigheden sender en kopi af sin formelle udtalelse til Europa-Parlamentet og Rådet.

Hvis myndigheden ved udløbet af den i fjerde afsnit omhandlede periode på seks uger ikke har forelagt et ændret udkast til gennemførelsesmæssig teknisk standard eller har forelagt et udkast til gennemførelsesmæssig teknisk standard, som ikke er ændret på en måde, der er i overensstemmelse med Kommissionens forslag til ændringer, kan Kommissionen vedtage den gennemførelsesmæssige tekniske standard med de ændringer, den anser for relevante, eller afvise den.

Kommissionen ændrer ikke indholdet af et udkast til gennemførelsesmæssig teknisk standard, som myndigheden har udarbejdet, uden forudgående koordinering med myndigheden, jf. denne artikel.

2.   Har myndigheden ikke forelagt et udkast til en gennemførelsesmæssig teknisk standard inden for den tidsfrist, der er fastsat i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, kan Kommissionen anmode om et sådant udkast inden for en ny tidsfrist. Myndigheden underretter i god tid Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om, at den ikke vil overholde den nye tidsfrist.«

»4.   De gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedtages ved hjælp af forordninger eller afgørelser. Ordene »gennemførelsesmæssig teknisk standard« skal indgå i titlen på sådanne forordninger eller afgørelser. Disse standarder offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er anført deri.«

»1.   Myndigheden udsteder retningslinjer rettet til alle kompetente myndigheder eller alle finansielle institutioner og udsteder henstillinger til en eller flere kompetente myndigheder eller til en eller flere finansielle institutioner med henblik på at fastlægge en konsekvent, virkningsfuld og effektiv tilsynspraksis i ESFS og sikre en fælles, ensartet og konsekvent anvendelse af EU-retten.

Retningslinjer og henstillinger skal være i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt ved de i artikel 1, stk. 2, eller i nærværende artikel omhandlede lovgivningsmæssige retsakter.

2.   Myndigheden gennemfører, hvor det er hensigtsmæssigt, åbne offentlige høringer om retningslinjer og henstillinger og foretager en analyse af de potentielle omkostninger og fordele ved at udstede de pågældende retningslinjer og henstillinger. Disse høringer og analyser skal stå i forhold til omfanget, arten og virkningen af retningslinjerne eller henstillingerne. Myndigheden anmoder, hvor det er hensigtsmæssigt, også om rådgivning fra den i artikel 37 omhandlede interessentgruppe for forsikrings- og genforsikringsordninger og interessentgruppe for arbejdsmarkedspensionsordninger. Hvor myndigheden ikke gennemfører åbne offentlige høringer eller ikke anmoder om rådgivning fra interessentgruppen for forsikrings- og genforsikringsordninger og interessentgruppen for arbejdsmarkedspensionsordninger, skal den begrunde dette.«

»2a.   Retningslinjer og henstillinger må ikke blot henvise til eller gengive dele af lovgivningsmæssige retsakter. Før myndigheden udsteder en ny retningslinje eller henstilling, gennemgår den først de eksisterende retningslinjer og henstillinger for at undgå overlapning.«

»4.   Myndigheden underretter i den i artikel 43, stk. 5, omhandlede beretning Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om de retningslinjer og henstillinger, der er udstedt.«

»2a.   Uden at det berører beføjelser i henhold til denne forordning, og inden den udsteder en henstilling som anført i stk. 3, går myndigheden i dialog med den berørte kompetente myndighed, hvor den finder en sådan dialog hensigtsmæssig med henblik på at afhjælpe en overtrædelse af EU-retten, i et forsøg på at nå til enighed om tiltag, der er nødvendige, for at den kompetente myndighed kan overholde EU-retten.«

»6.   Efterkommer en kompetent myndighed ikke den i denne artikels stk. 4 omhandlede formelle udtalelse inden for den heri fastsatte frist, og er det nødvendigt at afhjælpe en sådan manglende overholdelse rettidigt for at opretholde eller genoprette neutrale konkurrencevilkår på markedet eller sikre det finansielle systems velordnede funktion og integritet, kan myndigheden, hvor de relevante krav i de i denne forordnings artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter finder umiddelbar anvendelse på finansielle institutioner, vedtage en individuel afgørelse rettet til en finansiel institution, hvorved den kræver, at denne iværksætter alle nødvendige tiltag til at opfylde sine forpligtelser i henhold til EU-retten, herunder til at ophøre med en given praksis, uden at dette berører Kommissionens beføjelser i henhold til artikel 258 i TEUF.

Myndighedens afgørelse skal være i overensstemmelse med Kommissionens formelle udtalelse i medfør af stk. 4.

7.   Afgørelser, der vedtages i overensstemmelse med stk. 6, har forrang for tidligere afgørelser, som de kompetente myndigheder har vedtaget i samme sag.

Når der iværksættes tiltag vedrørende spørgsmål, der er genstand for en formel udtalelse i medfør af stk. 4 eller en afgørelse i medfør af stk. 6, skal de kompetente myndigheder efterkomme den formelle udtalelse eller afgørelse, alt efter hvad der foreligger.«

»1.   I tilfælde, der er specificeret i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, og uden at det berører de beføjelser, der er fastlagt i artikel 17, kan myndigheden bistå de kompetente myndigheder med at nå til enighed efter proceduren i nærværende artikels stk. 2-4 i et af følgende scenarier:

I tilfælde, hvor de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter foreskriver, at de kompetente myndigheder skal træffe en fælles afgørelse, og hvor myndigheden i overensstemmelse med disse retsakter på eget initiativ kan bistå de berørte kompetente myndigheder med at nå til enighed efter proceduren i nærværende artikels stk. 2-4, antages der at være uenighed, hvor de pågældende myndigheder ikke har truffet en fælles afgørelse inden for den frist, der er fastsat i de pågældende retsakter.«

»1a.   De berørte kompetente myndigheder underretter i følgende tilfælde uden unødigt ophold myndigheden om, at der ikke er opnået en aftale:

1b.   Formanden vurderer, hvorvidt myndigheden bør handle i overensstemmelse med stk. 1. Hvor denne indgriben sker på myndighedens eget initiativ, underretter myndigheden de berørte kompetente myndigheder om sin afgørelse vedrørende denne indgriben.

I tilfælde, hvor de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter foreskriver, at der skal træffes en fælles afgørelse, udsætter alle kompetente myndigheder, der er involveret i den fælles afgørelse, deres individuelle afgørelser, indtil myndigheden har truffet afgørelse efter proceduren i artikel 44, stk. 4. Beslutter myndigheden at handle, udsætter alle de kompetente myndigheder, der er involveret i den fælles afgørelse, deres afgørelser, indtil proceduren i nærværende artikels stk. 2 og 3 er afsluttet.«

»3.   Hvis de berørte kompetente myndigheder ikke når til enighed under forligsfasen, jf. stk. 2, kan myndigheden træffe en afgørelse, hvorved den pålægger disse kompetente myndigheder at iværksætte eller undlade at iværksætte specifikke tiltag til at bilægge sagen og at sikre overholdelse af EU-retten. Myndighedens afgørelse er bindende for de berørte kompetente myndigheder. Myndighedens afgørelse kan indebære, at kompetente myndigheder pålægges at tilbagekalde eller ændre en afgørelse, som de har vedtaget, eller at bruge de beføjelser, de har i henhold til den relevante EU-ret.«

»3a.   Myndigheden underretter de berørte kompetente myndigheder om afslutningen af procedurerne i henhold til stk. 2 og 3, i givet fald sammen med den afgørelse, den har truffet i henhold til stk. 3.«

»4.   Efterlever en kompetent myndighed ikke myndighedens afgørelse, idet den ikke påser, at en finansiel institution overholder krav, der finder umiddelbar anvendelse på den i medfør af de i artikel 1, stk. 2, i denne forordning omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, kan myndigheden vedtage en individuel afgørelse rettet til den pågældende finansielle institution, hvorved den pålægger denne at iværksætte de nødvendige tiltag til at opfylde sine forpligtelser i henhold til EU-retten, herunder til at ophøre med en given praksis, uden at dette berører Kommissionens beføjelser i henhold til artikel 258 i TEUF.«

»1.   Myndigheden fremmer og overvåger inden for rammerne af sine beføjelser den virkningsfulde, effektive og konsekvente virkemåde af tilsynskollegier, der er etableret ved lovgivningsmæssige retsakter omhandlet i artikel 1, stk. 2, og fremmer en konsekvent og sammenhængende anvendelse af EU-retten i disse tilsynskollegier. Med det formål at skabe konvergens med hensyn til bedste tilsynspraksis fremmer myndigheden fælles tilsynsplaner og fælles undersøgelser, og myndighedens personale har fuld ret til deltagelse i tilsynskollegierne og skal som sådan kunne deltage i tilsynskollegiernes aktiviteter, herunder kontrolbesøg på stedet foretaget af to eller flere kompetente myndigheder i fællesskab.«

»3.   Myndigheden kan udarbejde udkast til reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med de beføjelser, der er fastsat i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, og i overensstemmelse med artikel 10-15 for at sikre ensartede betingelser for anvendelse med hensyn til bestemmelserne vedrørende tilsynskollegiernes operationelle funktion. Myndigheden kan udstede retningslinjer og henstillinger i overensstemmelse med artikel 16 for at fremme konvergens med hensyn til tilsynsfunktioner og den bedste praksis, som tilsynskollegierne har vedtaget.«

»2.   Myndigheden udarbejder i samarbejde med ESRB og i overensstemmelse med artikel 23 en fælles tilgang til identifikation og måling af systemisk betydning, herunder kvantitative og kvalitative indikatorer, når det er hensigtsmæssigt.«

»4.   Myndigheden kan efter anmodning fra en eller flere kompetente myndigheder, Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen eller på eget initiativ foretage en undersøgelse af en bestemt type finansiel institution eller produkttype eller adfærd for at vurdere potentielle trusler mod det finansielle systems stabilitet eller mod beskyttelsen af kunder eller forbrugere.

Efter en undersøgelse foretaget i henhold til første afsnit kan tilsynsrådet fremsætte passende henstillinger vedrørende tiltag til de berørte kompetente myndigheder.

Med henblik herpå kan myndigheden bruge de beføjelser, den tillægges i henhold til denne forordning, herunder artikel 35.«

»2.   Myndigheden kan, når det er hensigtsmæssigt, udvikle nye praktiske instrumenter og konvergensværktøjer for at fremme fælles tilgange og praksis på tilsynsområdet.

For at opbygge en fælles tilsynskultur udvikler og ajourfører myndigheden en EU-tilsynshåndbog om tilsyn med finansielle institutioner i Unionen, der tager behørigt hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af risici, forretningspraksis, forretningsmodeller hos og størrelsen af de finansielle institutioner og af markeder. EU-tilsynshåndbogen skal indeholde bedste praksis og nærmere angive metoder og processer af høj kvalitet.

Myndigheden gennemfører, hvor det er hensigtsmæssigt, åbne offentlige høringer om de i stk. 1, litra a), omhandlede udtalelser og de i nærværende stykke omhandlede værktøjer og instrumenter. Den foretager også, hvor det er hensigtsmæssigt, en analyse af de dermed forbundne potentielle omkostninger og fordele. Sådanne høringer og analyser skal stå i forhold til udtalelsernes eller værktøjernes og instrumenternes omfang, art og virkninger. Myndigheden anmoder, hvor det er hensigtsmæssigt, også om rådgivning fra den relevante interessentgruppe, der er omhandlet i artikel 37.«

»1.   Myndigheden varetager en generel koordinationsrolle mellem de kompetente myndigheder, navnlig i situationer, hvor ugunstige udviklinger kan føre til, at de finansielle markeders velordnede funktion og integritet eller stabiliteten i det finansielle system i Unionen bringes i fare, eller i situationer med grænseoverskridende virksomhed, der potentielt kan påvirke beskyttelsen af forsikringstagere, medlemmer af pensionsordninger og pensionsmodtagere i Unionen.«

»3.   Med henblik på at bidrage til at etablere en fælles europæisk tilgang til teknologisk innovation fremmer myndigheden tilsynsmæssig konvergens, i relevant omfang med støtte fra udvalget om forbrugerbeskyttelse og finansiel innovation, der letter adgangen til markedet for aktører eller produkter, der understøttes af teknologisk innovation, navnlig gennem udveksling af oplysninger og bedste praksis. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan myndigheden vedtage retningslinjer eller henstillinger i overensstemmelse med artikel 16.«

»1.   Myndigheden overvåger og vurderer markedsudviklingen på sit kompetenceområde og underretter om nødvendigt Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), ESRB samt Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om de relevante tendenser inden for mikrotilsyn, potentielle risici og sårbarheder. Myndigheden medtager i sine vurderinger en analyse af de markeder, som finansielle institutioner opererer på, samt en vurdering af de potentielle markedsudviklingers indvirkning på sådanne institutioner.«

»3.   Uden at dette berører ESRB’s opgaver i henhold til forordning (EU) nr. 1092/2010, leverer myndigheden mindst en gang om året og om nødvendigt hyppigere vurderinger af tendenser, potentielle risici og sårbarheder inden for sit kompetenceområde til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og ESRB, i kombination med de i artikel 22, stk. 2, i nærværende forordning omhandlede indikatorer.«

»4.   Når myndigheden modtager en advarsel eller henstilling fra ESRB rettet til myndigheden, drøfter myndigheden advarslen eller henstillingen på det næste møde i tilsynsrådet eller, hvor det er hensigtsmæssigt, tidligere for at vurdere, hvilke følger advarslen eller henstillingen har for udførelsen af dens opgaver, og eventuel opfølgning på en sådan advarsel eller henstilling.

Myndigheden tager via den relevante beslutningsprocedure stilling til alle tiltag, der skal træffes i overensstemmelse med de beføjelser, der er tillagt den ved denne forordning, med henblik på at imødegå de problemer, der påpeges i advarslerne og henstillingerne.

Hvis myndigheden ikke følger op på en advarsel eller henstilling, begrunder den dette over for ESRB. ESRB underretter Europa-Parlamentet herom i overensstemmelse med artikel 19, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1092/2010. ESRB underretter også Rådet herom.

5.   Når myndigheden modtager en advarsel eller anbefaling fra ESRB rettet til en kompetent myndighed, anvender den, når det er relevant, de beføjelser, der er tillagt den ved denne forordning, for at sikre rettidig opfølgning.

Agter adressaten ikke at følge ESRB’s henstilling, underretter den tilsynsrådet og drøfter med dette sine grunde til ikke at handle.

Hvor den kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1092/2010 underretter Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og ESRB om, hvilke tiltag den har iværksat som svar på en henstilling fra ESRB, tager den behørigt hensyn til tilsynsrådets synspunkter.«

»2.   Interessentgruppen for forsikrings- og genforsikringsordninger består af 30 medlemmer. Disse medlemmer skal omfatte:

3.   Interessentgruppen for arbejdsmarkedspensionsordninger består af 30 medlemmer. Disse medlemmer skal omfatte:

4.   Medlemmerne af interessentgrupperne udpeges af tilsynsrådet efter en åben og gennemsigtig udvælgelsesprocedure. I forbindelse med sin afgørelse sikrer tilsynsrådet så vidt muligt en passende afspejling af diversiteten i forsikrings- og genforsikringssektoren samt i arbejdsmarkedspensionssektoren, geografisk og kønsmæssig balance og en repræsentation af interessenter, der dækker hele Unionen. Medlemmerne af interessentgrupperne udvælges på grundlag af deres kvalifikationer, færdigheder, relevante viden og dokumenterede ekspertise.«

»4a.   Medlemmerne af den relevante interessentgruppe vælger en formand for gruppen fra deres midte. Formanden har en mandatperiode på to år.

Europa-Parlamentet kan opfordre formanden for en af interessentgrupperne til at afgive en erklæring over for det og besvare ethvert spørgsmål fra dets medlemmer, når som helst der anmodes herom.«

»5.   Myndigheden tilvejebringer alle nødvendige oplysninger med forbehold af den i denne forordnings artikel 70 omhandlede tavshedspligt og sikrer den nødvendige sekretariatsbistand til interessentgrupperne. Der skal ydes tilstrækkelig godtgørelse til medlemmer af interessentgrupper, der repræsenterer nonprofitorganisationer, bortset fra repræsentanter for erhvervet. Denne godtgørelse skal tage højde for medlemmernes forberedende og opfølgende arbejde og skal som minimum svare til refusionssatsen for tjenestemænd i henhold til afsnit V, kapitel 1, afdeling 2, i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (*33) om vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Unionen (personalevedtægten). Interessentgrupperne kan nedsætte arbejdsgrupper om tekniske spørgsmål. Medlemmerne af interessentgruppen for forsikrings- og genforsikringsordninger og interessentgruppen for arbejdsmarkedspensionsordninger har en mandatperiode på fire år, hvorefter en ny udvælgelsesprocedure finder sted.

»6.   Interessentgrupperne kan yde rådgivning til myndigheden om alle emner vedrørende myndighedens opgaver, med særlig vægt på opgaverne fastlagt i artikel 10-16, 29, 30 og 32.

Kan medlemmerne af interessentgrupperne ikke nå til enighed om rådgivning, kan en tredjedel af deres medlemmer eller de medlemmer, der repræsenterer én gruppe af interessenter, yde særskilt rådgivning.

Interessentgruppen for forsikrings- og genforsikringsordninger, interessentgruppen for arbejdsmarkedspensionsordninger, interessentgruppen for banker og interessentgruppen for værdipapirer og markeder kan yde fælles rådgivning om spørgsmål vedrørende ESA’ernes arbejde i henhold til artikel 56 om fælles holdninger og fælles forskrifter.«

»8.   Myndigheden offentliggør rådgivningen fra interessentgrupperne, deres medlemmers særskilte rådgivning og resultaterne af deres høringer samt oplysninger om, hvordan rådgivning og resultater af høringer er blevet taget i betragtning.«

»6.   Er den i stk. 1, litra b), omhandlede nationale offentlige myndighed ikke ansvarlig for håndhævelsen af forbrugerbeskyttelsesreglerne, kan det i nævnte litra omhandlede medlem af tilsynsrådet beslutte at invitere en repræsentant for medlemsstatens forbrugerbeskyttelsesmyndighed, som ikke har stemmeret. I tilfælde, hvor forbrugerbeskyttelsesansvaret er delt mellem flere myndigheder i en medlemsstat, skal disse myndigheder nå til enighed om en fælles repræsentant.«

»1.   Tilsynsrådet fastsætter retningslinjer for myndighedens arbejde og er ansvarligt for at træffe de i kapitel II omhandlede afgørelser. Tilsynsrådet vedtager myndighedens udtalelser, henstillinger, retningslinjer og afgørelser og yder den rådgivning, der er omhandlet i kapitel II, på grundlag af et forslag fra det relevante interne udvalg eller panel, formanden eller styrelsesudvalget, alt efter hvad der er relevant.«

»5.   Tilsynsrådet vedtager efter forslag fra styrelsesudvalget årsberetningen om myndighedens virksomhed, herunder formandens udførelse af sine opgaver, og fremsender den hvert år senest den 15. juni til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Revisionsretten og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Beretningen offentliggøres.«

»8.   Tilsynsrådet udøver disciplinærmyndighed over formanden og den administrerende direktør. Det kan afsætte den administrerende direktør i overensstemmelse med artikel 51, stk. 5.«

»1.   Tilsynsrådets afgørelser træffes med simpelt flertal af dets medlemmer. Hvert stemmeberettiget medlem har én stemme.

Med hensyn til de i denne forordnings artikel 10-16 specificerede retsakter og de foranstaltninger og afgørelser, der vedtages i henhold til denne forordnings artikel 9, stk. 5, tredje afsnit, og kapitel VI i denne forordning, og uanset første afsnit i nærværende stykke træffer tilsynsrådet afgørelser med kvalificeret flertal af sine medlemmer som defineret i artikel 16, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union og i artikel 3 i protokollen (nr. 36) om overgangsbestemmelser.

Formanden deltager ikke i afstemningen om de i andet afsnit omhandlede afgørelser.

Med hensyn til sammensætningen af panelerne i overensstemmelse med artikel 41, stk. 2, 3 og 4, og medlemmerne af det i artikel 30, stk. 2, omhandlede peerevalueringsudvalg tilstræber tilsynsrådet, når det behandler formandens forslag, at opnå enighed. Opnås der ikke enighed, vedtager tilsynsrådet afgørelser med et flertal bestående af tre fjerdedele af sine stemmeberettigede medlemmer. Hvert stemmeberettiget medlem har én stemme.

Med hensyn til afgørelser, der vedtages i medfør af artikel 18, stk. 3 og 4, og uanset første afsnit i nærværende stykke træffer tilsynsrådet afgørelser med et simpelt flertal af sine stemmeberettigede medlemmer.«

»4.   Med hensyn til afgørelser i overensstemmelse med artikel 17, 19 og 30 stemmer tilsynsrådet om de foreslåede afgørelser ved en skriftlig procedure. De stemmeberettigede medlemmer af tilsynsrådet har otte arbejdsdage til at stemme. Hvert stemmeberettiget medlem har én stemme. Den foreslåede afgørelse betragtes som vedtaget, medmindre et simpelt flertal af tilsynsrådets stemmeberettigede medlemmer gør indsigelse. Ikke afgivne stemmer medregnes hverken som godkendelser eller indsigelser og tages ikke i betragtning ved beregning af afstemningsresultatet. Hvis tre stemmeberettigede medlemmer af tilsynsrådet gør indsigelse mod den skriftlige procedure, drøfter tilsynsrådet udkastet til afgørelse og træffer afgørelse om det efter proceduren i nærværende artikels stk. 1.

Ikkestemmeberettigede medlemmer og observatører med undtagelse af den administrerende direktør deltager ikke i drøftelser i tilsynsrådet vedrørende individuelle finansielle institutioner, medmindre andet er foreskrevet i artikel 75, stk. 3, eller i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter.«

»5.   Myndighedens formand har eneret til til enhver tid at anmode om en afstemning. Uden at dette berører nævnte eneret og myndighedens beslutningstagningsprocedurers effektivitet, bestræber myndighedens tilsynsråd bestræber sig på at opnå enighed, når det træffer sine afgørelser.«

»3a.   Styrelsesudvalget kan undersøge, afgive udtalelse om og fremsætte forslag vedrørende alle spørgsmål med undtagelse af opgaver fastlagt i artikel 30.«

»6.   Styrelsesudvalget foreslår en årsberetning om myndighedens virksomhed, herunder formandens opgaver, til tilsynsrådet til godkendelse.«

»8.   Styrelsesudvalget udpeger og afsætter medlemmerne af klagenævnet i overensstemmelse med artikel 58, stk. 3 og 5, idet det tager behørigt hensyn til et forslag fra tilsynsrådet.«

»9.   Styrelsesudvalgets medlemmer offentliggør oplysninger om alle afholdte møder og om eventuelle modtagne erkendtligheder. Alle udgifter registreres offentligt i overensstemmelse med tjenestemandsvedtægten.«

»2.   Formanden udvælges på grundlag af kvalifikationer, færdigheder, kendskab til finansielle institutioner og markeder samt relevant erfaring med finansielt tilsyn og finansiel regulering på grundlag af en åben udvælgelsesprocedure, hvor princippet om kønsmæssig balance respekteres, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Tilsynsrådet opstiller, med bistand fra Kommissionen, en afgrænset liste over egnede kandidater til stillingen som formand med henblik på udvælgelse. På grundlag af den afgrænsede liste vedtager Rådet en afgørelse om udpegelse af formanden efter Europa-Parlamentets bekræftelse.

Hvor formanden ikke længere opfylder betingelserne, der er omhandlet i artikel 49, eller er fundet skyldig i en alvorlig forseelse, kan Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen, som er blevet godkendt af Europa-Parlamentet, vedtage en afgørelse om at fjerne vedkommende fra posten.

Tilsynsrådet vælger også fra sin midte en næstformand, som kan varetage formandens opgaver i dennes fravær. Denne næstformand må ikke vælges blandt medlemmerne af styrelsesudvalget.«

»5.   Formanden kan kun afsættes, hvis der er tungtvejende grunde hertil. Vedkommende kan kun afsættes af Europa-Parlamentet på grundlag af en afgørelse truffet af Rådet, vedtaget efter høring af tilsynsrådet.«

»2a.   Det Fælles Udvalg kan bistå Kommissionen med vurderingen af betingelserne for og de tekniske specifikationer og procedurer til at garantere sikker og effektiv sammenkobling af de centrale automatiske mekanismer i henhold til den i artikel 32a, stk. 5, i direktiv (EU) 2015/849 omhandlede rapportering samt med den effektive sammenkobling af de nationale registre i henhold til nævnte direktiv.«

»3.   Det Fælles Udvalg får eget personale, der stilles til rådighed af ESA’erne, og som fungerer som permanent sekretariat. Myndigheden bidrager med tilstrækkelige ressourcer til administrative, infrastrukturelle og driftsmæssige udgifter.«

»3.   Formanden for Det Fælles Udvalg udpeges én gang om året efter tur blandt formændene for ESA’erne. Formanden for Det Fælles Udvalg er anden næstformand for ESRB.«